
Problemerne med integration på fodboldbanen kan overføres til problemerne med integrationen i det danske samfund, mener forfatter og integrationsekspert, Hans Kornø Rasmussen.
»Man kan dårligt finde et bedre spejl på samfundet,« siger han. Og det danske samfund har først meget sent oplevet store mængder af indvandrere – derfor har vi stadig problemer med at integrere dem både på og uden for fodboldbanen: »Vi mærkede ikke for alvor til indvandrere før midten af 1980’erne. Derfor er det nyt for os. De gamle danske traditioner lever videre, og det kan man se meget tydeligt i kulturen i nationalsporten. Eksempelvis spiller arbejderkulturen en central rolle. Alle store byer har et arbejderhold,« siger Hans Kornø Rasmussen og tilføjer: »Kulturen i Danmark er stadig meget dansk. Vi snakker om ’folket’ og ’det danske’. Dansk Folkeparti. Socialistisk Folkeparti. Folkeskolen. Folkekirken. Og det er ’folket’ forstået som de hvide danskere, der er opvokset i en bondekultur. Det er dem, der sætter dagsordenen. Også på fodboldbanen.
Og derfor er der ikke plads til dem, der er anderledes. I hvert fald ikke endnu – det kan jo være, at det kommer med tiden,« siger Hans Kornø Rasmussen, som synes, at parallellen til Sverige og Zlatan Ibrahimovićer central:
»Vi kvæler talenterne, mens svenskerne dyrker det særlige. De giver mere plads til at være anderledes, og det synes jeg, vi bør tænke over.«
Og derfor er pointerne i Martin Gregersens speciale vigtige, mener Hans Kornø Rasmussen:
»Nå vi taler integration, så handler det altid om folkeskolen og senere arbejdsmarkedet. Men det er jo på fodboldbanen, de unge drenge, som ofte får det svært, befinder sig.«
"»Vi kvæler talenterne, mens svenskerne dyrker det særlige. De giver mere plads til at være anderledes, og det synes jeg, vi bør tænke over.«"
Ved manden hvad han taler om ??
Man må håbe han ved mere om integration end fodbold.
Ja, Michael Laudrup, Preben Elkjær, Allan Simonsen, Peter Schmeichel, Woszniacki, Lotte Friis, Peter Gade osv. Hvordan kan man tage en mand som åbenbart intet ved om idræt alvorligt.