Interview
Læsetid: 3 min.

Lykke Friis: COP15 var en brat opvågnen for EU

Ambitionsniveauet for grøn energi må skærpes i Europa, men EU's CO2-mål skal endnu ikke øges fra 20 til 30 pct. Det er EU's miljø- og klimaministre blevet enige om, fortæller Lykke Friis
Klimaminister Lykke Friis forventer, at EU i denne uge formelt meddeler sin tilslutning til Copenhagen Accord til FN's klimasekretariat i Bonn.

Klimaminister Lykke Friis forventer, at EU i denne uge formelt meddeler sin tilslutning til Copenhagen Accord til FN's klimasekretariat i Bonn.

Kristoffer Juel Poulsen

Indland
18. januar 2010

Klimatopmødet i København i december blev en brat opvågnen for EU til en ny verdensorden, hvor EU risikerer marginalisering, og hvor skillelinjen går mellem lande, der kontrollerer de fossile energikilder, og lande, der ikke gør.

Det siger klima- og energiminister Lykke Friis efter to dages uformelle drøftelser i Sevilla med sine klima- og miljøministerkolleger fra EU-landene.

»Alle i Sevilla var enige om, at COP15 var et wake up-call for EU,« siger ministeren.

I de afgørende forhandlinger i Bella Center blev EU kørt ud på et sidespor af USA og Kina samt af den gruppe udviklingslande, der til slut hindrede, at klima-aftalen Copenhagen Accord blev en reel topmøde-beslutning.

»Det giver stof til eftertanke at registrere den ny verdensorden. Når de nye store økonomier markerer sig, som det skete i København, indebærer det, at EU's indflydelse daler. Der er risiko for en G2- eller G5-verden, hvor EU ikke er så synlig,« siger Lykke Friis med henvisning til en verdensorden domineret af USA og Kina eller af USA over for den nye BASIC-alliance: Kina, Indien, Brasilien og Sydafrika.

»Hvor vi tidligere så en bipolær verden præget af USA og Sovjet, så oplever vi nu en bipolær verden med dem, der sidder på de fossile energireserver, over for dem, der ikke gør. Vi må se i øjnene, at det ikke er EU, der sidder på reserverne, og derfor er det afgørende, at vi bliver endnu mere ambitiøse med vedvarende energi og energieffektivisering og med at mindske afhængigheden af fossil energi. Efter COP15 skal vi altså ikke lade os ramme af klimadepression, men tværtimod begynde at gøre mere. Nu peger pilen på os selv,« understreger Lykke Friis.

Samme ambitionsnivaeu

Hvad det betyder for EU's rolle i de globale klimaforhandlinger er ikke ganske klart.

»Alle kredser om, men har ikke helt klare meldinger om, hvordan vi får genskabt fremdrift i forhandlingerne. Når man fik opbygget et så stærkt momentum ved at sige 'København, København, København', og det så ikke blev København, så har man jo et problem.«

Klimaministeren forventer, at EU i denne uge formelt meddeler sin tilslutning til Copenhagen Accord til FN's klimasekretariat i Bonn. Der bliver imidlertid ikke nu tale om at øge EU's ambitionsniveau, når det gælder det fælles mål for CO2-reduktioner. EU's hidtidige position har været et mål på 20 pct. reduktion i 2020, målt i forhold til 1990-niveauet, med villighed til at gå til 30 pct., hvis andre lande sætter tilsvarende ambitiøse mål. Både u-lande og ngo'er pressede i Bella Center EU for at gå i spidsen ved straks at love mindst 30 pct. reduktion.

»At EU ikke gik til 30 pct. i Bella Center var ikke årsagen til, at det gik som det gik på klimatopmødet,« påpeger Lykke Friis.

På mødet i Sevilla var der både EU-lande, der talte for helt at droppe de 30 pct. som mulighed - telegrambureauerne nævner Italien og Polen - men også nogle, der talte for allerede nu at gå fra 20 til 30 pct. som mål.

Belgiens miljøminister Paul Magnette påpegede f.eks., at EU kunne sikre sig en 'first mover'-fordel i den nye grønne økonomi ved at lægge sig fast på det ambitiøse CO2-mål med det samme.

»Ved at forblive på 20 pct.-målet kan vi risikere at miste muligheden for store industrielle omstillinger,« påpegede Magnette ifølge AFP.

»Det er rigtigt, at der var forskellige synspunkter,« siger Lykke Friis.

Fællesholdningen er imidlertid at blive, hvor man er: Love 20 pct. reduktion nu og så operere med 30 pct. som mulighed og redskab til at presse andre lande til højere ambitioner senere i forhandlingerne frem mod næste klimatopmøde i Mexico til december.

»For mig er den vigtigste pointe fra mødet i Sevilla, at der er en god kampånd i EU i form af vilje til at fokusere på vore egne aktiviteter med at mindske afhængigheden af fossil energi.«

Klimatopmødet i København satte en frist til 31. januar for alverdens lande til at tilslutte sig Copenhagen Accord. Ved en opgørelse forleden havde kun seks lande givet FN besked om deres tilslutning.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

John Fredsted

Læg venligst mærke til, hvorledes politikerne forholder sig til problemerne:

Der tales om, at EU skal passe på ikke at blive marginaliserede. Der tales om, at EU kan miste store industrielle fordele. Der tales om, at EU skal gøre sig uafhængig af fossile brændstoffer, ikke for at passe på planetens biosfære, men fordi EU ikke sidder på reserverne.

Det er præcis denne form for aggression, der er årsagen til, at vi overhovedet er havnet i de indeværende problemer. Dumheden synes monumental.

John Fredsted

Og med "vi" i næstsidste sætning ovenfor mener jeg naturligvis ikke os i EU, men menneskeheden generelt (og for den sags skyld vore medskabninger).

'Klimatopmødet i København i december blev en brat opvågnen for EU til en ny verdensorden, hvor EU risikerer marginalisering, og hvor skillelinjen går mellem lande, der kontrollerer de fossile energikilder, og lande, der ikke gør.'

Det siger Lykke Friis efter en brat opvågning. Men hun må stadig være ør i hovedet, eller også siger hun bare, hvad hun tror alle andre gerne vil høre.

For dilemmaet (ikke 'problemet', for et problem kan løses, det kan dette dilemma - med DAGENS OPTIK - ikke), er ikke, hvorvidt man har adgang til fossile brændsler eller ej. Det er kun en fordel i en kort overgangsperiode, for de fossile brændsler er finite og altså ikke løsningen på noget problem eller dilemma. Det kan på kort sigt give en taktisk fordel, men på langt sigt vil en sådan afhængighed blot betegne et endnu større katastrofalt kollaps.

Den, der vil komme til at stå godt, vil være den, der på en bæredygtig måde har frigjort sig fra brugen af fossile brændsler før de fossile brændsler ikke mere vil være fysisk og/eller økonomisk tilgængelige.

Forstå det dog !! Bæredygtigt !!!

Og forstå også, at der ikke kan være tale om et energiforbug totalt og/eller pr. capita inden for EU (eller de såkaldt udviklede lande) som det nuværende ved overgang til bæredygtige og vedvarende energiformer.

De 85 milliarder tønder olie, der globalt forbruges på årsplan kan IKKE (IKKE !!!) erstattes af nogen form for vedvarende energi uden helt katastrofale og uoverskuelige konsekvenser for jordens samlede bæredygtighed.

Det burde være evident, men det er åbenbart kendsgerninger, der kan gennemtrænge de ideologisk spærrende membraner hos hjernecellerne på folkestyrets fremmeste repræsentanter.

Og det vil de komme til at høre for.

Beklager fejl i sidste afsnit.

Der skal stå 'Der IKKE kan gennemtrænge ... '.

"Der er risiko for en G2- eller G5-verden, hvor EU ikke er så synlig." At løse internationale problemer må bestå i at gøre de fattige lande synlige. De to sole, Lykke og Connie, stiller sig i magtens midte (her kaldet synlig) for med øget vækst spille USA ud - her "verdensorden domineret af USA" - der netop nu demonstrerer, hvorledes stormagten annektere endnu et land med soldater og penge.
Kapitalister forstår andre kapitalister, siger Lykke, og kender de fattige på tiggerskålen og teknemmeligheden.