Nyhed
Læsetid: 3 min.

Udgifterne til Afghanistan-indsatsen stiger drastisk

Fra 2008 til 2009 forventer Forsvarskommandoen, at udgifterne til indsatsen i Afghanistan vil stige med 52 procent. Og så er alle udgifter ikke engang talt med ...
Forsvarsminister Søren Gade (V) kan forvente en række uddybende spørgsmål fra Socialdemokraterne om, hvad baggrunden er for den store stigning i udgifterne til indsatsen i Afghanistan fra 2008 til 2009.

Forsvarsminister Søren Gade (V) kan forvente en række uddybende spørgsmål fra Socialdemokraterne om, hvad baggrunden er for den store stigning i udgifterne til indsatsen i Afghanistan fra 2008 til 2009.

Casper Christoffersen

Indland
18. januar 2010

Hvad koster det at være i krig i Afghanistan?

Det spørgsmål har folketingsmedlem Frank Aaen (EL) for nylig stillet forsvarsminister Søren Gade (V), der derpå har sendt spørgsmålet videre til Forsvarskommandoen (FKO).

Nu kender vi svaret: Mere end én milliard kroner i 2009, vurderer FKO. I forhold til forrige år er det en stigning på ikke mindre end 52 procent.

FKO når frem til beløbet på godt én milliard ved at gøre regnestykket op som »forskellen mellem udgifterne ved den hjemlige opgave og udgifterne ved den internationale opgave«. Milliarden er altså »nettomerudgifterne« for den danske indsats i Afghanistan sat i forhold til, at soldaterne i stedet spillede fodbold dagen lang i Oksbøl. Af forsvarsministerens svar fremgår det også med al ønskelig tydelighed, at nettomerudgifterne til Afghanistan er steget dramatisk år for år: 2004-05 steg udgifterne 30 procent, 2005-06 var stigningen 170 procent, 2006-07 steg udgifterne yderligere 30 procent, mens stigningen fra 2007-08 var på hele 87 procent. Gennemsnitligt set er stigningen år for år 73 procent.

Så hvad ligger der bag de voldsomme stigninger? Det korte svar er, at indsatsen er blevet mere omfattende og mere voldsom. Der er mere personel, lige som der skydes, køres og flyves mere og mere.

Hårdere krig koster

»Fra 2006 påbegyndtes opbygningen af styrkebidraget i Helmand. Denne opbygning er fortsat i 2007 og 2008,« forklarer FKO i en mail til Information.

»Stigningen af udgifterne fra 2007 til 2009 skyldes bl.a. udskiftning af enhedstyper samt begyndende konsekvenser vedr. nedslidningen af materiellet, der bl.a. medfører øgede transportudgifter til udskiftning af nedslidt materiel. Endvidere har den øgede intensitet i operationerne medført et øget ammunitions-, drivmiddel og reservedelsforbrug,« fortsætter FKO.

Desuden stiger udgifterne også grundet »øget behov for midlertidigt udsendelse af personel til støtte for den udsendte styrke, herunder til lejretableringer, psykologstøtte, teknisk støtte til rydning af miner og vejsidebomber, reparationer af materiel«.

FE ikke medregnet

I svaret præciserer FKO, at der alene i opgørelsen indgår »udgifter inden for Forsvarskommandoens myndighedsområde«. Andre udgifter, som andre dele af det danske samfund må betale som følge af indsatsen, skal altså lægges oven i. Det gælder f.eks. udgifterne til Forsvarets Efterretningstjeneste, der har et stort, men ukendt antalt medarbejdere udsendt til bl.a. aflytningsopgaver i Afghanistan.

Det gælder også udgifterne til psykologbistand til de hjemvendte soldater og lægebehandling af de sårede. Her er reglen, at forsvaret betaler for behandling af personellet, indtil behandlingen overgår til det almindelige danske sundhedssystem, men i begge tilfælde skal udgifterne altså lægges oven i beløbet.

Også udgifterne til nyanskaffelse af materiel, der er slidt ned eller skudt i smadder i Afghanistan, kommer oven i. Som FKO formulerer det, så er »reparation og vedligeholdelse af materiel i missionsområdet« medregnet, hvorimod »genopbygning/ekstraordinær vedligeholdelse af materiel i Danmark efter endt brug samt erstatningsanskaffelse af tabtgået materiel« ikke er indregnet.

'Mindst det dobbelte'

Søren Gades svar rummer kort sagt ikke oplysninger om Danmarks samlede udgifter til Afghanistan-indsatsen, og derfor har Frank Aaen stillet et opfølgende spørgsmål for at få oplyst »de egentlige udgifter vedrørende det militære engagement i Afghanistan uden fradrag for udgifterne ved den hjemlige opgave«. Gade bliver i det nye spørgsmål bedt om at at medtage alle afledte udgifter, herunder omkostningen i form af ekstra slid på materiel og afskrivning samt udgifter i forbindelse med behandling af soldater, der kommer til skade under udsendelse til Afghanistan.

