Hvidovre Hospital skal sige farvel til 225 medarbejdere. Det kom frem i går, hvor folketingspolitikerne også sloges timevis med statsministeren om, hvis skyld underskuddet på sygehusene er.
Der er ellers aldrig blevet bevilliget så mange skattekroner til sygehusene, som der blev i 2009, hvor var der var afsat 86 milliarder til regionernes sundhedsudgifter. Sygehusene har heller aldrig behandlet så mange patienter, som de gjorde i 2009.
Faktisk har de danske sygehuse alene sidste år behandlet fem procent flere syge, end de gjorde året forinden. Og det er »godt nok flot, at det har kunnet lade sig gø-re«, som sundhedsøkonom, Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet, siger, selv om historierne om sygehusenes sejlende økonomi fylder langt mere i debatten.
Den flotte indsats og den dårlige økonomi er dog to sider af samme mønt. For det koster penge at drive et højeffektivt sundhedsvæsen - og når det drives endnu bedre end forventet, koster det også endnu flere penge, end der er sat af til formålet.
Dermed er sygehusenes succes også en del af forklaringen på de økonomiske vanskeligheder, som har ramt mange af dem.
Ude i regionerne regnes der netop nu på det samlede underskud, der forventes at lande på omkring én milliard.
Flere fyringer på vej
For at indhente underskud-det, skal der foretages 'tilpasninger' i 2010, fordi den økonomiske ramme ligger fast.
Derfor vælter det nu ud med meldinger fra sygehusene om, hvor meget personale, de er nødt til at fyre, og hvor store serviceforringelser borgene må indstille sig på.
Hvidovre er nemlig ikke alene om at skulle spare. Også på Frederiksberg Hospital forventes en fyringsrunde og i sidste uge blev 136 medarbejdere fyret på Herlev Hospital, der har hovedstadsregionens største underskud.
Sygehusene i Midtjylland skal også i gang med sparerunder for at finde mere end 500 mio. kr. i år.
Ifølge FOA vil milliardbe-sparelsen resultere i om-kring 1.000 fyringer nu og her. Derudover frygter de, at det kun er starten på massefyringer, fordi den grundlæggende pengenød vil være den samme næste år, påpeger FOA's formand Dennis Kristensen, der kalder situationen »skrækindjagende«.
Anderledes optimistisk lyder vurderingen dog fra de sundhedsøkonomer, som Information har talt med. De minder om, at selv om der så skulle mangle en milliard, så er det stadig en relativ lille overskridelse set i forhold til det samlede budget.
Sundhedsvæsenet har de senere år ikke bare behandlet flere end forventet. Det er også blevet mere avanceret, og ventetiden er nedbragt. Kræftpatienter er blevet anerkendt som akutpatienter, og i 2007 blev ventelistegarantien sat ned til bare én måned.
Netop den garanti - at alle syge danskere kan få behandling inden for en måned - er en vigtig faktor i forhold til, hvorfor økonomien nu løber løbsk nogle steder.
Sygehusene kan nemlig ikke bare placere folk på ventelister, hvis der ikke er penge eller ressourcer nok til at behandle dem. I stedet må de henvise til private sygehuse, som regionerne så skal betale for at behandle de ventende patienter til tiden.
»Dermed er den stødpude, man brugte de planlagte behandlinger som, blevet mindre,« siger Kjeld Møller Pedersen og konstaterer, at det grundlæggende er blevet sværere at planlægge sygehusøkonomi.
Der er på den ene side et loft for, hvor mange penge hospitalerne må bruge, men på den anden side ikke noget loft for, hvor mange syge, der har ret til hurtig behandling.
Dermed fosser pengene ud af systemet, som Danske Regioner forklarer det.
Regioner til eksamen
Sygehusdirektør på Herlev Hospital, Helge Kjersem, erkender, at »man har haft besvær med at nedbemande hurtigt nok«.
På Herlev Hospital er der nemlig ikke behandlet patienter nok i forhold til, hvor mange medarbejdere, der var.
Og sådan gør der sig på andre sygehuse også lokale problemstillinger gældende. De samlede økonomiproblemer kan derfor være svære at skære over én kam og dermed også at placere ansvaret for ét sted.
Oppositionen på Christiansborg bebrejdede i gårsdagens folketingsdebat regeringen, at de ikke har sat penge af til at holde deres løfter. Lars Løkke bebrejder regionerne, at de ikke har overholdt den aftale, der var indgået, når de nu selv har accepteret den - og der var sat penge af til vækst. Og i regionerne bebrejder man sygehusene, at de ikke har overholdt de budgetter, der var lagt for dem.
Region Hovedstadens rådsformand, Vibeke Storm, vil således ikke afvise, at situationen i Herlev kan få konsekvenser for sygehusdirektøren. Men hun påtager hun sig stadig ansvaret for at overholde budgetterne:
»Det er og bliver dybest set vores problem at overholde budgettet,« siger hun.
Ifølge Kjeld Møller Pedersen ved regionerne nemlig godt, at »de har behov for at vise, at de kan magte opgaven. De er på godt og ondt til eksamen hver dag«.
Lars Løkke Rasmussen sagde også i går, at han vil prioritere sundhedsvæsenets vækst, men ikke vil have høvl for et ansvar, »som Vibeke Storm har, uden at jeg på et eller andet tidspunkt også tager det ansvar fra hende og placerer det centralt«.
Forventningsafstemning
I sidste ende sidder Lars Løkke dog selv med en gratis nøgle til, hvordan problemet skal løses, mener Kjeld Møller Pedersen;
»Kunne Christiansborg bare lade være med at love så meget. De er med til at skabe forståelsen ude i systemet om, at det er produktiviteten, der skal prioriteres. Men der står jo ingen åben pengekasse.«
Meldingen fra Region Hovedstaden er også, at der simpelthen er blevet lovet for meget, selv om der også er afsat flere penge. Nu vil regionerne tilpasse budgetterne, men så må danskerne også leve med serviceforringelser.
»For hvem kan gå på vandet,« spørger Vibeke Storm Rasmussen.
Ja undskyld, kære Marchen Neel Gjertsen, men det var dog en irriterende artikel at skulle vågne op til, mens man nyder sin morgente.
Det er ikke indholdets budskab der irriterer, for det er såmænd fraværende nok, til at artiklen kunne påberåbe sig at være objektiv - på trods af at redaktøren har afsagt sin dom i overskriften.
Men fakta! Eller rettere sagt: fraværet af samme. Der refereres kun, så indholdet reelt set ikke er andet eller mere end en sammenfatning af en viden, som man allerede har fra diverse newsflash med one-liners af politikere og administratorer. Sandsynligvis kunne artiklen skrives, hvis man havde TV2 News kørende i baggrunden, og i ny og næ tog et referatnotat af en aktuel interviewgæst.
Der er ellers aldrig blevet bevilget så mange skattekroner (...) som i 2009. Og det har vi vel alle hørt til hudløshed fra Løkke i de sidste dage, men:
- tomt udsagn, hvis man ikke ved om beløbet bare er vokset, eller om det rent faktisk har fulgt pris- og lønudviklingen.
Faktisk har de danske sygehuse behandlet 5% flere, end året forinden., og så ligner man igen et spørgsmålstegn.
- dækker det tal alle - inkl. kommercielle, hospitaler?
- er der væsentlig forskel på produktiviteten i de enkellte regioner, - en lille fugl har jo sunget om, at region Syddanmark ikke har problemer med økonomien, men har de så haft samme stigning i behandlingerne?
- gælder det bare den samlede pose til hele sundhedsvæsenet (inkl. kommercielle hospitaler), eller gælder det også¨individuelt for regionerne, - er der sket en omfordeling af statens sundhedsbudget?
Og så er jeg vel ikke den eneste, der generelt synes at det er vigtigt at fokusere separat på de kommercielle hospitaler i disse år, så hvordan er deres udvikling, isoleret set? Hvor mange patienter behandler de, hvad koster de patienter, osv.
Og det er bare de spørgsmål der rejser sig, allerede før jeg er vågnet.
Så kan man selvfølgelig være flabet og sige,at artiklen er en inspiration til at jeg selv søger de oplysninger, men så ryger hele formålet med at læse Information.
"Referatartilkler" af denne type, om aktuelle diskussionsemner, er/bør ikke være Informations standard, men de forekommer oftere og oftere ... vær rar at stramme lidt op.
Konklusionen er stadig, hold jer langt væk fra det danske såkaldte sundhedssystem. Det er simpelhen for usundt.
Staten forhandler takster pr behandling med de private sygehuse (ganske vist til alt for høje priser - men lad det nu ligge i denne forbindelse).
Lad os sige, at en hofteoperation afregnes med 100.000 kr., hvis behandlingsgarantien medfører, at operationen foretages af et privat hospital.
Men hvorfor ikke også lade det offentlige sygehus få betaling pr. ydet operation. Hvis et offentligt sygehus opererer en hofte, bør det tilsvarende få 100.000 kr. fra staten.
Dette medfører, at effektive sygehuse med stor gennemstrømning af patienter også belønnes, i stedet for at de - som med det nugældende stive bevillingssystem - straffes, fordi de har brugt for mange penge.
Om et sygehus har brugt for mange penge, burde ses i sammenhæng med antal behandlede patienter, og ikke om et totalbudget er overskredet.
Ved at sygehusene får penge af staten pr behandlet patient opnås en struktur, der befordrer incitament til at forbedre produktiviteten, idet sygehusenes økonomi går fra gold bevillingsstyring til betaling pr ydet behandling.
Der er sikkert 117 gode grunde til at et sådant system ikke kan gennemføres.
Men at fortsætte med en økonomistyring, der ikke sammenkobler antal behandlede patienter og økonomien, vil blot lægge op til en årlig mudderkastning, om det er den økonomiske ramme, der er for snæver, eller om det er indholdet i rammen, der er for stort.
"tomt udsagn, hvis man ikke ved om beløbet bare er vokset, eller om det rent faktisk har fulgt pris- og lønudviklingen"
Som det også er blevet sagt til hudløshed så er det korrigeret for inflation/prisudviklingen. Så ja de dansk sygehusvæsen og den offentlig sektor har ALDRIG fået flere penge end nu, både relative og absolut.
"Og så er jeg vel ikke den eneste, der generelt synes at det er vigtigt at fokusere separat på de kommercielle hospitaler i disse år, så hvordan er deres udvikling, isoleret set? Hvor mange patienter behandler de, hvad koster de patienter, osv"
Som det også er gennemgå mange gang så fylder alle private sundhedstilbud i Danmark mellem 3-5%. Dette ændrer stadigvæk ikke på at den offentlige sygehussektor har været en gevaldig økonomisk indsprøjtning under VKO.
"Ved at sygehusene får penge af staten pr behandlet patient opnås en struktur, der befordrer incitament til at forbedre produktiviteten, idet sygehusenes økonomi går fra gold bevillingsstyring til betaling pr ydet behandling."
Ideen er god, problemet set fra de danske politikeres stol er at det ville betyde at de skulle afgive magt over sygehussektorens økonomi. Politikerne ville ikke længere kunne bruge sygehussektoren som et politisk kamp middel.
Politikere vil aldrig nogen siden frivilligt afgive magt og da penge er magt vil der kommer flere og flere skatter/afgifter og mere bureaukrati ved mindre vi får en Reagan eller Thatcher der kan modstå magtens sødme og endelig tage et opgør med alle særinteresserne og velfærdsnarkomanerne.
Det er dagens tema i Informeren: Hellere rig og rask end syg og fattig.