Nyhed
Læsetid: 5 min.

Familien Andersen ville have solenergi - men grøn kommune sagde 'Hus forbi'

De er for grimme, siger Lyngby-Taarbæk Kommune til husejer om de solfangere, han ville sætte op, så kommunen havde bedre chancer for at indfri sine klimaløfter
Trods Lyngby-Taarbæk Kommunes status som klimakommune må en husejer ikke få solfangere på sit hus, fordi de ifølge kommunen ikke passer ind i husets arkitektur.

Trods Lyngby-Taarbæk Kommunes status som klimakommune må en husejer ikke få solfangere på sit hus, fordi de ifølge kommunen ikke passer ind i husets arkitektur.

Kristine Kiilerich

Indland
1. marts 2010

Ude i Lyngby-Taarbæk kommune, nord for København, går man op i det med klimaet. Lyngby-Taarbæk har været officiel klimakommune siden januar 2008, hvor man underskrev en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om, at kommunen hvert år skal reducere sine klimabelastende CO2-udledninger med to procent.

Det første år - 2008 - fokuserede man på kommunens egen virksomhed og kom flot i mål.

»I de kommende år håber vi, at denne effekt vil smitte af på både borgerne og virksomhedernes miljøadfærd - så vi kan sætte nye CO2-mål, der også omfatter kommunen som geografisk enhed - og ikke mindst nå dem!« skrev daværende borgmester, den konservative Rolf Aagaard-Svendsen, i kommunens grønne regnskab for 2008. I øvrigt helt i tråd med Det Konservative Folkepartis klimapolitik om, at andelen af vedvarende energi skal øges markant.

Ude på Ringerbakken 47 i Virum vil Niels Andersen, hans hustru og to hjemmeboende børn rigtig gerne være med. De købte i august sidste år et halvt dobbelthus fra 1954, som energi- og klimamæssigt lader meget tilbage at ønske.

»Vi vil gerne have et hus, som er meget, meget energirigtigt. Vi skifter i øjeblikket alle vinduer, køber nyt tag, installerer ny hoveddør, isolerer hele vejen rundt, herunder laver hulmursisolering. Og så ville vi i forbindelse med udskiftning af oliefyret med naturgas have solvarme. For vi synes, at man i forhold til klimaudfordringen må starte med sig selv,« fortæller Niels Andersen.

Han har med fagfolks hjælp beregnet, at en solfanger på 4,4 kvadratmeter placeret på tagets sydvendte side ud mod Ringerbakken kan producere varmt vand svarende til 50-75 procent af familiens årlige behov.

»Solfangeren skulle være en integreret Velux-løsning, der sammen med et nyt ovenlysvindue ville fremtræde som en meget diskret installation i tagfladen. Men det bliver ikke til noget. Kommunens byplanudvalg har meddelt os, at vi ikke må,« siger Niels Andersen.

Afvist

Den 15. december 2009 - mens Danmark var i hele verdens fokus som vært for FN's klimatopmøde - holdt klimakommunen Lyngby-Taarbæks byplanudvalg møde og behandlede som pkt. 13 på dagsordenen en ansøgning fra familien på Ringerbakken om installation af solvarme, foruden etablering af en kvist og en lille altan ud mod haven.

Sammen med ansøgningen lå i sagsakterne en e-mail fra den lokale grundejerforening med besked om, at »vi ikke har indvendinger mod, at der opsættes solfangere på taget af husene.«

Alligevel sagde byplanudvalget efter tre måneders betænkningstid blankt nej til det klimavenlige varmesystem.

»Kvisten godkendt. Solfangeranlægget ikke godkendt, da udvalget ønsker at fastholde det bygningsarkitektoniske udtryk ud mod vejen,« lyder den lakoniske formulering i udvalgets mødereferat.

»Det er en absurd beslutning, truffet midt under klimatopmødet,« siger en skuffet Niels Andersen, som før byplanudvalgets møde selv havde været hos den kommunale forvaltning for at forklare og begrunde solfangerprojektet.

»Kommunen har selv lovet at lave energibesparelser og CO2-reduktioner. Det er jo svært, hvis man forhindrer borgerne i at bidrage. Det handler om mange bække små, så vi skal alle løfte. Solfangeren var det bedste bidrag, vi kunne yde,« påpeger han.

Deklaration af 1952

Baggrunden for det kommunale afslag er ifølge referatet »en deklaration af 06.03.1952 (bevarende), hvori det bl.a. fremgår, at facaderne ikke må ændres.« Altså en tinglyst bestemmelse fra dengang husene blev opført - og fra tiden længe før klimakrise og solfangere - som siger, at bebyggelsens helhedspræg og bygningernes arkitektoniske karakter skal sikres.

Lene Kaspersen, der var udvalgsformand frem til kommunalvalget og nu er menigt medlem af byplanudvalget, bekræfter afslaget. Hun påpeger, at Lyngby- Taarbæks ambition om at være en grøn kommune også handler om det æstetiske.

»Vi har nogle områder med bevaringsværdige bygninger, og hvis man bor i et af dem, må man altså vente, til der kommer solfangere, der kan indpasses, så det kommer til at ligne taget,« siger hun.

Det lever de tilgængelige Velux-solfangere ifølge Lene Kaspersen ikke op til.

»Solfangeren ødelægger bygningen i forhold til den bevaringsværdi, den har.«

- I er jo klimakommune og opfordrer borgerne til at være med til at gøre noget for klimaet. Her er så en borger, der gerne vil, men han får at vide, at han ikke må?

»Hvis han er så utilfreds, så kan han genfremsende ansøgningen. Der er kommet nyt byplanudvalg. Det kan være, de har andre holdninger,« siger Lene Kaspersen.

- For Niels Andersen er det for sent. Han har måttet disponere i den ombygningsproces, familien står midt i.

»Ja, men der er truffet en beslutning, og det er af et enigt udvalg lige fra Venstre til SF,« svarer Lene Kaspersen.

- Og det må så betyde, at samtlige dobbelthuse i grundejerforeningen er afskåret fra at installere solfangere ud mod vejen og dermed afskåret fra at hjælpe kommunen med klimaindsatsen?

»Det kan du sige, men det kan være, at der om nogle år kommer nogle solfangere, som ikke er nær så grimme. Jeg synes, de er grimme, dem der er i øjeblikket. Men man kan også lave varme fra jorden, så der er andre muligheder for at være miljøvenlig,« påpeger Lene Kaspersen.

På Ringerbakken ryster mange ifølge Niels Andersen på hovedet af kommunens beslutning. Også hos naboen.

»Vi står i dag i en situation med behov for at skære ned på forbruget af fossil energi, og det er der ikke taget højde for i gamle servitutter fra 1952. Man er nødt til at inddrage nye løsninger og se på tingene med nye øjne, og jeg er ikke bange for, at folk, der har en ejerbolig her, begynder at bygge alle mulige grimme ting. Min nye nabo har jo >også valgt en løsning, der >flugter >med ovenlysvinduernes udseende,« siger Nils Enrum i Ringerbakken 45.

Brandærgerligt

I Dansk Solvarmeforening kender næstformand Jeppe Falck godt problemstillingen.

»Det er noget, vi hører om: At der især med henvisning til æstetiske hensyn siges nej til ejere af boliger og ejendomme, der gerne vil installere solvarme. Men der er ikke noget overblik over, hvor udbredt denne barriere er,« siger han.

Direktør for Velux Danmark, Jesper Salskov Jensen, siger, at man »møder problemet ind imellem, men ikke så meget som tidligere.«

»I starten var solfangere nogle ret store apparater, men i dag er det integrerede løsninger i taget, hvor vore solfangere ligner Velux-ovenlysvinduer og kan være sammenbyggede med dem.«

Ifølge Jesper Salskov Jensen oplever Velux, at kommuner, der har sagt 'nej' til solfangere på huse med gamle bevarings-servitutter, skifter til at sige 'ja', når de får demonstreret, hvor diskret moderne solfangere kan indpasses.

På Ringerbakken ville familien Andersen gerne have gjort sit, men nu er løbet kørt for deres vedkommende.

»Det er brandærgerligt. Det eneste, vi kan ønske os nu, er, at de næste, der vil etablere en solfanger her i kvarteret, får lov,« siger Niels Andersen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Claus Bjørklund

Ærgerligt at kommunen ikke bakker op om så positive initiativer. De vælger æstetikken over symbolværdien og det kan vel ikke anfægtes. Det er et valg.

Må man i det henseende, med smil på læben, tilspørge, om hvilket arkitektoniskt udtryk det er man, fra kommunens side, bifalder på Buddingevej 73, hvor ramponerede rustvogne står i første parket til vejen, omgivet af gennemført misligholdelse på grunden?

I min verden står dette i så skærende kontrast til sagen fra denne artikel, at jeg kan blive helt i tvivl om kommunens hensigt. Kør gerne selv forbi og kig engang.

Nikolaj Kasperuk

Glemmer aldrig forsiden af Lyngby-Taarbæk lokalavisen, jeg så engang i 2005:
helsides foto af en uklippet liguster , som faretruende hænger ind over fortorvet, suppleret med en skingrende forarget overskrift.
Set i denne sammenhæng, er det intet under at solfangere er ilde set i "klimakommunen".

Dorte Sørensen

Tak til Information for at bringe denne ”historie”, der sætter lys på om det ikke er på tide at Folketinget kigger på bevaringsklausulerne er tidssvarende.
Har et dobbelthus fra 1952 virkelig en sådan bevaringsværdi, at det skal til side sætte mulighed for at nedringe vort CO2-udledning samt erstatning fra olie til vedvarende energi.

Det er på tide at fratage kommunerne "retten"
til at bestemme hvad folk gør med deres huse ..

Rachel Henderson

Gid fanden havde de klausuler.

Der må kunne afvejes til fordel for andre hensyn end blot de æstetiske, når det gælder om at finde vedvarende energiforsyning.

Æstetik er jo et subjektivt anliggende. F.eks. synes jeg at det er grimt at tillade at der står biler henstillet på vejene. De burde graves ned.

Det er smukt at folk vil være energirigtige....
det er smukt at ville passe på vores jord...
den følelse må da 100% opveje det æstetiske...

Steen Rasmussen

Byplanudvalgets beslutning er i sig selv en lille bitte æstetisk bæ, en mental giftbombe under klimakommunen Lyngby-Taarbæks forsøg på at beskrive sig selv som klimakommune.

Forskellen mellem denne og så mange andre bomber er, at den blev bemærket her i avisen, bragt frem, hvor andre fuser ud i det skjulte, selv om de er mindst lige så grimme, lige så talende og illustrerende for hykleriet her som der.

Der findes rigtig mange æstetiske effekter af den slags, som kunne bruges til at illustrere hykleriet bag de proklamerede gode viljer, al snakken om et bedre klima. Sanseligheden i de mange ansvarlige og beslutningskompetente organer er patetisk, ude af stand til at lugte, se og høre sig selv.

Jo nærmere man kommer EU´s, staternes og kommunernes konkrete beslutninger, i alt hvad der har at gøre med prioriteringer mellem klimaproblematik og andet, viser det sig, at klimaproblematikken blot er et salgstrick, lige som Cop 15 kun var et PR-nummer i den store officielle selvfede selviscenesættelse.

Og når den stinkende realitet bag facaderne kommer frem i lyset, ja så gemmer man sig bare bag alle de andre misforståede demokrater fra SF til og med DF. Her kan man blive enige med sig selv om, at global opvarmning da umuligt kan være et problem, når nu det demokratiske flertal med folketingets formand i spidsen har vedtaget, at den videnskabelige sandhed om problemstillingen med politisk magt kan reduceres til en sammensværgelse. Den offentlige mening har således demokratisk og uvidenskabeligt italesat IPCC som en politisk sammensværgelse.

Her i Odense er der mange, der er tvunget til at aftage fjernvarme fra det nu privatiserede fjernvarmeselskab. De gamle servitutter står ved magt, efter at forsyningsselskaberne er blevet privatiseret.

Kommune, stat og forsyningsselskaber kan slet ikke leve med, at der spares på hverken vand, varme eller el. De private forsyningsselskabers profit, det offentliges skattegrundlag, energiafgifter, CO2-afgifter, rumafgift, kloakafgift m.m. går direkte op i BNP´et og ned i de altid tomme private og offentlige lommer. Det er absolut det eneste, man fatter noget som helst af i kommunerne, staten og virksomhederne. Forbrugere og borgere er til for at forbruge. Længere er den ikke.

Det er slet ikke meningen at forbruget skal ned, lige som det heller ikke er meningen, at småfolk skal være selvforsørgende. Det fremmer ikke den gensidige økonomiske afhængighed på den måde, som kan måles økonomisk, dvs. i BNP´et hos den kreative klasse.

Kommunerne og staten lefler for de indkomstgrupper, der er blevet enige med sig selv om at kalde sig den kreative klasse. Denne klasse har virksomheder, mange jobs på en gang, og medlemmerne har sandt nok et meget kreativt forhold til det at lave selvangivelser f.eks. I hinanden har de rigtigt mange gode samarbejdspartnere, der kan hjælpe med at designe netop deres personlige selvangivelse, lige som vennerne i regeringen gør, hvad de kan, for at fremme opfindsomheden i egne rækker, kreativ bogholderi og meget andet.

Min kone - der har en genbrugsbutik, som handler med brugt børnetøj over nettet fra kælderen, i det hus vi bor i sammen, (det er et hus, som jeg har lavet af selvoparbejdede genbrugsmaterialer) - har fået et forvarsel om, at hendes virksomhed skal til at betale et større beløb til kommunen for sit erhvervsmæssige affald lige som alle andre mindre virksomheder skal!

Hendes virksomheds ydelse består i at genbruge tøj! Hun er altså en genbrugsvirksomhed, der nu skal betale afgift til Odense kommunes genbrugscentre! Hun skal altså betale for at tage genbrugscentrenes opgaver på sig!

Jeg glæder mig til at gå i dialog med kommunen i den sag, hvis jeg altså får lov af min kone. Mit første brev skal være et spørgsmål til kommunen, om dens egne genbrugscentraler nu også husker at betale afgift til andre genbrugsvirksomheder for at tage hinandens opgaver!

Det minder om TDC, der tager penge for at skrive en regning ud. Og hvis man så ikke betaler den regning, de har skrevet ud for at skrive deres regning, ja så ville de nok sende en rykker, dvs. en ny regning, som de skal have penge for at skrive!

Der er i princippet tale om en lige så produktiv form for overskudsgenerering, som det, der var tale om, da direktionen, Henning Dyremose, lånte 100 milliarder til udbetaling af udbytte til kapitalfondens aktionærer lige efter den fjendtlige overtagelse af det tidligere TeleDanmark. Det er den gæld TDC´s kunder nu betaler af på hver gang de taler i telefon med forsyningsselskaber, kommunen, hinanden eller andre kreditorer.

HC Andersens hospitalet her i byen har lige udvidet deres domicil på en af byens dyreste adresser, nemlig på Lange Linie, Odenses fineste villakvarter. Der er ingen smalle steder der på adressen, på villavejen, med privathospitalet, hvor lægerne bor på begge sider af vejen lige ved siden af hospitalet og Odense å. Vi andre undrer os lidt over, at de fik byggetilladelse. Det var f.eks. ikke gået for mig.

Og det private må virkelig være sindssygt effektivt, når det er i stand til at generere så meget overskud, at kan finansiere en produktion, der absolut ingen stordriftsfordele har, og som kan bo til leje for mindst det ti dobbelte pr m2, af hvad det kommende offentlige superhospital kommer til at betale pr m2 for at bo til leje på pløjemarken langt uden for byen.

Æstetik, økonomi og ressourcehensyn går op i en højere enhed, som ligger langt uden for det jeg kan rumme kognitivt. Og det eneste, vi kan blive enige om i byen, er at borgmesteren skal hedde Boye. Det gør han så også altid med skiftende fornavn og med skiftende partitilhørsforhold.

Når jeg cykler videre forbi hospitalet ud langs åen forbi Zoo, kommer jeg altid til at tænke på, hvor kreativt det kan være at fokusere på de udstillede dyr med omvendt fortegn, dvs. med dem i rollen som tilskuere til vores civilisation. De står over for evolutionens eksibiszionisme, hvor det er os, der er de afslørede udstillede, blottede i al vor latterlighed.

Sidst jeg så en abe lige ind i øjnene, kunne jeg heller ikke øjeblikkeligt afgøre med mig selv, om det var mig der blev gennemskuet, eller om jeg bare var forlegen ved den overvældende opmærksomhed jeg fik. Om det var mine egne tanker eller om abens uudgrundelige dybe mørke var udtryk for 4 milliarders evolution, der stod der og undrede sig over, at det kunne komme så vidt.

Lyngby Taarbæk som klimakommune er en latterlig lille grimmerian i den sammenhæng, helt uden dybde.

Søren Kristensen

Rigtigt udformet og placeret kan en solfanger (om ikke andet) sagtens være et arkitektonisk tilskud. Måske kommunen skulle hyre en arkitekt, til at arbejde lidt med den vinkel på evt. fremtidige ansøgninger.

Steen Rasmussen

Jørgen Steen Nielsens indslag har fået Lyngby Taarbæk til at ændre politik. Det er jo dejligt.

I mit indlæg oven over skrev jeg om, at min kones genbrugsvirksomhed havde fået forvarsel om, at den skulle betale et beløb frem over for affald til Odense kommune. I dag har vi fået at vide, at det skal den ikke alligevel, fordi hendes virksomhed formentlig ikke producerer affald. Vidunderligt, så er der alligevel lidt retfærdighed til her i Boyes by.

Bortset fra det, så er der nok at komme efter. Viben er også ankommet med sin tilsyneladende fuldstændigt idiotiske optimistiske indstilling til alting. Den aner ikke, at de er ved at lave en motorvej ned gennem engen til broen over kanalen, i det område hvor den plejer at bygge sin rede!

Steen Ole Rasmussen, det er så sandt så sandt, at der slet ikke ER interesse for at nedsætte forbruget, fordi forbruget er drivkraften for hele samfundet, og fundamentet for den forbrugerisme, som snart er vores eneste tilbageværende åndelige værdi.

Hvad skal de gøre uden økonomien? Og hvad skal vi - den åndeligt tomme befolkning - gøre uden forbrugerismen til at fylde dette tomrum?

Viljen er der ikke, og hele cirkusset går resolut i een retning - den samme som altid - mens løgnene prøver at camouflere dette.

Meget velskrevet og klarsynet Steen. Har du seriøst ikke tænkt på at starte en form for bevægelse eller et eller andet?
Der må snart ske noget, og sker det ikke fra græsrodsniveau, så kommer det ikke til at ske.