Læsetid: 3 min.

Mere end 800 fyringer på hovedstadens hospitaler

Region Hovedstadens hospitaler må spare på grund af budgetoverskridelser. Regeringen må skride ind siger S på Christiansborg. Uheldig budgethåndtering af ledelsen, mener økonom
I går fyrede Herlev Hospital 136 medarbejdere, fordi man skal spare 195 millioner kroner. Personale på Herlev Hospital gik i sidste uge i fakkeltog i protest mod nedskæringerne på hospitalet.

I går fyrede Herlev Hospital 136 medarbejdere, fordi man skal spare 195 millioner kroner. Personale på Herlev Hospital gik i sidste uge i fakkeltog i protest mod nedskæringerne på hospitalet.

Casper Christoffersen

14. januar 2010

Der bliver mere end 800 læger, sygeplejersker og andet sundhedspersonale færre på Frederiksberg, Hvidovre og Herlev Sygehus, mens Rigshospitalet må spare 90 millioner kroner. Det kom frem i går, da Region Hovedstadens sygehuse fremlagde spareplaner for 2010. Omkring 300 medarbejdere får en regulær fyreseddel i løbet af januar og resten er såkaldt vakante stillinger, der ikke bliver genbesat.

På de respektive sygehuse mener personalet, at besparelserne vil gå hårdt ud over ventelister og patientrådgivning, og planerne møder heftig kritik fra blandt andre FOA og Dansk Sygepleje Råd, der kalder det dybt urimeligt.

Jordemorforeningens formand Lillian Bondo siger til Ritzaus Bureau at »Besparelserne gør enhver snak om 'sundhedsvæsen i verdensklasse' og 'den danske drøm om, at vi skal være så sunde, som vi kan blive' til et pinligt valgtrick eller mediestunt,« og Socialdemokraternes sundhedsordfører Sophie Hæstorp Andersen kræver fyringerne standset af regeringen.

»Det er ene og alene regeringens og sundhedsministerens ansvar, at regionerne nu er havnet i en situation, som er helt uoverskuelig både for de syge og for de ansatte,« siger hun til Ritzau.

Ministeren selv understreger, at hospitalerne aldrig har fået flere penge end nu og henviser til, at det er regionens eget ansvar, at de ikke har overholdt budgetterne.

Også for sundhedsøkonom og seniorprojektleder på Dansk Sundhedsinstitut Jakob Kjeldberg er sagen ret klar: »Der har været et klar budgetunderskud på de forskellige sygehuse. Budgettet er grundlaget for at bedrive virksomhed, og det kan man ikke bare overskride og så efterfølgende bede om at få flere penge,« siger Jakob Kjeldberg.

»I ethvert budget er der nogle klare forudsætninger for, hvad de enkelte aktiviteter koster, og hvis der kommer overskridelser af det, skal man have forhandlet det på plads med sin øverste ledelse.«

Jakob Kjeldberg erkender, at sygehusenes ledelser ikke har haft et let arbejde efter strukturreformen er trådt i kraft, men siger samtidig, at man ikke har været dygtige nok til at forudsige, hvad de store sammenlægninger og ændringer ville koste.

»Det ansvar deler de også med politikerne på Christiansborg og regionerne - det er hele systemet, der bærer det ansvar.«

- Er fyringer en fornuftig måde at håndtere det på?

»Det, der koster i sundhedsvæsnet, er lønnen, og hvis der er sket budgetoverskridelser, skal man jo finde de penge et andet sted. Det har konsekvenser at overskride sit budget, ellers er der ingen grund til at have et budget.«

- Har der været for få penge til at kunne overholde ventelistegarantien i det budget, man har lagt?

»I andre regioner har det jo kunnet lade sig gøre, men i Region Hovedstaden har man lavet meget store forandringer, og så bliver det svært at overskue de økonomiske konsekvenser. Det er svært at være god til at forudsige det uforudsigelige.«

- Hvad vil det her betyde for patienten og ventelisterne?

»Det skulle helst ikke betyde noget for selve behandlingen. Man vil helt sikkert forsøge at holde sin aktivitet på det samme niveau som hidtil, og så må det så gå ud over serviceniveauet. Det kan være, der kommer til at gå lidt længere tid, fra man kalder fra sin seng, til der kommer nogen, eller at rengøringen bliver lidt sjældnere. Det bliver meget dyrere at skære på noget af det andet.«

- Handler det her dybest set om, at vi må indstille os på et andet serviceniveau i det danske sundhedsvæsen?

»Nej, nu må vi også holde proportionerne i de her budgetoverskridelser. Se på Frederiksberg Hospital, der får et underskud på 37 millioner - det lyder måske af meget, men de har et budget i omegnen af 3,5 milliarder. Det koster så 70 medarbejdere, men man skal huske på, at det er en arbejdsplads med 1.200 ansatte og på Herlev, der skal spare 150 stillinger, er de 5.000 ansatte. For de fleste sygehuse er det under en procent, de skal spare for at gå i nul til næste år, og de har været inde i en periode med megen turbulens.«

- Er det for dårlig styring, der er årsagen til det her?

»Det må man jo lidt bagklogt sige, at det er. Man kendte forudsætningerne, og hvis man først går væk fra, at man skal overholde et budget, så har man ingen styring tilbage.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Erik Pørtner Jensen

Bondepartiet Venstre tumler rundt som molboer. Denne historie viser endegyldigt at Venstre og den øvrige regering ikke har noget begreb om at lede landet.