Danmark kan blive hårdt ramt af finanspolitisk stramning

De europæiske lande har pumpet mange statskroner ud i systemerne for at komme gennem krisen. Men inden længe »skal regningen betales, og vi ser allerede nu stramninger flere steder«, fortæller Jacob Graven, der er cheføkonom i Sydbank.

Den opstramning, han henviser til, kan gå hårdt ud over Danmark. For hvis der samlet sket sker en finanspolitisk stramning i EU, får det negative konsekvenser for dansk økonomi. Særligt, hvis lande som Tyskland, Storbritannien og Sverige strammer op, rammer det dansk eksport.

»Det er ikke til gavn for os, hvis de strammer, fordi en stramning kan få en afsmittende effekt på os,« forklarer økonomisk overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Dansk vækst halter nemlig lidt bagud sammenlignet med vores nærmeste handelspartnere og lande, vi sammenligner os med.

Diskussionen om, hvorvidt der skal strammes eller støttes, handler om at finde balancen mellem, hvornår et opsving kan klare sig selv, og hvornår det skal stimuleres. Hvis de andre lande finder grund til stramning, mens opsvinget i Danmark stadig er trægt, har det derfor særlig negativ effekt på dansk økonomi:

»Vores produktionstab har været stort, og det kan også godt være, at udsigterne til at vi vender tilbage er langsommere end i andre lande. På den måde, kan det være, at Danmark kan komme ud af takt med den samlede finanspolitik,« siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

15.000 arbejdspladser

De europæiske socialdemokraters formand, Poul Nyrup Rasmussen, kalder scenariet »katastrofalt« for Danmark:

»Det bliver frygteligt for dansk økonomi,« siger han og mener i øvrigt, at »det er absurd, at man i Europa taler om at spare penge på de offentlige budgetter, når arbejdsløsheden er 10 procent.«

Når andre lande strammer, falder deres efterspørgsel på varer - også danske. Så hvis Tyskland og Storbritannien strammer op, kan Danmark sælge færre varer. Derfor kan den finanspolitiske opstramning i Europa omregnes til tabte arbejdspladser i Danmark, vurderer Arbejderbevægelsens Erhvervsråds internationale økonom, Signe Hansen:

»Vi frygter meget, at man fokuserer for meget på at bringe budgetunderskuddene ned i de europæiske lande, og især Tyskland, for så vil efterspørgslen blive begrænset, og det vil smitte af på den danske produktion og den danske beskæftigelse.«

Faktisk vurderer hun, at op mod 15.000 arbejdspladser kan gå tabt på den konto.

»Så selv om vi i Danmark ikke strammer op, betyder dét, at man gør det i landene omkring os, mindre vækst og beskæftigelse her,« siger hun.

Hans Jørgen Whitta-Jacobsen vil ikke vurdere, præcis hvor store konsekvenserne vil være, og minder om, at det også er positivt for Danmark, at det går godt i de andre lande - også selv om det kan betyde, at de hurtigere vil begynde at betale af på det underskud, der er blevet oparbejdet under krisen.

Der er bare i sidste ende ikke andet at stille op med den europæiske gæld, end at bringe den ned, og »kunsten er så at finde ud af, hvordan det gøres, på det rigtige tidspunkt,« siger Whitta-Jacobsen.

Heldigvis havde Danmark et ret godt udgangspunkt før krisen, så selv om »vi måske hænger lidt i bremsen, er vi stadig relativt heldigt stillet,« mener Jacob Grave fra Sydbank.