Aviserne skal finde nye måder at tjene penge på. Gør de det rigtigt, vil det være til stor fordel for journalistikken. Sådan lyder budskabet fra Berlingske Tidende, hvor det seneste regnskab viste et historisk stort underskud på 404 millioner kr.
»Jeg synes ikke, der er nogen grund til at surmule. Situationen er en af de største chancer, vi har, for at indfri både vores journalistiske og kommercielle ambitioner,« siger chefredaktør for Berlingske Tidende og koncernchef i Berlingske Media Lisbeth Knudsen.
Hun tror, at papiravisen har mange år i sig endnu.
»Men forretningsmodellen, der er knyttet til udgivelsen af papiravisen, er død,« siger hun og understreger, at særlig annonceindtægterne daler, efterhånden som annoncemarkedet flytter over på internettet.
Derfor er Berlingske Tidende nu i gang med at teste nye forretningsmodeller.
»Noget baseret på digital publicering. Noget baseret på betalt digitalt indhold på nettet. Noget baseret på hele mobilområdet. Noget af det vil fungere, og andet vil ikke,« siger Lisbeth Knudsen, der har særlig store forhåbninger til mobil- og e-reader-området samt leveringen af nicheindhold til mindre segmenter og på længere sigt individuelt indhold til den enkelte bruger.
Ingen leflen
Lykkes omstillingen, vil genvinsten ikke alene være økonomisk.
»Journalistikken kan helt klart vinde på det her, hvis vi arbejder med at lære nye fortælleformer. Vil skal integrere brugerne mere og sørge for, at det indhold, vi leverer, har høj relevans for dem,« siger Lisbeth Knudsen.
Hun påpeger, at nyhederne ifølge undersøgelser er blevet mindre vigtige for danskerne de senere år. For ni år siden kunne to ud af tre nævne en nyhed inden for en uge, som havde været relevant for dem, mens det seneste resultat, offentliggjort i november 2009, viser, at kun halvdelen af brugerne kan nævne en nyhed inden for en uge, som har været relevant for dem.
»Hvis vi hopper ud af elfenbenstårnet og begynder at interessere os for, hvad det er, kunderne gerne vil have, kan vi nå op på et højere niveau end nogensinde. Jeg mener ikke, at vi skal arbejde i retning af en populistisk leflen, men vi skal sætte os bedre ind i, hvad forskellige målgrupper efterspørger,« siger Lisbeth Knudsen.
