Læsetid: 2 min.

Ministerforslag udsulter offentlige universiteter

Videnskabsministeren vil indføre private universiteter, der har bedre rammer end de offentlige. Det vil skævvride det danske universitetssystem, mener erhvervslivet, som afviser udspillet
23. januar 2010

Videnskabsministeren vil have private universiteter i Danmark. De nuværende kan privatiseres, eller nye kan komme til, lyder det i ministerens udspil.
Der er behov for at skabe mere »attraktive« rammer for private aktører på området, mener ministeren. Derfor tilbyder Helge Sander ikke blot de private universiteter samme vilkår som de offentlige, men faktisk langt bedre; Private universiteter skal både kunne få statsstøtte og lov til at opkræve brugerbetaling fra de studerende, hvilket de offentlige ikke må. Derudover har de private aktører deres egne millioner, som også kan investeres i uddannelserne.

Det scenarium får formanden for Danske Universiteter til at anklage ministeren for at udsulte de offentlige universiteter og gøre op med den lige adgang til uddannelse: »Vi har indrettet de danske uddannelser, så vi kan blive uddannet til højeste niveau uanset baggrund. Det system vil blive sat under pres, hvis man kan købe sig til bedre uddannelser, og på lang sigt vil færre frihedsgrader og dårligere økonomi skabe dårligere offentlige universiteter,« siger Jens Oddershede og frygter et decideret ’A- og B-system’

Erhvervslivet jubler heller ikke over udspillet. Jannik Schack Linnemann, der er markedschef i Dansk Erhverv efterlyser i stedet fair konkurrence, hvis der skal privatiseres. Altså at de offentlige universiteter så også får lov til at opkræve brugerbetaling. Han vurderer, at erhvervslivet ikke er interesseret i selv at skulle finde den fornødne finansering.
»Man skal passe på med at stikke folk blår i øjnene i fohold til, hvad erhvervslivet reelt kan bidrage med i Danmark.«

Også professor i økonomi fra Aarhus Universitet, Nina Smith afviser Sanders udspil:
»Det er da underligt, at universiteternes eget ministerium vil skabe en udpræget forskelsbehandling mellem offentlige og private universiteter. Det optimale ville være, at vi sørgede for stærke danske universiteter i stedet for at bruge penge på nogle private aktører,« siger Nina Smith
Ministeren selv vil ikke afvise, at det kan skævvride forholdene mellem private og offentlige universiteter, men hæfter sig ved, at der kan komme bedre universiteter ud af det under alle omstændigheder: »Jeg ved ikke, om de offentlige universiteter bliver stillet dårligere, men fint, hvis vi får noget, der er endnu bedre,« siger Helge Sander.

Side 6-7: Farvel til forsknings-frihed og gratis uddannelse

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvis nogen vil lave et privat universitet - så OK, men det skal ikke være for de mange penge, jeg betaler i skatter og afgifter.

Ministeren er vist ved at tabe tråden - og det endda ret voldsomt.

Der er faktisk et par ministre, der på det senste har været nogle kludremikler - og niveauet hos de menige folketingsmedlemmer ( alle partier ) er sommetider noget tilbage at ønske - for at sige det mildt..

Nu venter samme forkludrende omgang for universiteterne, som hospitalsvæsenet har været igennem. Og med hvilken succes!

Hvorfor er der ikke "frit valg" om vil "købe" denne tåbelige liberalistiske, men kontrolbesat regerings politik?

Nu har der jo længe været advaret imod den liberale Regerings tendens til at privatisere mere eller mindre hvad som helst. Men når anliggendet bliver til en privatisering af viden, begynder den ideologiske tendens at virke direkte absurd. Af gode grunde:

Hvilken tillid kan man reelt have til købt eller betalt viden? Og hvorfor har det været om at gøre for danske forskere at hævde uafhængighed? Fordi viden med udgangspunkt i privatisering vil tabe sin objektivitet ikke mindst. Men også sin karakter af åbent tilbud til individet. D.v.s. førend man blander sin indsigt op med politiske særstillinger.

Men tabet drejer sig også om frihed til at ville vide. Altså at viljen til viden ville blive felt for sær-interessers beslaglæggelse. Og dermed også en for stor del af et tab af troværdighed. Og kan man ikke have tillid til viden, ja så er man på vej til at gøre indsigt til et anliggende for resource-stærke sammenhænge alene. Så den bekymring kan de fleste følge.

At der er private universiteter i udlandet er ingen hemmelighed. Men at kvaliteten heraf ligger under par, er heller ingen hemmelighed. Og at der har været tale om en fordelt indsats imellem lobby-interesser og kapitalstærke sammenhænge på området for private universiteter, er også en kendsgerning.

Viljen til viden bør naturligvis i udgangspunktet være et alment anliggende og under ingen omstændigheder et ressource-stærkt anliggende. For i den situation vil viden blive til en direkte forlængelse af den stærkes ret -princippet. Og dermed også vejen til at gøre viden til magt på vilkår, som afskediger den lige adgang hertil.

Faktisk var viden og viljen hertil som udtryk for en magt-relation et større anliggende i 1980-erne. Og derfor ganske godt dokumenteret. Ikke mindst i idehistorisk sammenhæng. Man kan nævne videnskabs-teorien som eksempel på et træk, der fandt indpas på de fleste uddannelser. Og netop i kølvandet på den indsats, kan det virke ureflekteret udfordrende, når den siddende Regering ideologisk opfører sig som om historien ikke har fundet sted. Både i dansk som i europæisk sammenhæng. Det er med andre ord et meeget omfangsrigt spørgsmålstegn, man kan stille til Sander's ideologiske projekt. Man aner en fornyet omgåelse af den danske offentlighed med baggrund i liberale forestillinger om en verdens-orden i anliggendet.

Så tak til Information for at bringe sagen til debat med det samme. Og forhåbentligt fortsætter Information med at forfølge anliggendet til døren. Der er nemlig et utal af videns-interesstenter i et oplyst samfund som det danske, der har et forhold til, hvorvidt der er tale om fornuft eller måske om absurditet? Man kan jo ikke afvikle viden på politiske vilkår udover med frygt for karriere eller livsgrundlag. Og det er her forslaget sættes ind.

Hvad syns' du selv, at du ved om sammenhængen, Sander? Vil du selv til at bestemme, hvad viden er? Eller respekterer du overhovedet viden, når der ikke er politisk (Venstre) kontrol med, hvorledes den udvikler sig. Control-freak?...

Vi ser frem til, at Information naturligvis ikke slipper anliggendet af syne...

Med venlig hilsen

Helge Sander har i forvejen aldrig virket rigtigt som videnskabminister. Hvorfor skulle han pludselig virke nu? Jeg mener.. Siden han fik sin videnskabsministerpost har han praktisk talt intet positivt tilført uddanelser eller IT-branchen, som han desværre også er en slags minister for. Hans ekstreme uvidenhed på begge områder samt hans ekstreme nølen har stemplet ham.

Så ud med ham. Han dur ikke. :)

Derudover vil jeg sige, at Helge Sander er komplet idiot. Der kan skabes private universiteter i lande hvor der bor flere mennesker. Men hvilke firmaer skal støtte et privat universitet i Danmark udover staten - og det på lige fod med de private hospitaler?

jep som en skriver er det imod alt hvad Dk står for idag.
Men i en globaliseret verden holder den danske velfærdsmodel bare ikke økonomisk sammen.
EU borgere har reelt direkte adgang til dansk skattefri SU, gratis uddannelse osvosv.
Enten skal resten af EU indrettes som DK eller DK må indrette sig på EU/globaliseringen.
Jeg ved godt hvad der er mest nærliggende.

Bernhard Dragsbjerg

Globalisering er yt, det må efterhånden være feset ind i de yderste afkroge. Til trods for utallige idioters indblanding i sager de ikke har en brik indsigt i, vil klimaændringer og penge mangel betyde at den vinkel at 25 års rædsel vil slutte indenfor 5 år. Ingen billige fly, ingen bananer fra oversøiske destinationer ingen billige tshirts fremstillet af slaver, osv. Og tak for det, det er grundlæggende så sygeligt at det gør ondt.
Men hensyn til Sander. Som det er nævnt er han torske dum, at indsætte en herretøjs sælger fra Herning, som forskningsminister siger alt om idioten der ansatte ham. Han er i særklasse stupid, uvidende og inkompetent.
At privatisere noget som helst har intet med en god idé at gøre.

Rasmus Bertelsen

Jeg har læst og forsket i en række lande i Europa, USA og Fjernøsten på offentlige og private universiteter.

Nogle af verdens absolut fremmeste universiteter er private, som f.eks. Harvard. Det skyldes enorme budgetter, enorm prestige og frihed, som indgår i en positiv vekselvirkning.

Det er meget tvivlsomt, om finansielle ressourcer og prestige som hos de globalt førende kan mobilseres i Danmark, og der mangler i høj grad realisme omkring, hvad private universiteter kan opnå i Danmark. Men det fører os til private universiteters tredje store force: uafhængigheden og friheden.

Et privat universitet som Harvard med et enormt fond (noget over 100 mia DKK) i ryggen kan vælge de mest visionære og talentfulde ledere og bestyrelsesmedlemmer. Det giver frihed til at forfølge det banebrydende og fremtidige i forskning og uddannelse. Det er mildest talt noget andet end at være underlagt cykelklubsformanden Helge Sander...

Så måske skulle vi spørge os selv, hvordan vi øgede eksisterende danske universiteters frihed. Og hvordan vi fremmer nye institutioner med frihed til at tænke og handle nyt.

Det ser ud som om det er Helge Sander, der har fået opgaven at være lynafleder for Løkkes hospitalsfadæse. Indtil videre ser det ud til at det lykkes meget godt for ham.

Gunnar Gunnarsson

Der findes mange master uddannelser i Danmark som koster mange penge for deltagerne, selvom de foregår på offentlige skoler. Logikken er (såvidt jeg har forstået) at mesteruddannelser ikke er et fuldtidsstude, selvom de reelt er det for mange. Mange af disse uddannelser findes umiddelbart ikke som gratis kandidat uddannelser... Altså findes denne type uddannelser umiddelbart allerede i det danske uddannelsessystem.

Det lyder for mig som om at det nye er at der kunne blive hele universiteter dedikeret kun til denne typer uddannelser, hvilket jeg absolut ikke kan se nogen fordel i. Jeg ved ikke om tanken er at også almindelige bachelor uddannelser og kandidatuddannelser o.s.v. skulle tilbydes på disse uddannelsessteder. Det er jeg meget imod...

Jeg er imod at private, statsstøttede universiteter i Danmark bliver substituerende for de offentlige videnskabelige uddannelser. Alle skal have lige muligheder for uddannelse i Danmark, uafhængigt af om man kommer fra en rig eller fattig familie.

Lars Peter Simonsen

Yale, et af de førende amerikanske universiteter, er i økonimiske vanskeligheder som følge af finanskrisen, de priate sponsorer har skåret gevaldigt i sponsormidlerne, hvor fedt er det? Er det den slags tilstande Sander ønsker i DK? Hvis Sander og Løkke er så begejstrede for amerikanske tilstande, hvorfor ta'r de så ikke til USA, måske ku' de blive borgmester og kommunaldirektør i Solvang,,,

Marianne Mandoe

Danmark har samme befolkningsgrundlag som en forstand til en stor by andre steder i verden.

Vi KAN ikke lege Amerikanere uanset hvor meget VKO gerne ville. Ikke med mindre vi anneksere det meste af nord-europa. Og det tvivler jeg på nogen syntes er en god ide.

Marianne skriver:
"Danmark har samme befolkningsgrundlag som en forstad til en stor by andre steder i verden."

jep, det er netop et argument for at Dk bliver nødt til at indrette sit uddannelsessystem på EU, globaliseringens præmisser.

Det ryster mig gang på gang hvor nationalistisk en vinkel danske journalister, også på Information, har på emner.

Uddannelse er i fremtiden netop et globaliseret marked , så lad os da få inddraget et internationalt perspektiv.
Istedet få vi denne smalle VKO vs SRF tangent gang på gang.

Ivar jørgensen

Det er selvfølgelig den klassiske menneskehadske liberalisme der igen viser sit grimme ansigt.

Ser vi på hvordan uddannelsessytemet er strikket sammen i USA bliver det meget tydeligt, at der simpelthen her er tale om et decideret slag for den økonomiske overklasses totale dominans, idet de gode udddannelser med garanti kommer til at koste så mange penge, at kun de riges børn har råd til dem, og følgelig bliver det kun de riges børn der kan få de gode jobs, hvilket selvfølgelig ydermere garanteres af, at den nepotisme der ofte er en væsentlig højere faktor end kvalifikationer, kommer til at blive større i kraft af at alle de rige kan uddanne sig og netværke det samme sted. Igen ser vi hvorledes man fra det liberale standpunkt ønsker at præmiere de rige, der som oftest også er de mest hensynsløse og grådige, for at de har mange penge.

