Nyhed
Læsetid: 2 min.

Mchangama: Trykkefriheds-selskabet for glad for Wilders

Der har været tryk på Trykkefrihedsselskabet på seneste, hvor den kontroversielle formand Lars Hedegaard har fået en tur gennem mediernes vridemaskine. I går aftes måtte han forsvare sig og sit selskab ved et debatmøde mod den liberale Jacob Mchangama
'Der er brug for et nyt initiativ, der alene forsvarer ytringsfriheden uden underliggende dagsordener,' lød meldingen fra Jacob Mchangama, der i går var i clinch med Trykkefrihedsselskabet.

'Der er brug for et nyt initiativ, der alene forsvarer ytringsfriheden uden underliggende dagsordener,' lød meldingen fra Jacob Mchangama, der i går var i clinch med Trykkefrihedsselskabet.

Kristine Kiilerich

Indland
7. januar 2010

Er Trykkefrihedsselskabet et folkeligt, islamofobisk forum for polemisk forfølgelse af muslimer en bloc, eller forsvarer det vigtige vestlige værdier som fri presse, meningspluralisme og lighed - for loven og imellem kønnene?

Semiotikprofessoren Frederik Stjernfelt fra Århus Universitet og Jacob Mchangama, der er chefjurist i CEPOS, har i offentligheden betvivlet Trykkefrihedsselskabets motiver i dets kamp for det frie ord. For hvad er deres dagsorden, når de allierer sig med Dansk Folkeparti og europæisk islamkritiks storinkvisitor Geert Wilders?

Idéer om forbud mod koranen, moskéer, minareter, tørklæder og meget andet bringer dem på kant med grundlæggende menneskerettigheder, mener Stjernfelt og Mchangama. Derfor har de ytret ønske om at starte en ny forening til forsvar for ytringsfriheden på et borgerligt og retssikkerhedsmæssigt forsvarligt grundlag, hvor alle - og ikke kun Allahs allierede - kan risikere kritik, hvis de fortjener det. Uanset om de er vesterlændinge, russere, kinesere eller islamister. Hvorved kongeriget Danmark ville være forsynet med tre konkurrerende foreninger for ytringsfrihedens fremme, i og med at Trykkefrihedsselskabet opstod som en protest imod Dansk PEN's modvilje mod at optage Lars Hedegaard som medlem for ca. seks år siden. Hvorefter Lars Hedegaard med støtte fra kredsen omkring Søren Krarup i det national-konservative kristelige netværk Tidehverv tog initiativ til stiftelsen af et organisatorisk alternativ - uden transnationalt forpligtende chartre om bekæmpelse af hate speech.

Og hadsk tale har mange ment, der var tale om, når Lars Hedegaard har udbredt, hvad kritikere kalder konspirationsteorier om muslimers erobringstrang.

Kort før jul røg proppen for alvor af, da Hedegaard måtte forsvare sine udtalelser om muslimske mænds uanfægtede forhold til voldtægter af deres egne piger og folkelig selvtægt, når de islamiske parallelsamfund presser sig på.

Forlod foretagendet

Her stod Søren Pind, Naser Khader og Kathrine Lilleør fra Hedegaards selskabs rådgivende panel af og forlod foretagendet. Men mange flere er ifølge selskabet kommet til, og onsdag aften havde omkring 75 personer presset sig ind i Forfatterforeningens lokaler på Christianshavn. Her havde Trykkefrihedsskabet sat dets to kritikere, Stjernfelt og Mchangama, stævne. Kun Mchangama mødte op. Katrine Winkel Holm, der er selskabets næstformand, læste en hilsen fra Stjernfelt op for forsamlingen. Han begrundede sit manglende fremmøde med, at den seneste blæst om Trykkefrihedsselskabet, efter Hedegaards lille julehilsen til folk og fæ i blogosfæren, gjorde det »uværdigt« for professoren at møde frem.

»Men mottoet i Trykkefrihedsselskabet er: omnibus disputandum est. Så her kan alt diskuteres - også islams kvindesyn og behandling af småpiger,« erklærede Winkel Holm i sin velkomst til mødegæsterne.

Mchangama gik i sin tale hårdt til selskabets svaghed for »Wilders totalitære tankegang« og dets apati over for Hans Jørgen Bonnichsens og Bashy Quraishys borgerrettigheder, når de har været under angreb fra DF-Danmark for at ytre sig frit.

»Der er brug for et nyt initiativ, der alene forsvarer ytringsfriheden uden underliggende dagsordener,« lød meldingen fra Mchangama.

Lars Hedegaard benyttede lejligheden til i sin tale at kundgøre, at han på vegne af International Free Press Society var blevet udpeget til at tale Wilders fra sit standpunkt om at ville forbyde koranen. Men glædede sig ellers over, at selskabet havde høstet »ikke så få medlemmer de sidste par uger« som en frugt af blæsten om hans person.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

."Er Trykkefrihedsselskabet et folkeligt, islamofobisk forum for polemisk forfølgelse af muslimer en bloc..."

Svaret er ja.

Heinrich R. Jørgensen

"Derfor har de ytret ønske om at starte en ny forening til forsvar for ytringsfriheden på et borgerligt og retssikkerhedsmæssigt forsvarligt grundlag"

Hvad mener de med "borgerligt"? Skal man gå med skjorte og slips? Hvis man stemmer RV, kan man så være med, men ikke hvis man stemmer EL?

Retssikkerhed er vel for f...... retssikkerhed, og ikke andet?

Heinrich R. Jørgensen

Jacob Mchangama:
"Der er brug for et nyt initiativ, der alene forsvarer ytringsfriheden uden underliggende dagsordener"

Hvis Mchangama evnede at undlade at fedte et sådant projekt ind sine yndlingsdogmer og de organisatoriske sammenhænge han ellers begår sig, eller give disse plads til at tage hæderen for det påtænkte selskabs aktiviteter, således at de blot blev et andet slags korstog end Hedegaards, var der forhåbentligt en del, der gerne ville bakke op om projektet. Undertegnede, bl.a.

Det ville i praksis også betyde, at TFS og konsorter ville have langt sværere ved at tage patent på rollen som de (påståede) stolte forsvarere af ytringsfrihed.

Og give Mchangama noget mere fornuftigt at lave, end at være eneste positive indslag i CEPOS.

Heinrich R. Jørgensen

"Han begrundede sit manglende fremmøde med, at den seneste blæst om Trykkefrihedsselskabet, efter Hedegaards lille julehilsen til folk og fæ i blogosfæren, gjorde det »uværdigt« for professoren at møde frem.

Man aner en vist konsekvens, og et vist system, i Stjernfelts afbud.

Heinrich R. Jørgensen

Mchangama:
"Trykkefriheds-selskabet for glad for Wilders"

Sagde han virkelig det, eller er der tale om en debil og misvisende overskrift?

Objektive og neutrale foreninger, baseret på frivilligt arbejde, er en smuk, men utopisk tanke.

Frivillige foreninger drives af ideologi eller ambitioner, og det sker med individet som motor.

Objektivitet og neutralitet er ikke en ideologi, så dermed er projektet kun attraktivt for personer der har ambitioner om at kunne skrive en formandspost mere i CVet, og få lidt skærmtid.

Selvfølgelig kan Jacob Mchangama nok få Naser Khader til at hoppe på den limpind, men det vil ikke hindre at selskabet vil dø i stilhed, for medierne gider ikke at bruge tid på seriøst objektive organisationer.

Heinrich R. Jørgensen

Sven Karlsen:
"Selvfølgelig kan Jacob Mchangama nok få Naser Khader til at hoppe på den limpind"

Jeg gætter på, at Jacob Mchangama har mere ambitiøse planer end det, og i øvrigt helst så, at Naser Khader på ingen måde involveres i det.

Mchangama har længe brugt sin platform som chefjurist hos CEPOS til at brænde igennem med i medierne, og er måske nu ved at indlede et egentligt politisk projekt, med sig selv som hovedperson? Måske med den påtænkte forening, som startskuddet for yderligere opmærksomhed og taletid, før han har nok pondus til at etablere et politisk parti?

Gætterier, fra min side, naturligvis...

Kære Heinrich R. Jørgensen,

vi får aldrig et liberalistisk parti i DK. Liberalister er, - i sagens natur - så individualistiske, at de ikke kan samarbejde, og iøvrigt så pengefikserede, at de kun kan beskæftige sig med politik, hvis der er nogen der vil give dem løn for det.

Uden SAXO Bank havde de ikke noget talerør, og det er yderst tvivlsomt om der er andre store pengemænd der vil kaste sig med ind i den slags eventyr.

Heinrich R. Jørgensen

Sven,

jeg tror ikke Mchangamas projekt i så fald vil været liberalistisk, men mere have fokus på retssikkerheds, forfatningsret, retssamfund og måske oplysningstidens idealer for personlig frihed.

Hverken V, K eller Y tager i praksis en sådan dagsorden alvorlig i disse år, men de to førstnævnte har mange støtter i baglandet, der givetvist savner at der bliver lidt mere plads i højden. Der er højskolevenstrefolkene, de frisindede, de såkaldte anstændige borgerlige og givetvis en stor portion personer, der blot finder xenofobien og/eller de udbredte fascistoide ved den nuværende regering, dybt afskyelig.

Selv Naser Khaders lille fuser for et par år siden, viste at oprøret ulmer. Der mangler blot en person, med organisatorisk talent og evne til at definere nogle langstidsholdbare paroler, IMO.

Stadigvæk spekulation, naturligvis, men jeg har meget svært ved ikke at opfatte Mchangama som meget ambitiøs og målrettet. Endelig er der lejlighed til at gætte på, hvad han egentligt sigter efter...

Kære Heinrich R. Jørgensen,

jeg kan da godt se tanken om lidt borgerlig anstændighed, men for det første, så synes jeg at de radikales nedtur viser, at der ikke er mange kunder til den vare, og for det andet, så har jeg svært ved at se, hvordan det skulle kunne udfordre VK's afhængighed af O?

Heinrich R. Jørgensen

Sven,

vi er allerede løbet langt ud af en tangent, og foregrebet begivenheder der måske slet ikke indgår i nogens horoskoper, så måske skulle vi lade spindoktorhattene hvile i denne tråd? :-)

Selv har jeg flere gange eksplicit opfordret til dannelse af en nyt politisk parti, men en dagsorden jeg finder kunne bære. Tog nogen initiativ til noget der mindede om det, ville jeg tage handsken op med kyshånd...

Jesper Frimann Ljungberg

Det gode er, at der i den danske befolkning nok grundlæggende er/har været en temmelig bred konsensus om at information og ytringsfrihed er godt og det er noget, som vi kan li'.

Det dårlige er, at der i det danske folketing nok grundlæggende er en temmelig bred konsensus om at information og ytringsfrihed er noget skidt, og det er noget ,som vi ikke kan li'. Og som kun er brugbart som en mantra når vi nu alligevel skal bruge det som et 'tool' til at opnå en større magt base.

Man kan så diskutere om det er noget de mener grundlæggende eller det bare er et mode fænomen, som det f.eks. også var i Tyskland i 30 og 40'erne. Men man må da sige at der er bred opbakning om, at fri information og ytringer er noget farligt noget.

Det strækker sig lige fra SF til DF. Vi har så mere eller mindre kun Enheds listen,Radikale og Liberal Alliance der stadig tør advokere for yttringsfriheden.
Personlig har jeg været dybt chokeret over SF's (mangel på) Retspolitiske ordførers udmelding, og har derfor måtte gøre det samme.

Jeg mener at vi I Danmark er i den situation, at hvis man som borger sætter sig ned og snakker med en anden borger. Det kunne måske være en Venstre borger og en SF borger, så finder man ud af at 80% af de politiske spørgsmål, der er er oppe i tiden er man egentlig grundlæggende enige om.
Det giver selvfølgelig dem på borgen et problem da der så kun er de sidste 20% profilere sig på. Altså må man blive mere og mere ekstrem i sine udmeldinger for at gøre sig bemærket. Det har så de bieffekter, at det faktisk er vigtigere, hvem der er bedst til at drive de 80% igennem, end at få de 20% hvor man er uenige gennemtrumfet.

Men det har man ikke fattet på borgen, så man går til yderlighedder på de sidste 20%. Og det faktisk i sådan en grad, at det der nok er, efter min mening, det vigtigste politiske spørgsmål i tiden er hvorledes kan vi beskytte borgerne mod politikerne.

Det er jo helt absurt.

// Jesper

Frederik Stjernfelt

En lille korrektion:

Johs. Lynge citerer mig for at finde det "uværdigt" at møde op i Trykkefrihedsselskabet. Det var altså ikke min begrundelse. Den mail jeg sendte i forbindelse med mit afbud lyder således:

Kære Selskab -
Efter de seneste udviklinger med formandens udtalelser og efterfølgende udmeldelser og udsmidning fra Selskabets rådgivningsgruppe finder jeg ikke længere det planlagte debatmøde 6. januar er relevant. Jeg melder derfor afbud til mødet.

Venlig hilsen
Frederik Stjernfelt

Jan Eskildsen

"Lars Hedegaard benyttede lejligheden til i sin tale at kundgøre, at han på vegne af International Free Press Society var blevet udpeget til at tale Wilders fra sit standpunkt om at ville forbyde koranen."

Det er sandelig af væsentlig betgydning. Især når manpåtønker, at han selv er præsident i den organisation ...

Islam kan diskuteres og bliver det da også; også som religion. Problemet her er at Hedegaard ser Islam som en ideologgi som er ude på at overtage hele jorden, og mener at alle muslimer efterlever Koranen på en bestemt måde. Han (Hedegaard) henviste til Koranen, da han nuancerede sine synspunkter om at 'alle muslimer voldtager deres piger og at kvinder bare er livmødre mv.' for muslimerne.

Her er det mig ubegribeligt, at Hedegaard som historiker ikke er klar over, at man ikke kan tage en tekst ud af dens kontekst, den er skabt i - eller at man kan finde lignende uhyrlige påstande om kvinder i f.eks. Det nye Testamente hos Paulus.

Ja, faktisk kan man faktisk finde religiøse grunde til incest (som jeg på det skarpeste tager afstand fra), hvis blot man læser - Bibelen. Lots to døtre, fortæller historien, lægger sig hos deres far... for at kunne videreføre slægten.

Og vel anklager vi jo ikke alle katolikker fordi nogle katolske præster har misbrugt drenge seksuelt (som jeg også på det skarpeste tager afstand fra).
Men netop her er der grundlag for at anklage hele den katolske kirke for ej at have været opmærksom på dette. Adskillige kilder og vidne-udsagn vidner om om at Paven vidste, hvad der foregik og dækkede over det.

Hvis Hedegaard ville kritisere Islam kan han sagtens gøre det:

* kvinder arver kun det halve af hvad mænd gør
* en kvindes vidneudsagn tæller hun halvt så meget som mænds gør

Og sikkert en masse andre reelle forhold...

Og ja, ideen om forbud mod minareter, moskeer, Koranen mm. er et brud på menneskets frie ret til at organisere sig - bl.a. i religiøse sammen-slutninger, herunder religioner som Islam, Kristendom eller Jødedom.

Interessant er det jo også at påtænke, eller måske reflektere en smule over at Hedegaard mv. stort set kun farer i flint og drager ud som en anden Cervantes, når talen falder på muslimer.

Hvor var Hedegaard, da Onyszko udtalte sig om bøsser? Hvor Hedegaard mv. da et teaterstykke i UK blev tvunget af plakaten, fordi det handlede om barnebrude eller var det enkebrændinger i Indien?
Hvor var Hedegaard og de andre, da en USA kunstner, af katolikker, blev tvunget til at tage en kæmpe chokoloadefigur ned fra en kunst-udstilling? Hvor var Søren Krarup, Pia Kjærsgaard, Mogens Camre - og Søren Espersen. Svaret er:

En larmende tavshed...