Forsvarsordfører Holger K. Nielsen (SF) vurderer, at de reelle udgifter til indsatsen må være på mindst det dobbelte af millliarden, mens John Dyrby Paulsen (S) bebuder en stribe uddybende spørgsmål til Søren Gade om baggrunden for den store stigning fra 2008 til 2009.

»Vi har et forsvar for at kunne gøre den slags ting her, så måden at gøre det op på er egentlig okay. Men vi må altså også have oplyst, hvor meget det tærer på det øvrige system,« mener Holger K. Nielsen, der minder om, at forsvaret for nylig fik tilført tre milliarder kroner ekstra fordelt over fem år.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

2 milliarder er rimeligvis også lavt ansat, når man medtager alle følgevirkningerne i Danmark og det kaos incl miljøforurening, som militæret forårsager i krigszonen. "Tabte liv" kan ikke figurere på statsregnskaber, nok på familiesiden, men afghanierne har mistet langt flere. Alt dette til ingen verdens nytte, vil mange sige, og til stor skade for fred og fordragelighed, vil nogen tilføje.
Krige er først og fremmest højrefløjens værk, og den har også ansvaret for at tromle et andet gigantisk underskud på statsfinanserne igennem, nemlig et frit marked for landbrugserhvrvet.. Eva Kjer Hansen argumenterede i går på TV1 med en eksport på 10 millialder årl., men den gevinst er mindre end de årlige støtteudgifter plus statens særlige hjælpeforanstaltninger (f.eks. til vandrensning og anden genopretning), og hertil kommer truslen fra gælden, der nærmer sig ½ billion kr. og let udløser en ny finanskrise (for banker, grovvareselskaber, maskinstationer, slagterier, mejerier o.m.a.)
Det er derfor proportionsforvridning, når Lars og Lene i stedet for kalder sociale udgifter og værdiforbedrínger for truslen mod landets fremtid. Krigen og landbrugssituationen er deres ansvar.

Som man kan læse anden steds så er Schweizs Forsvar ved at gå i betalingsstandsning...

Svend E Kristensen

Det er jo lykkeligt for kronprinsens nære ven Jeppe Handwerk i Copenhagen Contracters, der spinder guld på situationen. Der er nu ikke noget som Kongehus, højrefløj og militær ;-)

Aksel Gasbjerg

De samlede udgifter til Afghanistan-vanviddet er på 2 mia. kr., hvilket endda er lavt sat.

Hertil kommer ikke mindst de mange lidelser, død, ødelæggelser, spildte livsmuligheder mv hos alle parter i krigen.

Men hvis vi kun betragter Danmarks kvantificerbare omkostninger på årligt 2 mia. kr., så svarer det til:

1) 250.000 kr. i timen, døgnet rundt året rundt.

2) Samlede årlige omkostninger i Hillerød Kommune (ca 50.000 indbyggere).

3) Ældrechekkens samlede beløb i 2009 til ialt 250.000 pensionister.

4) Samlede årlige udgifter til Herlev Hospital, der har et personale på 4.500.

Hvis vi trak os ud af galskabet, kunne vi altså for de samme penge drive et hospital på størrelse med Herlevs hospital, eller spare 250.000 kr. i timen.

Var det ikke værd at tage med i overvejelserne i forbindelse med den beskæringspakke, som statsministeren vil lægge frem til februar?

Nåee, nu kan jeg bedre forstå, at vi kun kan afsætte, er det ikke, 19 Mio Kroner til hjælp til Haiti.

Værdierne gælder også en sindelagskamp:

Regeringspartierne CV og især DF bestemmer danskhed med forestillingen om det lille lands store (religions)krig i Afghanistan og med en glorværdig fortid som landbrugsland.
(Partierne har måske et mellemværende fra Besættelsen, men går i begge tilfælde galt i byen. Måske tror partierne, at vi er blevet frihedskæmpere og spisekammer af smør og flæsk for de krigsførende lande. Men rollerne er skiftet ud. Nu er danskerne besætterne og de besatte fører modstandskampen, og danske landbrugsvarer er langt dyrere end hos alle andre fødevareproducenter.)

Krig koster penge, men sammenholder udgifterne med antallet af udsendte i opgørelsen, ser det jo nærmest ud, som om de falder.

Opgørelsen virker uforståelig på mig. Hvor kommer de 2.236 udsendte i 2008 fra? Det kan uanset, hvordan tallene sammensættes ikke være fra Afghanistan indsatsen alene.

Thorsten Lind

...kunne man få en opgørelse, hvor alle udgifter tælles med. Det må være i alles interesse, uanset hvad man i øvrigt mener om krigen.

Eller det kan "Far her" måske ikke regne ud??