Læsetid: 3 min.

Politireformens fiasko var nærmest uundgåelig

Politireformen var en kolossal omstilling, der kæntrede på overoptimistiske planer, manglende lederevner og alt for stort et gab mellem politikeres, befolknings og politiledelsens forventninger, siger forsker
Politireformen måtte uundgåeligt ende som en fiasko, fordi man ville tage bukser, sko, strømper, skjorte og jakke på - samtidig, lyder det fra forsker Rex Degnegaard.

Politireformen måtte uundgåeligt ende som en fiasko, fordi man ville tage bukser, sko, strømper, skjorte og jakke på - samtidig, lyder det fra forsker Rex Degnegaard.

Teitur Jonasson

30. januar 2010

Det var ikke, fordi politireformen ikke var usædvanligt grundigt forberedt. Alligevel var det næsten uundgåeligt, at den største reform af dansk politi nogensinde kuldsejlede i historier om fiasko, optagede telefoner, fraværende politi, en utilfreds befolkning og oprevede retspolitikere. Dét hovedindtryk står tilbage, når man læser en spritny ph.d.-afhandling om politireformen, som ledelses- og organisationsforsker Rex Degnegaard forsvarer på CBS på tirsdag.

Degnegaard understreger, at han ikke vil pege på skyld eller placere noget ansvar.

»Men set i bakspejlet, så var det med den tid og de ressourcer, der var til rådighed til at gennemføre politireformen, en umulig opgave, at ville opretholde den samme service over for borgerne - samtidig med, at man indkørte den,« siger han.

Degnegaard sammenligner de omfattende forandringer, som politiet har været igennem, som at »tage bukser, sko, strømper, skjorte og jakke på - samtidig«.

Det var nemlig ikke kun politikredsene, der blev smækket sammen pr. 1. januar 2007. Samtidig blev ledelsesstrukturen ændret, nye it-systemer og anden ny teknologi blev indført, beredskabet lagt om og uddannelsen reformeret.

Manglende formåen

»Politireformen er klandret for, at den ikke var ordentligt forberedt. Dét - kan jeg med sikkerhed sige - er ikke rigtigt. Men den var faktisk fem omfattende delreformer, som man bad politiet om at gennemføre på én gang. Og den organisatoriske formåen i politiet har ikke været der.«

Reformen var resultatet af et årelangt forberedelsesarbejde med grundige analyser af udfordringerne til fremtidens politi, mere effektive måder at organisere det på, mulighederne i ny teknologi, nye ledelsesprocesser, en mere rationel brug af mandskab og ressourcer. Men den var på mange måder også en skrivebordsøvelse.

»Når man designer sådan en reform, så har man en tendens til alene at fokusere på politiet i fremtiden og alt det nye, man arbejder hen imod - og så bliver man alt for optimistisk. Man har været mindre fokuseret på, hvordan man rent faktisk får det hele til at fungere, og at inddrage alle de gode ting i den eksisterende organisation,« siger Rex Degnegaard med henvisning til den kultur af gensidig tillid og uformelle netværk mellem kolleger, som han ser som en af de helt store styrker i det danske politi.

Resultatet blev en proces, der mildest talt blev mere problemfyldt end forudset.

Der var nemlig en betragtelig forskel på de succeskriterier og forventninger, som politiledelsen arbejdede efter, og så de forventninger, politikerne og befolkningen havde.

Og selv om politiledelsen mente, at den havde belæg for at sige, at man var blevet mere effektiv og borgernær, så oplevedes det ikke sådan.

En gylden spændetrøje

»Et af de helt centrale mål for reformen var for eksempel korte og ensartede responstider over hele landet. Dét kom politiet faktisk i mål med ufatteligt hurtigt. Og man fik også meget hurtigt etableret den forbindelse til lokalsamfundet i form af kredsråd og lokalråd, som man skulle. Men samtidig oplevede befolkningen problemer med at komme i kontakt med politiet, fordi telefonsystemerne ikke fungerede,« siger Rex Degnegaard.

Det, der rationelt set er den mest effektive måde at skabe sikkerhed i befolkningen på, er ikke det samme, som at befolkningen føler sig mere tryg. Dén sandhed om omverdenens syn på reformen gik alt for sent op for politiet. Og forligspartierne på Christiansborg endte med at gribe ind. Og tilføre flere penge.

»Andre steder i det offentlige ser man på dét med misundelse og tænker, at politiet er forgyldt, ligegyldig hvad. Men de ekstra midler indskrænker også politiets handlerum. Det bliver en gylden spændetrøje,« siger Rex Degnegaard med henvisning til den detailregulering, der fulgte med.

»Bevillingerne blev givet til helt specifikke formål - for eksempel ansættelse af x antal bestemte medarbejdertyper. Og samtidig medførte de en rapportering og en detailstyring, der både var meget omfattende og ressourcekrævende.«

Rex Degnegaard understreger, at politiledelsen i dag i høj grad har taget ved lære af de mange fejltagelser.

»Og helt overordnet kunne man stille sig selv det spørgsmål, om det beslutningsgrundlag, politikerne får, ikke i højere grad skulle beskrive de virkelige konsekvenser af at gennemføre så stor en reform på én gang. Så kunne det være, at indfasningen havde været lidt anderledes,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Erik Pørtner Jensen

Tør man så også spørge hvornår politireformen egentlig kommer til at fungere?

At politiet tager "almindeligt" tyveri og indbrud alvorligt, at bedrageri efterforskes og at politiet faktisk kommer når der er behov for det?

Politireformen er ikke mislykkedes, politiet udfylder bare deres nye funktion som politisk politi.
Borgere der bliver røvet og bestjålet må finde private løsninger.

politi reform og retsreform er katastrofer som burde have koster Lene Espersen stort.

Jeg fatter ikke hvorfor oppositionen fredede Lene E, lissom jeg heller ikke fatter oppositionen freder Søren Gade pt.

Alle reformerne fungerer perfekt:
Kommunalreformen har ødelagt nærdemokratiet,
Regionsreformen har ødelagt det offentlige sundhedsvæsen
Skolereformen har gjort kål på rundkredspædagogikken
Det har universitetsreformen osse
politireformen, ja hva fan - den skal vel resultere i en politistat i stedet for almindelig beskyttelse af borgernes sikkerhed, går det ikke osse godt?
kom nu ikke her og sig det ikke er en succes!
Og diverse korruptionssager er blevet fejet nydeligt under tæppet.
Den siddende regring har handlet med en kompetence man ikke har set magen til man ikke har ser magen til siden Estrup.
Så ja, det var nærmest uundgåeligt.

Dorte Sørensen

Hvis politireformen var så grundigt forberedt hvorfor gik det så galt. Er det ikke mere et skoleeksempel på. at reformen blev trukket ned over hovedet på de folk og systemer der skulle betjene den. Med andre ord bør politireformen ikke stå som et skoleeksempel på at politisk skrivebordsarbejde ikke dur.

Rasmussen regimernes metode er meget simpel :

Forring de offentlige funktioners kvalitet, saa finder borgerne - de der kan betale, selv paa private loesninger.

Og den virker.

Stig Larsen og Bob Jensen har set det.

Peter Andreas Ebbesen

Politiet gør bare hvad de er sat til.

At anholde demonstranter der ikke lige er enige med regeringen i dens politik.

I øvrigt er det sjovt, at der ikke er valgopservatører fra FN i Vesteuropa...

Birger Nielsen

Symptomatisk storhedsvanvid.

Alt hvad de rører ved, skal være stort, prangende, bygget fra bunden og unødvendigt i omfang.

Så kan de som har gennemført det, håbe på at sole sig i resultatet, når det fungerer - hvilket er ca. 20 år efter det planlagt skulle fungere.

Gad vide om der sker en gen-forandring, som bevirker at intet er stort nok, når mennesker kommer i folketinget !

Det kan nu også være, at de bare kompenserer for deres mindreværdskomplekser. Det er jo hvad der kan ske, når man mænger sig for meget med de store drenge/piger. Og noget så misundelig.