Læsetid 6 min.

Dansk kultur udelukker nydanskere fra elitefodbold

En særlig kultur i dansk elitefodbold kan være grunden til, at vi endnu ikke har fået elitefodboldspillere af anden etnisk herkomst end dansk, konkluderer nyt speciale. En parallel til integrationen i det danske samfund er mulig
En særlig kultur i dansk elitefodbold kan være grunden til, at vi endnu ikke har fået elitefodboldspillere af anden etnisk herkomst end dansk. En parallel til integrationen i det danske samfund er mulig
3. februar 2010

Alle skal med hjem og forsvare. Man kæmper til sidste dommerfløjt. Man må ikke være for selvcentreret. Man skal aflevere bolden. Holdet er vigtigere end individet.

Der findes en lang række uskrevne regler i dansk elitefodbold, og Martin Gregersen har i sit speciale fra DPU ved Aarhus Universitet beskrevet den særlige 'danske model'. En kultur, som gennemsyrer vores nationalsport:

»Der findes et særligt kodeks både på banen og uden for banen. Der er mange normer og værdier, som man skal passe sig ind under, hvis man ønsker at blive inkluderet i dansk elitefodbold. Og det gør det svært for minoritetsdrengene at være en del af holdet,« siger Martin Gregersen, som har lavet 53 interviews med både spillere og trænere,- herunder trænerne for alle ungdomslandshold og elitetrænerne i de danske fodboldklubber. Desuden har han overværet flere træninger En del af projektet er lavet i samarbejde med lederen af Center for Ungdomsstudier og Religionsvidenskab, Søren Østergaard.

Han ser en markant tendens til, at drenge med anden etnisk baggrund end dansk falder fra.

På U16 til og med U19-landsholdet har cirka hver fjerde spiller anden etnisk baggrund end dansk. På U20, U21 og A-landsholdet er der ikke en eneste. I Sverige er der langt flere elitespillere med anden etnisk baggrund - med Zlatan Ibrahimovi som den største og mest berømte.

Dansk model

Ifølge Martin Gregersen, så er 'den danske model' bygget op omkring en forestilling om, at fodboldholdet er et kollektiv:

»Alle skal forsvare. Der er ikke noget med at blive stående, når man har mistet bolden. Det forventes, at man løber med hjem. Desuden er der er steder på banen, hvor man kan drible og steder, hvor man ikke kan. Det risikobetonede spil er ikke velset. Og hvis man stiller op i en 4-4-2-opstilling, så skal man overholde det. Man spiller som et kollektiv,« siger Martin Gregersen. Desuden skal man vise det, som trænerne kalder 'den rigtige attitude':

»Man skal gerne være en rollemodel. En, der går forrest. Selv om man er bagud, skal man blive ved med at kæmpe til sidste dommerfløjt. Man skal helst heller ikke give dommeren eller nogen andre skylden, hvis det går dårligt,« siger Martin Gregersen.

Martin Gregersen har interviewet flere af de drenge, som man havde spået en stor karriere, men som er faldet fra. De fleste af dem blev trætte af den meget organiserede og udprægede kollektive spillestil:

»De er mere individuelt orienterede. Mange af dem føler ikke, at de hører til på den bagerste halvdel af banen. De vil gerne blive fremme, men det kan de ikke få lov til. De vil også gerne lave svære ting på steder, hvor det ikke er hensigtsmæssigt set i en dansk træners optik,« siger han og kommer med et eksempel:

»Blandt andet har jeg interviewet en spiller, der fik at vide, at han maksimalt måtte have to berøringer, når han havde bolden. Der var ikke sådan nogle regler for alle de andre på holdet. En anden fortalte, at han gerne ville 'tage bolden med' med ydersiden af foden, fordi det ser bedre ud. Men det måtte han ikke, fordi det var mere risikofyldt. Han skulle bruge indersiden.«

Langt hen ad vejen handler det ifølge både trænere og spillerne også om, at drenge med anden etnisk baggrund ønsker at vise sig frem:

»De er driblestærke, temperamentsfulde og måske også egoistiske, set med danske øjne. De vil gerne vise sig - flashe sig selv - også som mandstype. Det er noget helt andet end det, der er vedtaget af trænerne som 'det rigtige' i dansk fodbold.«

Og når de ikke får lov til at spille, som de gerne vil, er der en stor chance for, at de falder fra:

»De synes ikke, det er sjovt at spille, hvis de hele tiden skal aflevere bolden. De vil gerne drible og spille risikofyldt.«

Ingen Zlatan

De danske elitetrænere er udmærket klar over, at der er en særlig dansk fodboldkultur, og at etniske minoritetsdrenge har problemer med at tilpasse sig:

»Flere af trænerne ved godt, at det er et problem. Og mange af dem efterlyser direkte en Zlatan-type. De ved godt, at de kan gøre en forskel i en fodboldkamp - det er også derfor, at en spiller som Zidan og flere andre individualister bliver hentet hjem til de danske superligaklubber. Men de 'producerer' dem ikke selv, siger han og tilføjer:

»For selvom de godt ved, at der er brug for den type spillere, der kan afgøre en fodboldkamp, så vægter elitetrænerne kollektivet højest. Den danske opdragelse hedder 'ingen over holdet'. Trænerne prioriterer og roser altid dem, der gør, hvad der bliver sagt. Og så prioriterer man det strategiske fodboldspil.«

Og det er faktisk ikke spor typisk for en elitesport:

»Normalt skal man have spidse albuer for at klare sig i elitesport. Men når det kommer til Danmarks nationalsport, så skal man faktisk helst ikke have for spidse albuer, hvis man skal passe ind,« siger Martin Gregersen, som vurderer, at Danmark på den måde går glip af rigtig mange talentfulde spillere:

»Alle spørger, 'hvorfor har vi ikke har en Zlatan i Danmark'? Lige Zlatan er så ekstraordinært god, at han nok ville klare sig igennem og blive accepteret i det danske fodboldsystem også. Men der er mange talenter, der falder fra på grund af den danske fodboldkultur. Hvis man eksempelvis dribler meget, skal man være ekstraordinært god for at blive accepteret. De bliver ikke diskrimineret på grund af race eller hudfarve, men på grund af mentalitet og spillestil,« siger Martin Gregersen, som overvejer at skrive en ph.d.-afhandling, hvor han sammenligner den danske fodboldmentalitet med den svenske.

Udenfor

Også uden for banen skal man helst opføre sig på en bestemt måde for at blive inkluderet i kulturen.

» Der er nogle 'adfærdsspilleregler'. Det er ikke nok at være god til at spille fodbold. Man skal være et 'helt menneske', og det indebærer, at man skal repræsentere nationen eller klubben. Det taler både spillere og trænere om. Et eksempel er sagen om Arek Onyszko (tidligere målmand for FC Midtjylland, som i en bog skrev, at han 'hader bøsser', red). Så snart man stikker for meget ud, så er man ikke velkommen. Man skal være et 'helt menneske' med styr på uddannelse, familie osv. Altså en rollemodel.«

Specielt det med uddan- nelsen er typisk for den danske fodboldkultur:

»Det er jo nærmest et krav, at man tager en ungdomsuddannelse ved siden af elitefodbolden. Det er meget dansk, og nogle af de unge med anden etnisk baggrund har ikke altid lige meget lyst til også at passe skolen ved siden af fodbolden. Desuden er der kun fokus på de boglige uddannelser. Hele Team Danmark-ordningen (som skal sikre, at unge elitespillere kan få en uddannelse, red.) er bygget op omkring de gymnasiale uddannelser,« siger Martin Gregersen.

Hans speciale peger også ud mod samfundet i det hele taget, og det er ikke utænkeligt, at der kan være en sammenhæng mellem problemerne med integrationen i det danske fodboldsystem og problemerne med integrationen i samfundet generelt:

»Jeg har ikke undersøgt det i specialet, så det er kun en tese. Men det er jo nogle af de samme normer og værdier, der findes i det danske samfund. Man skal have en uddannelse. Man skal være en rollemodel. Man skal prioritere fællesskabet. Man skal stræbe efter at blive et 'helt menneske' osv. Så man kan godt se fodboldkulturen som et billede på kulturen i det danske samfund. Og man skal jo tilpasse sig de danske normer og værdier for at blive accepteret i samfundet. Så jeg mener godt, at der kan drages nogle paralleller,« siger Martin Gregersen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Erik Pørtner Jensen

Mange nydanskere udelukker sig selv, kunne overskriften ligeså godt havde hedder. Desværrre bekræfter det "myten" om at mange (arabiske ?) 2g'er er vanskelige at samarbejde med...

Artiklen ville have relevans hvis Sverige og ikke Danmark skulle spille VM.

Sandsyneligt at netop det gode kollektiv har været medvirkende til at Danmark, set i lyset af sin størrelse, har opnået gode resultater de sidste 25 år.

Spejler man det danske landsholds resultater op imod de arabiske lande bliver præstationerne intet mindre end brilliante.

Chris Henriksen

Hvorfor får et speciale så megen opmærksomhed? Det er jo ikke "videnskab" as such. Men teorien skal nok give pote hos de sædvanlige blogbidragere på information.dk Fodboldspillere er nok bare nogle ekstra slemme 'racister'...

Ole Brockdorff

Martin Gregersen fra Århus Universitet har lavet et makværk til speciale, fordi han bevidst eller ubevidst fortrænger den ubestridelige kendsgerning, at hovedårsagen til de mange indvandreres frafald i landets fodboldklubber skyldes menneskelige og religiøse kulturforskelle. Alt for mange unge muslimer kan nemlig ikke styre deres temperament under en kamp, når spillet går dem imod, hvorefter de i raseri overfalder både modstanderne og dommerne fysisk.

Spørg bare Dansk Boldspil Union.
Dommerforeningen.
Og politiet ...

I stedet kommer Martin Gregersen med en vanvittig påstand om, ”at dansk kultur udelukker nydanskere fra fodbold. At der godt kan være en sammenhæng mellem problemerne med integrationen i det danske fodboldsystem – og problemerne med integrationen i samfundet generelt”, uden på nogen måde at komme med bare den mindste dokumentation for denne tese.

Ja, naturligvis er kulturen i dansk fodbold bygget op omkring forestillingen om, at holdet skal fungere som et kollektiv, der primært følger trænerens valgte taktik, når 11 mand løber på banen for at spille en fodboldkamp. Uden taktisk disciplin spillerne imellem kan man ikke vinde en fodboldkamp, og det ved selv Zlatan Ibrahimovic, der som de andre spillere på FC Barcelonas hold altid er underlagt trænerens instruktioner.

På grund af ”den danske model”, som Martin Gregersen betegner det, har Danmark gennem årene produceret nogle af verdens bedste fodboldspillere, der til hverdag spiller i de bedste klubber på kloden, og som har bragt os til både europamesterskaber og verdensmesterskaber som for eksempel i Sydafrika til sommer.

Det skyldes dygtige trænere som Morten Olsen, der kan forene 11 spilleres individualistiske færdigheder på banen til et stærkt kollektiv. Her er der ikke plads til spilletyper, som er temperamentsfulde og egoistiske på bekostning af sine holdkammerater. Så hvis unge indvandrere kun ønsker at spille fodbold, hvis de på forhånd udnævnes til Zlatan Ibrahimovic-typer, ja, så må de nok hellere finde sig en anden sportsgren.

Trods alt.

If you can't think, fight.....but what if you can't think OR fight....

drink !

Alt i mens de tektoniske plader før eller siden vil smadre ethvert stadion opført, fører mennesket sin yndlings- tidsfordrivelse- sport :

Du er sgu' da mærkelig...er du ikke...du er ihvertfald anderledes.

Og således kan man vinkle rugby....undskyld...fodbold.

"Monty Python, kunne have gjort det bedre"

Clearly that should give 5 points to abdullah for insulting the judge so perfectly

I'm with you, Dave....all the way..surely a clear verbal cut, right to the honors face.

Spot on Martin Lund...

Selvom Sverige nok heller ikke har er et landshold som bobler over med autonome fodboldindividualister, så er det svært at argumentere mod det faktum at Danmark rent faktisk skal spille fodbold i Sydaftika til sommer - så noget gør vi da rigtigt.

Jeg nægter at skamme mig over den beskrevne "danske model", da fodbold jo netop er en holdsport. Når det er sagt er der stadig brug for, og plads til, individualister på et fodboldhold, men hold der forfalder til enkeltpræstationer vil ikke, på længer sigt, overleve...

