Læsetid: 7 min.

Fed fyr eller bare en fed fyr

Statsminister Lars Løkke Rasmussen er den eneste af landets otte partiledere, der har tilladt sig at lade kiloene sidde lidt løst i jakkesættet, og det er ikke gået ubemærket hen - heller ikke af ham selv. Opfattelsen og den fysiske bedømmelse af velpolstrede og storrygende ledere har ændret sig radikalt de senere år, men det er ikke nødvendigvis til skade for en statsminister
Statsmand. Statsminister Lars Løkke Rasmussen slipper ikke for kommentatorer og alle os andres bedømmelse af hans krop og sundhed, men blot fordi vores umiddelbare syn på overvægtige eller utrænede mennesker er negativt, er det ikke nødvendigvis en ulempe for en statsminister.   Her ankommer Lars Løkke Rasmussen til regentparrets nytårskur og nytårstaffel   den 1. januar.

Statsmand. Statsminister Lars Løkke Rasmussen slipper ikke for kommentatorer og alle os andres bedømmelse af hans krop og sundhed, men blot fordi vores umiddelbare syn på overvægtige eller utrænede mennesker er negativt, er det ikke nødvendigvis en ulempe for en statsminister. Her ankommer Lars Løkke Rasmussen til regentparrets nytårskur og nytårstaffel den 1. januar.

Linda Henriksen

20. februar 2010

Vores statsminister er lavstammet, tyk og utrænet. Det lader sig ikke gå ubemærket hen. Lille Lars fra Græsted, der ryger og drikker og har svært ved at holde sig vågen, når det gælder. Det fortalte aviserne os allerede, da han var sundhedsminister, og da han senere kom i spidsen for hele klodens fremtid i Bella Centeret, var det nærmest også på grund af hans jammerlige fysiske form, at han ikke kunne få USA og Kina til at tale ordentligt til hinanden. Han blev »træt« og »kunne ikke stå distancen«, skrev aviserne, der fulgte op med kropsmetaforikken i forrige uge, da han tillod sig at tage fire fridage for at tage på ferie med sin familie lige dér, hvor alle kommentatorerne havde spået, at der skulle komme en ministerrokade.

»Han er udbrændt«, skrev BT. »Han er træt, tyk og ligner en pryglet hund«, skrev Ekstra Bladet, og i TV 2 var det Hans Engell, der sendte lussinger af sted mod Lars Løkkes skrøbelige krop: »Han virker træt, irritabel, underskudsagtig og slidt«, kom det fra den utrættelige kommentator, der nu ellers ikke er nogen sylfide. Da Lars Løkke endelig kom hjem fra sin ferie, var han heller ikke sen til selv at lede opmærksomheden hen på sin statur:

»Når man cykler op ad bakke i stejlt terræn - og specielt når man er konstrueret, som jeg er og ikke er skabt til at klatre,« sagde han ved det første pressemøde og lavede en bevægelse med armen, som præsenterede hans krop. »Så er man nødt til at holde sit eget tråd og sit eget tempo.«

Lars Løkke Rasmussens fysik synes at være det vigtigste parameter at bedømme ham på, og det er i virkeligheden ikke så underligt, når vi ser på hvilke temaer, der ellers dominerer samfundsdebatten.

»Politikere er naturligvis ikke bare politikere - de er 'samtaler',« forklarer den amerikanske kulturhistoriker Eric Guthey, der blandt andet har skrevet bøgerne CEO Portraits and the Authenticity Paradox og Revisualizing Images in Leadership, som analyserer vores opfattelse af lederes fysisk og deres måder at bruge det på.

»De er 'samtaler' om, hvordan vi bør være som mennesker, og ligesom andre offentlige personer, der betyder noget for os, bruger vi dem som argumenter i en løbende debat. Så når der i øjeblikket pågår en gennemgribende debat om fedme og sundhed på alle platforme, kommer den også til at foregå gennem statsministeren. Og det skal han sådan set bare være glad for. På den måde er han jo en samlende person, som folk forholder sig til - det modsatte ville være værre.«

De fede er svage

Alligevel er kommentatorernes gennemgående analyse af Lars Løkkes fysiske form som regel negativ og ser man på det historisk, giver det også meget god mening at konkludere, at de runde former kan give problemer hos vælgerne.

Siden efterkrigstiden er vores syn på kroppen trådt mere og mere i centrum, men i løbet af de senere år er det fokus intensiveret, og i dag betragtes kroppen som et af samfundets vigtigste kamppladser. Det er her, vi kan vise overskud. Det er her, vi kan vise selvstændighed og succes, og det er her, vi kan inkarnere det gode liv.

Derfor fylder det også meget, når vi skal betragte og aflæse vores politikere. Vi så det allerede med 'jernmanden' Anders Fogh Rasmussen, der blev kendt for at kunne løbe fra sine livvagter. Den nådesløse sammenligning med efterfølgeren var næsten for oplagt.

Inge Kryger Pedersen er lektor i sociologi ved Københavns Universitet og forsker i krop, kultur og sundhed. Hun forklarer, at den øgede fokus på kroppen skal ses i forlængelse af den ungdomskultur og forbrugerkultur, der voksede frem i 60'erne.

Vi kom til at se kroppen som et selvstændigt udtryk og blev optaget af de midler, metoder og ressourcer, vi har til at styre vores krop. Således opleves fedme i dag hurtigt som et udtryk for manglende selvkontrol, mener hun, og derfor ligger det også lige for at læse statsministeren sådan, hvis han ikke kan beherske sin krop.

»I dag har vi nogle meget klare normer for, hvordan en ideel krop skal se ud, og hvad det vil sige at leve et sundt liv, og det er i øvrigt nogle normer, regeringen selv har gjort meget ud af at fremme - mere motion, mindre alkohol og nul rygning,« siger Inge Kryger Pedersen.

»Med så nagelfaste normer kommer man lynhurtigt til at fremstå decideret usoigneret og som en svag karakter, hvis man ikke er veltrænet og i komplet kontrol. Udstiller man det som politiker, kan det være svært at opretholde en respekt omkring sig.«

Nanna Mik-Meyer, der er lektor ved Institut for ledelse og organisation på Copenhagen Business School, har skrevet flere bøger om vores opfattelse af overvægtige, mener desuden, at den øgede fokus på vægt og sundhed hænger sammen med en særlig nyliberalistisk værdi, der er opstået i vores samfund inden for de senere år.

»Her tænker jeg især på værdier som kontrol, ansvar og at holde sig aktiv - værdier, der betoner, at det enkelte menneske skal være ansvarlig for sin situation, og at dette ansvar netop hænger meget stærkt sammen med evnen til at vise kontrol med sit liv. Således kædes overvægt typisk sammen med en manglende evne til selvkontrol,« siger Nanna Mik-Meyer. Hun pointerer, at der også er en sammenhæng mellem overvægt og uddannelsesniveau, der kan give os et særligt negativt syn på tykke mennesker: Jo mere man vejer, jo større er sandsynligheden for, at man har en kort eller slet ingen uddannelse - sådan ser det ud statistisk.

»Kroppens vægt kommer i den forbindelse til at afsløre, hvor man er på uddannelsesstigen, og den overvægtige krop kommer derfor i stigende grad til også at være synonym med at tilhøre en af de lavere klasser i samfundet,« siger Nanna Mik-Meyer.

Lars Løkke Rasmussen slipper altså ikke for kommentatorer og alle os andres bedømmelse af hans krop og sundhed, men blot fordi vores umiddelbare syn på overvægtige eller utrænede mennesker er negativt, er det ikke nødvendigvis en ulempe for en statsminister. Ask Vest Christiansen, der er adjunkt ved Institut for Idræt på Aarhus Universitet har ligeledes forsket i kropsopfattelser.

Han forklarer, at vores klassiske billede af den succesfulde leder har ændret sig, men hvis man som politiker kan bruge det rigtigt, kan man vende sine ulemper til en fordel.

»Tidligere var billedet af en succesfuld leder en velpolstret, cigarrygende levemand, men i takt med at mantraet i erhvervslivet kom til at handle om omstillingsparathed og dynamik blev kropsidealet også ændret til et mere flytbart dynamisk image,« siger Ask Vest Christiansen og bruger en sportsmetafor: »Fra en kuglestøder til en langdistanceløber.«

Den usunde overklasse

Men det er en fordom, man som politiker ret let kan over overkomme, hvis man tager den på sig, forklarer han, og Inge Kryger Pedersen supplerer. For selv om overklassen i Danmark er markant sundere og lettere end underklassen, tegner der sig et lidt andet billede, hvis man går ind i den absolutte økonomiske overklasse:

»For mænd i den økonomiske, men ikke nødvendigvis uddannelsesmæssige, overklasse afslører statistikken en gennemsnitsvægt, der ligger over det normale,« siger Inge Kryger Pedersen.

På den måde afviger Lars Løkke ikke fra mandlige direktører eller andre mænd, der tilhører den øverste økonomiske overklasse, forklarer hun.

Eric Guthey, der i flere omgange har opholdt sig længere tid i Danmark, fremhæver i den forbindelse en særlig udvikling blandt de overvægtige i både Danmark og USA.

»Der er en bevægelse for både stjerner og politikere, der går i retningen af, at det er i orden at være fed. Eftersom mere end 30 procent af amerikanerne i dag er medicinsk overvægtige, giver de meget god mening, at det også bliver mere accepteret, så jeg tror ikke, det betyder så meget for Lars Løkke Rasmussens vælgere, at han har lidt rigeligt på sidebenene.«

- Men er det ikke vigtigt for en politisk leder at udvise dynamik og styrke med sin krop?

»Du må huske på, at hele kernen i politik er at repræsentere folket, og det gælder også visuelt. Hvad der er en objektiv kvalitet, kan have den modsatte effekt på vælgere. Tag for eksempel Sarah Palin i USA. Det er ikke nogen hemmelighed, at hun ikke er den klogeste politiker, der har eksisteret, men hun finder alligevel mange tilhængere, fordi folk føler sig repræsenteret. Og her adskiller politik sig fra forretningslivet,« siger Eric Guthey, der ikke ville være nervøs, hvis han var personlig rådgiver for Lars Løkke

»Tværtimod - jeg ville bruge det og forfølge det. Clinton havde samme dilemma - det handlede utrolig tit om, hvor meget han spiste, og hvor lidt han trænede, men han brugte det virkelig godt, fordi han kunne kombinere det at fortælle befolkningen, at det var vigtigt at leve sundt, men han kunne sige det uden at virke belærende eller nedsættende, for folk vidste, hvad han selv kæmpede med. Det tror jeg bragte ham tættere på folket.«

Og måske er tiden også ved at være løbet fra de veltrænede ledere, påpeger Eric Guthey. I sin seneste forskning har han iagttaget et skifte hos erhvervslivets spidser, og måske det kunne brede sig til politik:

»Vi havde nogle år indtil for nylig, hvor de store ledere var veltrænede, velklædte rockstjernetyper - vi kaldte dem 'mænd i sort'. De var sexede og prangende. Men nu er vinden vendt, og idealet er mere noget, man kunne kalde 'mænd i brunt'. Det er mænd som Lars Løkke Rasmussen, der appellerer til noget helt andet. De er almindelige, ansvarsfulde og kedelige. Og i en tid med økonomisk recession er Lars Løkkes mere beskedne og mindre prangende fremtoning sikkert billedet af den perfekte leder.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kropumuligt for undertegnede,
at forstå interessen for statsministerens krop.
Så jeg tilhører nok ikke det segment,
som artiklen henvender sig til?
Det er nok gammeldags, at fokusere på hvad han har mellem ørene? Eller om hjertet sidder på rette sted?
......han er også rødmosset,
det er vel forklaringen på VKO´s problemer?

Michael Gudnæs

Ja, eller måske et fingerpeg om fremtiden? Vi har nu en rødmosset Rasmussen, hvor vi tidligere havde en sortsmudsket...

Snapstingets fristelser. Hjorten har jo også en fornem figur. Eller det hans holdning til samfundets laveste segmenter?...

Med venlig hilsen

Det er muligt at Lars Løkke Rasmussen har et fedmeproblem – men hans virkelige problem er at han simpelt hen ikke er glat nok…

Lars Løkke Rasmussen er er en intelligent fyr, der har det svært med nærgående logiske spørgsmål til Venstres svedne politisk ideologi .. den slags spørgsmål er han vant til at kunne afvise med et frækt svar … og den går ikke for åben skærm i den bedste sendetid.

…på sigt bliver han indebrændt og får for højt blodtryk.

Karsten Johansen

"»Han er udbrændt«, skrev BT. »Han er træt, tyk og ligner en pryglet hund«, skrev Ekstra Bladet, og i TV 2 var det Hans Engell, der sendte lussinger af sted mod Lars Løkkes skrøbelige krop: »Han virker træt, irritabel, underskudsagtig og slidt«, kom det fra den utrættelige kommentator, der nu ellers ikke er nogen sylfide."

Men når har vel selvinnsikt hindret vår tids store ånder i å avfyre sine moralske bannbuller mot rasens forfall? Det var en ren selvfølge at det var folk som Goebbels og Hitler som, svarthårete, små og brunøyde, gikk inn for den ariske rasens blåøyde, høye og atletiske seirsgang. Allerede dengang begynte mange i sine stille sinn å innse at det beste for oss Untermenschen er å være døde. Om ikke før, løp de i KZ-leirene bort til det elektriske gjerdet og gjorde det slutt, overbeviste av nazismens moderne reklamepedagogiske innsats for økonomiens vel. Tusenårsriket tilhører kun de perfekte. Utbrent er utgått på dato, og som varer på hyllene varer de ferreste av oss særlig lenge. Menneskeproduksjonen må simpelten effektiviseres, hvis ikke vi alle skal gå konkurs og samme veien om Island og Hellas (som av en eller annen grunn jeg ikke kan begripe nettopp var arnesteder for folkeforsamlinger og demokrati? Allerede dengang i oldtiden prøvde de lumpent å undergrave kapitalismen i USA og EU, det må være forklaringen.)

har på fornemmeren det bliver en "amerikansk " valgkamp den vi er på vej ind i.

Løkkes chance er at kritikken blir så hård og useriøs at vi vælgere begynder at syns det er synd for ham.

Løkke er hverken en Churchill, en Per Hækkerup eller en Helmuth Kohl.

Måske hans forsøg på at fremstå "sporty" (cykelløb til Paris og løbetur om Esrom Sø med familie) ligefrem forværrer imaget, da det virker iscenesat og totalt ude af karakter.

Kan man forestille sig Churchill anno 1940 i træningsdragt ? Nej, vel?

Mads Kjærgård

Underligt! Kan man forestille sig at Churchil aldrig var blevet premierminister fordi han drak og røg og spiste lidt for meget? Så havde verden squ set lidt anderledes ud. Bryder mig ikke om Lars Løkke, men at dømme manden på hans fysik, det er squ da ude i skoven. Men på den anden side, så har han vel selv lagt op til det, idet Venstre selv har krops- og helse idealer a la det Tredie Rige og a la Sovjet. Måske skulle Løkke melde sig ind i et liberalt parti?

Næh, det handler nok mere om bemeldte politikeres indtag af alkohol. Som jo sæfø'lig er én af de bedst kendte hemmeligheder her til lands. Det kunne PET jo tage ved lære af...

Med venlig hilsen

Jeg har personligt ikke skænket det en tanke en eneste gang, så måske er jeg ikke målgruppen, men jeg syntes ikke han er bemærkelsesværdigt fed?

Udover det, så tror jeg ikke analysen er korrekt. De færreste af de problemer eller kritikere han har skaffet sig har noget med hans vægt at gøre, faktisk tvivler jeg på at nogen af dem har det. Eksemplerne fra klimatopmødet går på at han ikke havde mentalt overskud eller klarhed, så vidt jeg kan se. Hvad der måske også kan fejlfortolkes som et fedmeproblem er hvad Bill Atkins rigtigt nok pointerer, han er ikke en smidig karakter.

Hvis man set bort fra Løkke, så kan jeg blot spørge hvor mange flotte politikere der er rundt omkring i verden? Det er jo en kliche at folk i erhvervslivet og politik skal ligne en hvis hr. Bateman, de fleste er famle og normale af udseende, faktisk ofte med skavanker af forskellig art. Jeg tror det er en undervurdering at tro folk vælger efter udseende, der er et meget lille segment der vælger efter følelser, under 20% hvis jeg ikke tager fejl, og de finder ikke godt udseende tiltalende, det er simpelthen ikke det de vælger efter. De er interesseret i ting som hvor sympatisk givne politiker er, og denne ofte lidt konservative gruppe er ikke til charmerende og flotte personer, flotte mennesker er ofte ikke sympatiske men måske lidt truende eller farlige, eller selvcenterede eller blærerøve, i flg denne gruppering. Langt de fleste vælger ideologisk, mange vælger efter egen situation, hvem hjælper børnefamilier etc, og sidst er der nogle der fanatisk hudfletter forskellige politikere og deres holdninger, såkaldte nørder.

Dorte Sørensen

Undskyld men er Lasse Lavrsens artikel ikke mere et forsøg på at aflede vælgerne fra alle fejlene ved Løkke Rasmussens forhastede Strukturreform, hans overbetaling til privathospitalerne for at nævne nogle af hans bedrifter som Indenrigs og sundhedsminister.
Lad os dog få et valg, så befolkningen selv kan vælge deres statsminister.

jennifer conway

Jeg er ikke Lokke fan....men/og der er graenser til anstaendig kritik og journalistik.

Hvordan fik denne nasty little artikel plads i Information?

Truly BT og EB stil og niveau.....

Birger Nielsen

Der er meget at komme efter, når Løkke skal kritiseres, men at sammenholde hans politik med hans fysiske fremtoning er dybt useriøst.

Jeg mener artiklen mere skal ses som en beskrivelse af den usunde kultur som er blevet fremherskende, at personers evner til at løse opgaver konsekvent kobles sammen med deres udseende.

Når det er blevet så usundt som det er, så skal man nok også kigge lidt på de medier, som føler det som sin opgave at grave de mest usympatiske ting frem omkring offentlige personer. Uagtet disse personers evner til at passe det arbejde de nu engang er blevet sat til at varetage.

Når sådanne forsøg på karaktermord eller latterliggørelse florerer i medierne, vil nogle personer sikkert se det som legalt, på trods af at de ved, at det ret beset er useriøst. Den type mennesker findes i forvejen og vi falder vel alle i grøften med mellemrum, men jeg er overbevist om, at udbredelsen hænger sammen med den i mine øjne manglende pli hos især visse medier.

Et lønligt håb om at Information ikke for ofte falder i den grøft.

Steen Rasmussen

Den lille modstandsavis smyger sig om emnet, magtens midte, som fylder så uendeligt meget i dens sparsomme kognitive felt. Jeg var godt klar over, at dens medarbejdere for længst var overbebyrdet kognitivt på mange måder, det er vi alle sammen ind i mellem, og der er sådan set altid mere at få hold på i den store verden, end vi sådan lige magter. Men se så, hvor journalisten har fundet noget rundt, relativt stort, som han har lært at han skal kritisere. Og se så hvad der sker, avisen begynder at lugte i mellem hænderne, den nærmest klæber, klistrer ja den begynder sku at stinke!. Sekretet fra skribentens syge hjerne driver jo lige frem ned af siden, aaaddder… væk med sig, væk! fy for satan hvor er det bare ulækkert….!

Lasse Lavrsens fanportræt af Inger Støjberg, i sidste weekends avis, er hermed overgået.

Lars Løkke som som den perfekte leder, fordi han er lille og rund, ikke gider dyrker motion, spiser og drikker for meget - og bliver træt under møder med internationale ledere. En rigtig dansker.

Den politiske journalistik er klart ved at finde sin form, så måske var det på tide at prøve kræfter med en virkelig udfordring. Tillad mig i al beskedenhed at foreslå Helge Sanders briller som et oplagt emne for næste uges artikel!

Dårligste artikel hidtil!

Skribenten evner end ikke at skelne mellem fysik og psyke og det er primært Løkkes psyke som i en tid har været under pres - ikke hans fysik eller "krop" som nok er ret almindelig.

Jeg tror det var Rasmussen (II), der udtalte, at han bestemt ikke ville rejse efter at have indtaget ti snapser til frokost.

Rasmussen (III) kunne vist. Det kunne Pind'en vist også.

Jeg ville ikke ønske at omgås folk, der er i stand til at rejse sig efter ti snapser. Have én som statsminister, øhmee ...

Rasmussen (III) sad i december formandsstolen foran "hele verden" og erklærede, at han ikke kendte til reglerne for beslutningstagen i den forsamling som han var formand for ... gad vist, hvor mange snapser han havde drukket den dag ... eller nat.

Han er statsminister i Danmark, Rasmussen (III), og må vist betragtes som Rasmussens (II) sidste nederdrægtighed overfor danskerne ... inden han flygtede til Bruxelles.

Løgstrup skriver et sted at vores epoke (1950-60) er indsnævret til at have samfundet som horisont; -idag er et vel kun forbruget. Forbruget er krop og det sociale en spejling, Løkke har selv skabt sin virkelighed.