Nyhed
Læsetid: 3 min.

Løkke: Nu bliver der smalhals

Lars Løkke Rasmussen (V) varslede nulvækst i velfærden fra næste år. Først når regningen fra krisen er betalt, vil han begynde at snakke om langsigtede reformer, bebudede han på regeringsseminaret på Havreholm Slot i går
Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) har så sent som i søndags plæderet for at genåbne velfærdsforliget. Men i går rettede hun ind og erklærede sig enig med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i, at det lige nu handler om at genoprette økonomien på kort sigt, og så må de langsigtede reformer vente.

Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) har så sent som i søndags plæderet for at genåbne velfærdsforliget. Men i går rettede hun ind og erklærede sig enig med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i, at det lige nu handler om at genoprette økonomien på kort sigt, og så må de langsigtede reformer vente.

Jens Nørgaard Larsen

Indland
16. januar 2010

Det kan godt være, at mange danskere kan imødese flere penge på kontoen, når januar-lønnen bliver udbetalt, takket være skattelettelserne. Men allerede nu må de indstille sig på smalhals i den offentlige velfærd i de kommende år. Sådan lød budskabet fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) på regeringsseminaret på Havreholm Slot i går.

»Det er af afgørende betydning, at vi nu får sat gang i arbejdet med at skabe balance i kassekreditten igen,« sagde han med henvisning til det underskud på statsbudgetterne, som krisen har ført med sig.

Hvor stor den præcise regning for krisen bliver, kan vi først få endeligt svar på, når regeringen i begyndelsen af februar i sit såkaldte konvergensprogram offentliggør sin redegørelse for underskuddet til EU. Men hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd henviser chefanalytiker Martin Madsen til regeringens egen økonomiske redegørelse fra december. Her forudså man et underskud på den såkaldte strukturelle saldo i 2011 på 21 mia. kroner.

»Her er allerede indregnet den automatiske opstramning af skattereformen, der jo er underfinansieret i starten, og et fald i de fremrykkede offentlige investeringer. Så der er lang vej til at nå en balance - også med en nulvækst i det offentlige forbrug,« siger han.

Andre økonomer, Information har talt med, forventer, at EU ville stille krav om, at Danmark skal finde cirka ni mia. kr. om året de næste tre år for at få Danmark tilbage inden for rammerne af den såkaldte vækst- og stabilitetspagt.

Nulvækst i kommunerne

Regeringen vil ikke tage nye initiativer i år, men vil starte det, som Lars Løkke Rasmussen kaldte en genopretning af økonomien allerede fra næste år.

»Det betyder i udgangspunktet, at der ikke er plads til realvækst i kommunerne i 2011,«, sagde statsministeren og varslede også stramhed i økonomien, når regeringen til august fremlægger sit finanslovforslag for næste år.

En vækst i de offentlige budgetter, der kun følger pris- og lønudviklingen, vil ifølge AE-rådet bidrage med cirka fem milliarder.

Spørger man formand for Kommunernes Landsforening, Erik Fabrin (V), skal regeringen være helt klar over, hvad dét vil medføre for den kommunale velfærd.

»Det vigtige for os, hvis vi skal administrere en nulvækst, er, at der er enighed om, hvad det indebærer. Det betyder, at det først og fremmest er regeringens ansvar at sige til befolkningen, at sådan er situationen - og der er ikke plads til velfærdsforbedringer,« siger han.

En stor knast i forhandlingerne for næste års kommuneøkonomi vil blive, om nulvækst også indebærer manglende kompensation, hvis kommunerne oplever stigende udgifter til f.eks. ældre eller specialområdet. Dét kan udløse nedskæringer andre steder.

»Vi har hvert år en kæmpediskussion med regeringen om, hvorvidt vi skal kompenseres for den demografiske udvikling. Men det må vi forhandle om,« siger Erik Fabrin.

DF-modstand

Sådanne perspektiver vækker modstand hos regeringens støtteparti.

»Vi synes ikke, at en nulvækst lyder særlig interessant. Nok ved vi, at vi skal i gang med at rette økonomien op, men det må ikke gå ud over den sociale balance,« siger Dansk Folkepartis formand, Pia Kjærsgaard, til Ritzau.

Lars Løkke Rasmussen gjorde på regeringsseminaret meget ud af at fastholde diskussionen på det helt kortsigtede: At komme af med den gæld, som krisen har tilføjet dansk økonomi med - og dermed udskyde diskussionerne om mere langsigtede reformer til senere.

»Det har ingen effekt i forhold til de udfordringer, vi står med nu og her,« sagde Lars Løkke Rasmussen om den debat om arbejdsmarkedsreformer, som de radikale og Konservative har rejst i den forløbne uge.

Men tingene kan ikke adskilles på den måde, mener Margrethe Vestager (R).

»Det er unødvendigt brutalt og hamrende uambitiøst, at man i en tid, hvor der bliver flere børn og flere, der har behov for pleje, hellere vil spare på den offentlige service end at sige til mennesker med godt helbred, at de er nødt til at blive på arbejdsmarkedet et par år ekstra,« siger hun og gentager sit krav om afskaffelse af efterlønsordningen.

Vicestatsminister Lene Espersen (K) har også markeret sig med krav om langsigtede reformer - men i går erklærede hun sig helt på linje med statsministeren. Regeringen vil dog »i løbet af året« præsentere en ny såkaldt »2020-plan«, der formentlig skal aflyse den efterhånden kuldsejlede 2015-plan for, hvordan man skaber balance i økonomien, når de store generationer går på pension.

S: Regeringen har løjet

Gårsdagens barske meldinger får Socialdemokraterne til at beskylde regeringen for at have løjet for vælgerne.

»Den hævdede, at der både var råd til skattelettelser og velfærd. Det var der ikke. I stedet bliver det nu for eksempel pensionisterne, som kommer til at få dårligere hjemmehjælp og ældrepleje, fordi bankdirektørerne skal have en halv million kroner i skattelettelse,« siger partiets finansordfører Morten Bødskov til Ritzau.

leder på bagsiden

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Mona Blenstrup

Ganske simpelt utroligt, hvad de folkevalgte kan få sig selv til at sige og gøre.

Men de nye afgifter æder mere end de lettelser i skattebetalingen for almindelige indkomster. Og så tør man slet ikke tænke på dem med lavindkomster eller pensioner. KOntanthjælpen og sygedagpengene får vel heller ikke et løft, så deres betalngstryk bliver igen større.

Nulvæksten bliver nok nærmere minusvækst.

Knud Helmer Andersen

Ja det er dog fantastisk. at vores velfærdssamfund, fortsat skal neddrosles, som følge af de skattelettelser som der hverkan var behov for eller råd til.

Der var advaret. om denne flottenheimer ydelse til de mest velhavende.

Og der er tilkendegivelser fra opositionen omkring omgørelse af denne Rødvinsreform.

Jeg skal indrømme, at jeg IKKE havde forventet anstændighed af regeringen. Thi det er der ikke belæg for.

Men et eller andet sted må bunden være nået. men overraskelserne vil tilsyneladende ingen ende tage.

MVH
KHA

Der er ingen smalle steder for denne regering- hvor er det dog prisværdigt at disse folk fastslår dette på et slot; som om de er højthævet over den almindelige borger, føj!

Marianne Mandoe

Dejligt konsekvent.

Vi, der ikke er rige, og derfor ikke bliver forgyldt, kunne jo bare have valgt nogle andre forældre. ;-)

Nels Friis Christensen

Ja, når man tænker på, at man fra 2000 til 2009
har haft et overforbrug i det offentlige på 80% af det der var aftalt i 2015 planen, så er det vist på høje tid at man lægger en dæmper på væksten i det offentlige. Man kunne jo starte med, at fastfryser verdens højste overførselsindkomster på det nuværende generøse niveau og have nulvækst i den øvrige offentlige økonomi i de næste par år.

-øh - hvilket generøst nuværende niveau?-

Regeringen har givet mellem 60-80 mia. kr. i skatte-lettelser. De har ej været finansierede. Og nu beklager man sig over at netop de penge mangler.

Nels Friis Christensen

Det generøse niveau, der gør at mange hellere vil være på bistand, da det ikke kan betale sig for dem at tage et arbejde pga. af en del direkte og inddirekte tilskud bortfalder. Men Karsten Aaen mener måske, at der ikke skal være et loft over, hvad man kan få af arbejdsfri indtægter fra det offentlige.

Mona Blenstrup

Jeg undrer mig også over, at de skal holde et seminar på et privat kionferencested. De har jo både Marienborg og Christiansborg, og der må da være nok af lokaler. De kan jo evt. bestille mad udefra.

Det er ikke godt nok at spare på andres bekostning, når man fråser så groft selv.

Inger Sundsvald

Den ”generøse” overførselsindkomst til folkepensionister består pt. af 7873,00 kr./md. efter skat. Heraf skal betales husleje, varme, el, etc. Og så naturligvis mad, tøj m.v.

Heroverfor står skattelettelser i 100.000-kroners-klassen til folk der bestemt ikke mangler noget.

Mona Blenstrup

Folkepensisosnen har man så sandelig også sparet op til ved at indbetale et ikke ubetydeligt antal kroner i skat genem arbejdslivet.

Og de stigende EL og oliepriser samt vandafledningsafgiften skal nok gør sit til, at det bliver stadigt vanskeligere at få pengene til at slå til til blot det allermest nødvendige ting.

Nels Friis Christensen

Til Inger Sundsvald. Du glemmer vist lige de tiskud en folkepensionist, der kun har pensionen og pensionstillæget kan få. De folk, der får skattelettelser er altså også ganske almindelige lønmodtagere, der går på arbejde hver dag og er med til, at forsørge dem, der ikke gør Vi er nogle stykker, der snart ikke gider mere, for uanset hvormeget man lægger i stats-og kommunekasserne rundt omkring er det aldrig nok for dem der lukrere på fællesskabet og deres politiske klarkører.

Mona Blenstrup

Niels

Har du arbejdet siden du var konfirmeret i hårdt fysisk arbejdsmiljø?

som Inger skriver, så var det dem, der har arbejdet sig vinde og skæve, som efterlønne var tiltænkt. Og de sidste af denslags borgere sidder nu og "nyder" deres pensionstid, hvor folk som du giver udtryk for at de nasser.

Ærligt talt, det kan du ikke være bekendt.

Mona Blenstrup

Undskyld men jeg kom til at blande indlæggene sammen i to forskellige debatter.

Men min holdning til folkepensionsiter med evt. brændselshjælp og medicintilskud er den samme som jeg gav udtryk for.

De har fortjent deres otium. De har arbejdet hårdt for det. Enten i industri eller i andet erhverv, der var betydeligt mere fysisk hårdt endnoget arbejde over hovedet er i dag.

Inger Sundsvald

Nels Friis Christensen

Hvad er det for tilskud jeg glemmer? Bortset fra at man kan søge om at betale ½ licens, så er varmetilskud på knap 500 kr. regnet med i udbetalingen.

Men du er da velkommen til at melde dig ud, hvis du ikke gider mere.

Personligt har jeg aldrig lukreret på noget fællesskab, men har holdt adskillige folkepensionister i live i mit arbejdsliv med adskillige millioner, både som lønmodtager og som selvstændig erhvervsdrivende.

Desuden hører jeg til dem der har forsørget mig selv fra jeg var 14.

Mona Blenstrup

Jeg var godt nok 16 før jeg begyndte arbejdslivet for alvor. Jeg har siden modtaget en stor og dyr uddannelse helt gratis og med betalt underhold til mig og mine børn imens.

Jeg betaler i dag APT Barsel, selvom mine børn er voksne og fraflyttet reden.

Skal vi til at kun betale for det vi selv nyer godt af, så bliver det et mærkeligt samfund.

alle betaler til skolevæsenet, vejene, hospitalerne og andet. Selvom de måske ingen bil har, ikke går i skole, aldrig er syge.

Så drop dog det klynk over at give bidrag til den fælles husholdning. Alle nyder godt af den.

Inger Sundsvald

Mona

Jeg har nu også en fornemmelse af, at der er folk der tegner en brandforsikring, som føler at det er uretfærdigt, at folk hvis hus brænder ned skal have ”deres” penge udbetalt – de heldige nassere!

Mona Blenstrup

Kære INger

Søndagshumor med bid i - det kan jeg lide.

HI HI HI HI HI HI HI

Nu må jeg lige ned og have en kop kaffe.

Knud Helmer Andersen

Nels er formentlig en af dem der går helhjærtet ind for venstres minimalstat. Skont man kan være i tvivl om han faktisk har læst bogen, Fra Socialstat til minimalstat.
Det er faktisk en dbbeltstrategi, hvor Venstre siger, et. Og de gør det præcis modsatte.

Og de er desværre kommer uhyggeligt langt, med deres udsultning af sundhedssektoren.

Danmark er nu nummer chok, i hele OECD. m.h.t. behandlingsresultater af brystkræft, prostatakræft og Tarmkræft.

Ikke mindre end: Skæbnesvangert for rigtigt mange mennesker

Og sidder jo på regeringsmagten.

Kun som følge af anvendelse af rå kapital. Doneret af nogle samvittighedsløse.erhvervsledere. Og så DF s demagogiske stemmer.
MVH
KHA

Inger Sundsvald

Knud Helmer Andersen

Du får et kryds, et flag eller en stjerne i karakterbogen, ”frit valg” for den kommentar ;-)

Inger Sundsvald

Og en anbefaling!

Martin Kristensen

Kære Knud
Hvordan harmoner din skrækbillede om den udsultede offentlige sektor med det faktum at vi har den største af slagsen i verden?

Personligt har jeg intet problem med det folkepensionisten eller den enlige forsørger får, men jeg forstår simpelthen ikke at vi skal have 17 administrative medarbejdere til at administrere pengene.

Lad os få det offentlige sektor ned på et rimeligt niveau og de administrativt ansatte ud i rigtige job så vi kan få råd til de velfærdsydelser de gerne skulle dreje sig om.

Men måske drejer det sig i virkeligheden mere om beskæftigelsesterapi for offentligt ansatte?

Knud Helmer Andersen

@ Ib Ling
Den største af slagsen i verden.
Jeg forholder mig nok ikke så meget mere til den øvrige verden end jeg kan overskue. I al beskedenhed.
Men mere til hvorgan, det eneste aktiv som vi har i DK, velfærdssamfundet, udvikler sig / eller afvikles.

Jeg skrev lige om OECD offentliggørelse af hvor" dygtige" vi er til at behandle tre kræftformer.

Og selv om den tavse sundhedsminister, af og til siger, At de har fået så mange penge. Så siger han ikke, i forhold til hvad.

Så tillader jeg mig at følge med i, hvordan Sundhedssektoren de seneste 9 år er blevet udsultet.
F.eks. har to lande, som vi normalt ynder at sammenligne os med, Norge og Sverige, sundhedsbudgetter, der ligger ca. kr. 4000 pr. indbygger end Danmark.
Bl.a. derfor er kræftbehandling i DK sandelig ikke noget at prale med.
Men jeg har notteret mig, at de som har råd til at betale, kan købe sig til langt mere effektiv behandling,i Tyskland og England, end f.eks os, der måske har pådraget os sygdommen ved at arbejde med asbest, toluen, triclor, eller andre beviseligt kræftfremkaldende stoffer.
Her dør man af det.
Vi har brugt voresoverskydende indtægter til 40 % skat gennem hele livet.

Bl.a. derfor er det bydende nødvendigt, at minimalstatsforkæmperne ikke får lejlighed til at afmontere vores skattebetalte velfærdsgoder, til fordel for velhavere.

At befolkningen vågner op og sikre en valgkamp hvor ikke pressen fortier sandheden, omkring de meget forskellige mål som politikerne står for.

Minimalstaten eller
En fortsat tilpadsning og udbygning af et skattebetalt velfærdssamfund.

Uden velfærdsstat, kan vi heller ikke påregne at opretholde en kvalificeret og pålidelig arbejdsstyrke.
Som vi altså er afhængige af, når de - Åh så frie markedskræfters - finanskrise, har lagt sig og gælden herfra skal tilbagebetales.
Derfor går jeg ind for at vi igen får en hæderlig og trovædig ledelse, i dette land.
MVH
KHA