Analyse
Læsetid: 6 min.

Forklaringen hænger ikke sammen, hr. justitsminister

Brian Mikkelsen har ændret forklaring om 25 afgørende sekunder i en trafikulykke sidste sommer på Isterødvejen, som ministeren var vidne til
Indland
2. februar 2010

Trafikuheldet på Isterødvejen den 11. juli 2009, hvor Brian Mikkelsen var vidne, handler dybest set om, at landets justitsminister tilsyneladende med fuldt overlæg har givet en lang og detaljeret forklaring til politiet om, hvad ministeren har set - >som ikke hænger sammen.

Efter Informations omfattende beskrivelse lørdag af det trafikuheld, som justitsminister Brian Mikkelsen blev vidne til sidste år, har ministeren på ny fastholdt, at han ikke i bakspejlet så to biler støde sammen.

Til Ekstra Bladet søndag udtaler Brian Mikkelsen således, at »det er klart, at hvis bilerne var stødt frontalt sammen i nærheden af os, så var vi løbet ud for at hjælpe. Det er den mest naturlige ting i hele verden.«

En nærmere gennemgang af, hvad ministeren har sagt til Information, viser, at ministerens ændrede forklaring næppe holder vand, når den holdes op mod sagens fakta. Samtidig sætter et citat fra det næsten timelange interview, som Information i januar 2010 gennemførte med ministeren og hans hustru Elaine Mikkelsen, endnu et spørgsmålstegn ved ministerens ændrede forklaring.

Men først lige et par ord om selve trafikulykken. På vej til familiens sommerhus i Nordsjælland undgår Brian Mikkelsen med nød og næppe selv at blive påkørt af en beruset spøgelsesbilist, der en sen aftentime kører på Isterødvejen i den forkerte side af vejen. Bilen, der kører bag ministerens Chrysler, er dog mindre heldig: Kvinden i bilen pådrager sig et alvorligt brud på nakkehvirvlen. Efter at være undveget spøgelsesbilisten holder ministeren ind til højre i en trafiklomme og ringer 112. Før ambulancerne kommer, fortsætter ministeren sammen med sin chokerede familie turen til sommerhuset.

Ændret forklaring

Som beskrevet i Information lørdag ændrer ministeren i løbet af samme nat sin forklaring om, hvad han har set i bakspejlet.

Ifølge politiets anmeldelsesrapport om opkaldet kl. 23.20 er ministeren i første omgang ikke i tvivl om, at han i bakspejlet netop har set to biler kollidere. Derfor sender alarmcentralen også hele tre ambulancer afsted til ulykken. Denne første forklaring fra ministeren har i øvrigt vist sig at stemme fint overens med de forklaringer, som sagens øvrige parter senere har afgivet til politiet og anklagemyndigheden.

Men to-tre kvarterer efter sammenstødet ændrer ministeren så sin forklaring. Fra sommerhuset ringer han igen til politiet, og nu mener ministeren, at spøgelsesbilisten må være kørt ind i et træ mellem en halv og en hel km nede af Isterødvej. Ifølge denne nye forklaring var ministeren under sit første opkald slet ikke klar over, at to biler var stødt sammen. Men da der var kommet andre biler frem til ene-ulykken, skønnede ministeren, at det var forsvarligt at køre videre.

Forskellen mellem ministerens to forklaringer er markant, og den drejer sig dybest set om afstanden mellem ministerens Chrysler og den bil, der kører bag ministeren og som kolliderer med spøgelsesbilisten. Ministerens første forklaring til alarmcentralen indebærer, at afstanden må have været ganske kort, hvorimod afstanden mellem de to biler, ifølge ministerens ændrede forklaring, vokser til adskillige hundrede meter eller mere.

Fakta om ulykken

Sammenstødet mellem spøgelsesbilisten og den bil, der kører bag ministerens Chrysler sker ifølge politiet 1,5 km fra det sted, hvor Overdrevsvejen lige syd for Hillerød går i bro hen over Isterødvejen. Netop her, altså 1,5 km fra broen, er Isterødvejens nordlige side kantet af et autoværn på en kort strækning. Fra ulykkesstedet er der ca. 400 meter hen til den trafiklomme, hvor ministeren holder ind til højre side og ringer 112. Der er ingen tvivl om, at alarmopkaldet blev foretaget fra trafiklommen. Det understreger såvel ministeren som hans kone.

Brian og Eliane Mikkelsens vurdering er, at de er ganske tæt ved trafiklommen, da Chrysleren undviger spøgelsesbilisten. Således forklarer Elaine Mikkelsen, at Brian Mikkelsen bare skal køre »tværs over« Isterødvej for at nå frem til den trafiklomme, hvorfra han ringer 112.

