Læsetid: 3 min.

Mindre banker er lig med mindre risiko

Obama vil have mindre banker i USA, og det bør danske politikere måske lade sig inspirere af
29. januar 2010

Store banker udgør en stor risiko, hvis de krakker. Mindre banker udgør en mindre risiko.

Derfor vil præsident Barack Obama i sin kamp for at regulere bankerne også forsøge at gøre dem mindre, så skaderne ved en banknedtur mindskes. Og det er ikke en helt dum ide, mener professor i økonomi ved Copenhagen Business School, Jesper Rangvid, der taler for en grundregel, der hedder:

'En bank bør aldrig blive større, end at et samfund kan undvære den'.

Det er et dogme, som ikke har været overholdt hidtil.

»De banker, som havde gjort det rigtig dårligt, var blevet så vigtige for økonomien, at de ikke kunne gå ned, fordi det ville have uoverskuelige konsekvenser, og derfor måtte man redde dem,« siger Rangvid og forklarer, hvordan det skaber forkælede banker.

Usund forretning

Hvis en bank ved, at den er uundværlig på grund af dens massive størrelse og indflydelse, så vil den tage for givet, at den bliver reddet, hvis det går galt med forretningen.

Den bliver så at sige »to big to fail«, og det får banken til at løbe unødige risici, fordi den ikke rigtig har noget at tabe men kun en masse at vinde.

Men dermed udvikler systemet sig til en uhensigtsmæssig forretning, hvor bankerne slet ikke er tvunget til at drive en fornuftig forretning.

»Som økonom må man sige, at hvis en virksomhed gør det dårligt, så skal den gå konkurs. Så er hele idéen jo, at dem, der gør det godt, tager over,« siger Jesper Rangvid.

Det er egentlig ret basalt, og derfor er logikken ikke kun gældende i USA, hvor der er mange store banker. Den kunne såmænd sagtens overføres på den danske bankverden, mener Rangvid.

Mange banker små

Spørgsmålet er bare, hvornår en bank er for stor i Danmark.

Danske Bank er den største med omkring en million kunder, og i hælene følger Nordea.

Men det handler ikke kun om selve størrelsen på banken, hvis man skal vurdere, hvorvidt den er undværlig eller ej. Det handler snarere om, hvor stor indflydelse banken har.

Lehman Brothers i USA var ikke en meget stor bank, men alligevel fik dens konkurs massive konsekvenser. Roskilde Bank var en lille bank i Danmark, alligevel måtte den reddes af skattekroner, fordi selv en lille bankkonkurs kan få store konsekvenser.

Der er derfor først og fremmest behov for at definere, hvor vigtige de danske banker hver i sær er, mener professoren.

»Hvis man lader sig inspirere af Obama, er det allervigtigste en undersøgelse af, hvad en stor bank i Danmark er. Altså hvor går stor-grænsen. Hvornår ville det være et problem for samfundet, hvis en bank gik ned. Er Amagerbanken for eksempel en stor bank?«

Bankerne selv er ikke meget for tanken om at skulle reguleres i størrelse, lyder det hos Finansrådet.

Der har også i Danmark været en lang tradition for den nuværende struktur, hvor der er et par store banker og så en masse små og mellemstore lokalbanker. Det fortælller bankhistori-ker Per H. Hansen fra Copenhagen Business School og påpeger at der også er gode ting ved store banker:

»Store banker kan sprede deres risici mere og have en højere grad af erfaring og kompetencer.«

Det handler i lige så høj grad om bankernes forbundethed med hinanden. Så det er et reelt problem, hvis de føler sig for gode til at gå ned, men det er også et problem, som det er meget svært at gøre op med, mener han. Rangvid påpeger da også, at der først og fremmest er behov for at undersøge feltet i Danmark, »for vi ved i virkeligheden ikke særlig meget om det, og så er det jo svært at lave de rigtige indgreb.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu