Læsetid 4 min.

Skoleeftersyn sker i blinde

VK-regeringen har på otte år ændret i folkeskoleloven dobbelt så mange gange som den forrige regering - men først om et år ved den, om de seneste mange tiltag har virket. Alligevel insisterer den på at gennemføre sit '360 graders eftersyn' af folkeskolen nu. Lærere og oppositionen raser
Folkeskoleloven er blevet lavet om 28 gange under VK-regeringen. Det får Danmarks Lærerforening til at opfordre politikerne til reformpause, indtil effekten af ændringerne er kendt.

Folkeskoleloven er blevet lavet om 28 gange under VK-regeringen. Det får Danmarks Lærerforening til at opfordre politikerne til reformpause, indtil effekten af ændringerne er kendt.

Sigrid Nygaard
6. januar 2010

Når statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) om få uger indleder regeringens bebudede »360 graders eftersyn« af folkeskolen på Marienborg er det bare fortsættelsen på en af den mest hektiske forandringsperioder i det danske skolevæsen.

Siden 2001 har VK-regeringen gennemført dobbelt så mange ændringer og opstramninger af Folkeskoleloven, som den forrige regering gennemførte. Det viser en optælling, Information har foretaget.

Hvor SR-regeringen tegnede sig for 14 lovændringer, har VK gennemført hele 28.

Og når regeringen nu indleder det eftersyn, der skal munde ud i endnu flere forslag til bl.a. at gøre danske elever bedre til at læse, kommer det reelt til at ske i blinde.

De seneste store, internationalt sammenlignelige undersøgelser af danske elevers færdigheder blev gennemført helt tilbage i 2006.

Frygt for gentagelse

Derfor er der reelt ingen, der kender effekten af de elevplaner, kvalitetsrapporter, ekstra dansktimer og en lang række andre tiltag, som er blevet gennemført siden da, og dét får formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen til at opfordre politikerne til at tage en reformpause og lade ændringerne virke først.

»Det er mindst tredje gang, at regeringen laver et 'grundigt eftersyn' af folkeskolen. Vi har ikke brug for endnu ét, der bare har de samme konklusioner som sidst,« siger han med henvisning til bl.a. regeringens Globaliseringsråd, der i 2006 barslede med over 300 forslag til, hvordan man styrkede fagligheden i uddannelserne.

Bondo Christensen understreger, at han ikke er modstander af et »reelt eftersyn«, hvor konklusionerne ikke er givet på forhånd. Men med statsministerens nytårsløfte om, at alle børn skal kunne læse, når de afslutter 2. klasse, frygter han en gentagelse.

»Det er der, at jeg godt kan blive lidt nervøs. For man glemmer, at der faktisk er sket rigtig meget med læsning i folkeskolen,« siger lærerformanden.

Det er først til december i år, at politikerne kan få svar på, om danske elever har forbedret sig siden 2006. Først da bliver den næste såkaldte PISA-rapport offentliggjort, fortæller DPU-forsker Jan Mejding fra Aarhus Universitet, der er med til at lave den danske del af de internationale undersøgelser.

Han understreger, at det har været nødvendigt at gøre noget for at løfte fagligheden i de danske folkeskoler.

»Men jeg synes, at man skal passe på, at man ikke starter hvert år med at lave nye regler og nye love, for det tager tid at opnå resultater,« siger han med henvisning til, at skolerne skal have tid til at indrette sig på ændringer, udvikle undervisning, få produceret nyt undervisningsmateriale og efteruddanne lærere.

Forbedring kræver tid

»Der er nok at tage fat på - og der er frem for alt brug for tid. Tid til undervisning, tid til efteruddannelse og tid til læreruddannelsen. Vi kan se, at cirka en tredjedel af landets elever i 1.-3. klasse får mindre end minimumsantallet af dansktimer. En stor del af de lærere, vi har, er uddannet for mange år siden. Og vi må også konstatere, at læreruddannelsen er presset på undervisningstimetallet,« siger Jan Mejding.

Uddannelsesordfører Pernille Vigsø Bagge fra SF mener, at det bebudede eftersyn dækker over, »at regeringen ikke aner sine levende råd«.

»Man har maltrakteret folkeskolen, men har ikke formået at tage hånd om, at det stadig er en hel femtedel af en ungdomsårgang, der ikke tager en ungdomsuddannelse. Derfor bekymrer det mig, at man begynder at tale om endnu et eftersyn i stedet for at gennemføre nogle af de ting, som lærere og skoleledere har efterspurgt længe.«

Christine Antorini fra Socialdemokraterne kalder regeringens eftersyn for »en syltekrukke«. Hun mener ikke, at VK-regeringens mange ændringer af folkeskoleloven har været ambitiøse nok.

»Det er ekstremt lavambitiøst, at vi skal måles på, hvordan vi løfter os i læsning og regning. Det er da ikke det, der gør, at vi får fremtidens dygtigste medborgere,« siger hun.

I stedet for småjusteringer som kvalitetsrapporter og timetal, burde regeringen i stedet hæve udsynet og lave et egentligt udviklingsprogram for folkeskolen, mener hun.

»Det er både for stort og for småt, alt det regeringen har gennemført. Og det er alt for tyndt nu at ville lave et serviceeftersyn,« siger Christine Antorini.

Det helt rigtige tidspunkt

Trods den manglende viden om, hvordan de sidste tre års tiltag rent faktisk har løftet skoleelevernes faglighed, mener undervisningsminister Bertel Haarder (V) stadig, det er »det helt rigtige tidspunkt at foretage eftersyn på«.

»Nu har vi i et par år haft elevplaner, kvalitetsrapporter og ekstra timer og har netop sendt nye læseplaner ud. Og man skal tænke på, at der er en rivende udvikling, som vi er nødt til at tage højde for.«

- Statsministeren nævner i sin nytårstale, at vi har hævet elevernes læseniveau med et klassetrin. Men det er jo resultatet fra en gammel undersøgelse fra 2006, og meget er gennemført siden. Burde man ikke vente på de nyeste resultaterne, før man begynder at ændre i loven igen?

»Men statsministeren siger jo netop ikke, at der nødvendigvis skal ny lovgivning til. Han beder kun om et 360 graders eftersyn. Og så sætter han et konkret mål: At med alt det, vi har gjort, så må konsekvensen også være en ambition om, at ingen forlader 2. klasse uden at have lært at læse. Det ligger i lige linje med det, vi har gjort hidtil. Nu sætter han bare trumf på ved at give et løfte til eleverne. For nu ved vi, at det kan lade sig gøre.«

- Hvornår skal dét mål så være indfriet?

»Det vil jeg lade statsministeren om at definere. Men det må være i løbet af få år,« siger Bertel Haarder.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Du kan godt slippe for annoncerne på information.dk

Det koster 20 kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Dorte Sørensen
Dorte Sørensen

Er Løkke Rasmussens 360 gennemsyn af folkeskolen ikke mere et stuntnummer for at skjule regeringens almindelige handlingslammelse?
Derudover virker det hovedløst at ville foretage en revision før, der er foretaget en evaluering af de tidligere gennemførte ændringer. Eller har Løkke Rasmussen set at de ny indførte regler om test, styring og kontrol med kommunerne, frit valg over kommunegrænserne har kun gjort folkeskolen til et supermarked, hvor det er slagtilbud der betyder mest i stedet for kvalitet og indhold.

Brugerbillede for Michael Madsen
Michael Madsen

Hvordan den mand (LLR) kan indkalde til et eftersyn af noget som helst overgår min fatteevne. ALDRIG har der siddet en så inkompetent en mand på statsministerposten.
Et møde med ham kan i bedste fald være uproduktivt , men mere sandsynligt vil det være stærkt fordummende.
Hvorfor er han overhovedet blandet ind i evalueringen af folkeskolerne ? Burde det ikke være Bertels afdeling ?

Brugerbillede for Thomas Nielsen
Thomas Nielsen

Hvis ikke politikerne havde folkeskolen, hvad skulle de så snakke om. Det må man som borger tage hensyn til. Lad os få et eftersyn og en ny lov hver måned, så skal det hele nok gå.

Brugerbillede for Stig Larsen

Det er bare indtil folkeskolen også bliver lagt ind under EU. Så får vi et 360 gr. eftersyn af farven på lokumspapiret.