Læsetid: 2 min.

Sanders sidste skrig - privat på statens regning

I sin 11. time blotter Helge Sander sine inderste tanker: Han vil have private universiteter på statstilskud. Men samfundet skal ikke finansiere privat, men fri og uafhængig forskning
27. januar 2010

Her et par dage før denne klumme skal i trykken, kan jeg selvfølgelig ikke garantere, at vores videnskabsminister fortsat hedder Helge Sander. Enhver politisk kommentator med en holdning til den heftigt diskuterede, men endnu ikke eksekverede ministerrokade, har allerede afsagt dommen: Sander, han er færdig!

Og lad os da virkeligt krydse fingre for det. For mens Helge hager sine negle fast i skrivebordet, efterlader han ikke kun grimme mærker til den, der måtte tage over, men også en rigtig skidt idé: Han vil have private universiteter - med statstilskud. Ikke alene lægger ministeren an til et brud med et helt fundamentalt og - efter min mening - smukt princip i det danske uddannelsessystem om, at uddannelse skal være gratis.

Et privat universitet skal have ret til at indkræve brugerbetaling lige så meget, som direktionen lyster. Han vil samtidigt give et privat universitet taxametertilskud pr. studerende fra de offentlige kasser.

Det er sådan set allerede muligt at oprette et privat universitet og kræve betaling i Danmark, men det afgørende nye i Sanders otte sider lange fristil Idéoplæg til private universiteter er altså, at offentlige uddannelsesmidler skal føres over i det private.

Fra tanke til faktura

Ikke en dum forretning for en virksomhed, som anvender viden. Det har legetøjskoncernen LEGO allerede fanget.

De foreslår et børneuniversitet i Billund, hvor al ekspertise om børn - fra legevaner til kognitiv udvikling - samles og står til rådighed for udviklingen af nye supersællerter. Genialt. I hvert fald for LEGO's aktionærer, men for os andre, eller samfundet som helhed, er det en problematisk udvikling.

Et privat universitet, der ledes og finansieres af virksomheder, vil uundgåeligt bedrive forskning, som først og fremmest handler om at tjene bidragydernes interesser. Mit gæt er, at LEGO ikke har nogen interesse i at offentliggøre forskning, som konkluderer, at Duplo er fordummende eller at klodserne indeholder skadelige kemikalier.

Den kritiske forskning - for slet ikke at tale om den forskning, som er kritisk over for den grænseløse vækst - får det svært. Ideen om private universiteter er på det punkt helt i overensstemmelse med Helge Sanders mantra 'Fra tanke til faktura', som har gennemsyret politikken på universitetsområdet, siden ministeren trådte til.

Sæt forskningen fri

Man kunne få den mistanke, at Helge Sanders sidste skrig mest af alt handler om at fjerne opmærksomheden fra den snigende markedsgørelse, som allerede har fundet sted på de offentlige universiteter.

Selv om det stadig er staten, der betaler, så går skattekronerne i stor stil til at orientere både uddannelse og forskning mod erhvervslivets behov. Ministeren har prioriteret den strategiske forskning, hvor pengene fordeles til puljer, så han kan styre, hvad der forskes i.

Og i stedet for at samarbejde og dele viden, så tvinges universiteterne nu til at opføre sig som private virksomheder og konkurrere med hinanden om puljepengene.

For at få det hele til at glide lidt lettere erstattede Sander med Universitetsloven i 2003 den lokale medbestemmelse med top-down-virksomhedsledelse. Uanset om ministerens sidste ønske går i opfyldelse, så står vi stadig tilbage med privatlignende offentlige universiteter.

Derfor er det stadig en vigtig opgave at presse på for at få sat uddannelse og forskning fri. Hvad enten ministeren hedder Helge Sander - eller ej.

Stine Maiken Brix er medicinstuderende på Københavns Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu