Frustrationerne hænger uden på tøjet hos rigtig mange pædagoger i vuggestuer, børnehaver og fritidshjem. Spareiveren i nogle kommuner har nemlig været så stor, at der knap nok er tid til at læse eventyr forbørnene, skriver Ugebrevet A4. Men hvis der var tid til en eventyrfortælling, kunne den meget vel lyde:
»Der var engang et Velfærdsdanmark. Men så skulle der spares. Først fyrede man sygeplejerskerne, så kom folkeskolelærerne, og så blev det pædagogernes tur. De offentligt ansatte blev utrygge og utilfredse. Og de syge og børnene fik lange næser, for hvem skulle nu passe dem?«
Om det er den store stygge ulv eller den gode fe, der så kommer til at styre handlingen i eventyret, vides ikke. Men ifølge arbejdsmarkedsforsker på Roskilde Universitet er det sikkert og vist, at Velfærdsdanmark er truet af en økonomisk og strukturel nedsmeltning.
Og om eventyret får en happy end afhænger ifølge Finn Sommer især af, om fagbevægelsen sætter hælene i og går i offensiven.
Lad os begynde med nedsmeltningen.
Sammen med en forskergruppe fra Psykologi- og Uddannelsesforskning på Roskilde Universitet har Finn Sommer gennemført en undersøgelse blandt tillidsrepræsentanter i Børne og Ungdomspædagogernes Forbund (BUPL).
Sammenholder han resultaterne med tilsvarende forskningsprojekter gennemført for blandt andre Dansk Sygeplejeråd, HK og 3F er han ikke i tvivl om, at de ansatte i den offentlige sektor er trængte.
Tillidsrepræsentanternes beretninger fra frontlinjen i den offentlige sektor er ifølge forskergruppen et godt barometer for tingenes tilstand:
»Det er virkelig op ad bakke i de her tider. Vores undersøgelse viser, at højt engagerede tillidsrepræsentanter, der gerne vil have forbedringer af løn- og arbejdsvilkår for deres kolleger, hele tiden løber panden mod en mur. Fordi vilkårene bliver forringet blandt andet på grund af nye storkommuner, nye ledelsesreformer og nedskæringer på budgetterne,« siger Finn Sommer til A4.
Forsvarskampe
At være tillidsrepræsentant i det offentlige handler i dag ifølge Finn Sommer om at føre en forsvarskamp, hvor man taber de fleste slag og ikke erobrer nye territorier. Mange kommuner har indført såkaldt områdeledelse, hvor en leder er ansvarlig for fem eller ti daginstitutioner. Det betyder, at der også skal vælges en områdetillidsrepræsentant, og dermed skal han eller hun repræsentere de ansatte i fem, ti eller tyve daginstitutioner.
»Der bliver længere mellem det enkelte medlem og tillidsrepræsentanten. Og tillidsrepræsentanten har svært ved at følge livet og problemerne i hver enkelt daginstitution. Men det er områdelederen og områdetillidsrepræsentanten, der skal drøfte de daglige problemer og arbejdsvilkår i hver enkelt institution. Det er et tungt system, og får mange tillidsrepræsentanter til at føle afmagt, fordi de ikke føler, at de når nogle vegne på deres kollegers vegne,« fastslår Finn Sommer.
Meget tillidsrepræsentantarbejde på børne- og ungdomsområdet handlersimpelt hen om at begrænse skaderne af nedskæringer og strukturændringer på børne- og ungeområdet.
De fremadrettede pædagogiske visioner for arbejdet i institutionerne kan ifølge Finn Sommer synes som en fjern horisont i en hverdag, hvor man skal kæmpe for normeringer og tålelige forhold for børn og pædagoger.
»Det skaber et stort misforhold mellem det, pædagogerne synes, de bør udføre for at gøre et arbejde for børnene, og så den faktiske udvikling. Når tillidsrepræsentanterne ikke rigtig kan stille noget op, og når fagforeningen ikke rigtig opnår nogle forbedringer med hensyn til arbejdsvilkår, står både fagforening og tillidsrepræsentanter pludselig med en kæmpestor udfordring, som er meget svær at løfte, « siger Finn Sommer.
Pædagoger fyres
Forbundsformand for de godt 50.000 pædagoger i BUPL, Henning Pedersen, lægger da heller ikke fingrene imellem, når han skal kommentere nye ledelsesformer og nedskæringer på de kommunale budgetter.
Netop offentliggjorte tal fra BUPL viser, at fyringer blandt pædagoger er vokset dramatisk i 2009.
Alene i 2009 fik 456 pædagoger en fyreseddel begrundet i en nedlæggelse af deres stilling, og mere end 400 andre pædagoger måtte vinke farvel til deres job, fordi antallet af pædagogtimer blev reduceret eller vilkårene i institutionen ændrede sig markant.
»Det er en katastrofal udvikling. Ligesom vi har set fyringer på sygehusområdet, ser vi nu, at der er nedlagt mange hundrede stillinger på pædagogområdet - og konsekvenserne af besparelserne er jo, at vi forringer mulighederne for at understøtte børns udvikling og sikre dem de bedst mulige opvækstbetingelser. Det er slemt, men derudover giver det forværrede arbejdsforhold for de ansatte,« siger Henning Pedersen.
En lille smule af fyringerne kan ifølge Henning Pedersen forklares i, at nogle kommuner har en nedgang i børnetallet, men hovedforklaringen er regeringens stramme økonomiske greb om kommunerne, mener han:
»Jeg frygter at udviklingen fortsætter i 2010, og vi ved, at kommunerne allerede nu ser på nye besparelser.«
