Tre advokater klager nu til ombudsmanden over Udlændingeservice og Integrationsministeriets beslutning om meldepligt og opholdspligt for seks mennesker på tålt ophold.
Advokaterne mener, at ministeriets afgørelse er for hård.
»Min klient udgør ikke en trussel mod den nationale sikkerhed, idet han har afsonet sin straf for den forbrydelse, som han har begået. Der eksisterer derfor reelt ikke noget hensyn, som kan begrunde, at han skal tage ophold i Center Sandholm eller beslutningen om, at han skal melde tre gange om ugen.«
Denne klage er blot en af de seks klager, der i januar blev sendt af sted til ombudsmanden. Advokaterne, der udgør Marianne Vølund, Bjørn Elmquist og Jens Bruhn-Petersen pointerer i klagerne, at de ikke mener Udlændingeservice og Integrationsministeriet har løftet bevisbyrden for, at indgrebene mod deres klienter er rimelige. De ikke kan se, hvordan deres klienter skulle være til fare for samfundet.
»Der skal jo være en proportionalitet mellem risikoen for samfundet - og det indgreb det er over for den enkelte på tålt ophold. Så man kan ikke sende enslydende besvarelser ud til samtlige på tålt ophold. Jeg mener stadig, at der skal tages konkret stilling og vurderes i hvert enkelt tilfælde. Men det er der simpelthen ikke blevet gjort,« siger Bjørn Elmquist, forsvarer for en af personerne på tålt ophold.
Familielivet
Bjørn Elmquist peger på forskellige faktorer, han mener burde spille ind i afgørelsen om meldepligt og opholdspligt.
»Man burde selvfølgelig kigge på, hvor de har familie henne. Meldepligten må jo ikke gå ind og forhindre personen på tålt ophold i et familieliv,« siger Bjørn Elmquist.
Alle på tålt ophold klagede over den pålagte meldepligt tilbage i februar 2009, og den 29. september 2009 - syv måneder senere - kom afgørelserne fra Integrationsministeriet.
»Ministeriet beklagede den lange sagsbehandlingstid med henvisning til, at det var principielle sager, som skulle behandles grundigt. Efter syv måneder fik vi alle sagerne tilbage med fuldstændigt enslydende standardsvar,« siger Marianne Vølund.
I et af svarene, som Information er i besiddelse af, står der blandt andet, at Integrationsministeriet »ikke finder, at baggrunden for at klienten er kommet på tålt ophold kan tillægges vægt i forbindelse med fastsættelse af meldepligtens omfang«
Begge advokater hæfter sig ved, at samtlige klager er blevet besvaret med en enslydende tekst, og at det peger i retning af, at ministeriet ikke har taget stilling til hver enkelt sag, som de ellers er påbudt ifølge forvaltningsloven.
Vurderes enkeltvis
Steen Rønsholdt, der er professor dr. jur i forvaltningsret ved Københavns Universitet, understreger, at myndighederne har en forpligtelse til at vurdere sagerne enkeltvis.
»Hvis udgangspunktet er, at der er tale om en skønsmæssig afgørelse, kan skønnet ikke afskæres. Så skal myndigheder gå ind og foretage individuelle skøn i de forskellige sager,« siger han og understreger, at han ikke vil kommentere på den specifikke sag, da han ikke kender den tilstrækkeligt.
Et af de mennesker, der er påvirket af meldepligten, er Fouad Al-Souki. En statsløs palæstinenser fra Libanon. Han er far til ni børn, hvoraf de otte bor i Århus. De to yngste er 13 og 15 og Fouad Al-Souki har kun mulighed for at besøge sine to yngste børn sjældent. Ofte kun en gang om måneden.
» Fouad Al-Soukis sag illustrerer det jo ret godt. Fouad er ikke i stand til at se sine børn, og det påvirker dem meget, da begge børn under 18 år er placeret på et opholdshjem, og har brug for deres far,« siger Marianne Vølund, der er advokat for Fouad Al-Souki.
Ifølge advokaterne er formålet med klagen til ombudsmanden, at man i sidste ende skal finde nogle rimelige løsninger for klienterne.
»Det ville jo være oplagt, hvis sådan en som Fouad Al-Souki kunne få lov at rette sin meldepligt til Århus Politi. På den måde ville han både være i stand til at overholde meldepligten og samtidigt opretholde et fornuftigt forhold til sin familie,« siger Marianne Vølund.
Sag for ombudsmanden
Bjørn Elmquist understreger også, at advokaterne håber ombudsmanden, ville kigge på systemet omkring tålt ophold generelt,
»Vi håber, at ombudsmanden går ind og foretager en overordnet principiel vurdering af systemet. For at se, om der er tale om eventuelle systemfejl. Med de mange sager vi har fremlagt ham, håber vi, at han kan se, at der er tale om standardsvar fra ministeriet uden hensyntagen til de enkelte sager,« siger Bjørn Elmquist. Claus Juul, der er juridisk rådgiver hos Amnesty International, bakker op om advokaternes klager til ombudsmanden.
»Det er en vigtig principiel sag at tage op, og det er relevant at spørge Folketingets Ombudsmand.,« siger Claus Juul og fortsætter:
»Er ministeriets svar konkret begrundede forvaltningsafgørelser eller ej? Er der taget stilling til de faktiske forhold i hver enkelt sag, som der skal, og har ministeriet foretaget en konkret vurdering af forholdet til retten til familieliv i hver enkelt sag? Den vurdering af forholdet til menneskerettighederne skal fremgå udtrykkeligt,« siger Claus Juul.
Det glæder mig at høre at advokaterne ikke har opgivet at få en retfærdig behandling af deres klienter!