Læsetid: 2 min.

Universiteterne vil gerne åbne afdelinger i udlandet

Udenlandske universiteter har frit spil på dansk jord, men danske universiteter må ikke åbne afdelinger i udlandet. Det vil de danske universiteter have lavet om. Men ministeren for videnskab vil ikke garantere noget. 'Vi skyder os selv i foden, hvis vi ikke fjerner de regler', siger Danske Universiteters talsmand
Udenlandske universiteter kan tilbyde deres ydelser og kurser her, men ikke omvendt. Det er vildt forvridende, at der er særlige regler for danske universiteter i en internationaliseret verden. Det er simpelthen ikke liberal tankegang, lyder kritikken.

Udenlandske universiteter kan tilbyde deres ydelser og kurser her, men ikke omvendt. Det er vildt forvridende, at der er særlige regler for danske universiteter i en internationaliseret verden. Det er simpelthen ikke liberal tankegang, lyder kritikken.

Kristian Brasen

27. januar 2010

Flere udenlandske universiteter har åbnet afdelinger i Danmark, men danske universiteter må ikke bevæge sig uden for landets grænser, medmindre universitetet har en såkaldt samarbejdsinstitution, der kan være vært for den danske uddannelse.

Det vil de danske universiteter have lavet om, så Københavns Universitet for eksempel også kunne have en afdeling i Frankrig eller Tyskland.

»Det er fuldstændigt forvridende, at der er særlige regler for danske universiteter, når vi er så afhængige af det internationale samfund. Det er simpelthen ikke liberal tankegang. Sådan som reglerne er nu, så er det de udenlandske universiteter, der bestemmer, om vi kan udbyde danske uddannelser i udlandet,« siger rektoren for Syddansk Universitet og talsmand for Danske Universiteter, Jens Oddershede.

Han oplyser, at Ålborg Universitet for eksempel gerne vil have lov til at åbne forskningsafdelinger i Indien og Japan.

Begrænsende regler

På Syddansk Universitet pusler man derimod mest med at lave fælles uddannelser med andre universiteter i udlandet, men her er der også forhindringer.

»Som det er nu kan to universiteter ikke skrive fælles under på et eksamensbevis, men den studerende får et bevis fra hvert universitet. Der betyder, at man ikke kan lave fælles grader,« forklarer han og tilføjer:

»Samtidig er der den såkaldte tredjedelsregel, der siger, at når danske universiteter arbejder sammen med udenlandske universiteter om internationale uddannelser, skal en tredjedel af uddannelsen foregå i Danmark. Sådan nogle regler er utroligt begrænsende - man kunne nærmest kalde dem handelshindringer, fordi de udenlandske universiteter har løsere regler,« siger Jens Oddershede.

Cambridge University i Storbritannien er et af de universiteter, der har udnyttet mulighederne for at åbne afdelinger i andre lande. Universitetet har specialiseret sig i at oprette eksamenscentre i andre lande, så alle har mulighed for at få en Cambrigde-eksamen i engelsk. Universitetet har således allerede over 2.000 eksamenscentre over hele kloden.

»Det er en del af vores uddannelsesfilosofi, at når man har en knowhow, som vi har på det engelske sprog, så skal den knowhow spredes til resten af verden. Den her engelskeksamen, som vi udbyder, giver jo bedre muligheder for dem, der tager den, fordi engelsk er nøglen til mange brancher. Det er vejen frem i et internationalt samfund at dele sin kunnen,« forklarer kommunikationsdirektøren for Cambridge University, Steve Mckenna.

Jens Oddershede stemmer i:

»Flere og flere studerende får brug for en international eksamen i fremtiden, så hvorfor gøre det så besværligt?«

Danske Universiteter har gentagne gange fremlagt ønskerne om færre regler på det internationale område for Videnskabsministeriet.

Midt i januar lancerede videnskabsminister Helge Sander så den såkaldte 'Frihedspakke', der - som ordlyden antyder - skal give de danske universiteter mere frihed i form af færre uddannelsesregler. Men de dele, der handler om universiteternes internationale muligheder, afhænger af politiske forhandlinger i forskellige forligskredse.

Ifølge Jens Oddershede er der derfor »lang vej endnu«.

Helge Sander (V) medgiver, at parterne er midt i en forhandlingsproces, hvor udfaldet er usikkert.

»Jeg har en positiv holdning til at løse op for nogle af reglerne, men vi er midt i forhandlingerne, så jeg kan ikke garantere noget,« siger han og fortsætter:

»Jeg håber, vi kan imødekomme universiteternes ønsker, sådan at de fremover kan oprette selvstændige afdelinger i udlandet.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu