Seruminstitut tjener millioner på at anbefale vaccination

Statens Serum Institut anbefaler ofte danskerne at blive vaccineret imod eksempelvis børnesygdomme. Samtidig lever instituttet af at producere de selv samme vacciner, som de som statslig myndighed anbefaler til borgerne.

Det er nemlig produktion af egne vacciner og videresalg af udenlandske vacciner, der udgør totredjedele af omsætningen på seruminstituttet. I 2008 drejede det sig om 938 millioner kroner - altså næsten en milliard kroner.

Dobbeltrollen som både rådgiver, producent og importør af vaccinerne er problematisk, mener Margrethe Nielsen, der er forsker på det uafhængige forskningsinstitut Cochrane Center:

»Jeg tvivler på, at den brede befolkning er klar over, at seruminstituttet producerer vacciner, og det er problemet - netop fordi de samtidig står for rådgivningen. Befolkningen skal vide, hvilke interesser, der kan ligge bag rådgivningen. Både ud fra et forbrugermæssigt og et samfundsmæssigt synspunkt,« siger Margrethe Nielsen.

Også sundhedsøkonom Jakob Kjellberg fra Dansk Sundhedsinstitut (DIS) mener, at seruminstituttets mange roller er problematiske:

»Kasketsammenblandingen bliver en overvejelse værd, når seruminstituttet kommer med anbefalinger af vacciner, som de selv producerer eller tjener penge på at videresælge,« siger Jakob Kjellberg.

Navnet klinger officielt

Også i Forbrugerrådet finder man strukturen uheldig:

»Der er en del forskellige kasketter på Statens Serum Institut,« siger afdelingschef Mette Boye.

Og det er problematisk ud fra et forbrugersynspunkt:

»Det er vigtigt, at man ved, hvem man står over for og hvilke motiver, der kan være på spil. Er det en offentlig myndighed eller en producent?« spørger Mette Boye, som også mener, at navnet Statens Serum Institut lyder meget officielt - og derfor kan vildlede forbrugerne.

Samme holdning har Margrethe Nielsen fra Cochrane Center:

»Statens Serum Institut klinger meget myndigt. Det lyder som en statsmyndighed. Det er det selvfølgelig også, når det kommer til rådgivning, men man forventer nok ikke, at de samtidig lever af at sælge vacciner.«

Statens Serum Institut har formelt til opgave at overvåge og rådgive om forebyggelse af smitsomme sygdomme. Desuden skal instituttet sikre, at danskerne kan få de nødvendige vacciner gennem en såkaldt 'forsyningssikring'. De vacciner, som instituttet ikke selv producerer, kommer derfor i udbud hos de udenlandske producenter - og seruminstituttet tjener så penge på at sælge dem videre i Danmark. De vacciner, som seruminstituttet selv producerer, kommer ikke i udbud, og udenlandske producenter af lignende vacciner har derfor ingen mulighed for at komme ind på det danske marked.

Den monopolagtige konstruktion er helt særlig og findes kun i Danmark. I udlandet har man adskilt den officielle rådgivning fra de økonomiske interesser, der er forbundet med produktion og videresalg af vacciner. Det burde man også gøre herhjemme, mener Margrethe Nielsen:

»De to opgaver kan med fordel skilles ad,« siger hun.

Samme holdning har Jørgen Clausen, cheføkonom i Lægemiddelindustriforeningen:

»Det vil se kønnere ud, hvis man adskiller dem, der tjener penge på vacciner, fra rådgivningen,« siger han.

Også en tidligere ansat på seruminstituttet - den nuværende overlæge på Center for Forebyggelse i Sundhedsstyrelsen, Tove Rønne, mener, at man i hvert fald bør overveje en ny struktur:

»Vacciner er over de seneste år i højere grad kommet til at ligne andre lægemidler. Derfor kan man overveje, om der er brug for en ny struktur - om det eksempelvis er mere hensigtsmæssigt i højere grad at adskille funktionerne. Men det er fortsat vigtigt at holde sig forsyningssikkerheden af de basale vacciner for øje. Der er fordele og ulemper ved begge modeller, men det er i hvert fald noget, man med mellemrum bør tage op og drøfte.«

Den særlige danske struktur er også dyr. En undersøgelse af Rigsrevisionen i 2005 viste, at Statens Serum Instituts 5-valente børnevaccine koster 396 kroner, hvilket er tre gange så meget som i Sverige, hvor myndighederne køber vaccinerne af udenlandske producenter. Tallene er fra 2003, men der er ikke sket markante ændringer siden. En fri konkurrence på området vil derfor formentlig også sikre danskerne billigere vacciner, vurderer Jørgen Clausen fra Lægemiddelindustriforeningen:

»Man må formode, at priserne ville være lavere, hvis man lod alle vaccinerne komme i udbud,« siger han.

Fin struktur

Direktør i seruminstituttet, Niels Strandberg, afviser, at der skulle være problemer med den nuværende struktur:

»Vi er jo ikke en selvstændig virksomhed som sådan. Vi producerer vacciner, men vi er ejet af den danske stat. Derfor mener jeg ikke, at der er noget problem.«

- Flere af jeres eksperter har været ude i medierne og tale om vigtigheden af, at man lader sig vaccinere. Tror du, at danskerne er klar over, at I selv lever af at producere vacciner?

»Det tror jeg da bestemt, at de er. Det fremgår da helt klart af vores formålsparagraf. Og vores offentlige vejledning er altid i tråd med Sundhedsstyrelsens retningslinjer. Og det ville være meget mærkeligt, hvis vi som statslig myndighed ikke udtalte os om det her.«

- Var det ikke smartere, hvis dem, der producerer vaccinerne ikke samtidig rådgav om brugen af dem?

»Det er også primært Sundhedsstyrelsen, der rådgiver. Men man har jo som medarbejder lov til at udtale sig.«

- Kan du forstå, hvis nogen synes, det er mærkeligt?

»Nej, for vi løser bare de opgaver, vi er blevet pålagt af den danske stat.«

Heller ikke seruminstituttets monopol og de deraf følgende høje priser er et problem, mener Niels Strandberg:

»Det er rigtigt, at man kan få nogle af vaccinerne billigere i udlandet. Men når man har så lille et marked som det danske at producere til, er det klart, at prisen er en anden. Desuden viser Rigsrevisionens undersøgelse fra 2005, at der er andre fordele ved den danske model. Vi har blandt andet en bedre forsyningssikring end mange andre lande,« siger Niels Strandberg.

- Hvad er problemet i at skille vaccineproduktionen fra rådgivningen?

»Så har staten ikke længere kontrol over vaccineproduktionen.«

- Men der er jo masser af vaccineproduktion, staten ikke har kontrol over. Alle de vacciner, som I ikke laver?

»Ja, det er rigtigt, men man har den knowhow, der skal til for at producere vacciner. Vi kunne i princippet producere alle former for vacciner.«

Seruminstituttet har følgende opgaver:

* Overvågning, rådgivning og undervisning vedrørende smitsomme sygdomme og medfødte lidelsers forekomst, forebyggelse og bekæmpelse.

* Specialdiagnostik af infektionssygdomme.

* Forsyningssikring af vacciner, andre biologiske produkter og diagnostika ved egenproduktion eller fremskaffelse.

* Beredskab mod biologisk terrorisme.

* Forskning og udvikling inden for Instituttets aktivitetsområder.

kilde: ssi.dk

Statens Seruminstitut om børnevacciner i medierne:

»Selv om vi stort set har fået bugt med sygdommen, vil der nok på et eller andet tidspunkt komme et mæslingeudbrud igen. Netop derfor er det så vigtigt, at vi fortsat lader vore børn vaccinere.«

Kåre Mølbak, afdelingschef på epidemiologisk afdeling, Statens Serum Institut. Politiken, 2004.

»Jeg er dybt chokeret over, at så mange børn ikke bliver vaccineret. Især mæslinger kan give svære følgesygdomme som hjernebetændelse. Og da børnene ikke vil blive smittet i en tidlig alder, fordi de fleste af deres kammerater er vaccineret, vil risikoen for komplikationer være meget større end før i tiden. Børnesygdomme rammer nemlig generelt hårdere, jo ældre man er, når man bliver syg,« Tove Rønne, overlæge på Statens Serum Institut. Berlingske Tidende, 1998.

»Der er givet millioner af doser af vaccine, og de alvorlige bivirkninger er ekstremt sjældne. Man kan selvfølgelig få lidt hævelser eller en smule rødmen, når man vaccineres mod en børnesygdom, men det er jo kun forventelige bivirkninger. Alligevel bliver myten om eksempelvis en øget autismerisiko ved MFR-vaccination ved at poppe op, skønt den er manet videnskabeligt i jorden.«

Steffen Glismann, overlæge på Statens Serum Institut. Politiken, 2007.