Læsetid: 20 min.

Og ud på natten skiftede ministeren forklaring

En julinat sidste år stødte en spritbilist frontalt sammen med en anden bil på Isterødvejen i Nordsjælland. Første vidne til ulykken var justitsminister Brian Mikkelsen, der med sin kone og sine to døtre i bilen selv akkurat undgik et frontalsammenstød. Ministeren ringede 112, men kørte umiddelbart efter videre til sit sommerhus. Gennem samtaler med sagens parter og indsigt i sagsakterne beskriver Information her et voldsomt, men også almindeligt trafikuheld, hvor parternes forklaringer afviger markant fra hinanden. Vi har søgt svar på spørgsmålet: Hvad så ministeren - for han har skiftet forklaring undervejs
Hvad så Brian Mikkelsen i sit bakspejl, da han lørdag den 11. juli 2009 på vej til sit sommerhus var vidne til en trafikulykke på Isterødvejen? Så ministeren en kollission mellem to biler - eller en spritbilist, der kørte ud til siden og ind i et træ? En freelancefotograf nåede at tage et billede af ulykkessstedet, her med spritbilistens ødelagte Peugeot. Da den første ambulance kom, var ministeren kørt.

Hvad så Brian Mikkelsen i sit bakspejl, da han lørdag den 11. juli 2009 på vej til sit sommerhus var vidne til en trafikulykke på Isterødvejen? Så ministeren en kollission mellem to biler - eller en spritbilist, der kørte ud til siden og ind i et træ? En freelancefotograf nåede at tage et billede af ulykkessstedet, her med spritbilistens ødelagte Peugeot. Da den første ambulance kom, var ministeren kørt.

Michael M. Jørgensen.

30. januar 2010

Hør Ulriks Dahlins interview med familien Mikkelsen

Lørdag den 11. juli 2009 er justitsminister Brian Mikkelsens to døtre til deres livs første koncert. Sammen med Brian Mikkelsen og hans kone Eliane Mikkelsen er parrets to døtre, 9-årige Claire og 12-årige Kezia, i Parken, hvor Britney Spears optræder. Brian Mikkelsen og Eliane er knap så begejstrede for popstjernen, som efter deres mening mimer numrene, men deres to døtre er ovenud tilfredse.

Familien Mikkelsen er netop vendt hjem fra sommerferie i Island, og efter Britney-koncerten skal de op i sommerhuset på Udsholt Strandvej i Gilleleje i Nordsjælland. Familiens mørke Chrysler MPV holder uden for Parken, og bilens ene sæde er fyldt op og pakket med bagage og madvarer til ferien.

Den mørke Chrysler

Familien Mikkelsen vælger at køre fra Parken, lidt før koncerten stopper.

De vil gerne hurtigt af sted og slippe for trafikkøen. Med Brian Mikkelsen ved rattet kører den store syvsæders Chrysler ud ad Helsingør-motorvejen, og ved Hørsholm drejer bilen til venstre ad vej 19, Isterødvejen, der går nordvest i retning mod Hillerød. Isterødvejen er en smal og uoplyst tosporet motortrafikvej, der i lange stræk følges af grøfter langs siderne og ind imellem kantes af autoværn. Undervejs bemærker Brian Mikkelsen lygterne fra en bil bag dem.

Stemningen i den mørke Chrysler er god. Alle synger med på en opsamlings-cd med Britney Spears-numre, men efterhånden småsover døtrene bag i bilen.

Få kilometer syd for Hillerød sker noget afgørende og uventet. Brian Mikkelsen bliver som vidne impliceret i et alvorligt trafikuheld, hvor en modkørende vogn kolliderer med den bil, der kører bag Chrysleren.

På den lange og lige Isterødvej har Brian Mikkelsen slået Chryslerens autopilot til, og den store bil kører derfor med fuldt lovlig fart, da han med ét får øje på lygterne fra en modkørende bil midt på vejen. Sekunder efter trækker den modkørende bil endnu længere over i Brian Mikkelsens vejbane. Først tænker han, at den modkørende bil er ved at overhale en anden bil, men lynhurtigt går det op for både Brian og Eliane Mikkelsen, at det ikke er tilfældet. Forlygterne fra den bil, som skulle være ved at blive overhalet, mangler. Det er en spøgelsesbilist, som kører direkte mod dem.

Det isner gennem Eliane Mikkelsen, og hun når lige at tænke: »Det er slut. Jeg tror simpelthen, at jeg skal dø der,« som hun siger, da Information i januar 2010 interviewer ministeren og hans ægtefælle i Justitsministeriet. På dette tidspunkt, mere end et halvt år efter ulykken, er hun stadig præget af den voldsomme oplevelse, hvor hendes familie var i livsfare.

I sidste øjeblik lykkes det Brian Mikkelsen at få bremset Chrysleren op og få vredet den store bil over i venstre side af vejbanen, så spøgelsesbilisten passerer. Det er en grå Peugeot 406, der suser forbi i den forkerte side af vejen mod syd med kurs mod Helsingør-motorvejen.

Så langt er der enighed mellem de personer, der hver især har været part i uheldet. Men hvad der sker de næste 20-25 sekunder, er der til gengæld stor uenighed om.

Den sølvgrå Toyota

Allerede da Brian Mikkelsens mørke Chrysler drejer fra Helsingør-motorvejen og ind på vej 19, lægger en sølvgrå Toyota Yaris sig bag. I denne bil sidder ægteparret Leif og Lisbeth Kristensen. De har været til et jazzarrangement på Østerbro lige ved siden af Parken og skal hjem til Frederiksværk.

Under turen på Isterødvej holder ægteparret Kristensen sig bag Chrysleren og ifølge Leif Kristensen hele tiden med en rimelig bremselængde til den forankørende bil på den smalle, mørke vej. Ægteparret i Toyotaen bemærker, at bilen foran holder akkurat samme fart hele tiden.

Lidt syd for Hillerød sker der noget: Pludselig bremser bilen foran dem hårdt op. Det samme gør Leif Kristensen, men det er først, da Chrysleren drejer skarpt til venstre, at ægteparret Kristensen får øje på lygterne fra den modkørende bil, der har forvildet sig over i deres vejbane. Toyotaen når ikke at undvige, men kolliderer frontalt med spøgelsesbilisten i Peugeoten.

Lisbeth Kristensen, som sidder ved siden af sin mand, altså samme plads som Eliane Mikkelsen i Chrysleren, forklarer under sin afhøring til politiet, at »den forankørende bil satte farten ned og drejede ud mod midten af vejen.

Afhørte gik ud fra, at der måske lå et dødt dyr på vejen, som den forankørende forsøgte at undvige.«

Lisbeth Kristensen mener også, at hun og hendes mand på dette tidspunkt befinder sig »ca. 20 meter bagved den forankørende bil.«

Det samme forklarer Leif Kristensen, da han senere afhøres af Hillerød Politi: »Pludselig bemærkede han, at den forankørende bil foretog en kraftig opbremsning, hvorefter han selv foretog en kraftig opbremsning og afstanden til den forankørende bil blev således reduceret til 10-15 m og hastigheden til 20-30 km/t«, som der står i en afhøringsrapport i sagen.

I Nordsjællands Politis optegnelser om ulykken beskrives den efterfølgende kollision som ret voldsom: »Ved sammenstødet drejede begge biler 180 grader rundt«, og mens Peugeoten stopper »i den nordlige grøft med front mod nordvest«, ender ægteparret Kristensens Toyota »i den sydlige grøft med front mod sydøst.« Akkurat der, hvor sammenstødet sker, er der autoværn i Isterødvejens nordlige side på en kort strækning, og begge biler er blevet på vejen.

Fronten på begge biler er knust, lige som de højre forskærme - dér, hvor bilerne er tørnet sammen - er »ekstra trykket ind«. Desuden er begge forruder knust og alle airbags udløst. Ifølge Ekstra Bladet, som i oktober 2009 udførligt omtaler uheldet, bliver Toyotaen »trykket så voldsomt, at motorblokken i den ene vogn næsten var knust, og dørene i den forreste del af bilen ikke kunne lukkes op.« Bilen erklæres senere for totalskadet.

De to biler, der nu står på tværs, samt »adskillige autodele og vragrester«, som ligger spredt ud over vejbanen, blokerer trafikken, og langsomt vokser bilkøen i hver retning, indtil politiet får afspærret vejstrækningen. Efter Chrysleren er undveget spøgelsesbilisten, spærres Isterødvejen af de sammenstødte biler.

Både spøgelsesbilisten og Leif Kristensen slipper heldigt med overfladiske skrammer. Leif Kristensen får en flænge i panden og trykkede ribben, og han kan derfor udskrives fra skadestuen på Hillerød Hospital allerede næste formiddag. Lisbeth Kristensen pådrager sig derimod et alvorligt brud i nakken. Først kl. 00.05 er hun skåret fri af Toyotaen, hvorefter hun under politieskorte overføres til Rigshospitalet. Her bliver hun opereret to gange og får bl.a. indsat ni metalstykker i nakken. I dag har hun et langt operationsar i nakken, et mindre ar på forsiden af halsen foruden en konstant stivhed i nakken.

Den grå Peugeot

Ifølge Danmarks Metereologiske Institut er himlen over Nordsjælland lørdag aften den 11. juli 2009 dækket af et let skydække i tre kilometers højde. Vejbanerne er tørre og sigtbarheden over 30 km.

Samme aften har en 31-årig stilladsarbejder - føreren af den grå Peugeot -været til fødselsdagsfest i Humlebæk. Herfra er han gået videre til fest i Sletten Havn, og har efter eget udsagn fået »noget at drikke, før han satte sig i bilen« for at køre hjem til et parcelhuskvarter i Hillerød. Han har bl.a. drukket »rødvin, øl og Fishermans«, erindrer han, da hans promille efter sammenstødet bliver målt til 1,79. Ifølge Rådet for Sikker Trafik medfører 1,5 promille »forringet bevægelsesevne og besvær med at tale«, mens en promille på 2,0 giver »symptomer på forgiftning« og »selvkontrol er væk«. Promillen befinder sig lige mellem disse to beskrivelser.

Den 31-årige kører ind på Isterødvejen mod Hillerød, samme retning som Mikkelsens Chrysler og Kristensens Toyota, men altså nogle minutter tidligere på natten. Undervejs døser han hen og falder i søvn. Uden den eksakte rute er klarlagt, må han være kørt op på en bro, hen over Isterødvejen og ned igen, således at han som spøgelsesbilist kører tilbage mod Helsingør-motorvejen.

Den 31-årige vågner, som det fremgår af hans forklaring under retsmødet den 3. november 2009 i Retten i Hillerød og gengivet i dommen, pludselig ved, »at der blev dyttet.«

Hans forklaring fortsætter: »Han så nogle biler og kunne samtidig høre rullerillerne fra midterstriben. Han vågnede rigtig op og så den første bil, som røg tæt forbi ham. Det gik meget stærkt, og han husker ikke, til hvilken side bilen røg forbi.«

Han mener, at farten på det tidspunkt har været 70-80 km/t. Herefter lyder hans forklaring: »Han ramte umiddelbart efter ind i den anden bil. Han nåede lige at se lidt af den anden bil og prøvede at trække helt ud i venstre side for at undgå påkørsel. Men det nåede han ikke, og bilerne ramte hinanden.«

Ifølge politiet sker sammenstødet 1,5 km sydøst for Overdrevsvejen, som går i bro hen over Isterødvejen.

Familie i panik

På grund af den hårde opbremsning for at undgå spøgelsesbilisten er der kaos i Chrysleren med ministeren og hans familie. Brian Mikkelsen erindrer, at han bremser så hårdt, at der »ryger madvarer og alt muligt andet selvfølgelig rundt i bilen, og flasker. Og alle skriger.«

Så holder Chrysleren et øjeblik stille i den forkerte side af vejen. Eliane Mikkelsen fortæller, at hun på dette tidspunkt er gået »fuldstændig i panik«, og hun nu råber til sin mand, at han skal flytte bilen: »Brian, for satan, du skal få os væk herfra, for jeg er enormt bange for, at der nu kommer en bil på den anden led.«.

Omkring en kilometer fra Overdrevsvejsbroen - altså ca. 400 meter fra ulykkesstedet - ligger en trafiklomme, som er en lille smal p-plads. Der er herfra, at Brian Mikkelsen ringer 112.

Det tager et øjeblik for Brian og Eliane Mikkelsen at finde en telefon.

Eliane Mikkelsens håndfri er blevet væk imellem bagage og madvarer, så Brian Mikkelsen får fisket sin mobiltelefon frem fra lommen. Der er ingen problemer med at komme igennem til 112, det sker ifølge Brian Mikkelsen med det samme.

Over for alarmcentralen forklarer Brian Mikkelsen, at han netop har været ved at kollidere med en vildt kørende bilist. Han siger intet om frontalsammenstødet, simpelthen fordi hverken han eller hans ægtefælle - som han senere forklarer til Information - har set det.

Under interviewet med Information siger Brian Mikkelsen, at han fra starten præsenterer sig, ikke som en almindelig borger der har set en spritbilist, men netop som landets justitsminister, da han ringer 112: »Jeg vil have, at de skal tage det alvorligt. De skal fange den her spritbilist,« som han udtrykker det.

Ifølge Brian Mikkelsen er det først, da han er kommet igennem til alarmcentralen og har præsenteret sig, at ulykken sker: »Vi har lige mødt den her spritbilist, som er på vej til at køre ind i os, og idet jeg sidder og snakker med ham - (henvendt til Eliane Mikkelsen, red.) og det hører du så, ikke? - så hører jeg et brag, og så siger jeg, at han er kørt ind i et træ. Han er kørt ind i et træ, for jeg kan se i bakspejlet, at han er kørt ind til siden, til venstre side.«

Eliane Mikkelsen bekræfter sin mands forklaring: »Mens du sidder og snakker med ham, så siger du: Han er kørt ind i et træ, jeg har lige hørt et brag,« siger hun til Information.

Til Information siger ministeren: »Jeg er helt sikker på, at han er kørt ind i et træ, et 100 procent sikker, fordi det er så langt væk, og det er til venstre, at han har kørt ind.«

Ministeren har dog ikke selv set den 31-årige køre ind i et træ: »Jeg kan bare se, at han er kørt ind til siden, og jeg kan høre braget, bang, og jeg kan se, at han er kørt til venstre, så derfor siger min intuition, at han er kørt ind i et træ,« som han forklarer Information.

Ministeren kører videre

Ifølge Brian Mikkelsen selv overvejer han umiddelbart efter sit alarmopkald at forlade bilen for at komme eventuelt forulykkede til hjælp. Men i den ophidsede situation vælger han ikke at gøre det. I stedet kører Chrysleren med den chokerede familie kort efter videre mod ministerens sommerhus i Udsholt.

Ministeren har tidligere fortalt Ekstra Bladet, at han kører, før der kommer en ambulance.

Hans forklaring på, hvorfor han ikke kommer til undsætning, indeholder fire dele: Det er for mørkt, og der er for langt hen til ulykkesstedet. Desuden er det for farligt at forsøge at vende den store Chrysler eller bakke på den smalle Isterødvej, og endelig er der kommet andre bilister til stede, mens ministeren har talt med alarmcentralen.

Ifølge ministerens forklaring til Information er det Eliane Mikkelsen, der modsætter sig, at ministeren løber tilbage mod ulykkesstedet: »Hun siger, det er for mørkt, det er for farligt, det er fuldstændigt bælgmørkt, der er slet ikke noget lys eller noget som helst. Og så er det for langt, ikke, hvis det var 100 meter eller 50 meter, så kunne jeg selvfølgelig se, hvad for træ han var kørt ind i, ikke ... Men her; da jeg opdager det, så er der allerede biler. Der er allerede meget trafik.«

To veninder, som i lighed med familien Mikkelsen har været til Britney-koncerten, kommer kørende på Isterødvej som bil nummer tre efter Chrysleren. Også de har høj musik i bilen og synger med på popstjernens sange, da de pludselig forude ser et katastrofeblink blive tændt. De har ikke som familien Mikkelsen været ude for en livstruende oplevelse, og uden at tale indbyrdes forlader de to veninder straks bilen og løber frem for at se, om de kan hjælpe. Vidnet Lajla Palmquist forklarer til Information, at de to kvinder henter tæpper og bl.a. beroliger en fortumlet og forslået midaldrende mand, der sidder på vejen. Manden er nervøs for sin kone. Hun jamrer og sidder fastklemt. Lidt efter kommer redningskøretøjerne.

At der var mere end én bil indblandet i ulykken - og dermed mulighed for adskillige sårede og kvæstede efterladt i mørket - bliver ministeren først klar over senere på natten, fortæller han til Information. Det sker, da han 30-45 minutter senere igen ringer til alarmcentralen, denne gang fra sommerhuset.

Som ægteparret forklarer det, er det Eliane Mikkelsen, der råder ham til at ringe til 112 igen, fordi Brian Mikkelsen har hemmeligt telefonnummer: »De kan ikke ringe dig op. Det er derfor, du skal ringe til dem igen, hvis det nu er, at du skal supplere nogle oplysninger,« forklarer hun til Information.

Brian Mikkelsen vil vide, hvad der er sket med spritbilisten og beder derfor om at tale med en overordnet betjent. Han mener, at han derefter bliver stillet om til vagthavende hos politiet i Helsingør. Ifølge Brian Mikkelsen er det først under denne samtale, at han bliver oplyst om, at der ikke var tale om en eneulykke. Han får »et chok« og også hans familie reagerer voldsomt: »Da jeg fortæller det til Eliane og børnene, så går de fuldstændig i koma,« forklarer Brian Mikkelsen Information.

Uhyggefølelsen er så voldsom, at de alle fire den nat sover sammen i Brian og Eliane Mikkelsens dobbeltseng. I den følgende tid er især Eliane Mikkelsen meget optaget af ulykken. Hun taler således flere gange om at besøge den kvæstede kvinde, fortæller Brian Mikkelsen under interviewet med Information.

Frederiksborg Amts Avis bringer mandag den 13. juli en kort omtale af ulykken, og refererer her vagtchef Jan Hedager fra Nordsjællands Politi for, at anmelderen, der ringede 112, troede, at spritbilisten havde ramt et træ.

Opkaldet til 112

Interviewet med Information er ikke første gang, Brian Mikkelsen taler med en avis om den dramatiske aften. I oktober måned sidste år stod han frem i Ekstra Bladet og afgav præcis samme beskrivelse - at han ikke havde set sammenstødet, at han ringede 112 for at rapportere om en spritbilist på fri fod, og at han ikke kom til hjælp, fordi det først var senere på natten, at han opdagede, at der var sket et sammenstød.

Men kort inden Information i januar 2010 interviewer Brian Mikkelsen og hans kone, får avisen indsigt i et dokument, der refererer, hvad ministeren sagde, da han talte med alarmcentralen første gang. Det var lige efter sammenstødet.

Det er overraskende læsning. For ifølge dokumentet - politiets anmeldelsesrapport, som samler afhøringer, vidneudsagn og tekniske beskrivelser af ulykken - har landets justitsminister fortalt noget helt andet til alarmcentralen, end han senere forklarer til offentligheden. Ifølge dokumentet har Brian Mikkelsen nemlig netop set et voldsomt sammenstød i sit bakspejlet:

»Anmelderen, Brian Mikkelsen, oplyste ved sin telefoniske henvendelse til alarmcentralen lørdag den 11. juli kl. 23.20, at han netop havde overværet et færdselsuheld på Isterødvejen ca. 1500 meter sydøst for Overdrevsvejen, idet han havde undveget en personbil (...) Han havde fra sit bakspejl set, at personbilen efterfølgende var kørt frontalt ind i den bil, der på uheldstidspunktet havde kørt bag anmelderen.«

På alarmcentralen i Esbjerg, som modtager opkaldet, går der i samme minut elektronisk besked til vagtcentralen i Smørum om at sende tre ambulancer og en akutlægebil. Samtidig sendes også en kranvogn. For som anmeldelsesrapporten fortsætter:

»Da anmelderen oplyste, at uheldet så meget voldsomt ud, blev flere ambulancer med det samme sendt til stedet.«

De to første ambulancer er fremme på ulykkesstedet kl. 23.26, den tredje kl. 23.28. Kranvognen er fremme allerede kl. 23.25. På det tidspunkt er ministeren kørt videre til sit sommerhus.

Før interviewet med Information i januar 2010 er ministeren ikke blevet præsenteret for alarmcentralens registrering af hans opkald: »Det er første gang, jeg hører det, at der er nogen, der skulle have sagt det,« fastholder Brian Mikkelsen.

Ministeren afviser blankt under interviewet med Information at have set sammenstødet og derfor også at have sagt sådan til alarmcentralen: »Det har jeg aldrig sagt til politiet. Aldrig nogen sinde. Det kan jeg garantere for. Aldrig.«

Brian Mikkelsen, hvis forklaring også her på dette afgørende punkt bekræftes af hustruen, har ingen anelse om, hvordan alarmcentralen kan tage fejl af en besked: »Det må være en misforståelse,« mener han.

Hvad Brian Mikkelsen nøjagtigt har sagt til 112 lørdag den 11. juli 2009 kl. 23.20, kan blive svært at afgøre. Alarmcentralen i Esbjerg oplyser til Information, at Brian Mikkelsens opkald rutinemæssigt er blevet slettet tre måneder senere. Tre måneder efter ulykken er den 11. oktober 2009. Akkurat på det tidspunkt træder Brian Mikkelsen frem i Ekstra Bladet med sin version af ulykkesforløbet, som vi senere skal se.

Chrysleren, Toyotaen og spritbilisten

De involverede parter har forskellige udlægninger af ulykkesforløbet, og Brian Mikkelsen har tilsyneladende selv to skildringer af det, han oplevede. Så hvad er det mest sandsynlige forløb?

Det kan konstateres, at enigheden mellem de tre involverede parter er størst, når man tager udgangspunkt i Brian Mikkelsens første alarmopkald, nemlig at han netop havde overværet et voldsomt frontalsammenstød.

Den 31-årige spritbilist har haft skiftende forklaringer, men under retssagen i november 2009 har han forklaret, at han vågnede, da han så »den første bil, som røg tæt forbi ham«, og »han ramte umiddelbart efter ind i den anden bil.«

Og familien Kristensen, der kørte i bilen bagved Brian Mikkelsen, er overbevist om, at afstanden til bilen foran dem er helt nede på 10-20 meter, da Chrysleren undviger. Som de forklarer det, sker sammenstødet umiddelbart efter:

»Pludselig undviger den forankørende bil til venstre over i modsatte kørebane. Det næste afhørte nåede at se, var et sæt forlygter, der kom lige imod ham. Afhørte forsøgte at dreje til venstre, men det var umuligt at nå«, noterer en betjent under en afhøring på Hillerød Hospital af Leif Kristensen kl. 01.10. Det er knap en time efter ulykken.

Begge forklaringer stemmer overens med Brian Mikkelsens forklaring til alarmcentralen, hvor ministeren selv netop havde set ulykken i sit bakspejl.

Det kan i øvrigt også konstateres, at Brian Mikkelsens egne grunde til ikke at komme til undsætning i dette tilfælde falder fra hinanden. Hvis ministeren rent faktisk har set kollisionen, bør han ikke være i tvivl om, at der er sket en alvorligt ulykke, og at der kan være tale om mange tilskadekomne.

Til gengæld er uenigheden mellem parterne markant, hvis man går ud fra Brian Mikkelsens forklaring nummer to, som han dels fra sommerhuset har fortalt til politiet senere på ulykkesnatten, dels til Ekstra Bladet i oktober og til Information her i januar. Ifølge den går der et vist stykke tid, fra ministeren vrider sin vogn ud til venstre side for at undgå Peugeoten, til han hører braget fra et sammenstød. For at ministerens forklaring nummer to skal hænge sammen, må afstanden mellem Chrysleren og Toyotaen bagved være på - ikke en snes meter, som ægteparret Kristensen og den 31-årige mener - men derimod adskillige hundrede meter.

Brian Mikkelsen præciserer desuden, at lige efter at han har undveget spøgelsesbilisten, holder Chrysleren helt stille: »Jeg stopper helt jo. Jeg bremser og stopper. Vi holder på den anden vejbane,« siger Brian Mikkelsen.

Det bekræfter Eliane Mikkelsen, da hun med en tegning skitserer situationen:

»Så når du så at undvige, så vi kommer herover og holder sådan, og der holder vi så helt stille.«

At Chrysleren holder helt stille lige efter undvigemanøvren, er centralt i Brian og Eliane Mikkelsens forklaring. Som ministeren formulerer det, så er det »derfor, at jeg er så sikker på, hvad vi har set, og derfor, at det er ét hundrede procent sikkert, at der ikke sker noget bag ved os.«

Det er ikke usædvanligt, at parterne i et færdselsuheld har forskellige opfattelser af samme forløb. Ofte er de dybt chokerede, og det er derfor ikke usædvanligt, at en part tror fuldt og fast på sin egen forklaring, selv om den modsiges f.eks. af forklaringen fra andre parter, af fakta og af partens tidligere udtalelser. Eksempelvis nævner anmeldelsesrapporten, at den stærkt berusede 31-årige bare på den korte tur i ambulancen fra Isterødvej til Hillerød Hospital når at ændre sin gengivelse af hændelsesforløbet tre gange.

Opsummerende kan det konstateres, at meget synes at pege mod den første version, altså at Brian Mikkelsen rent faktisk så den voldsomme kollision mellem de to biler. Faktisk er der kun én ting, der for alvor gør svært at tro, at det forholder sig sådan. Det vil nemlig logisk indebære, at landets justitsminister har opfundet en alternativ og meget detaljeret historie, der kunne begrunde, hvorfor han ikke kom passagererne i de forulykkede biler til undsætning.

Ekstra Bladet

Tre måneder efter trafikulykken er »Justits-Brian« på Ekstra Bladets forside lørdag den 10. oktober 2009: TROEDE MINE DØTRE SKULLE DØ, lyder overskriften i versaler.

Over tre hele sider inde i avisen beretter ministeren om sin voldsomme oplevelse den dramatiske julinat. Ministerens beretning er i lange stræk den samme, som Information hører under interviewet i januar 2010. Eneste kilde i artiklen er Brian Mikkelsen selv.

Også Ekstra Bladet interesserer sig for, hvorfor justitsministeren forlader en trafikulykke:

- Brian Mikkelsen, hvorfor kørte du fra ulykkesstedet?

- Det ville have været uforsvarligt af mig, hvis jeg havde forsøgt at bakke derhen. Der var nok en kilometer?

- Men kunne du ikke bare vende om?

- Det er en smal vej, og det ville have været farligt for andre biler. Det var ikke muligt på en forsvarlig måde. Desuden tænker jeg på min familie, som er meget chokeret. Og jeg sikrer mig, at der er andre biler, som er standset ved ulykken.

- Er ambulancen kommet, før du kører?

- Nej, men politiet siger, at den er på vej.

- Er du sikker på, at der er andre til stede ved ulykkesbilen, da du kører?

- Ja, der er en kilometer derover, men jeg kan se, at der holder tre-fire biler (...)

- Fortryder du i dag, at du ikke kørte tilbage?

- Nej, jeg er glad for, at jeg ikke bragte menneskeliv i fare ved at forsøge at køre tilbage.«

Senere i teksten skriver Ekstra Bladet: »Justitsministeren har over for Ekstra Bladet forklaret, at han kan se, at der er op til flere bilister ved ulykkesstedet for at yde førstehjælp. Derfor begår han intet ulovligt ved at forlade stedet med sin familie.«

Ifølge Ekstra Bladet er ministerens voldsomme oplevelse den julinat årsag til et politisk initiativ mod spritbilister, som Brian Mikkelsen netop havde præsenteret i oktober: »Det var anledningen til at lave tryg-trafikpakken,« som ministeren understreger over for Ekstra Bladet.

Et sted i Nordsjælland bliver avisen læst med undren. Allerede om mandagen den 12. oktober ringer Leif Kristensen til politiet i Hillerød. Sammen med sin kone har han i weekenden læst Ekstra Bladets omtale af trafikulykken, og ægteparret er målløse.

»Han fandt, at vidnet Mikkelsens beskrivelse af uheldet herunder oplyste afstande og tidsforløb ikke var i overensstemmelse med hans og hustruens opfattelse, hvilket virkede meget forstyrrende i deres bearbejdning af uheldet«, noterer den betjent, der taler med Leif Kristensen. Resultatet samles i endnu en afhøringsrapport, der lægges til sagen.

