Læsetid: 2 min.

Sparekrav aflyser løft af folkeskole

Regeringen varsler nulvækst i kommunerne, men har samtidig ambitioner om at forbedre forholdene i folkeskolen. Det hænger ikke sammen, mener skolefolk og borgmester. Allerede nu fyrer enkelte kommuner lærere for at få budgettet til at hænge sammen
18. januar 2010

Folkeskolen ser ud til at få knæk frem for et løft, hvis regeringens varsel om nulvækst i kommunerne bliver ført ud i livet. Især statsminister Lars Løkke Rasmussens ambition om, at skolebørn skal i top 5 i de internationale PISA-målinger harmonerer dårligt med, at kommunerne ikke må bruge flere penge, mener Anders Balle, der er formand for Skolelederne.

»Hvis folkeskolen skal efterleve den ambition, så skal der mere undervisning til. På alt for mange skoler får børnene ikke engang det antal timer, som de minimum skal have, fordi kommunerne skal spare,« siger Anders Balle.

I andre kommuner, f.eks. Kolding og Langeland, sparer kommunerne på folkeskolen ved at fyre et større antal lærere. Men yderligere smalhals i kommunerne vil forværre situationen på landets folkeskoler, mener Anders Balle:

»I værste fald betyder det her yderligere nedskæringer, og det vil være ret katastrofalt, fordi skolerne allerede har været igennem kraftige nedskæringer i rigtig mange kommuner.«

Udgiftspres

Anders Bondo Christensen, der er Formand for Danmarks Lærerforening, har også svært ved at se, hvordan statsminister Lars Løkke Rasmussens ambitioner om en skole i verdensklasse hænger sammen med nulvækst.

»Ambitionen om, at vi skal have en af de bedste skoler verden er fin, men selvfølgelig kan kommunerne ikke indfri den drøm, hvis de ikke må bruge flere penge. Som det ser ud nu, så er kommunerne udsat for et stadig større udgiftspres på grund af f.eks. flere ældre, som de ifølge loven har pligt til at sørge for, og de penge går fra børnepasning og skole,« siger Anders Bondo Christensen.

Lærerformanden er godt træt af, at politikerne opstiller så høje forventninger til folkeskolen.

»Vi skal være verdensmestre i alting i folkeskolen, siger politikerne. Og hver gang stiger befolkningens forventninger. Men når muligheden for at indfri forventningerne til skolen ikke er der, så er det lærerne, der står med problemet,« mener Anders Bondo Christensen.

Anders Balle mener dog ikke, at alle forbedringer af folkeskolen behøver at koste penge.

»Heldagsskoler, hvor de ressourcer, der er i skolefritidsordningen, bliver udnyttet bedre, er der et stort potentiale, og det behøver ikke koste særligt mange penge,« siger Anders Balle.

Odenses borgmester, Anker Boye (S), har lige som skolefolkene svært ved at se, hvordan også regeringens ønske om et 360-graders eftersyn af skolen harmonerer med de nedskæringer, der nu lægges op til.

»Glem alle de flotte ord om kvalitet og reformer og eftersyn, for de passer ikke til virkeligheden,« siger Anker Boye til ritzau.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu