Læsetid: 3 min.

Nedsatte ydelser skaber flere sociale problemer

Over 50.000 børn har været ramt af regeringens nedsatte sociale ydelser. Ny undersøgelse viser, at 40 procent af børnene ikke kan fejre fødselsdag eller gå til sport. Det skaber sociale problemer, mener forsker
21. januar 2010

De nedsatte sociale ydelser har store konsekvenser for børnefamilierne, viser ny forskning. Hvis den ene eller begge forældre får starthjælp eller nedsat kontanthjælp. så betyder det aflysning af fødselsdage, at barnet ikke kan gå til fritidsaktiviteter og at der ikke er råd til tøj, sko, mobil eller lignende. En tredjedel af familierne har også svært ved at betale boligudgifter, viser undersøgelsen om børnefattigdom.

Men de nedsatte ydelser betyder ikke kun, at børnene må lide nogle afsavn i en begrænset periode: De kan medvirke til social isolation, hvilket kan skabe problemer for børnene langt ud i fremtiden, forklarer professor i sociologi John Andersen, der har været med til at lave undersøgelsen.

»Når en tredjedel for eksempel ikke kan gå til fritidsaktiviteter og fødselsdage, så lever børnene i en knaphed og med nogle afsavn, der kan påvirke hele barnets sociale løbebane, fordi børnene får sværere ved at opnå anerkendelse og respekt fra andre børn,« siger John Andersen.

I Børns Vilkår, hvor de jævnligt får henvendelser fra børnene selv, oplever de ikke, at problemet er, om børnene får nye jeans eller nyt legetøj, fortæller formand Peter Albæk: »Det største problem for børnene er, hvis de ikke har råd til at gå til fødselsdage, invitere venner med hjem eller gå til fodbold, fordi de bliver afskåret fra fællesskabet. Så det bekymrende i den her undersøgelse er den sociale isolation, som de nedsatte ydelser skaber,« siger Peter Albæk, der også henviser til undersøgelser af alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser af fattigdom.

52.000 børn ramt

Fra 2004 til 2007 har 52.000 børn været berørt af de nedsatte sociale ydelser. Børnefamilier er overrepræsenteret blandt de 70.000 personer, der i samme periode har været ramt af de nedsatte sociale ydelser, viser tal fra Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA).

Argumentet for starthjælpen, der blev indført i 2002, var at gøre det mindre attraktivt for indvandrere at søge mod Danmark på grund af høje sociale ydelser. Nedsættelsen af kontanthjælpen fra 2003 skulle gøre det mere attraktivt også at tage de dårligst lønnede job. Begge ydelser har til hensigt at gøre det mere attraktivt at søge i arbejde. Det er dog tvivlsomt om de nedsatte ydelser er med til at få folk i arbejde, mener John Andersen: »At få opbygget en selvtillid og nogle nye kompetencer er med til at få folk i arbejde. Sat lidt på spidsen, så kan det, at man bliver tilstrækkelig fattig rykke én længere væk fra at komme i arbejde.«

Formand for Børnerådet Lisbeth Zornig Andersen kan sagtens se pointen med, at folk skal have en økonomisk gulerod for at komme i arbejde: »Men jeg er i tvivl, om de her familier ikke har andre problemer, der gør dem ude af stand til at få et job. Der er jo ingen mennesker, der frivilligt eller på grund af dovenskab kan leve med ikke at have råd til tøj og sko til deres børn,« siger Lisbeth Zornig Andersen.

Cand. polit. Finn Kenneth Hansen fra CASA, der har kortlagt de lave ydelser, forklarer, at 25-30 procent af de personer, der var på nedsatte ydelser i 2004-2007 kom i arbejde: »Men det er klart en helt anden situation nu, hvor arbejdsløsheden stiger. Mange af de her mennesker vil ikke komme i arbejde nu, fordi mange af dem er ufaglærte eller har været uden for arbejdsmarkedet i længere tid.«

På bare et år er antallet af kontanthjælpsmodtagere steget fra 89.000 til 111.000 fuldtidspersoner i sommeren 2009. Hvor mange personer, der bliver ramt af den nedsatte kontanthjælp, bliver ikke opgjort centralt, men Finn Kenneth Hansen tipper på, at der bliver flere og flere. »De nedsatte ydelser har været et eksperiment, der har haft medvind, fordi det var opgangstider, men hos den store gruppe på nedsat kontanthjælp var beskæftigelsesfrekvensen selv i opgangstider meget lav (godt 20 procent, red.), derfor er det også vigtigt at følge nøje med i, hvad der sker nu,« siger Finn Kenneth Hansen.

RUC-professor John Andersen mener, at de nedsatte ydelser vil skabe yderligere sociale problemer: »De her ydelser er fattigdomsskabende. Børnene er topprioriteret i de fleste familier, så bag de her tal er, at de voksne også lider alvorlige afsavn, og flere familier stifter helt uholdbar gæld, der kommer til at følge familien.«

Ifølge den nyeste opgørelse fra RKI - landets største register over dårlige betalere - så steg danskernes gæld med ni procent sidste år.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Tak til Information for en omtale afCASAs undersøgelse fra sidste år. Jeg er desværre i stor tvivl om det hjælper børnene, da oppositionen i mange Forespørgselsdebatter og ved spørgsmål til forskellige minister i flere år har forsøgt at tale børnenes sag med de samme argumenter som undersøgelsen nu kan dokumenterer.

Lennart Kampmann

Følgende afsnit:

Formand for Børnerådet Lisbeth Zornig Andersen kan sagtens se pointen med, at folk skal have en økonomisk gulerod for at komme i arbejde: »Men jeg er i tvivl, om de her familier ikke har andre problemer, der gør dem ude af stand til at få et job. Der er jo ingen mennesker, der frivilligt eller på grund af dovenskab kan leve med ikke at have råd til tøj og sko til deres børn,« siger Lisbeth Zornig Andersen.

vil jeg gerne lige kommentere. Der er faktisk folk, der ikke tænker så høje tanker om deres børn, og prioriterer dem lavt. Drukturen, Mercedesen etc. kan i nogle triste tilfælde veje tungere end børnene. Lisbeth Zornig Andersens udtalelse fremstår dermed som moraliseren, der forhindrer en bramfri diskussion om området.

Problemet med nedsatte ydelser er at de for nogle er det helt rette midddel, for andre er en katastrofe. Vores lands udbredte tendens til lighedsbehandling er altså kun passende for den brede befolkning. Er man for rig eller fattig er det ikke så sjovt. (selvom de rige er i en klart bedre position til at forbedre egen situation)

Med venlig hilsen
Lennart

Kære Lennart Kampmann,

du har naturligvis ret i, at der er familier hvor børnene prioriteres lavt, ligesom der findes arbejdsløse som egentlig ikke har lyst til at komme i arbejde, men det er nok et mindretal for begge områder.

Det er VKO så nærmest ligeglade med, - det så vi jo bl.a. da de nedsatte kontanthjælpen, for at det skulle kunne betale sig at arbejde. Der var ganske rigtigt en del der kom i arbejde, men det var et mindretal, og den sande effekt var derfor, at flertallet ufortjent blev offer for denne nedskæring.

Jeg har ikke nogen patentløsning på, hvad man skulle gøre istedet for, men nu er jeg jo heller ikke Danmarks regering. Havde jeg den mulighed for at financiere forskningsprojekter, så havde jeg nok analyseret hvem det var, der i sin tid blev motiveret af beskæringerne i bistandshjælpen, og undersøgt om der ikke var en måde at differentiere, så de mennesker der vitterligt ikke bare lige kunne få et job, igen kunne få en værdig støtte.

Slettet Bruger

Det helt rette middel har det vel ikke været for særlig mange, hvis der selv under rekordstor overophedning var tale om så lave beskæftigelsesfrekvenser i gruppen?

Udover menneskelige omkostninger, som nogle kortsigtede besparelser ved at presse sandsynligvis stærkt problemramte og syge i arbejde, medfører det uden tvivl også en lang række andre omkostninger og manglende indtægter for samfundet på sigt, ikke mindst i forhold til børnene.
En del af et større regnestykke for at holde indvandring nede og sikre regeringen gennem følelsesladet retorik. Åbenbart uden hindringer for samme partiers sleske tale om at sikre social balance. I øvrigt kan mange af de problemer, som ydelserne medfører, også udnyttes til at genere krav om flere stramninger af forskellig slags.

