I statsministerens drømme om fremtidens Danmark indgår ambitionen om, at et dansk universitet skal være blandt de 10 bedste i Europa ifølge Times Higher Education (THE) listen, på hvilken Københavns Universitet (som det bedste i Norden) i dag er nr. 15 i Europa (og nr. 51 i verden). Der kan tages forbehold for meningsfuldheden ved sådanne målinger af universiteter, der ofte dækker vidt forskellige fagområder fra biologi til teologi. Men faktum er, at den overordnede THE-klassificering har indflydelse både politisk og på forskeres og studerendes prioriteringer.
Det er derfor et vægtigt politisk budskab, at stats- ministeren ser den internationale styrkelse af vore universiteter som et af de vigtigste nationale mål frem mod 2020. Men det bemærkes, at samarbejde med erhvervs- livet bidrager meget lidt til THE, hvilket ironisk nok kan føre til, at danske universiteter nedprioriterer erhvervssamarbejdet.
På højt niveau
Da en stor del af Novo Nordisks forskning fortsat vil finde sted i Danmark, og da en stor del af vore forskningsmedarbejdere fortsat vil være danskere eller udlændinge uddannet ved danske universiteter, har vi en væsentlig interesse i, at kvaliteten af forsknings- og uddannelsesmiljøerne inden for vore kerneområder ligger på et højt internationalt niveau. Derfor bifalder vi regeringens initiativer til at styrke såvel universiteternes laboratorie-infrastruktur som udvalgte fagområder som f.eks. stamcelleforskning. Dette skulle gerne medvirke til, at fakulteter og institutter kan tiltrække og fastholde nogle af de skarpeste, dynamiske og mest kreative hjerner fra hele verden
Men verden står ikke stille. Andre lande har også ambitioner om at styrke deres universiteters THE-placering. F.eks. avancerer asiatiske universiteter på bekostning af de europæiske. Da konkurrencen om talenter og viden i stigende grad er global, burde statsministeren tilføje en ambition om, at et dansk universitet bliver placeret blandt top 40 i verden i 2020, og tilføre universiteterne de ressourcer, der er nødvendige for at nå dette mål. En fokuseret ambition om at placere sundheds-, natur- og ingeniørvidenskabelige fakulteter på den globale top 40-liste vil være et af de tiltag, der kan sikre den danske lægemiddelindustris konkurrencedygtighed fremover. Her er udgangspunktet desværre ringere, idet Københavns Universitet kun er placeret som nr. 72 inden for naturvidenskab og nr. 86 inden for biovidenskaber og biomedicin.
Udenlandske talenter
Et vigtigt element i opnåelsen af dette mål, er danske universiteters evne til at tiltrække udenlandske talenter og dermed tilføre forskningsmiljøerne saft og kraft. Det faktum at en række af Danmarks fremmeste forskere, f.eks. inden for diabetes, nærmer sig pensionsalderen, understreger dette behov.
Et instrument til at tiltrække førende udenlandske forskere til Danmark er de stipendier, der udbydes af Det Europæiske Forskningsråd (ERC). Disse ERC Advanced Grants på typisk 3,5 millioner euro over fem år kan tildeles forskere fra hele verden, der ønsker at udføre fremragende grundforskning i et europæisk land. Danske universiteter burde, med støtte fra Videnskabsministeriet, ambassader og innovations-kontorerne i San Diego, Shanghai og München, gøre en koordineret indsats for at oplyse om, hvorfor et dansk universitet kan være det rigtige sted for udenlandske eliteforskere at udføre deres banebrydende forskning.
I en nøddeskal drejer succes i forskning sig om at kunne tiltrække dygtige forskere og give dem de bedste muligheder for at udfolde deres talenter.
Børge Diderichsen er forskningschef på Novo Nordisk