I rapporten forklarer Leif Kristensen videre: »Sammenstødet skete i et sammenhængende forløb, d.v.s. at påkørslen skete umiddelbart efter vidnets undvigemanøvre.«

Forklaringen fra »vidnet Mikkelsen« i Ekstra Bladet har også fået Leif og Lisbeth Kristensen til at spekulere over, om der har kørt en anden bil mellem Chrysleren og deres Toyota, da de kørte på Isterødvej. Altså om der findes endnu et vidne ud over Brian Mikkelsen.

Men det gør der ikke, kan politiet berolige: »Han blev gjort bekendt med, at intet i sagen tyder på, at et andet vidne skulle have været involveret.«

Efterskrift: Tirsdag den 3. november 2009 kom den 31-åriges spritkørsel for retten. Han blev idømt fængsel i fem måneder, en bøde samt frakendt kørekortet i fire år. Sagen kørte som tilståelsessag uden vidneførsel. For anklagemyndigheden var det dog et problem, at den 31-årige ikke ville erkende, hvad vej han kørte. Som det formuleres i retsbogen, har anklageren rejst »tiltale i overensstemmelse med tilståelsen.« Anklagemyndigheden fik derfor formuleret tiltalen således, at der blev byttet 180 grader rundt på kørselsretningen. Ifølge tiltalen kørte den 31-årige mod nord på vej til Hillerød, mens vidnet Mikkelsen og Leif Kristensen kørte mod syd. Den 31-åriges forsvarer Steffen Lausteen Andersen har oplyst til Information, at først under selve retsmødet faldt sagens fakta på plads. Det modsiges dog af sagens anklager, der kalder det en beklagelig fejl, som ikke blev opdaget under retsmødet. For så var det blevet rettet. Under alle omstændigheder slap justitsministeren for i et offentligt retsmøde at blive nærmere udspurgt om sine observationer og dispositioner i nogle afgørende sekunder tilbage en julinat 2009. Og den 31-årige slap for at blive udstillet som monster i medierne.

Artiklen bygger på aktindsigt og interviews med så mange parter i ulykken, som det er lykkedes at få kontakt til

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Peter Beck-Lauritzen
Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brian Mikkelsen er jo fuld af løgn ..
Det må simpelthen slutte nu, gemene forbrydere skal ikke regere over nogen .

Jeg er for mit vedkommende ret overbevist om at 90 mandater i Folketinget vil konkludere, at der ikke er noget at komme efter...

Ikke fordi der kommer mere ud af den sag, da den er afsluttet, men det dokumentere med al tydelighed at vores "hard crime" justitsminister i virkeligheden bare er en kujon.

lars rosholm tørresø

ja sorry nok og JEG ville også altid skøtte familien mest. . .- men det her lyder jo lidt meget af ZVIGT ifht, færdselsloven . . . så en tre fire klip i kortet var nok rimeligt ???

Det er jo i en krisesituation, at det viser sig om man kan holde hoved koldt og bevare overblikket og kontrollen. Egenskaber en minister må besidde, og som Brian jo tydeligvis ikke besidder.
Hvem styrer ministeriet?

lars rosholm tørresø

og PERSONLIGT er mit indtryk af åndsamøben BM er at der skal spilles liidt meget med sporten før kulturen får plads . . . men trivielt trivial persuit i første oplæg ER også henved 25 år ældre end bezzer vizzer

Jørgen Nielsen

Hold da helt agurketid, for en non-historie.

Det næste bliver vel at Informations og Politikens journalister bliver udkommanderet til at mandsopdække samtlige VOKs folketingsmedlemmer 24 timer i døgnet, for at se om de kører uden lys på cyklen eller sorterer deres affald forkert.

Desperationen er virkelig til at tage og føle på.

Jeg er ikke overrasket over at Brian Mikkelsen er i stand til at lyve. Jeg vil også forvente at de 90 mandater er i lommen.

Det der er mest tankevækkende ved sager som disse, er det systemiske problem, at så mange 'almindelige' mennesker, som har inside-viden IKKE siger noget.

Dér ligger det kollektive tab af integritet, som tillader korruptionen at eksistere uden at blive afsløret.

Det er indlysende at der findes personer, i hvert fald i politiet, som er fuldstændig tindrende bevidste om at de medvirker til Brian Mikkelsens løgn.

Det er ikke hver dag, at man som ansat i politiet behandler en sag med landets justitsminister, og det er heller ikke hver dag, at man medvirker til at fortie så indlysende forklaringsproblemer.

Alle disse ansatte i politiet sidder i dette øjeblik med et personligt valg, om de vil være whistleblowers - og indtil videre har de besluttet at lade være.

Man kan godt forstå dem - bare se hvordan det gik Frank Grevil.

Danmark kan du se dig selv i øjnene?

Martin Kaarup

Jeg vil gerne have lov til at forsvare familien Mikkelsen.

Hele artiklen bygger på den fejlagtige forudsætning at Brian og Elina kender forskellen mellem løgn og sandhed.
Det er jo ligesom med små børn. Ingen raske forældre siger til deres børn at de lyver, når de taler om uhyrer under sengen eller aber i bussen.

Eftersom hverken Brian eller Elina kender forskellen mellem løgn og sandhed er det således forkert at anklage dem for at lyve.

Der er snarere tale om at Brian og Elina's sindelag gør dem ganske uegnede til ansvarsfulde embeder.
Udover det åbenlyse i deres egenopfattelse af voksen integritet presser følgende spørgsmål sig på:

Mon de kommer til at skamme sig når deres børn er blevet store og de skal forsøge at bortforklare, at de er dårlige mennesker?

@ Jørgen Nielsen :
Det var da en fremragende ide med at mandsopdække dem alle sammen, det kan de jo umuligt have noget imod da de ikke har noget at skjule, vel ?
Endnu bedre : Lad os udstyre dem med en GPS-chip og video-kamera med lyd, så kan vi altid finde dem hvis de skulle blive bortført, gå hjemmefra i nedtrykt sindstilstand eller bliver for fulde til en af de mange "arbejds-frokoster"
"For Loke såvel som for Thor" og alt det der ...

troede aldrig jeg skulle forsvare Brian M.
Men uhada et tyndbenet forsøg på karaktermord Information begiver sig ud i her.

Der må være tekniske undersøgelser fra ulykken som kunne afgøre flere af de spørgsmål som flagrer.
At disse tekniske undersøgelser ikke inddrages kunne betyde at det er formålstjenstligt for journalisten at lade tvivlen råde .
Jo mere der flagrer desto nemmere er det at insinuere syns tanken at være.

Heinrich R. Jørgensen

Svjv, er det lodret umuligt for personer, der er dybt chokerede, at forstille sig, at lyve osv. Den beskrivelse af Brian Mikkelsens 112 opkald, hvor han oplyser om de to biler, der er kollideret, lyder derfor meget troværdig.

Det er ikke usædvanligt, at mennesker fortrænger dybt ubehagelige oplevelser. Det er så åbenbart lykkedes familien Mikkelsen, kollektivt. Den slags er vist heller ikke usædvanligt?

Det er heller ikke usædvanligt, at personer flygter ikke blot fra erindringerne, men også fra ulykkessteder. Det er en naturlig reaktion, at flygte fra fare - mennesker såvel som andre dyr gør det.

At bilde sig ind, at det er i orden ikke at konfrontere det uhyggelige, og bilde sig ind, og at der er rationalitet og rimelig bag en bevidst "flugtmanøvre", er vist heller ikke usædvanligt.

Det usædvanlige består i, at to personer, der har alderen til at være modne og ansvarlige, ikke formår at erkende sagens rette sammehænge, når de først har fået ubehaget og chokket en anelse på afstand.

Denne beretning bekræfter vel hvad de fleste sikkert har formodet, nemlig at Brian Mikkelsen ikke ligefrem er modig, moden, ansvarlig eller mentalt robust?

Jeg orker ikke at læse det hele, men hvis der var 20-100 meter til bagvedkørende, så har Brian Mikkelsen set og hørt det, og har reageret langsomt, som man gør når man møder og lige har undgået en spøgelsesbilist. Om han skulle have vendt om? Jo, og det er ikke svært at vende pågældende sted på Isterødvejen; men hvis han har en kone i chok og selv er temmelig chokeret, så er det måske forklaringen. Jeg ved det ikke, jeg forstår ikke helt at han kører væk.

Henning Ristinge

Historien er hverken tendensiøs (den er tværtimod seriøst og utendentiøst fremlagt med rimelig empati udvist for justitsministeren) eller tyndbenet.

Uanset hvordan man vender og drejer sagen - Henriksen og Peter Jensen - så er der klart tale om at justistministeren ikke har gjort det enhver lovlydig borger bør gøre, nemlig at vende om og tilse et eller flere medmennesker i nød. Sikre sig at der ikke er noget han personligt kan gøre. Det bliver ikke bedre af at han efterfølgende forsøger at bortforklare sin optræden.

Det er desuden ret usandsynligt at vagttjenesten skulle have misforstået forskellen på at køre ind i et træ eller køre ind i en anden bil. Men ok det element ændrer stadig ikke på det faktum at at vi alle har en pligt til personligt at sikre os at vi har gjort alt hvad var der er muligt for at undgå evt tab af menneskeliv. Den klares ikke bare med en telefonopringning efterfulgt af 'flugt'..

Det er somme tider en ubehagelig pligt men ikke mindst her bør man kunne kræve af en justistminister at han udviser et godt eksempel og ikke optræder som- ja - beklager udtrykket men af mangel på bedre - en kujon!

Hans optræden i denne sag er utilgivelig, ikke mindst i lyset af hans position som justitsminister - sagen burde fører til mandens afgang.

@henning ristinge

du skriver : "Historien er hverken tendensiøs (den er tværtimod seriøst og utendentiøst fremlagt med rimelig empati udvist for justitsministeren) eller tyndbenet."

Ehhh, overskriften på forsiden siger "Lyver Brian Mikkelsen for politiet?".
Utendentiøst ?

Og artiklens overskrift er :"Og ud på natten skiftede ministeren forklaring".
Det er jo direkte urigtigt, artiklen giver kun belæg for at konkludere der er divergerende opfattelser af hændelserne.

Og hvorfor er alle vinkler ikke undersøgt før de bombastiske og misvisende overskrifter?
Feks kunne man have undersøgt oplysninger om afstande mellem rasteplads, ulykkessted og evt dækmærker ved Brian M afvigemanøvre.
Eller feks politiets anmeldelsesrapport, er den skrevet i forbindelse med aflytning af anmeldelsesbånd eller ?

Jeg bliver mistænksom når vinkler ,som kunne have afklaret tvivl, ikke bliver dækket.
De vinkler bliver ofte ikke dækket fordi det ikke underbygger selve artiklens projekt.

Lars Peter Simonsen

Det er ikke muligt at begå karaktermord på en karakterløs person. Han er jo stiv- øh- fuld - nej- skarp i skuffen, eller hvordan det nu er....

Søren Kristensen

Jeg har været ude for noget lignende og kan hilse og sige i sådan en situation er det nogle helt andre og skræmmende kræfter end dem vi er vandt til (fx. politiske) der træder i kraft.

Der er kun én synder og den hedder alkohol og den medskyldige har fået sin straf. Med andre ord: SAGEN OPKLARET (ikke ironisk ment)

jens peter hansen

Brian Mikkelsen er en kujon forstår man. Informations sædvanlige helte er altid parate når en politisk modstander skal have kniven. Den brandert der var årsag til den store ulykke bliver vel modtaget med blomster og en gammel dansk når han kommer ud af fængslet.

En brav borger denne Hr. Mikkelsen. Et eksempel til efterfoelgelse for den opvoksende danske ungdom. Tramp, tramp ...

Men der er jo mere i sagen end borger Mikkelsens uborgerlige opfoersel ifm uheldet. Her er det maaske mest usmagelige :

" Under alle omstændigheder slap justitsministeren for i et offentligt retsmøde at blive nærmere udspurgt om sine observationer og dispositioner i nogle afgørende sekunder tilbage en julinat 2009. "

Var hans nuvaerende partichef ikke ogsaa indblandet i en pinlig sag for et par aar siden ifm med hendes paakoersel af en cyklist ?

Den davaerende justitsminister (!) havde vist svaert ved at huske, hvem hun egentlig var, hvor hun arbejdede og hvad hun arbejdede med lige efter paakoerslen ... saa vidt jeg huskere maatte oplysningerne hales ud af hende bid for bid.

Naa, det hele skyldes maaske arbejdsskader, som man paadrager sig som Justitsminister.

Henning Ristinge

Den køber jeg ikke Peter Jensen - der er endog meget gode grunde til at stille det spørgsmål der er dækket af overskriften. Det er ikke tendentiøst overhovedet.

Først sige manden at et så siger han noget andet, og det gør han sgu flere gange over. Først er han ikke sikker på at hvad der er sket, siger han (han sagde øjensynligt noget andet til alarmcentralen), men mente at billisten var kørt ind i et træ. Så forklarer han sin kujonagtige flugt med at han kunne se andre bilerpå stedet. Altså når det passer ham kan han se en masser nå det ikke passer ham kan han ikke se en skid - det hænger forbandet dårligt sammen.

Søren Kristensen siger at han selv har været ude for noget lignende og at han også opførte sig - lad os kalde en spade foren spade - kujonagtigt -. nuvel det må være. Selvfølgelig er en sådan situation belastende - det er der sgu mange situationer der er. Men man har altså en forbandet pligt til med selvsyn - i sådan en situation - at sikre sig at man har gjort alt hvad der kan gøres.

Man kan ikke tillade sig at stikke halen mellem benene - og slet ikke hvis man er justitsminister - det er ganske enkelt kujonagtig og uanstændig opførsel! Så kunne man så i det mindste vise sig så meget mand at man også erkendte sin fejl - istedet for indirekte at rette beskyldninger mod alarmcentralen (de hører sgu ikke forkert - de laver ikke andet end at sikre sig at de hører rigtigt).

Hvis ikke man kan forvente sig anstændig og moralsk forsvarlig optræden af en justitsminister hvem fanden kan man så forvente sig det af?

Jeg er flintrende ligeglad om manden er en kvinde eller om vedkommende er fra venstre højre eller midten - den otrædener uanstændig - mere er der ikke at sige om den sag.

Dorte Sørensen

Det kan være at Brian Mikkelsen havde en burka på, var der ikke noget med nogle blinde vinkler i sådan en, når man køre bil - ifølge Brian Mikkelsens eget tidligere udsagn.

Rachel Henderson

I stedet for at hakke på Brian og ønske hævn osv. synes jeg i stedet vi skulle se på hvad man kan lære af denne sag:

1. Brian har ret i at det ville være dumt at ligge at bakke eller vende på en mørk vej med højhastighedstrafik (jeg kender selv den vej).

