EU-Domstolen har i to nye afgørelser slået fast, at borgere uden for EU ved skilsmisse fra en EU-borger har ret til at blive i EU- også selv om de ikke kan forsørge sig selv. Kravet er, at de fraskilte har fælles børn, der går i skole i EU-landet. De to sager, som begge blev afgjort tirsdag, er blevet indbragt af en britisk appeldomstol.
Den danske regering har afgivet indlæg til domstolen, fordi de mener, at tredjelandes borgere skal være selvforsørgende, hvis de skal have ophold i EU.
Ifølge lektor i EU-ret Peter Starup på Syddansk Universitet er der ikke noget nyt i, at børn af EU-borgere ved skilsmisse har ret til at færdiggøre deres skolegang, samt at begge forældre - EU-borgere eller ej - har ret til ophold - også selv om de ikke kan forsørge sig selv. Det slog EF-Domstolen fast i 1989 og 2003, og siden er det blevet skrevet ind EU's opholdsdirektiv.
»Det gør ikke noget, at familien ikke kan forsørge selv, og det vil - teoretisk set - kunne koste den danske statskasse dyrt, fordi man ikke vil kunne sende de her borgere hjem,« siger Peter Starup og påpeger, at lovgivningen dog ikke vil gælde for danskere, fordi de danske udlændingeregler er strammere end EU's.
»Det skaber en positiv særbehandling af andre EU-borgere end danske, fordi vi har valgt så stramme regler, men det er EU jo ligeglad med,« forklarer Peter Starup.
Dansk Folkepartis medlem af EU-Parlamentet, Morten Messerschmidt, er oprørt over dommen og opfordrer regeringen til at sige fra over for domstolens 'politiske' og 'aktivistiske' dommere.
»Jeg forventer, at den 'nye' danske regering vil tage problemet alvorligt, og at integrationsminister Birthe Rønn Hornbech erkender, at Danmark i længden ikke har anden udvej end at tage en eventuel sag ved EU-domstolen med oprejst pande. Hvis vi ikke har modet til at sige fra, vil situationen blive yderligere forværret, og domstolen vil gradvist blive mere og mere ekstremistisk i sine fortolkninger,« skriver Morten Messerschmidt i en pressemeddelelse.
Peter Starup mener ikke, at man kan klandre EU-domstolen for at være politisk eller aktivistisk, da opholdsdirektivet, som domstolen følger i de to sager, blev vedtaget politisk i 2004.
Regeringen vil følge dom
Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) mener ikke, at de nye afgørelser fra EU-domstolen vil øge trækket på de sociale ydelser i Danmark. Ministeren har ifølge Ritzaus Bureau heller ikke tænkt sig at negligere EU-afgørelsen, som DF opfordrer til.
»Afgørelsen kan ikke vælte læsset, men principielt har vi gjort, hvad vi kunne for at overbevise ministerrådet om, at det er utilfredsstillende, at andre domme har medført en så vidtgående fortolkning, at det er meget vanskeligt at lovgive nationalt. Men vi kan selvfølgelig ikke sige, at vi ikke vil rette os efter dommen,« siger Birthe Rønn Hornbech til Ritzau.
Ifølge Rebecca Adler-Nissen, der er adjunkt i EU-politik på Københavns Universitet, har EU-Domstolens afgørelser mødt kritik i hele sin levetid. Men spørgsmålet er om de to nye domme vil afstedkomme lige så meget kritik blandt store dele af EU-landene som Metock-dommen i 2008.
»For udlændingeområdet er kontroversielt, ikke bare i Danmark,« forklarer Rebecca Adler-Nissen.
