Læsetid: 4 min.

En usund økonomi

Sygehusene står over for fyringer og serviceforringelser, selv om der er afsat flere penge til området, end nogensinde. Men det er blevet svært at planlægge sygehusøkonomi, når politikerne har lovet mere, end der er råd til
Patienterne på Hvidovre Hospital skal vænne sig til længere ventetider og at personalet har mindre tid. Det bliver konsekvensen af, at hospitalet skal nedlægge 225 stillinger på grund af besparelser på 107 millioner kroner, fastslår sygehusets ledelse.

Patienterne på Hvidovre Hospital skal vænne sig til længere ventetider og at personalet har mindre tid. Det bliver konsekvensen af, at hospitalet skal nedlægge 225 stillinger på grund af besparelser på 107 millioner kroner, fastslår sygehusets ledelse.

Linda Henriksen

21. januar 2010

Hvidovre Hospital skal sige farvel til 225 medarbejdere. Det kom frem i går, hvor folketingspolitikerne også sloges timevis med statsministeren om, hvis skyld underskuddet på sygehusene er.

Der er ellers aldrig blevet bevilliget så mange skattekroner til sygehusene, som der blev i 2009, hvor var der var afsat 86 milliarder til regionernes sundhedsudgifter. Sygehusene har heller aldrig behandlet så mange patienter, som de gjorde i 2009.

Faktisk har de danske sygehuse alene sidste år behandlet fem procent flere syge, end de gjorde året forinden. Og det er »godt nok flot, at det har kunnet lade sig gø-re«, som sundhedsøkonom, Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet, siger, selv om historierne om sygehusenes sejlende økonomi fylder langt mere i debatten.

Den flotte indsats og den dårlige økonomi er dog to sider af samme mønt. For det koster penge at drive et højeffektivt sundhedsvæsen - og når det drives endnu bedre end forventet, koster det også endnu flere penge, end der er sat af til formålet.

Dermed er sygehusenes succes også en del af forklaringen på de økonomiske vanskeligheder, som har ramt mange af dem.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ja undskyld, kære Marchen Neel Gjertsen, men det var dog en irriterende artikel at skulle vågne op til, mens man nyder sin morgente.

Det er ikke indholdets budskab der irriterer, for det er såmænd fraværende nok, til at artiklen kunne påberåbe sig at være objektiv - på trods af at redaktøren har afsagt sin dom i overskriften.

Men fakta! Eller rettere sagt: fraværet af samme. Der refereres kun, så indholdet reelt set ikke er andet eller mere end en sammenfatning af en viden, som man allerede har fra diverse newsflash med one-liners af politikere og administratorer. Sandsynligvis kunne artiklen skrives, hvis man havde TV2 News kørende i baggrunden, og i ny og næ tog et referatnotat af en aktuel interviewgæst.

Der er ellers aldrig blevet bevilget så mange skattekroner (...) som i 2009. Og det har vi vel alle hørt til hudløshed fra Løkke i de sidste dage, men:

- tomt udsagn, hvis man ikke ved om beløbet bare er vokset, eller om det rent faktisk har fulgt pris- og lønudviklingen.

Faktisk har de danske sygehuse behandlet 5% flere, end året forinden., og så ligner man igen et spørgsmålstegn.

- dækker det tal alle - inkl. kommercielle, hospitaler?

- er der væsentlig forskel på produktiviteten i de enkellte regioner, - en lille fugl har jo sunget om, at region Syddanmark ikke har problemer med økonomien, men har de så haft samme stigning i behandlingerne?

- gælder det bare den samlede pose til hele sundhedsvæsenet (inkl. kommercielle hospitaler), eller gælder det også¨individuelt for regionerne, - er der sket en omfordeling af statens sundhedsbudget?

Og så er jeg vel ikke den eneste, der generelt synes at det er vigtigt at fokusere separat på de kommercielle hospitaler i disse år, så hvordan er deres udvikling, isoleret set? Hvor mange patienter behandler de, hvad koster de patienter, osv.

Og det er bare de spørgsmål der rejser sig, allerede før jeg er vågnet.

Så kan man selvfølgelig være flabet og sige,at artiklen er en inspiration til at jeg selv søger de oplysninger, men så ryger hele formålet med at læse Information.

"Referatartilkler" af denne type, om aktuelle diskussionsemner, er/bør ikke være Informations standard, men de forekommer oftere og oftere ... vær rar at stramme lidt op.

Bernhard Dragsbjerg

Konklusionen er stadig, hold jer langt væk fra det danske såkaldte sundhedssystem. Det er simpelhen for usundt.

Aksel Gasbjerg

Staten forhandler takster pr behandling med de private sygehuse (ganske vist til alt for høje priser - men lad det nu ligge i denne forbindelse).

Lad os sige, at en hofteoperation afregnes med 100.000 kr., hvis behandlingsgarantien medfører, at operationen foretages af et privat hospital.

Men hvorfor ikke også lade det offentlige sygehus få betaling pr. ydet operation. Hvis et offentligt sygehus opererer en hofte, bør det tilsvarende få 100.000 kr. fra staten.

Dette medfører, at effektive sygehuse med stor gennemstrømning af patienter også belønnes, i stedet for at de - som med det nugældende stive bevillingssystem - straffes, fordi de har brugt for mange penge.

Om et sygehus har brugt for mange penge, burde ses i sammenhæng med antal behandlede patienter, og ikke om et totalbudget er overskredet.

Ved at sygehusene får penge af staten pr behandlet patient opnås en struktur, der befordrer incitament til at forbedre produktiviteten, idet sygehusenes økonomi går fra gold bevillingsstyring til betaling pr ydet behandling.

Der er sikkert 117 gode grunde til at et sådant system ikke kan gennemføres.

Men at fortsætte med en økonomistyring, der ikke sammenkobler antal behandlede patienter og økonomien, vil blot lægge op til en årlig mudderkastning, om det er den økonomiske ramme, der er for snæver, eller om det er indholdet i rammen, der er for stort.

William Styles

"tomt udsagn, hvis man ikke ved om beløbet bare er vokset, eller om det rent faktisk har fulgt pris- og lønudviklingen"
Som det også er blevet sagt til hudløshed så er det korrigeret for inflation/prisudviklingen. Så ja de dansk sygehusvæsen og den offentlig sektor har ALDRIG fået flere penge end nu, både relative og absolut.

"Og så er jeg vel ikke den eneste, der generelt synes at det er vigtigt at fokusere separat på de kommercielle hospitaler i disse år, så hvordan er deres udvikling, isoleret set? Hvor mange patienter behandler de, hvad koster de patienter, osv"
Som det også er gennemgå mange gang så fylder alle private sundhedstilbud i Danmark mellem 3-5%. Dette ændrer stadigvæk ikke på at den offentlige sygehussektor har været en gevaldig økonomisk indsprøjtning under VKO.

"Ved at sygehusene får penge af staten pr behandlet patient opnås en struktur, der befordrer incitament til at forbedre produktiviteten, idet sygehusenes økonomi går fra gold bevillingsstyring til betaling pr ydet behandling."
Ideen er god, problemet set fra de danske politikeres stol er at det ville betyde at de skulle afgive magt over sygehussektorens økonomi. Politikerne ville ikke længere kunne bruge sygehussektoren som et politisk kamp middel.

Politikere vil aldrig nogen siden frivilligt afgive magt og da penge er magt vil der kommer flere og flere skatter/afgifter og mere bureaukrati ved mindre vi får en Reagan eller Thatcher der kan modstå magtens sødme og endelig tage et opgør med alle særinteresserne og velfærdsnarkomanerne.