Alt skal gøres til en vare i det liberalistiske mareridt, inklusiv selvfølgelig viden, og det vi ser her er blot begyndelsen. På et tidspunkt vil den enkelte skulle forgælde sig dybt, sikkert i millionklassen, for overhovedet at kunne komme i betragtning til et job på arbejdsmarkedet, der ikke er som de ufaglærte stillinger er ensbetydende med dræning af hjerne, hjerte og sjæl. Folk skal altså indgå i et gældstrælskab for, at kunne få lov at spilde størstedelen af den bedste del af deres liv, på at knokle sig ihjel på et arbejdsmarked der for de fleste er lig med et afsavn fra de ting man egentlig kunne tænke sig at bruge sin tid på. Vi skal altså på sigt ikke alene prostituere os selv det meste af vores liv for blot tilnærmelsesvis at få lov til at leve tålelige eksistenser, men ydermere holdes i forgældelsens jerngreb. Et jerngreb som allerede, hvis det står til regeringen, er fuldbyrdet når inden den studerende er fyldt 25 år. Skulle man fortryde sit valg af uddannelse, er det bare surt, for man vil aldrig få råd til at ombestemme sig, men selvfølgelig kan alle træffe informerede valg for resten af deres liv i arbejdsmarkedets trædemøller i en alder af sytten-atten år.

Tak for kaffe!

Ivar jørgensen

Et samfunds politiske styre kan kun siges at være legitim såfremt det formår, at beskytte samfundets svage parter mod dets stærke. Når Sander således ønsker, at tildele private kapitalister statsstøtte er der altså tale om en omvendt Robin Hood manøvre, som omfordeler fra fattig til rig, hvilket udgør en selvforskyldt legitimitetskrise, hvorfor det således, såfremt forslaget gennemføres, bliver legitimt at gennemføre et folkeligt iværksat systemskifte.

Forslaget skal selvfølgelig ses som et forslag om at udvide den økonomiske ulighed i samfundet og demonstrerer på fin vis hvad det er liberalisterne mener når de taler om frihed, nemlig friheden til at blive rigere på næstens bekostning. Friheden er på stort set alle andre områder blevet indskrænket under de borgerlige regeringer, og vi kan nok se frem til mere af slagsen.

At forslaget handler om at udvide den økonomiske ulighed gør det til et forslag som på alle områder ønsker at forværre samfundet, idet samfund med højere grad økonomisk lighed påviseligt klarer sig bedre på stort set alle områder.

Dette hænger selvfølgelig sammen med det liberalistiske menneskesyn. Det menneske som ikke anses for at være økonomisk produktivt, bliver i den liberale optik betragtet som affald. Det er let at gøre opmærksom på, se blot på hvorledes vi behandler samfundets økonomisk dårligst stillede - de hjemløse. Vi behandler mordere og voldtægtsforbrydere bedre end det.

http://www.arbejderen.dk/index.aspx?F_ID=61043&TS_ID=3&S_ID=57&C_ID=216

Tak til Ivar for de meget præcise indlæg.
Og for så vidt også ENW. ;-)

Det er i den grad tydeligt hvordan menneskeforagten i den grad kører for fuld udblæsning fra de såkaldte liberale.
Et andet skræmmeeksempel på deres syn om mennesket set udelukkende som en resurse, fik vi da serveret råt for usødet forleden, da Inger Støjberg gæstede Deadline d.19.1. - Føj for satan da et usselt menneskesyn! - Det skulle man ellers mene er set alt for ofte før, hvad det fører til.

Vi er 5 millioner, ikke 250 millioner.

Ingen virksomhed kan leve under danske forhold, uden støtte. Det betyder at vi alle kommer til at betale for de privates egoisme.

Det er rimmelig fordummende ikke at vedkende sig faktuelle forhold, medmindre med nyder at udnytte andre mennesker.

Hør nu godt efter.

Danmark vil altid være afhængig af en sund fordelingspolitik.

Den mindste slinger i valsen og vi gør fortræd.

De sidste mange år med privatisering har udsultet, og slået det homogene ihjel.

Mennesker er oppe og de er nede, og med det svage befolknings-grundlag, vil vi altid være afhængige af hinanden.

Det høje skattetryk er din sikring til dine dårlige tider, og dit helvede når det går dig godt.

Lev med det, og indse det fornuftige i forhold til stabiliteten for landet.

Hør nu godt efter.

Danmark vil altid være afhængig af en sund fordelingspolitik.

Den mindste slinger i valsen og vi gør fortræd.

De sidste mange år med privatisering har udsultet, og slået det homogene ihjel.

Mennesker er oppe og de er nede, og med det svage befolknings-grundlag, vil vi altid være afhængige af hinanden.

Det høje skattetryk er din sikring til dine dårlige tider, og dit helvede når det går dig godt.

Lev med det, og indse det fornuftige i forhold til stabiliteten for landet.

Mennesket er et selvstændigt individ, ja, men det indgår i en sammenhæng der er større end dets vid.

Man forstår aldrig nødvendigheden før den er der.