Niklas Monrad

Citat: Det er dog tvivlsomt om de nedsatte ydelser er med til at få folk i arbejde, mener John Andersen: »At få opbygget en selvtillid og nogle nye kompetencer er med til at få folk i arbejde. Sat lidt på spidsen, så kan det, at man bliver tilstrækkelig fattig rykke én længere væk fra at komme i arbejde.«

Det var dog en utrolig omgang vrøvl. Men i dette tilfælde er det vist også bare JA's egen mening.

Hele undersøgelsen der refereres til virker dog så tendenciøs at det nærmest ligner et bestilligsarbejde.

Tom Christensen

Citat fra artiklen: "Hvis den ene eller begge forældre får starthjælp eller nedsat kontanthjælp. så betyder det aflysning af fødselsdage, at barnet ikke kan gå til fritidsaktiviteter og at der ikke er råd til tøj, sko, mobil eller lignende."

Hvem er det så der svigter her?. Det er forældrene. Løsningen hedder prioritering. Altså børnene først og sig selv bagefter

Forældrene kunne f.eks starte med at stoppe med at ryge. Altså sætte tæring efter næring.

"Aflysning af fødselsdage". Hvorfor?. Der er mange måder at holde en fødselsdag på, afhængig af hvilket "plan" den skal afholdes på. Det er blot et spørgsmål om at bruge sin fantasi.

"Ikke kan gå til fritidsaktiviteter". Igen er det blot et spørgsmål om at bruge sin fantasi. Forældrene kunne så få noget kvalitets tid sammen med børnene b.la. ude i naturen. Evt. invitere andre børn med så de kan få nogle fælles oplevelser.

"At der ikke er råd til tøj, sko". Kan købes til meget rimelige priser hos diverse genbrugsbutikker. Lave bytteordninger med andre forældre.

"Mobil ". ??? Hvis barnet ikke kan få et godt liv uden en mobil, så står det godt nok dårligt til med forældrenes interesse for barnets trivsel. Udover den er ikke billig i drift med en sådan.

Mange forældre klynker i dag hvis ikke barnet kan få mange af tidens goder. Men måske kan det vise sig, at børnene faktisk kan få et godt liv uden disse goder.

Igen. Det er kun et spørgsmål om prioritering samt brug af ens fantasi for børnenes skyld.

Niklas Monrad

Man kan konstatere at flere bliver sat ud af deres lejlighed, fordi de ikke har kunnet betale huslejen.
Hvis man ikke har noget sted at bo, hjemløs - er man så ikke fattigere, og endnu mere uden for samfundet?

Jo, hvis man bliver fattigere, ryger man i dette samfund uden for arbejdsmarkedet.

Hvor stammer din basisviden om det danske samfund fra - Cepos?

"To fluer med et smæk"

En af de grupper der har haft en positiv indflydelse, både økonomisk og kulturelt, kunstnere, er et glimrende eksempel på hvor lidt regeringen forstår den tynde linje mellem overlevelse og positiv aktivitet.

Selvstændighed kræver at man kan overleve.

Den positive kraft er væk, og forvandlet til armod og i ekstreme tilfælde, sparet til døde.

Chris David Bonde Henriksen

Hvis man piver nu, kommer man til at vræle om 10-15 år, når der er endnu færre til at betale for endnu flere. Når de store efterkrigsårgange er krævende pensionister (ligesom de altid har været krævende), som forventer et højt serviceniveau uden hensyn til, hvad samfundet kan tilbyde.

Jeg synes at Tom Christensen har fat i nogle væsentlige pointer. Vi kommer alle til at spænde livremme ind i de kommende år - vi har vænnet os til et sindsygt overforbrug og det vil hævne sig.

Slettet Bruger

Hvor meget mon der typisk er tilbage efter netto husleje og andre faste omkostninger, hvis man er f.eks. er på starthjælp? Iflg. borgerservice er taksterne:

5.079 kr. for personer under 25 år
6.124 kr. for enlige personer der er fyldt 25 år
5.079 kr. for gifte eller samlevende personer, der er fyldt 25 år

Altså før skat, men har man børn under 18 er der mulighed for forsørgertillæg pr. stk., dog max til 2 børn.

1.532 kr. pr. barn for enlige forældre
1.270 kr. pr. barn for gifte og samlevende forældre.

Beløbene er skattepligtige, så med mindre der er fejl på borgerservice modtog en enlig med barn i 2009 omkring 5.500 efter skat og før de faste omkostning (husleje minus boligsikring, vand, varme, el mm).

Mange, som hænger fast på denne ydelse har formodentligt også medicinudgifter, og det kan være lidt svært at forestille sig budgetter med luft, hvor man kan spare penge på cigaretter og mobiltelefoni, hvis 2 personer skal leve for dette, men fantasi, overskud og optimisme kræves der utvivlsomt.

De har dræbt økonomien, Chris, jeg ved at du er typen der ikke kan indse at man skal give for at modtage, men når alt bliver stoppet hvad sker der så ?

Prøv at stoppe vandet til vandmøllen.

faste omkostning (husleje minus boligsikring
Der er nu ikke meget minus, for boligsikringen regnes med i loftet for hvor meget der max kan udbetales. Så en høj husleje (som i et almennyttigt byggeri) vil efterlade et meget meget lille rådighedsbeløb. Skattevæsnet føler sig heller ikke for stor til at lave træk for gammel gæld.
Og så er det at foged en dag står foran din dør med en flyttebil.

Jeg må indrømme at efter forsøgsvis at begræde de situationer åbent, som har rod i virkeligheden, finder jeg at det ganske enkelt ikke siver ind hvor nedrigt mennesker bliver behandlet i kommunerne.

"På bare et år er antallet af kontanthjælpsmodtagere steget fra 89.000 til 111.000 fuldtidspersoner i sommeren 2009."

Flere på kontanthjælp end der samlet er arbejdsløse? Spændende læsning!

Jørn Sonny Chabert

@Anders Bo

Kontanthjælps modtagerer medregnes ikke i ledigheden.

De er ansat som bistands klienter.

sådan har det , mig bekendt, været siden Shlüter ville
vise at arbejdsløsheden var faldet.

Slettet Bruger

Det tror jeg ikke er helt rigtigt. Ifølge Danmarks statistik omfatter arbejdsløshedsstatistikken dagpengemodtagere samt kontant- og starthjælpsmodtagere. Differencen kan måske skyldes at ikke alle kontanthjælpsmodtagere registreres som fuldtidsledige (aktiverede, revalidering, sygemeldte)?

Jørn Sonny Chabert

hmm kan være jeg tager fejl har ikke holdt mig så opdateret på det område siden jeg selv slap fri af det system for 10 - 15 år siden.

jeg kan dog huske at det var en stående joke den gang det skete
(da bistands hjælpen gik fra at være skattefri til skattepligtig)

@Sonny Chabert

Helt ærligt! Stemmer du EL eller SF???

1. Det var Nyrup der startede taltrylleriet.

2. Hvordan kan sygemeldte og revalidender stå til rådighed for arbejdsmarkedet?

3. Hvorfor - FANDEN - er det en joke, at betale skat af kontanthjælp?

Har du hørt om noget der hedder rentefradrag???

DÉN skal Nyryp aligevel have kredit for! ;-)

Jørn Sonny Chabert

@Anders Bo

Hmmm Det har jeg helt ærligt på nuværende tidspunkt ikke bestemt mig for

(Hvis mit politiske ståsted har noget med sagen af gøren)

1.du har ret
Link: http://webarkiv.ft.dk/?/Samling/19921/udvbilag/SOU/L313_bilag13.htm

2. ????? har jeg vidst ikke udtalt mig om

3. Ja det gør jo ingen forskel for den situation man er i.
så for dem der var på kontanthjælp den gang, var der ingen forskel på før ændringen og efter.
derfor en joke.

have a nice day :0)

@ Sonny Chabert

Måske jeg ramte ganske godt med din observans? ;-D

@ 3. Nej-nej. Da de indførte skatten, blev det lavet sådan at man fik det samme udbetalt med normal skat, som man havde fået før. Dem der havde fradrag kunne så bruge det , i modsætning til før.

Jørn Sonny Chabert

@åh ja det er ikke helt ved siden af ;0)

@har prøvet at finde artikler eller omtale af arbejdsløshedstalene fra 92-93, men kunne ikke finde nogen.

så jeg må støtte mig til min hashomtågede venstreorienterede hukommelse fra hin dage.

og jeg husker at de reducerede arbejdsløshedstal blev præsenteret umiddelbart efter denne omlæggelse af kontanthjælpen.

men igen der er løbet meget vand i åen siden så....

and now back to the show in progres....