2. Det burde være påbudt at medbringe lommelygte. Evt. én med håndsving, som kan lades op på stedet, så batterisvigt ikke er en mulighed. Havde Brian haft en lommelygte, havde han kunnet bevæge sig de få hundrede meter bagud til fods og have været synlig for anden trafik.

3. Alle bilister,også de gamle, skal have obligatoriske kurser i førstehjælp. Dét, at man på forhånd har tænkt forskellige ulykkesscenarier igennem, gør at man kan agere korrekt, selv i en situation hvor man er chokeret.

4. Der må være nogen på Sletten Havn, som kunne have stoppet spritbilisten inden han satte sig ind i bilen. Det burde være en lovfæstet pligt at gøre alt menneskeligt muligt for at standse bilister, der er syge, trætte, påvirkede af medicin, narkotika eller alkohol.

5. Der skal være meget bedre adgang til kollektiv trafik på alle tidspunkter, så folk ikke fristes til at ligge og rode rundt i deres biler på tidspunkter, hvor de egentlig ikke er i stand til det.

Endelig vil jeg bemærke, at hende der brækkede nakken er utrolig heldig at hun ikke endte som tetraplegiker. Information må for min skyld gerne analysere årsagerne til flere trafikulykker, også selv om der ikke er kendisser (med selvmodsigende udtalelser om personligt ansvar) indblandet. Trafikulykker berører store dele af befolkningen, og er en langt større trussel end terrortruslen.

Dorte Sørensen

Rachel Henderson
Du har hel ret vi bør tage ved lære.
Men problemer her er i mine øjne, at Brian Mikkelsen skifter forklaring og vil mistænkeliggøre alarmcentralen. Derudover er det ikke første gange at Brian Mikkelsen er kommet med ukorrekt historier. FX den med Per Stig Møller der skulle hænges op i en lygtepæl.

Laes mere om Mikkelsens besvaer med sandhedens smalle vej : http://www.information.dk/219049

Artiklen indledes med ordene :

Brian Mikkelsen (K) »lyver og overdriver«. Han spreder »usande postulater«. Han »tilbageholder informationer« og siger »en masse ting, der ikke holder vand«.

Søren Kristensen

@ Henning Ristinge

I denne relation er jeg ingen kujon. Mine oplevelser handler såmænd bare om jeg, som passagerer, har været involveret i en trafikulykke uden at komme fysisk til skade, men derfra kender det stress hjernen udsættes for i den slags situationer, idet jeg oplevede besvær med at redegøre for faktiske forhold, selv længe efter ulykken.

Den oplevelse giver mig lyst til at frikende Brian Mikkesen for påstande om bevidst løgnagtighed, selv om han måske objektivt ikke har kunne redegøre fyldestgørende for hændelsesforløbet i dagene derpå.

Og jeg forstår derfor ikke hvorfor Information , i bedste Ekstra Blads stil vælger at forfølger denne sag. Men jeg tilskriver det psykologisk uvidenhed.

Niels Østergård

Ja, jeg synes absolut heller ikke der er nogen som helst grund til at sidde her og gøre sig lystig eller moralisere over Brian Arthur.
Den lille ubegavede dreng er helt åbenlyst blevet fejlplaceret i stillingen som justitsminister.
Må jeg foreslå at han får et førstehjælpskursus og en lommelygte i afskedsgave.

@ Rachel Henderson

I de fleste lande, maaske ogsaa i Danmark, skal biler vaere udstyret med advarsels- eller katastrofe blink, som kan/ skal aktiveres i f.eks. familien Mikkelsens situation.

Biler skal ogsaa vaere udstyres med en advarselstrekant - reflekterende, som man kan/ skal opstille et stykke bag bilen for at henlede andre bilisters opmaerksomhed paa ens standsede koeretoej. Et instrument, der er beregnet paa f.eks. familien Mikkelsens situation.

Biler skal ogsaa, men maaske ikke i Danmark, vaer udstyret med en eller flere reflekterende veste.

Meget smart : Bilen og familien er forsvarligt og tydeligt afmaerket, Mikkelsen ifoerer sig vesten og gaar stille og roligt tilbage til ulykkesstedet ... faktisk er det ulovligt ikke at goere det.

Din ide om en lommelygte er fin. Maaske Justitsministeren vil overveje en lovaendring.

Mht dit punkt fire, saa er det vist allerede paalagt borgerne at gribe ind, saa hold dig ikke tilbage i fremtiden.

.. og man kan også vende den om :
Tænk hvis han havde stået ud af bilen med sin mobil, ringet til 112, og ladet sin kone køre videre med børnene for at skåne dem(børnene) for det forfærdelige syn af en blodig ulykke(senere kunne han selv evt. ha fået et lift af politiet hen til sommerhuset), så ville han jo modsat hvad artiklen beskriver, have været en helt og ikke en tøffelhelt, selvom han reelt ikke ville være en større 'helt' end alle andre som ikke flygtede fra et ulykkessted, men at de/ham havde gjort sin pligt.
En anden ting er at alle andre borgere ville have et kæmpe forklaringsproblem, når politiet begyndte at spørge om hvorfor man nu havde flygtet fra ulykkesstedet.

Heinrich R. Jørgensen

Per Jongberg:
"Din ide om en lommelygte er fin. Maaske Justitsministeren vil overveje en lovaendring."

Glem det. Kærlighedsministeren tåler ikke, at andre render rundt med udstyr, der er længere en 7 cm.

Hans Jørgen Lassen

I netop denne situation kan man nok være overbærende, af rent menneskelige grunde. Man kan reagere forkert, det er mørkt, man fejlopfatter, ting går stærkt, og så meget andet. Og har manden overhovedet gjort noget forkert?

Derimod er det en alvorlig sag med Mikkelsens politiske virke. Her er der ingen undskyldninger.

jens peter hansen

Nej jeg er heller ikke fan af Brian Mikkelsen, men når de fleste helte her på tråden fortæller, hvad han skulle gøre i en overordentlig voldsom ulykkessituation, som han kun perifert er involveret i, må jeg stå af. Man skulle tro, at flere selv havde været til stede den pågældende nat, så gode de er til at give gode råd.
Det mest rædselsfulde ved ulykker er det store antal mennesker, der presser sig på for at glo. Man må formode at en del af trådens deltagere mener det er OK og ærgrer sig over ikke at være til stede. Biler der hugger bremsen i på motorvejen for at SE, hvad det er for en ulykke der er på de modsatte side af vejen er årsag til mangt et nyt harmonikasammenstød.
Ambulancen kom efter 6 minutter, det er vist ret hurtigt. At Brian Mikkelsen kunne have gjort noget andet er selvfølgelig, men er det at bakke, vende og parkere på en motortrafikvej ikke pisse farligt. Er det ikke de bagfra kommende biler som skal stoppe ?Jo Brian Mikkelsen kunne have gjort noget andet, men som Søren Kristensen siger så er man ude af psykisk balance i sådan en situation.
Dog ikke Informations helte.
Lad os dømme Brian Mikkelsen på den politik han udøver, på hans lømmelpakker og ønske om at nedsætte den kriminelle lavalder osv der er nok at tage fat på. Denne sag er sgu for luset.

@Henning Ristinge

du skriver at Informations dækning ikke er tendentiøs.
Og så fortsætter du med at bedømme Brian M's karakter udfra et opstillet fantasi scenarie.
Kan du heller ikke se det er tendentiøst ? LOl.

Information beskriver de modstridende forklaringer.
For vælge en forklaring fremfor anden bør man retfærdigvis kunne sandsynliggøre dette med fakta.
Information sandsynliggør med endnu flere ubesvarede spørgsmål.

Altså der er to meninger om hvordan Brian M anmeldte ulykken.
Brian M står den dag idag fast på sin udgave.
Så burde det på forskellig måde undersøges hvor pålidelig politiets anmeldelsesrapport kan anses for at være.
Som det berettes om retssagen blev kørselsretningerne feks byttet om ved en fejl i anklageskriftet.

Men nej, Informations Ulrik Dahlin vælger at støtte sig 100% på politiets anmeldelsesrapport.
Der bliver det lidt komisk hvis man kender lidt til andre artikler fra Ulrik Dahlin. Der er det ellers nærmest kotume
for Ulrik Dahlin at afvise og mistænkeliggøre myndigheders erklæringer, afgørelser og embedsførelse.

I denne sag vælger Ulrik Dahlin sjovt nok at støtte sig 100% på dokument fra myndighederne uden på nogen måde at undersøge dokumentets troværdighed.
Men det syns du måske heller ikke er tendentiøst?

Henning Ristinge

Nej det ka jeg ikke og jeg kan heller ikke se noget fantasi scnearie - hvor er det henmne - vi har kun anvendt faktiske hændelsesforløb. Ja Kristensen, men der altså forskel på bare at være en Kristensen eller en Ristinge og så at være justitsminister - de undskyldninger ikke mindst du anvender vil jo også kunne bruges om flugtbilister - hviorfor ska de så ikke også gå fri.

For mig er det såre enkelt, men forlader ikke et ulykkessted uden at sikre sigt at man har gjort sit yderste for at hjælpe de snødstedte - det er præsist der han har forsyndet sig og i mine øjne pådraget sig en moralsk ansversbyrde. Det mener han øjensynlig også selv, ellers var der jo ingen grund til at ændre forklaring og gå ud med påstande om at alarmcentralen ikke evnerat høre hvad folk siger til dem (selvom de ikke laver andet end netop at høre efter og huske detaljer)

Henning Ristinge

Hvor og hvem manden er politisk om man kan li ham eller ej er for mig at se aldeles uvæsentligt - han opførsel i situationen er derimod dybt beskæmmende og umoralsk, og det burde få politiske konsekvenser.

Som Justitsminister har Brian Mikkelsen politiskilt, ikke sandt ? Og folk med politi-skilt er i princippet ALTID på arbejde, ikke sandt ?
Jeg kan ikke vide det, men det ville ikke overraske mig om Justitsministerens bil er forsynet med et blå blink ?
Altså, en politi-mand forlader et ulykkes-sted uden at foretage sig andet end en telefon-opringning ?
På en en mørk motor-trafikvej ??
Det er vist mere end umoralsk ..

Heinrich R. Jørgensen

Henning Ristinge:
"han opførsel i situationen er derimod dybt beskæmmende og umoralsk, og det burde få politiske konsekvenser"

Per Stig Møllers drukkørsel i 60'erne (eller fortielsen heraf) kostede ham muligheden for at blive K-boss. Jimmy Stahrs isgnaskeri fik ham til at forlade politik. Cæsar lod sig skille fra en uskyldig hustru.

Folk har forskellige standarder for integritet og karakterfasthed. Nogle kan lyve for sig selv og andre, uden at mene det skal have konsekvenser. Andre tillader ikke sig selv at snyde på vægten, og mener at dårlig karakter er diskvalificerende.

Brian Mikkelsen tilhører åbenbart ikke den sidste kategori.

Johannes Lund

Der skal ikke være nogen tvivl om, at jeg gerne så Brian M.'s exit snarest muligt, ikke blot som justitsminister, men som minister i det hele taget og for den sags skyld også gerne som folketingsmedlem. Manden har efterhånden i sin embedsførelse eksekveret så mange karakterselvmordsforsøg, at det ikke kan vare længe inden det sidste letale indfinder sig.
Derfor finder jeg det også desto mere ærgerligt og beskæmmende, at min Information finder det betimeligt at betræde den vej, hvor man afskyder en journalistisk dum-dum-kugle bestående af en samling potentielt muligt fejlbehæftede og utiltrækkelige informationer med det ene formål at karaktermyrde manden.på hans handlinger i en situation, som INTET har med hans embedsførelse at gøre. 22619 ord, langt over 10 siders udredning, som alligevel gør det nødvendigt at bew må ud med en leder, der fastslår at BM ikke kan beskyldes for noget ulovligt. Hvis Ulrik Dahlin evt har eller får mere i posen, der kan fastslå en form for skyld havde det været mere passende at gemme det hele til hele posens indhold kunne fastslå, at der var begået noget ulovligt.

At begynde at bore i en hændelse som denne, der vil hensætte ethvert menneske i en tilstand, der afviger fra den pågældendes normale tilstand, med henblik på at fastslå at denne person ikke er hæderlig nok til at bestride sit arbejde, eri ikke en form jeg billiger, og jeg håber fremover at Information vil overlade den slags til de dagblade" man normalt ikke sammenligner sig med".

Brug dog energien på at rippe op i hvad der foregår i regeringskorridorerne som Tynell så glimrende har gjort omkring Claus Hjort og beskæftigelsesministeriet.

William Jansen

Hvad der skete på selve aftenen vil jeg ikke gøre mig til dommer over. Jeg har ikke været i den situation, og ved ikke, hvordan jeg vil håndtere den.

Men vi mangler en forklaring på de skiftende forklaringer.

Henning Ristinge

Heinrich - vi taler altså her om justitsministeren - ikke om alle mulige andre der ikke er eller var justitsministre - man bør kunne kræve at justitsministeren ikke åbenlyst lyver og også at han i en kritisk situation som denne opfører sig moralsk rimeligt. Jeg mener ikke han står til andet end til politisk at måtte bøde for det - men det mener jeg til gængæld burde være tilfældet - det ville så sandelig have været tilfældet i andre vestlige lande end lige netop Danmark. Men nu må vi se.

Problemet er de skiftende forklaringer.

"Iflg. politiets anmeldelsesrapport, som samler afhøringer, vidneudsagn og tekniske beskrivelser af ulykken - har landets justitsminister fortalt noget helt andet til alarmcentralen, end han senere forklarer til offentligheden."

Den går ikke når man er Justitsminister. Gælder "det har jeg aldrig sagt" og "politiet har lavet en fejl" også når andre kommer i kontakt med lovens lange arm?

" ... man forlader ikke et ulykkessted uden at sikre sigt at man har gjort sit yderste for at hjælpe de nødstedte - det er præcist der han har forsyndet sig og i mine øjne pådraget sig en moralsk ansvarsbyrde. ", skriver Henning Ristinge.

Netop, og det er vist oven i købet brud på loven, at forlade ulykkesstedet på den måde.

Politisk vil der sikkert ikke ske noget, regimet Rasmusserne er meget hårdhudet, men det kan ikke være rigtigt ,at der ikke sker noget politi'esk ... hvis altså jeg har ret i, at det er ulovligt at forlade ulykkesstedet.

Sider