Nels Friis Christensen

Ja, at fodbold er holdsport kan næppe komme bag
på nogen. Danmark blev Europamestre på en god
taktik og et stærkt KOLLEKTIV. Det må da være et bevis på, at "den danske model" virker, og hvornår
har man set et arabisk hold vinde noget som helst.
Undtaget det irakiske landshold, som vandt de asiatiske mesterskaber for et par år siden. Forøvrigt godt gået landets situation taget i betragtning. Så de unge mennesker med anden etnisk baggrund må bare indrette sig efter forholdene, sådan spiller vi fodbold her i Danmark.

Travis Malmzon

Der er nu stadig ubesvarede spørgsmål hvorfor så relativt få indvandrere bryder igennem på topplan, men der var da landsholdsdebut til Bajram Fetai i 2009, så det kan altså lade sig gøre:
http://www.tipsbladet.dk/artikel/dansk/den-muslimske-moensterbryder

At det skulle være fordi dansk fodbold er mere kollektivt indstillet end svensk er efter min mening et tåbeligt argument.

Svensk fodbold har siden de glade dage i 50'erne notorisk været det land i Skandinavien, som lægger mest vægt på det taktiske element i fodbold.
Og det siger en del, når man ved at Norge også er med i denne sammenhæng ;-).

Søren Kristensen

Det er lidt ligesom med kvinder i politik og erhvervsliv på topplan. Evnerne (eller talentet eller viljen om du vil) rækker så langt og ikke længere og derfor kommer diskussionen om positiv særbehandling op af og til. På det felt er jeg darwinist.

Travis Malmzon

Hov det var i 2008 Bajram Fetai debuterede.

Til gengæld både startede og scorede Rajko Lekic for landsholdet ved Kings Cup i sidste måned.

Hans Jørgen Lassen

Hvad med simple statistiske fakta så som, at der rent er langt, langt flere gammeldanske ynglinge end indvandrerdrenge i samme alder? Så kan det da ikke overraske, at der er langt, langt færre indvandrere med i topfodbold.

Dertil kommer, at det måske heller ikke er helt så almindeligt at spille fodbold i indvandrerkredse, som det er hos ærkedanskere, leverpostejsdanskere, som nogle ynder at betegne dem.

William Jansen

De bliver ikke diskrimineret på grund af race eller hudfarve, men på grund af mentalitet og spillestil.

Det er helt legitmt at diskriminere på grund af mentalitet og spillestil. Det er for mig soleklart at et fodboldhold er et kollektiv, og hvis du ikke anskuer dig selv som en del af et kollektiv, så kan du ikke dyrke fodbold på elite-plan.

Der findes mange sportsgrene for individualister, og i et par af dem er indvandrere ganske succesfulde (boksning er - pardon the pun - det mest slående eksempel).

Faktum er at man Danmark er intolerent.
For at være dansk nok skal man assimilere sig og spise flæskesteg og tænke og opføre sig som dansker. Dernæst kan en dør åbne sig for en. Men oftest sker det ikke.

Realiteten at flere års stigmatisering og dæmonisering leder til at indvandrere oftest ligger i bunden hvad angår jobs, anskaffelse af bolig og man kunne blive ved. Klimaet i Danmark er blevt stygt og derfor er det helt naturligt at indvandrer ikke kommer på landsholdet osv.

Jeg erindrer tydeligt da man spillede i klub og det var før den hadefulde stemning mod indvandrer at allerede dengang levede fordommene i bedste velgående. Problemet er ofte at man i Danmark ikke erkender og ikke ønsker at indse at Danmark er intolerent. Dette kan ikke betvivles.

Hans Jørgen Lassen

Abdul skriver:

derfor er det helt naturligt at indvandrer ikke kommer på landsholdet

Man skal jo vist nok, har jeg hørt, kunne spille ret godt fodbold for at komme på landsholdet.

Derimod har jeg ikke hørt, at man skal spise flæskesteg som en betingelse for at være med.

