Læsetid: 3 min.

Politikere vil sikre undersøgelse af Scandinavian Star

Der er nu så mange modstridende oplysninger i sagen om den snart 20 år gamle brand på skibet Scandinavian Star, at en række partier kræver en uvildig undersøgelse, der en gang for alle kan fastslå, hvad der skete
Der er nu så mange modstridende oplysninger i sagen om den snart 20 år gamle brand på skibet Scandinavian Star, at en række partier kræver en uvildig undersøgelse, der en gang for alle kan fastslå, hvad der skete
26. januar 2010

Efter at være blevet afvist i snart 20 år gør en række partier i Folketinget et måske sidste forsøg på at få omstændighederne om ulykken på Scandinavian Star klarlagt, inden sagen bliver forældet senere på året. Under branden omkom 159 mennesker, og selvom en brandstifter blev udpeget og en ansvarlig ejer dømt, er der nu så stor tvivl om, hvad der skete, at det skal undersøges til bunds. Det mener Dansk Folkepartis Dennis Flydtkjær, der står bag et initiativ om en høring i Folketingets Retsudvalg. En høring, som han mener, bør ende med et flertal for en uvildig undersøgelse af hele sagen.

»Man har i princippet at gøre med et massedrab på 159 mennesker, der aldrig er blevet ordentligt opklaret. Det er meget alvorligt og vigtigt at få afklaret,« siger han.

Forkert ejer

Det er særligt nye oplysninger fra retssager og myndigheder i Norge og Sverige, der bringer afgørende tvivl om en række omstændigheder omrking katastrofen. I den danske retssag blev det slået fast, at skibets ejer var den danske mand Henrik Johansen, der også erkendte ejerskabet og efterfølgende fik seks måneders fængsel. Men en række oplysninger har siden vist, at det var det amerikanske selskab SeaEscape Cruises, der ejede Scandinavian Star. Da man fandt den forkerte ejer, overså man ifølge norske og svenske eksperter også et motiv om forsikringssvindel, og man udpegede derfor sandsynligvis også en hel forkert gerningsmand til mordbranden.

»Det lugter åbenlyst af, at der er noget helt galt i den her sag. Høringen kan give et overblik, og en efterfølgende undersøgelse vil forhåbentlig komme helt til bunds i sagen. Det er vigtigt at sikre, at de pårørende kan få ro,« siger Dennis Flydtkjær.

Folketinget har gentagende gange haft spørgsmålet om en uvildig undersøgelse til diskussion, men der har aldrig været det tilstrækkelige flertal. Derfor er det ifølge retsordfører i SF Karina Lorentzen fornuftigt at starte med en høring.

»Det kan give et stærkere fundament for at overbevise de tvivlende partier om en undersøgelse. Der er så mange mystiske omstændigheder i den her sag, som trænger til at blive efterset,« siger hun.

Lidt utålmodig

Til høringen vil eksperter fra Norge og Sverige blive indkaldt for at overbevise det politiske flertal om, at en mere omfattende undersøgelse er nødvendig. Og de argumenter er der brug for, mener Socialdemokraternes retsordfører Karen Hækkerup. »Spørgsmålet er, om det gør nogen forskel, hvem der var ejer af skibet? Jeg er godt klar over, at de hidtidige undersøgelser har været meget mangelfulde, men jeg vil gerne have en høring først, før jeg tager endeligt stilling,« siger hun og understreger, at hvis høringen er overbevisende, så støtter Socialdemokraterne gerne op om en uvildig undersøgelse.

»Jeg har ikke noget at skjule, og hvis en ny undersøgelse kan bringe nyt frem, har jeg ikke noget problem med det«.

De Konservatives Tom Behnke tror umiddelbart ikke på nødvendigheden af en undersøgelse, men vil først afvente resultaterne af en høring:

»Den her sag er blevet meget grundigt undersøgt op gennem 90'erne, så det er spørgsmålet, om en ny undersøgelse overhovedet vil kunne få nye ting frem,« siger han.

Tom Behnke var selv tidligere en skånselsløs kritikker af de danske myndigheders undersøgelse af katastrofen. I 1997 sagde han til Jyllands Posten, at: »De danske myndigheder vil ikke undersøge sig selv og deres egen, lemfældige behandling af skibskatastrofen, så vi kan få afsluttet sagen på værdig vis. I stedet får vi et skuldertræk og en tynd afværgedagsorden«.

- Men hvad har så ændret sig fra dengang til i dag?

»Det kan da stadig være interessant at høre, om der er nogle udeståender. Men selvom jeg i 1997 var lidt utålmodig og havde det sådan lidt, 'øv, kunne man ikke være kommet videre', så må man også en gang imellem lige træde et skridt tilbage og spørge sig selv, om det overhovedet er muligt. Det er jeg så kommet frem til i årene efter, at det nok ikke er,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu