Læsetid: 5 min.

En 'mådeholden' bonus på 85 milliarder kroner

Obama skruer bissen på over for de store investeringsbanker, der fremturer med at udbetale eksorbitante bonusser til sine ansatte - Goldman Sachs har dog nedjusteret sin bonuspulje en smule, men ikke nok til at afværge de omfattende bankreformer, som er på vej
Den 57-årige Morris Marshall protesterer imod Goldman Sachs store bonusser til 
 sine ansatte uden for 
 virksomhedens kontor 
 i Wall Street

Den 57-årige Morris Marshall protesterer imod Goldman Sachs store bonusser til
sine ansatte uden for
virksomhedens kontor
i Wall Street

Jessica Rinaldi

26. januar 2010

NEW YORK - Goldman Sachs, verdens mest magt- fulde investeringsbank, er begyndt at udbetale mere end 16 milliarder dollar (85 milliarder kr.) i løn og bonus til sine ansatte i et udspil, som banken selv betegner som »mådeholdent«.

Beløbet er de ansattes del af den kage på 45 milliarder dollar (236 milliarder kr.), som virksomheden tjente i 2009 - året efter at hele finanssystemet skulle reddes af regeringer verden over og stives af med billige penge fra centralbankerne.

Midt i offentlighedens storm af forargelse over eksorbitante bonusser pointerer Goldman, at man i år har afsat en mindre andel af sine indtægter end nogensinde før til bonusser og løn. Og at man sågar har taget 2,6 milliarder ud af bonuspuljen fra forrige års tre sidste måneder for at skænke dette beløb til velgørenhed.

Men disse 'indrømmelser' er kommet for sent til at afværge et nyt stormløb på Wall Street fra Det Hvide Hus, der i sidste uge fremlagde en plan om nye regler, der vil sætte loft over størrelsen af USA's banker for ad den vej at forhindre dem i at 'spille hasard med lånte penge'. De påtænkte regler åbner for dybtgående forandringer i den måde, hvorpå amerikanske långivere opererer, og ruller et helt årtis frihjulskørsel for 'institutioner-der-var-for-store-til-lade-krakke' tilbage.

Præsident Barack Obama, der forsøger at sunde sig oven på sit demokratiske partis overraskende nederlag i Massachusetts' senatsvalg sidste uge, erklærer, at det nu er på høje tid at ændre på spillereglerne i den finansielle branche.

»Min vilje til at reformere systemet er kun styrket, efter at jeg har set en tilbagevenden til gamle praksisser hos nogle af de samme selskaber, som modsætter sig reformer,« sagde han.

»Især når jeg ser rekordoverskud i nogle af de samme selskaber, som hævder, at de nu ikke kan udlåne mere til små virksomheder, ikke kan holde kreditkortrentesatserne nede og ikke kan refundere skatteyderne for redningspakkerne. Det er netop denne form for uansvarlighed, der viser, at reformer er nødvendige.«

Rekordoverskud

Præsidentens indgreb kom samme dag, som Goldman Sachs fremlagde sine finansielle resultater for sidste år - tal, der viste en fordobling i indtægterne og et overskud, der slog den tidligere rekord, som blev sat på tærsklen til sammenbruddet i 2007.

Det Hvide Hus' pressekonference, hvor den nye strammere kurs blev bebudet, begyndte samtidig med, at investorer og analytikere sad og lyttede til Goldman-ledelsens fremlæggelse af selskabets resultater.

»Vi planlagde vores præsentation først,« udtalte selskabets øverste finansielle leder, David Viniar, da analytikere gav sig til at knurre over sammenfaldet.

Forgyldte medarbejdere

Goldmans 32.500 ansatte fik i gennemsnit udbetalt 498.000 dollar i 2009 imod 317.000 dollar i det foregående år med finansiel panik og 408.100 i 2007. Selskabet oplyser, at hvor de fleste bankers udbetaling kommer i form af en årlig bonus udbetalt i januar, omfatter det samlede beløb også lønninger og tillægsgoder som sygesikring. Gennemsnittet påvirkes også af de meget store bonusser, som udbetales til den absolutte top af højtlønnede og kan løbe op i millioner af dollar.

I de første ni år af det forgangne årti udbetalte Goldman 47 procent af sine nettoindtægter til sine ansatte og så ud til at være på vej til endnu en gang at udbetale rekordbonusser i denne måned. I sidste ende valgte man dog at nedskære andelen for 2009 til 36 procent. Og i stedet for at indbetale flere penge til bonuspuljen i årets sidste tre måneder donerede man 500 millioner dollar til sin egen velgørenhedsfond, der finansierer udvikling af lokalsamfund og uddannelsesprogrammer.

Dristigt eksperiment

På Wall Street, hvor andelen af de nettoindtægter, der udbetales som bonus, er genstand for nøje overvågning, blev ændringen hilst velkommen som 'et dristigt eksperiment'. David Viniar fik en byge af spørgsmål om, hvorvidt Goldmans ansatte nu kan finde på at flygte til andre virksomheder, hvor de kan få en større andel af overskuddet på deres handler og investeringer.

»Vi har forsøgt at finde en balance mellem borgernes behov og vore egne folks behov, og vi tror, vi har ramt den helt godt,« tilføjede han. »Vi håber ikke, vi kommer til at opleve noget større frafald, men det kan kun tiden vise,« siger David Viniar.

Goldmans stab, som traditionelt er blevet underrettet om størrelsen på deres bonusser, før de årlige resultater forelå, hørte først om, hvor meget de har udsigt til denne gang, torsdag i sidste uge.

»Goldman Sachs er ikke døv over for opfordringer til mådehold,« sagde Viniar, som afviste at besvare et spørgsmål om, hvorvidt det nuværende nedjusterede niveau vil blive fastholdt også over de kommende år.

En ny meningsmåling understregede igen, hvor dybt den offentlige vrede over Wall Street stikker i USA. Næsten 60 procent af de adspurgte i undersøgelsen fra Ipsos udpegede overdrevne cheflønninger og bonusser som værende blandt USA's fem største økonomiske problemer.

I mellemtiden er Goldman også kommet under beskydning fra sine investorer. En storaktionær, selskabet Southeastern Pennsylvania Transportation Authority, som står for driften af busser og tog i Philadelphia-området, har indledt en retssag mod Goldman med påstand om, at de scorer en for stor del af det overskud, som er kommet i stand ved investorernes penge.

Ifølge stævningen går bankbonusserne langt ud over, hvad konkurrenter betaler, »også selv om Goldmans investorchefer og direktører i de senere år kun har nået resultater, der er i bedste fald gennemsnitlige«. Den tilføjer: »Goldmans ansatte er urimeligt overbetalte for de ledelsesfunktioner, de har påtaget sig, og aktionærerne er langt underbetalte for de risici, de løber med deres aktier.«

En talsmand for Goldman sagde, at retssagen »savnede ethvert grundlag.«

Obama skruer bissen på

Den republikanske sejr i Massachusetts' suppleringsvalg er i et vist omfang bygget på folkelig vrede over det politiske establishment og dets bekostelige redning af Wall Street i 2008.

Præsident Obama har allerede skruet op for sine retoriske angreb mod branchen, og i sidste uge foreslog han beskatning af bankerne på 117 milliarder dollar for at genvinde noget af tabet fra redningspakkerne.

Torsdag tog han skridt til yderligere at skærpe de reformforslag, der allerede bevæger sig gennem Kongressen, og erklærede, at han ønskede eksplicitte foranstaltninger til at begrænse bankernes omfang og aktivitetsrækkevidde i fremtiden.

Disse vil omfatte et forbud mod såkaldt proprietary trading (handel med egenbeholdning) i investorfirmaer, der har implicit statsgaranti. Proprietary trading indebærer, at bankfolk spiller på de finansielle markeder med firmaets egne penge eller påtager sig ejerskab af private equity-fonde, som investerer i andre selskaber.

Omkring 10 procent af Goldmans indtægter kommer fra proprietary trading, afslørede banken for første gang i sidste uge.

Nogle af Wall Streets største børshandeloverskud kommer fra proprietary trading, hvilket er grunden til, at så mange store finansielle institutioner har involveret sig i denne praksis, da den juridiske adskillelse af investeringsbanker og indlånsbanker blev skrottet af Clinton-regeringen.

© The Independent og Information Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Aksel Gasbjerg

De foreslåede løsninger er kun lapperier og overfladisk symptom-behandling.

Problemet er, at de eksorbitante milliarder er tyvstjålet fra de medarbejdere, der skaber værdierne ude i virksomhederne, og er foræret til aktieejerne.

Arbejdernes lønninger er stagneret de sidste 20-30 år. En Wall-Mart medarbejder får 50 kr i timen, og hvis hun melder sig i fagforening bliver hun fyret.

Denne begunstigelse af aktieejerne har medført en opblomstring af en gigantisk finanssektor, hvor opfindsomme sjæle har udtænkt allehånde spekulative finansielle instrumenter for at øge profitten.

En del af løsningen er at lade overskuddet forblive i virksomhederne og blive udbetalt til medarbejderne. De penge kapitalejere skyder i virksomhederne skal ikke optræde som aktier, men tilbagetales som almindelige lån.

Derved forsvinder aktierne, som kun skaber ulighed i samfundet ved at forgylde de få på bekostning af de mange.

Det er interessant, at de personer, der (når vi taler om skat) mener, at pengene ligger bedst i borgernes lommer, også er de samme personer, der mener, at virksomhedernes overskud bedst ligger i akt,ionærernes lommer og ikke i medarbejdernes.