Det har været diskuteret i årtier, hvorfor Preben Elkjær, Søren Lerby osv., var de sidste enere. Hvordan kunne de få lov til at være så individuelle? Det lå dels i tiden, dels hos den visionære, fleksible træner Sepp Piontek. Med det Danmark, der siden er blevet verdens mest systematiserede, pædagog-overvågede og IT-besatte nation, ville en Zlatan opvokset i Tingbjerg vel forlængst være anbragt, som vi kalder det , og under livsvarig resocialisering i at blive dansker. Man behøver ikke være dansker og girne ad tegninger for at spille fodbold.

Travis Malmzon peger på det svage punkt i artiklen, sammenligningen med Sverige.

Hvis man skal bedømme ud fra de svenske elitetrænere - også dem der har arbejdet i Danmark og internationalt - så er det ikke just individualitet og manglende forståelse for det kollektive der præger deres forboldopfattelse.

Og det er da heller ikke min opfattelse at det svenske samfund iøvrigt dyrker individualiteten fremfor det kollektive. I det mindste ikke mere end i Danmark.

Så måske er problemet med Martin Gregersens speciale at han har forelsket sig i et svar på spørgsmålet om manglende fodboldspillere i DK med indvandrerebaggrund som desværre ikke helt holder.
Eller er der forskel på indvandrerers mentalitet i henholdsvis Sverige og Danmark?

William Jansen

M.h.t. Elkjær, Lerby og alle enerne på 80'er-landsholdet.

Det landshold underpræseterede voldsomt i forhold til talentmassen på holdet. Vi havde et hold som spiller for spiller var blandt verdens absolut bedste, og vi fik én EM-semifinale og en VM-1/8-finale for det.

Det hold beviste at enere gør det ikke alene. Der skal et kollektiv til.

@ Abdul: Jeg er ikke kristen, jeg hverken drikker eller spiser flæskesteg (eller kød i det hele taget), og jeg føler mig ganske godt behandlet i dette land alligevel.

Jeg dribler forbi to modstanderer og SCORER, min træner tager fat i mig og skælder mig ud.:
"hvorfor spiller du ikke bolden til din medspiller!"

Hans Jørgen Lassen

Jamen, det er da grotesk!

Skal danske fodboldhold nu til at ændre spillestil på grund af nogle muslimske indvandrere???

Herre jemini!

Peter Andreas Ebbesen

Jeg synes vi skal indfører en kvote for hvor meget sport der må være i medierne.
Her abbonerer jeg på en seriøs avis.
Og så er det første man læser om Gud hjælpe mig en nyhed om fodbold.
Alt den fokusering på sport, giver mig uhyggelige mindelser om Det Tredje Rige...
Der var det også bedst, hvis man interesserede sig for sport.

Fat det dog...
Sport fordummer folk.
Må vi så blive fri!!
Hilsen Heidi

Hans Jørgen Lassen

Pudsigt nok kunne man lige så godt omfokusere overskriften, uden at gøre vold på fakta, sådan cirka:

Nydanskeres kultur udelukker dem selv fra dansk elitefodbold.

Man kan så gøre sig sine overvejelser om, hvorfor den formulering ikke er valgt.

Mona Blenstrup

Som absolut ikke fodbold interesseret kan jeg dog ikke undlade at bidrage til debatten herom.

fodbold er et holdspil. fodboldtræningen besttemmes suverænt af den der gider bruge sin tid og sine kræfter ulønnet for at træne andre i et socialt holdspild som fodbold.
Der findes et regelsæt omkring udøvelsen af spillet.

Og så vil man absolut påstå sig udelukket af holdet, fordi man insisterer på at benytte egne regler og vurdering af egne evner og mangel på samme til at agere i et holdspil.
Hvis man insiserer på at få opfyldt sine drømme om fodboldkarriere, så må man nødvendigvis bøje sig under samspillets regler, til man måske engang bliver en stor kanon, der kan blæse på de andre og især træneren.
Ind til da skal man ikke forvente nogen for for særbehandling - det er ikke altid at rænere ikek har ret.

Man insisterer måske på kun at læse Andres Andblade i skolen, men det tolereres heller ikke, hvis pensum angiver noget andet. Selvom man synes at der er idiotisk.

jens peter hansen

Et eksempel er sagen om Arek Onyszko (tidligere målmand for FC Midtjylland, som i en bog skrev, at han ‘hader bøsser’, red). Så snart man stikker for meget ud, så er man ikke velkommen. Man skal være et ‘helt menneske’ med styr på uddannelse, familie osv. Altså en rollemodel.«
Den rare polak er altså en type vi skal satse på??

På alle hold i superligaen er der folk fra det meste af verden. Det ser sort ud på banen, når spillere fra Afrika og Brasilien spiller for danske klubber. Sverige har Zlatan, som er fra det tidligere Jugoslavien, hvordan er det nu med de andre på det svenske landshold , er de somaliere, palæstinensere, pakistanere eller hvad?? En Zlatan gør ingen sommer. Og turen til Syd-Afrika blev jo ikke til noget for den målimpotentente superstar.
Såda er fodbold også og tak for det.

Claes Pedersen

De Storste danske fodbold spiller blev kun store forbold spiller fordi de spillede bold i deres fritid, jeg har selv boet i gade hvor Allan Simonsen rante og spillede som barn som mange andre spillede bold.

I dag forgor alt talent udvikling i kluberbe og po fodbold skoler men Danmark former ikke langere de store fodbold spiller fordi fjerner liden skaben fra spilelt nor man skal irettet sattes hele tiden.

Min egen far Jens Peter Pedersen og Kaj Johansen larte spille fodbold med en tennis bold, personligt spillede jeg som barn med Lone Smith Hansen som blev den bedste kvindelige fodbold spiller i Europa, jeg er gansek overbevist det var hun ikke blevet hvis hendes talent udvikling udlukkende havde forgoet i en fodbold klub.

Claes Pedersen

jens peter hansen

Det er rigtigt at der ikke er landsholdsspillere af anden etnisk herkomst end dansk på landsholdet og u 21, men der er faktisk 3 af 18 på u20, 6 af 26 på u19 , 4 af 18 på u18, 4 af 26 på u17 og 3 af 18 på u16. Jeg har talt de navne som ikke var pæredanske, men det kunne jo nemt være drenge der havde danske mødre fx. Så videnskabeligt er det ikke.
Hvad årsagen til dette er kan jeg ikke uden videre sige, men fx har Lyngby mange spillere på landsholdet fra 16 til 20 og derefter ingen. Måske er det fordi man nord for København siger fadbolt, i stedet for fodbold ?
Det er i øvrigt sjældent at hele ynglingehold går over og bliver knaldgode seniorhold. På seniorholdene skal man jo slås noget mere for at beholde pladsen, da der typisk vil være 12-15 årgange man skal konkurrere med. Fra at være stensikker på 1. holdene bliver man pludselig udsat for benhård konkurrence.
Også i gode gamle dage var der masser af talenter der aldrig slog igennem på 1. holdet. de orkede ikke sliddet. Og man forstår dem.
Her kan man se landsholdene.
http://www.dbu.dk/page.aspx?id=483

Når man har arbejdet med ungdomsfodbold gennem mange år med fokus på både integration og elite, så ved man, at der er mange forklaringer på de kedelige resultater, som vi har i dansk fodbold mht. at skabe elitespillere af anden etnisk oprindelse. Artiklen påpeger kun problemet, og vi må da håbe, at vi snart kan blive enige om, at der skal gøres noget ved det. Ansvarsfordelingen ligger mellem skole, fritid og familien, og gennem projekt helhed, som desværre kun varede et år, dvs skoleåret 2008/9, oplevede jeg, at det er brobygningen mellem skolerne, fritidsklubberne, foreningerne og forældrene, som vil give resultater. Undersøgelser fra DBU viser, at chancen for at blive professionel fodboldspiller bliver mindre nu længere tid man har opholdt sig i Danmark som udlænding, hvorimod både Frankrig, USA og Brasilien skaber deres stjerner blandt fattige. I Brasilien er 95 procent af de professionelle spillere fra fattigdomskvarteret, og det er ikke så få eftersom Brasilien har 6000 spillere udenfor landet, så det er en stor eksportvare. Jeg har lavet en del video, som kan ses på facebook eller på youtube under kenndue. Det er det der skal til, hvis vi vil ændre på de kedelige tal. her en enkelt video:
http://www.youtube.com/watch?v=VQDSSbS1VBU