Den politisk ukorrekte forsker har trange kår

Mænds højere IQ, den naturlige opvarmning af kloden og behovet for at begrænse befolkningstilvæksten - den politisk ukorrekte forskning har trange kår; forskerne bliver enten mobbet eller fyret
11. januar 2010

Der er ikke plads til mange kontroversielle standpunkter blandt forskere på de danske universiteter.

I efteråret havde en klimaforsker på Københavns Universitet værs'go' at fjerne et 10 år gammelt notat, der udtrykte tvivl om det menneskeskabte aspekt af drivhuseffekten, fra sin hjemmeside. Det afstedkom en markant kritik af prodekan Katherine Richardson, som af flere forskere blev beskyldt for at politisere - selv argumenterede hun for, at notatet indeholdt for mange fejl.

Men den sag er langt fra enestående i danske forskningskredse. Her råder den politiske korrekthed i så høj grad, at flere forskere har oplevet at blive mobbet for deres videnskabelige arbejde, hvis deres konklusioner ikke harmonerer med det billede, som universitetsledelsernes ønsker at sende ud.

Bl.a. har såkaldte klimaskeptikere fra KU oplevet at blive udsat for en hetz fra kolleger, når de har stillet spørgsmålstegn ved, om den globale opvarmning udelukkende er menneskeskabt.

Og dokumenterede påstande om, at mænd gennemsnitligt har en højere IQ end kvinder førte ifølge forhenværende psykologiprofessor, Helmuth Nyborg, til en heksejagt på ham.

»Man torturerer ikke forskerne, men man 'brænder' deres arbejder - på den måde minder det om Inkvisitionen,« siger han i dagens interview her ved siden af.

Ifølge Nyborg viser videnskabshistorien, at der til enhver tid hersker en bestemt politisk korrekthed i forskningen:

»Og helt klassisk har man nogle få dissidenter eller folk, der mener noget andet. Og dem dæmoniserer man,« påpeger han.

Atomkraft - nej tak

Atomkraften er et andet omstridt forskningsfelt. I dag kan der muligvis tales rimelig åbent om dens fordele og ulemper, men under den socialdemokratiske regeringen med miljøminister Svend Auken i spidsen, var atomkraft ifølge forhenværende akademiingeniør i Energistyrelsen, Klaus Mandrup, et uomtvisteligt tabu. Mandrup han har i fagbladet Ingeniøren formuleret det således:

»Der var naturligvis tilhængere af nuklear energi, men det var en let sag at kvæle disse - uanset hvilke forskningsmæssige kvaliteter, de besad som forskere. Her var ingen debat mulig.«

Ifølge Klaus Mandrup blev anmodninger om at inddrage atomenergi som et emne i den årlige forskningsrapport, man dengang lavede i hans kontor.

»Tanken var yderligere, at hvis vi i en offentlig forskningsredegørelse kunne belyse forholdene omkring den nukleare energis fordele og ulemper i en opdateret version, så kunne debatten blandt politikere måske blive lidt mere solid. Problemet er naturligvis i dag, at ingen politiker rigtig tør debattere sagen, fordi det kunne misfortolkes som 'tilhængeri' af nuklear energi - og det er der ingen stemmer i,« skrev Mandrup i 2007.

Netop klimaområdet er i disse dage fortsat særlig præget af den politiske korrekthed. Biologiprofessor Kaj Sand Jensen har fået sine drag over nakken ved at pege på overbefolkning som et af de afgørende aspekter af CO2-udledningsproblematikken.

»Det er en helt central faktor, men i danske kredse en overset og underspillet faktor,« siger han.

Kolonialisme

Ifølge Kaj Sand Jensen har både FN og diverse kommissioner været tavse omkring emnet, og også forskerne har afholdt sig, fordi diskussionen kan opfattes som et overgreb på folk og på nationer.

»Der ligger en kolonialistisk vinkel på det - det smager af, at de rige vestlige lande, hvor man ikke får så mange børn, kommer og fortæller Afrika, Mellemøsten og Sydamerika, at det er et problem, at de får så mange børn,« siger Kaj Sand Jensen, som dog samtidig kalder det 'nonsens' ikke at erkende befolkningstilvækstens påvirkning af CO2-udledningen på klimaet.

»Der er mange, der bliver vrede over at høre det. Men der bør kunne laves ordentlig forskning i emnet uden det opleves som eugenik og tilbagevenden til Hitler-Tyskland. Men ingen fra politisk hold har diskuteret det i relation til klimaet. Kinas 'etbarnspolitik' har været forudsætningen for, at landet har kunne lave et tigerspring. Men politikken er blevet fordømt i brede kredse i Danmark, selv om de, der blev født, fik det meget bedre, og de, der ikke blev født, led ingen overlast,« påpeger han.

Trods forargelsen fra flere kanter opfordrer biologiprofessoren demograferne til i højere grad at kaste sig ind i debatten.

»Herhjemme bør den være mulig at tage. Det er nok værre i katolske eller muslimske lande,« siger Kaj Sand Jensen.

Lækre forskere

Professor Peter Harder er formand for Videnskabernes Selskabs forskningspolitiske Udvalg og har plads i Udvalgene Vedrørende Videnskabelig Uredelighed. Den hårde styring af forskningsmidlerne som er blevet stadig mere fremherskende de senere år, giver anledning til bekymring på vegne af den upopulære og politisk ukorrekte forskning, påpeger han:

»Det er meget vigtigt, at der er plads til politisk ukorrekt forskning, og der er også holdningen i forsker samfundet,« siger Peter Harder, som betoner, at UVVU i sagen om Helmuth Nyborg brugte megen energi på at gøre det helt klart, at man ikke skulle blande spørgsmålet om uvederhæftighed sammen med spørgsmålet om, hvorvidt man kunne lide manden eller ej - hverken den ene eller anden vej. Nyborg blev frifundet, men nødvendigheden af at gøre sig populær som forsker er ifølge Peter Harder større end nogensinde:

»Presset for at skaffe sig penge udefra og kravet om at formidle som en dyd i sig selv, bliver meget let et spørgsmål om at gøre sig lækker og undgå at støde prominente personer på manchetterne. Det er i høj grad blevet en del af den daglige bevidsthed på på institutionerne.«

Set fra et forskningspolitisk synspunkt er den øgede andel af strategiske og konkurrence udsatte midler også en trussel for nybrud herunder nye opfindelser - de opstår ikke sjældent uplanlagt ud af grundforskningen. Selv om vi ikke direkte kender konsekvenserne af den nye styring af forskningen, tør Peter Harder godt spå om konsekvensen af, at forskerne er bange for at træde ved siden af den politisk korrekte linje:

»Risikoen for en øget procentdel kedelig normalforskning er markant øget. Normaliseringspresset og truslen mod den politisk ukorrekte forskning bevirker, at det samfundsmæssige udbytte af forskningen bliver mindre.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Morten Kjeldgaard
Morten Kjeldgaard

Peter Harder glemmer at fortælle at han sad i UVVU og var primus-motor i at gennemtrumfe "frifindelsen" af Helmuth Nyborg. I realiteten slap Nyborg pga. teknikaliteter, som skyldes at daværende rektor Sidenius egenhændigt undsagde sit eget Praksisudvalg og tillod at Nyborg fortsat kunne nægte at udlevere dokumentation for de påstande han førte frem i dagspressen.

På samme tidspunkt sad Peter Harder i Forskningspolitisk Udvalg under Videnskabernes Selskab og arbejdede med et debatoplæg om ytringsfrihed på universiteterne. Og... lad os sige det på den måde... det var *meget* belejligt for Harder at få et nyt eksempel på "heksejagt". Sådan kan det være så nyttigt med flere forskellige kasketter.

Efter Nyborgssagen blev UVVUs kommisorium i stilhed ændret, bl.a. efter en altødelæggende kritik fra juraprofessor Ellen-Margrethe Basse. Landsdommer Povl Lodberg, som var formand for UVVU under Nyborgssagen sagde efterfølgende op eller blev fyret.

Med andre ord var Nyborg ikke blevet frikendt hvis sagen skulle gå om i dag.

Brugerbillede for Claes  Pedersen
Claes Pedersen

I folkeskolen var jeg for Atomkraft og som den gang anso jeg Atom kraft vare, so farligt som nogle ville gore det til.

Men i dag er ganske enkelt modstander af Atom kraft ud fra helt andre orsager.

1. Hvilken lande skal have lov til have atom kraft da man mig bekendt fremstille atom bomber.

2. Der vil vare en lang rakke sikkerheds krav og en lukkethed om hvad der foregor po et Atomkraft vark.

3. Den vedvarende energi som sol vand og vind er meget mere demokratisk da folk letter kan indvenstere deres penge i den vedvarende energi.

4. Der vil vare langt flere arbejds pladser for mennesker ved fremstilling af den vedvarende energi og der vil ikke kun vare plads til hojt udddanede mennesker som po et Atomkraft vark.

Global opvarmning.

So finder jeg selv sol teorien interesant og benagter den po ingen mode, om at solen i perioder udover mere energi varme end i andre perioder.

Men det andre ikke po det faktum at der vil blive mangel po olie og forsil brandstof inde for en orrakke med den okonomiske vakst i verden og flere mennesker po jorden. So ud fra den betrakning er den nuvarende debat om global opvarmning nok positiv, da den tros alt har skabt en global bevisthed om miljo problemer i verden, og af den orsag kan fo regeringer rundt om i verden med po at fremme udbredelsen af vedvarende energi.

Eugenik eller race hygiegen er jeg stark modstander af dog ikke begransning af hvor mange born mennesker har ret til fo.

Pt er jeg po Philippinerne og tros den mannglende politisk styring her i landet er det tydeligt/klart at den lidelse som lider under her i landet har en del af orsagen i en for stor befolknings tilvakst po grund af de religioses mostand imod brugen af pravention og abort.

Claes Pedersen Caloocan Metro Manila

Brugerbillede for Claes  Pedersen
Claes Pedersen

Kina er et af de fo lande der nedbragt deres antal af fattige med op imod 300 millioner og hvor antallet jo ifolge FN egne er omkring 960 millioner i verden tros en molsatning om at fo bragt antallet af fattige ned i verden.

Denne debat er ganske enkelt ikke politisk korrekt at fore i Danmark nor vi taler om hjalpe fattige lande. Det er ganske enkelt grotest at vi i vesten ikke vil tage dette problem op, og fattige lande kan endnu engang ikke udvikle et politisk system der stand til lose de problemer hvis deres befolknign sulter og foraldrene ikke har rod til born born skole gang og hver dag er kamp for at fo mad po bordret.

Claes Pedersen