'Jeg blev opfattet som blasfemiker'

De rigtige meninger afgør, hvilke forskere, der får penge - og det går kraftigt ud over kvaliteten af forskningen, mener lektor i fysik på Niels Bohr Instituttet, Bjarne Andresen. Som tillidsmand har han harceleret over fakultetsledelsens krav om at fjerne et 10 år gammelt notat, der stillede sig kritisk over for, hvorvidt klimaforandringerne skyldes menneskelig adfærd. Ifølge kritikere var notatet behæftet med fejl, men det berettiger ifølge Bjarne Andresen ikke til, at ledelsen kræver det fjernet:

»Notatet viser, hvad forskeren dengang mente var rigtigt. Det kan der så skrives indlæg imod, men man bør ikke på den måde rette i historien. Desuden har universitetet ingen håndsret over det materiale, forskerne laver,« siger Andresen, som mener, at ledelsens indblanding dels skyldes misforstået ledelse, dels at universitetet vil brande sig på klimaområdet og at den 'rigtige' holdning i den forbindelse er, at mennesket er skyld i enhver form for klimaforandring.

»Vi er nogle, der mener, at det er at se verden med skyklapper på. Så notatet passede ikke ind i ledelsens kram,« siger Andresen og betoner nødvendigheden af, at forskerne siger og skriver, hvad de mener at have dokumentation for, så man efterfølgende kan diskutere dem:

»Det er det, forskning går ud på. Derfor er enhver form for påtale gift for både forskning og uddannelse.«

Prodekan Katherine Richardson har afvist, at det klimaskeptiske aspekt skulle være årsag til, at hun opfordrede til, at notatet blev fjernet. Hun har erklæret sig enig i behovet for at diskutere forskningsresultater, men pointeret, at det, man kommer med, »skal være fagligt korrekt«.

Forskeren bag indvilligede i at rette nogle fejl og institutlederen slog ifølge Universitetsavisen efterfølgende fast, at den omstridte undervisningsnote ikke skulle fjernes. Men sagen har ifølge tillidsmanden vist sig som et eksempel på utidig og skadelig indblanding i forskningen.

Lynchstemning

For tre år siden skrev Bjarne Andresen en videnskabelig artikel, der afviste, at man kan tale om en global gennemsnitstemperatur.

»Helt fundamentalt termodynamisk kan det begreb simpelthen ikke eksistere.«

Da en journalist fra universitetet omtalte sagen, brød helvede løs:

»Der var nærmest lynchstemning på Geofysisk Afdeling, over at jeg kunne tillade mig at sige sådan noget. Jeg havde ikke citeret den korrekte mening - det blev anset for blasfemi. Nogle forskere følte, at jeg trak tæppet væk under deres karrieres forskning. Men det er en forkert indstilling, for det handler jo om at få debatteret tingene på baggrund af data. Jeg rejser børster, hver gang nogle vil fortælle mig, hvad jeg må skrive,« siger han og pointerer, at den enkelte forsker har ophavsretten til alt sit materiale, både vedrørende forskning og undervisning.

Midlerne tørrer ud

For Bjarne Andresen selv har det ikke haft konsekvenser, at andre forsøger at påvirke forskningen - han er teoretiker og har med egne ord ikke det store behov for at søge penge til projekter. Men for de forskere, der laver eksperimenter og dermed har brug for flere ressourcer, kan det koste dyrt at tale imod den politiske korrekthed.

»Hvis man siger noget, der er politisk ukorrekt, tørrer midlerne fra forskningsrådene ud. Men ingen vil indrømme, at de er udsat for den slags censur, for så er de virkelig på spanden,« siger Andresen.

Skidt gik det således for en af Andresens udenlandske kolleger, der også afviste forekomsten af en global middeltemperatur. Han var vant til at have en fast årlig bevilling, men den bevilling stoppede efter de kontroversielle ytringer.

»Men han vil ikke sige det til citat, for han vurderer, at det ville ødelægge hans fremtidsudsigter. Det er umådelig svært at få den slags frem, men jeg er ikke i tvivl om, at det også forekommer i Danmark.«

- Hvilke konsekvenser har det for videnskaben, at den politiske korrekthed dikterer?

»Udover at det går ud over enkeltpersoner og deres daglige arbejde, så rammer det kvaliteten af forskningen. Man får jo på den måde kun de resultater, man ønsker.«

Utroværdige rapporter

Bjarne Andresen lister flere historiske eksempler på det skadelige i, at man fra politisk hold styrer forskningen. Et af de værste eksempler var, da Stalin i 1930'erne så sig varm på en bestemt biologisk tese, der harmonerede med hans ideologi. Stalin ophøjede denne form for genetisk tænkning til statsideologi - de, der havde en anden tilgang til landbrugsvidenskaben, blev bandlyst og forfulgt.

Men ideologien fik store konsekvenser i form af en fejlslagen høst i Sibi- rien og omfattende hungersnød.

Bjarne Andresen peger også på et nutidigt eksempel i form af den forhenværende leder af DMU. Han forsøgte, da DMU blev lagt sammen med Aarhus Universitet, at styre hvilke forskningsresultater, der skulle ud til offentligheden. Det fik dog universitets rektor til at understrege forskningsfriheden.

»Men blot det, at en mand kan finde på at ville styre forskningen på den måde, er jo katastrofalt.«

Ifølge Bjarne Andresen er specielt sektorforskningen i risikozonen.

»Den rekvirerede forskning til sektorforskningen er i høj grad et spørgsmål om at have den rigtige mening. Og nu, hvor de skal i konkurrence med private firmaer, bliver det endnu værre. For hos de private ved man udmærket, at hvis man siger noget, som ikke er ønsket, bliver de næppe valgt til næste undersøgelse. Og så kan man ikke længere have tillid til, at der udarbejdes uafhængige rapporter.«

Tilbage til klimaet. Ifølge Bjarne Andresen lider også FN's IPPC-rapporter under en hård politisk styring. Baggrundsmaterialet er godt nok, men selve rapporten skal godkendes af regeringernes udpegede forskere, som laver ekstrakter af materialet, og de, der skriver resumeet til magthaverne er politisk udpegede. Nogle er videnskabsfolk, andre bureaukrater. Sluttelig skal regeringerne godkende rapporten.

»Tallene er kompromisser for at få rapporten igennem. Hvor er videnskaben henne der? Det er konsekvensen af, at politikere leger videnskabsfolk og videnskabsfolk leger politikere.«

Thor P's mod

Apropos politikere glæder Bjarne Andresen sig over Folketingets formand, Venstres Thor Pedersen, der ligeledes har klandret FN's klimapanel for at være politisk og stillet sig tvivlende over for, hvor stor en del af klimaforandringerne, der er menneskeskabte. Både Andresen og Pedersen deltog i det alternative klimamøde før det store topmøde. Men ifølge Bjarne Andresen var der stort set ingen pressedækning af de videnskabelige - CO2-skeptiske - standpunkter på mødet.

»Det der blev taget mest notits af var, at Thor Pedersen sad nede på bagerste række. Det er da deprimerende. Selv om det selvfølgelig er godt, at Thor Pedersen har rygrad til at sige, hvad han mener, selv om det strider mod partilinjen.«