Nyhed
Læsetid: 2 min.

Madordning hjælper de svage familier

Det er aldrig blevet undersøgt, om de eksisterende danske madordninger har nogen effekt på ernæring og trivsel. Ligesom madpakkernes standard ikke er dokumenteret, siger ernæringsforsker. Men udenlandske undersøgelser viser, at madordninger har en gavnlig effekt især på de socialt svageste familier
Indland
15. januar 2010

Det er ingen dokumentation for, at madordninger i børnehaven vil fremme børnenes sundhed og modvirke fedme. De eksisterende danske eksempler, der er på kommuner med madordninger i daginstitutioner er nemlig aldrig blevet undersøgt, forklarer ernæringsforsker Lene Møller Christensen fra Fødevareinsituttet på Danmarks Tekniske Universitet:

»Der er utrolig lidt dokumentation af de rent ernæringsmæssige effekter af madordninger i førskolealderen. Vi har heller ingen viden om, hvorvidt madpakker er gode eller dårlige.«

Et stort forskningsprojekt omkring skolemads indvirkning på skolebørns sundhed er sat i gang, og der eksisterer også international forskning omkring kostens effekt på skolebørn. Men den igangværende diskussion om madordninger er i høj grad baseret på gisninger, mener Lene Møller Christensen.

»Der rigtig mange fordele og ulemper omkring madordningerne, som ikke er belyst, derfor kan jeg godt forstå, hvis nogle forældre stiller sig tvivlende over for det her projekt. Hvis politikerne havde sørget for at have dokumentationen i orden, så ville de også bedre kunne stå imod kritikken, når den kommer,« siger Lene Møller Christensen.

Udenlandsk forskning

Kim Fleischer Michaelsen, der er professor i Børneernæring på Biovidenskabeligt Fakultet på Københavns Universitet, mener dog, at de udenlandske undersøgelser af skolebørn er god nok dokumentation for, at madordninger har en gavnlig effekt især på de socialt svageste familier.

»Adskillige udenlandske studier viser, at hvis børn får god kost, så lærer de bedre. Det har især stor effekt på de børn, som får dårlig kost derhjemme, og de børn er der flere blandt de socialt dårligst stillede familier. Der er også dokumentation for, at jo yngre børnene er, jo større er effekten. Derfor giver det god mening at sætte ind i førskolealderen,« mener Kim Fleischer Michaelsen, der har stået bag en rapport til Fødevarestyrelsen omkring skolemad.

Han erkender, at man kun har undersøgt, hvordan skolebørn i udlandet påvirkes af madordninger, men han mener godt man kan drage paralleller.

»Der er ingen undersøgelser af de eksisterende madordninger i danske institutioner og skoler, men de udenlandske undersøgelser blandt de mindste skolebørn tyder på, at børnene lærer bedre og udvikler sig mere, når de får skolemad,« siger Kim Fleischer Michaelsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her