Nyhed
Læsetid: 3 min.

Universiteter skærer ned på naturvidenskab igen

Københavns Universitet skiller sig af med 130 medarbejdere og Aarhus Universitet med 65 - begge steder primært på de naturvidenskabelige fag, der også skar ned sidste år. Beslutningen møder kritik fra Danmarks Forskningspolitiske Råd
Indland
13. januar 2010

Den varslede fyring af 70 medarbejdere på Biologisk Institut på Københavns Universitet (KU) var sidste år årsag til mistillidserklæringer til ledelsen og stormøder med vrede medarbejdere. I år har der været mere stille, men også i år står Biologisk Institut til at skulle afskedige 36 ansatte. Medarbejderstaben er dermed blevet reduceret med 40 procent på to år, forklarer fællestillidsrepræsentant for de videnskabelige medarbejdere, Leif Søndergaard.

»Det er hul i hovedet, at man ikke i det øverste ledelseslag gør sig klart, hvilke skader det her vil gøre på Biologi. Enten har vi en meget uprofessionel eller en meget kynisk ledelse, der ikke vil tage stilling til, om vi reelt behøver at fyre så mange mennesker, fordi vi skal spare godt 100 millioner,« siger Leif Søndergaard.

Også på Aarhus Universitet skal der fyres 65 på Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, mens Danmarks Tekniske Universitet har fyret folk i efteråret.

Prioritering

En undersøgelse fra Danmarks Forskningspolitiske Råd viser, at de naturvidenskabelige og tekniske fag har fået markant færre midler de sidste 10 år.

Det har for naturvidenskabs vedkommende betydet, at antallet af ansatte forskere er faldet med 750. Næstformand i Danmarks Forskningspolitiske Råd, Leif Kjærgaard, mener blandt andet, at det er universiteternes prioritering af pengene, den er galt med.

»Det er universiteterne, der bestemmer, hvad de vil satse på, men fordi de kun kigger på bundlinjen, så bliver de områder, hvor der er mange studerende, opprioriteret. Men det er en kortsigtet løsning set ud fra et samfundshensyn og beklageligt, at universiteterne ikke er parate til støtte de naturvidenskabelige og tekniske fag, når de har brug for det,« siger Leif Kjær- gaard.

Universitetsdirektør på KU, Jørgen Honoré, er enig i, at det er universiteternes opgave at prioritere.

»Reelt er der meget lidt at omprioritere. Skulle vi lukke religionshistorie? Sådan kan vi reelt sige, for de beløb, der er til humaniora og samfundsvidenskab, er ikke særligt store,« forklarer Jørgen Honoré.

Han mener dog, at det er korrekt, at universiteterne er styret af bundlinjen, men at det hænger sammen med, at det politiske flertal har ønsket flere konkurrenceudsatte midler:

»Vi er ude i en markedsøkonomi, hvor vi hele tiden skal maksimere vores uddannelsesindtægter og eksterne forskningsbevillinger, fordi de frie midler samlet set er faldende. Svigter de to første, så opstår der underskud,« siger Jørgen Honoré.

Og netop svigtende studenteroptag og eksterne bevillinger er en af forklaringerne på, at Det Biovidenskabelige og Naturvidenskabelige Fakultet skal skære henholdsvis 50 og 45 stillinger væk.

Uenighed om fyringer

På KU har der dog været stor uenighed om, hvorvidt fyringerne nu også var den rigtige måde at spare på. Som en medarbejder på det fyringsramte Biologisk Institut er citeret for i et debatindlæg på KU's hjemmeside:

»Der er sgu noget galt, når en virksomhed med et budget på syv milliarder ikke kan finde på andet end at fyre medarbejdere for at dække et underskud på 70 millioner (én procent).«

Også i bestyrelsen har de ansatte, studerende og eksterne medlemmer stillet spørgsmål ved beslutningen:

»Afskedigelser koster i en vidensinstitution, hvor der er behov for tryghed og for at skabe dynamik. Det vil svække tilliden i universitetsbefolkningen, da det er svært at se, hvorfor det er nødvendigt. Jeg er overbevist om, at man godt kunne have skruet budgettet anderledes sammen, så afskedigelserne kunne undgås, hvis man virkelig ville,« siger eksternt bestyrelsesmedlem Claus Bræstrup, tidligere administrerende direktør i Lundbeck, til Universitetsavisen.

På Aarhus Universitet og Danmarks Tekniske Universitet har nedskæringer ikke vakt de store problemer blandt medarbejderne, oplyser medarbejdernes bestyrelsesrepræsentanter.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Peter Bavngaard Thrane

Som studerende på molekylær biomedicin ved Biologisk Institut på Københavns Universitet oplever jeg selv at dygtige lektorer fyres, og at førsteårskurser sandsynligvis bliver ringere for de nye studerende næste år, end de har været i år. De biologi-studerende på vores institut har mistet rigtigt mange undervisere og hele fag som botanik og zoofysiologi er forsvundet. Der er ikke længere meget hold i at tale om "verdens bedste uddannelser", når man fyrer løs i det omfang. Det rammer uddannelserne når man finansierer forskningen og negligerer sin undervisning.