Men ifølge Brian Mikkelsens udtalelser til Information, bemærker han, at der til højre er et autoværn, da han får øje på spøgelsesbilistens forlygter i den forkerte vejbane: »Jeg kan ikke køre ud til højre, kan jeg sådan gennemskue, for der er autoværn og træer, så jeg bremser op og kører til venstre,« har ministeren forklaret til Information.

Det er en central detalje i ministerens forklaring, for den stedfæster nøje, hvor Chrysleren er, da Brian Mikkelsen lige har fået øje på spøgelsesbilisten. Det autoværn, som ministeren altså netop registrerer, lige inden han ved at dreje skarpt til venstre undgår spøgelsesbilisten, er netop der, hvor sammenstødet sker få sekunder senere, altså ca. 1,5 km fra Overdrevsvejen. Og det kan kun være der, for der er simpelthen ikke andre autoværn på den strækning af Isterødvejen.

Ministeren og hans kone Eliane Mikkelsen har samstemmende forklaret, at spøgelsesbilisten fortsætter sin vilde kørsel, straks da ministeren er undveget: »Han forsvinder derud af,« som Eliane Mikkelsen har sagt det.

Men det siger sig selv, at hvis Brian Mikkelsen, som er ved at bremse voldsomt op, kan se autoværnet til højre, lige inden han undviger, så kan spøgelsesbilisten ikke fortsætte »derud af«... For så ville spøgelsesbilisten køre langt forbi det sted, hvor sammenstødet sker.

Alarmopkaldet modtages kl. 23.20. Modtageren er alarmcentralen i Esbjerg, fordi Brian Mikkelsens opkald ifølge Nordsjællands Politi går i såkaldt overløb. Også en detalje, som viser sig at få stor betydning.

Men selv hvis...

Selv hvis man antager, at ministerens Chrysler efter undvigelsen er ganske tæt ved trafiklommen, så betyder det, at spøgelsesbilisten vil være mellem 18 og 21 sekunder om at køre de ca. 400 meter hen til ulykkesstedet. Både Brian Mikkelsen og spøgelsesbilisten vurderer nemlig, at spøgelsesbilistens fart er ca. 70-80 km/t, da Chrysleren undviger. En enkel udregning viser derfor, at Brian Mikkelsen har omkring 18-21 sekunder - >lad os forsigtigt sige 25 sekunder - fra han undviger spøgelsesbilisten, til han ifølge sin ændrede forklaring hører braget fra sammenstødet. Og på det tidspunkt har han ifølge den ændrede forklaring allerede fået kontakt til alarmcentralen.

Såvel Brian som Eliane Mikkelsen har lagt vægt på, at Chrysleren umiddelbart efter at have undveget spøgelsesbilisten holder helt stille i den forkerte side af vejen. Det udgør endda et afgørende led i ministerens forklaring: »Det er derfor, at jeg er så sikker på, hvad vi har set, og derfor, at det er et hundrede procent sikkert, at der ikke sker noget bag ved os,« som Brian Mikkelsen siger til Information.

Chrysleren holder altså helt stille nogle sekunder, indtil Eliane Mikkelsen får råbt til sin mand, at han skal flytte bilen væk fra den forkerte side af vejen. Derefter kører Chrysleren »tværs over« Isterødvejen hen til trafiklommen. Her bruger Brian Mikkelsen endnu et par sekunder på at finde en mobiltelefon, da hans hustrus håndfri har forputtet sig i det indre virvar, som den hårde opbremsning har afstedkommet i Chrysleren. Derfor må Brian Mikkelsen fiske sin egen mobiltelefon frem og trykke 112.

Da alarmopkaldet går i overløb til Esbjerg, betyder det, at ministeren venter otte-ti sekunder, før han får en politimand på alarmcentralen i røret. Så præsenterer Brian Mikkelsen sig som justitsminister og forklarer, at han »har lige mødt den her spritbilist, som er på vej til at køre ind i os, og idet jeg sidder og snakker med ham (...) hører jeg et brag, og så siger jeg, at han er kørt ind i et træ,« som ministeren har forklaret til Information.

Spørgsmålet er derfor, om Brian Mikkelsen kan nå for det første at holde stille, for det andet at køre Chrysleren hen til trafiklommen (og hvor langt skal ministeren køre?), for det tredje at finde en telefon, for det fjerde at trykke 112 og vente otte-ti sekunder på at komme igennem og for det femte at præsentere sig som landets justitsminister, der ringer for at få stoppet en spritbilist ... før braget fra sammenstødet kommer maksimalt 25 sekunder senere.

Konklusionen må være, at ministerens ændrede forklaring ikke holder vand. Og dét er det, som trafikulykken på Isterødvejen den 11. juli 2009 handler om.

Læs Informations gennemgang og hør interviewet med Brian og Elaine Mikkelsen på http://www.information.dk/223012

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

man lukker bare øjne og ører og håber på, det driver over, så man kan bevare sin lukkede, idylliske forestilling om ens fede liv. Ligesom Lene Espersen, da hun og hendes chauffør kørte ind i en cyklist. Intet må forstyrre ens perfekte liv.. eller Støjberg, når hun snakker om langtidssyge, der bliver presset ud i arbejde i 10 t. ugl. for deres eget bedste? Lidelsen lukker man øjene for.

Frederik Kortbæk

Hvad er den dybere mening i den her historie ? Jeg kan ikke få øje på den. Jeg spekulerer bare på, om journalister ikke har mere meningsfyldt arbejde at tage sig til.

Ministeren er vel bare endnu et eksempel på et forvirret vidne - udspørger man vidner, oplever man ofte , at selv de mest hæderlige og korrekte personer begynder at tvivle på sig selv og rode rundt i forklaringerne .

Iøvrigt, hvad er historiens dybere vinkel ?

Frederik og Kroll må indse, at som justitsminister er man hævet over vandene og føler man kan gå derpå, især da når man går under kælenavnet Kaliffen.

Bjarke Hem Strand

Den dybere vinkel med historien er vel at Brian Mikkelsen, efter journalistens mening, burde være stoppet op og set efter om han evt kunne hjælpe de tilskadekomne, i stedet for at fortsætte på ferie! derudover er det jo et kæmpeproblem hvis JUSTITSministeren har afgivet falsk forklaring!

Denne artikel er et eksempel på hvordan Information er, når avisen er værst. For mange år siden havde avisen en uheldig tendens til at blive ved og ved med at tvære rundt i historier, hvor avisen forfulgte bestemte personer. Forhåbentlig er dette ikke et varsel om, at den form for journalistik er ved at vende tilbage.
Jeg elsker bestemt ikke Brian Mikkelsen, men foruden at være minister er han også et menneske, og i den pågældende situation er han et menneske som enhver anden. Derfor bør han behandles menneskeligt.
Brian Mikkelsens kone har tydeligvis været stærkt oprevet i situationen - forståeligt nok. Hele familien har jo været tæt på at blive udslettet af en modkørende dybt uansvarlig kæmpeidiot. Brian Mikkelsen gør hvad han skal - finder den nærmeste mulige holdeplads, 400 m fra ulykkesstedet, og ringer til 112. På det tidspunkt kan han se, at der allerede er andre personer henne ved ulykkesstedet; hvorfor skulle han så gå de 400 m tilbage i vejkanten i mørke langs en motortrafikvej uden nogen rabat? Hans kone er stærkt oprevet, børnene sikkert også, og den eneste måde han har kunnet berolige sin familie på, har vel været hurtigst muligt at komme væk fra den traumatiske oplevelse. Hvilken mand handler perfekt, når han har sin stærkt oprevne og ophidsede kone lige ved siden af sig? Under alle omstændigheder har han ikke svigtet sin pligt - at ringe til 112. Hvad nyttigt ville der have været ved at gå de 400 m tilbage langs en vej uden rabat i bælgravende mørke?
OK, han har pyntet lidt på sin forklaring. Det er da ret uskyldigt.
Drop dog al videre omtale af denne meget perifere sag. Eller gå efter forbryderen - spritbilisten - ikke efter offeret, som næppe har været i fuld psykisk balance.
Alt andet vil være grim og usympatisk personforfølgelse.
Jeg er glad for at jeg ikke er en sådan offentlig person, der skal stå model til atle mulige journalisters trang til at promovere sig selv.

Mon ikke der sidder nogle af de personer derude som Brian Fjolleglad er arbejdsgiver for, helt nøjagtig nogle garvede kriminalfolk med stor ekspertise i afhøring etc., der undre sig? der blir' sgu' knappet nogle vand op under det interview, og det Er jo ikke nødvendigt at være FBI agent, for at høre at der er noed' som er Rotten her ... Brian og Xpensive Eliane, i er fulde af løgn !

Og virkelig Godt arbejde af Ulrik Dahlin m.fl. !

Henning Ristinge

Kåre Fog

Det er både rimeligt og rigtigt at forfølge denne sag - det er ikke hverken menneskeligt eller moralsk acceptabelt at fjerne sig selv fra en færdselsulykke - uden at man med selvsyn har sikret sig at der ikke er behov for en personlig hjælpeindsats.

Det er aldeles uaccepttabel opførsel når der er tale om selveste justitsministeren - - om man kan li manden eller er enig eller unig med ham politiske har intet med sagen at gøre

Andet steds kan vi læse at:

Ifølge færdselsloven skal en trafikant, der “med eller uden egen skyld” bliver indblandet i et færdselsuheld, straks standse. Herudover skal trafikanten blandt andet “i muligt omfang yde hjælp til personer, der kan være kommet til skade” samt “deltage i de foranstaltninger til sikringer af færdslen, som uheldet giver anledning til” foruden at kontakte politiet.

Det er muligvis - Kåre - meget meget menneskeligt at stikke halen mellem benene - men så bør du vel også anlægge en tilsvarende målestok for flugtbilister - eller hvad?

Det her ligner aldeles uaceptabel opførsel fra en justistminister - så enkelt er det

Brian Mikkelsen er fuld af løgn.

Jeg fatter ikke at folk ligefrem kan forsvare Brian Mikkelsen!

At køre fra stedet, uden at hjælpe, er i sig selv både ulovligt og moralsk forkasteligt. Intet niveau af "stress" og "uligevægtighed pga situationen" kan undskylde det.

Dertil kommer så, at manden direkte lyver! Justitsministeren! Det er jo fuldstændig vanvittigt. Det var der overhovedet ingen grund til, da hans brøde i forvejen trods alt var minimal.

Jeg synes at man begynder at se omridset af et moralsk fallitbo hos de borgerlige, når man sammenstiller nogle af historierne omkring dem. Søren Gade, Mikkelsen, Løkke... de lyver, forvrider sandheden, undergraver og nedbryder institutioner - regeringen er intet mindre end et moralsk fallitbo.

Det kan kun gå for langsomt at få det regeringsskifte.

Hvis man sider med hjertet oppe i halsen efter at have været lige ved at blive slået ihjel, så er der nok ingen , der bebrejder nogen en uhensigtsmæssig opførsel .

(Medierne er fulde af at folk skal have krisehjælp , når de oplever noget "stærkt" og voldsomt - så forståelsen er der ?)

Men er man minister , så stilles der vel større krav om "koldblodighed" og "is i maven" i akutte faretruende situationer?

Eller gør der? ( Vi vil jo heller ikke have følelseskolde psykopater som ministre - men gerne nogen med almindelige menneskelige reaktionsmønstre ??)

Nå - det virker som om at "nogen" er gået på minutiøs klapjagt efter justitsministeren - hvis han ikke kan håndtere det, så er det tid for ham at holde op.

Kroll, hvordan ville du have det, siddende indeklemt i en bil, som måske brænder, mens folk omkring dig, som kan hjælpe, bare skrider istedet?
Det kunne have været værre end den var, for det tjekkede BM ikke engang.

Der er ingen god grund til at borgere ikke hjælper medborgere i knibe, og ingen stilling bør kunne bruges som undskyldning. Faktisk bør vores lands ledere være forbilleder for os andre, men det er nok meget forlangt.

Keep your eyes on the ball.

Sagens kerne er den velovervejde løgn, som i dette tilfælde udført af en Justitsminister ligerfrem er magtmisbrug.

Udenomssnakken er hvorvidt vi kan forstå at Brian Mikkelsen flygtede fra scenen.

Brian Mikkelsen har på tre kvarter overvejet situationen, og ment at det var mest opportunt at spille på løgnen, og det er dét denne sag handler om.

Jens Christensen

Hvem kan have sympati for den mand og de holdninger han repræsenterer - se blot:

http://www.youtube.com/watch?v=y2n4SkWQiNc

meen alligevel - jeg synes den er svær - hvordan adskiller man Politikeren Brian Mikkelsen og familiemennesket Brian Mikkelsen - ?

Han har ville beskytte sin familie og han havde observeret at der var personer på ulykkesstedet og han ringede 112

samtidig kan jeg godt se at han måske fifler lidt for meget med forklaringerne - er manden pludselig blevet panikslagen og desperat?

Henning Ristinge

Robert Kroll

Man tør vel formode at du så er så konsekvent at du så også vil argumentere for frifindelse af flugtbilister?

Henning Ristinge

I bestemte situationer kan sådan 'uhensigtsmæssig opførsel' koste menneskeliv - men det er så helt ok for dig Kroll - eller hvad?

Igen argumenterer Dahlin med ubesvarede spørgsmål.
Det er altså Dahlin der bør finde svar på de ubesvarede spørgsmål og derefter evt komme med kritik bygget på fakta.
Dette er en lang gang formodninger bygget på ubesvarede spørgsmål.

Dahlin bygger delvist sin teori på BM's forklaring samtidigt med at Dahlin beskylder BM for at lyve? Giver det mening?
Dahlin bygger på BM's egen beretning om at BM hører et brag som BM selv mener er en ulykke, spritbilisten kører mod et træ mener BM!
Men måske var der et brag, en lyd som BM fejlagtigt bestemmer sig for må være ulykken.

Man bør også undersøge den politirapport som hele sagen bliver hængt op på:
Referatet af BM's anmeldelse til 112.
Hvordan er dette referat blevet til, hvem har skrevet det, udfra hvad, har denne blandet udsagn sammen/sager sammen.
Man må endda kunne finde den person som modtog opkaldet i sin tid. Det er jo ikke hver dag man får et alarmopkald fra en minister.
Hele denne mediesag står og falder med denne poilitirapport, men selve rapporten er ikke undersøgt!
Hvorfor ikke ?

Man kunne oss spørge hvorfor dælen der ikke var grundig interesse for denne sag før de optagelser af selve 112 opkaldet blev slettet?
Ja uden fakta og på ubesvarede spørgsmål er der frit valg på konspirationsteoriernes hylder, værsgo !

Henning Ristinge

En svær omgang politisk spin Peter Jensen det er justistministeren der øjensynligt har forladt en ulykkesscene uden at sikre sig at han havde ydet fuld assistance til ofrerne - det er sgu ikke Dahlin

Det er sgu heller ikke Dahlin der bagefter forsøger at dække over sin optræden med åbenlyse løgne

ligeledes er det heller ikke Dahlin der er landets justitsminister

Heinrich R. Jørgensen

Henning,

at nogen bliver flugtbilist, er jo ikke altid et bevidst valg, eller noget folk selv har fuld kontrol over. Det er en helt naturlig reaktion at flygte, at fortrænge osv.

Man kan vel sige, at folk der vælger flugten, både fra farer og fra virkeligheden, er temmeligt ynkelige? Der er jo ikke ligefrem mental robusthed eller god dømmekraft, de demonstrerer.

Hvis det alene er tilregnelige mennesker der skal kunne stilles til ansvar for deres gerninger ved domstolene, bliver det jo hurtigt speget. Skulle Brian Mikkelsen overhovedet have haft kørekort, når han burde have erkendt, at han ikke har robustheden til at håndtere at blive konfronteret med trafikuheld? Tilsvarende, at den berusede chaufførs forsyndelse vel var, at han kørte bil i beruset og træt tilstand - hans brøde var jo ikke hvad han foretog sig da han var faldet i søvn bag rattet?

desuden kan man oss tænke sig at begge forklaringer faktisk passer. BM's og det bagvedkørende pars!

Ullykken forløber måske således:
BM er så heldig at undvige.
Spritbilisten kører videre med ca 8o kmt (22 meter pr sekund) og kolliderer på et tidspunkt frontalt med det ældre pars bil.
En ulykke tager brøkdele af et sekund og i mørket ville spritbilistens bil skygge for det ældre pars bil set fra BM's perspektiv.
Når biler kolliderer voldsomt slukkes alt lys ofte fordi de varme glødetråde ikke tåler de pludselige og kraftige hastighedsændringer/retningsændringer.
Pga mørket og den manglende gadebelysning er spørgsmålet også om der overhovedet ville være nogen ulykke at se!
BM har fronten og forlygterne i modsat retning af ulykken. Kun BM's baglygter lyser i ulykkens retning.
Altså kan BM intet se bagud.
Fortsætter til nærmeste holdeplads og melder episoden.

Ja sådan kunne ulykken være sket !
Det kræver selvfølgelig at man får udredet det med 112 opkaldet og at BM's version stemmer.

@Henning Ristinge

jeg mener bare at selv BM er uskyldig til det modsatte er bevist.
At en bunke ubesvarede spørgsmål skulle kunne påvise en skyld eller en bestemt episodes forløb er ikke sådan jeg mener Avisernes selvbestaltede domstole bør fungere.

EB har taget denne sag op igen!
Den påståede 48 årige morder ,nu frikendte, på forsiden af EB uden maskering solgte nok oss en masse aviser.

peter jensen:

."jeg mener bare at selv BM er uskyldig til det modsatte er bevist."

Jamen det modsatte ER jo bevist. Kan Peter Petersen ikke læse?

christen thomsen

Som én ovenfor fremfører: spørgsmålet er ikke om man skal leve sig ind i Mikkelsen og hans families 'dilemma' eller hvad, de tror, de har troet. Spørgsmålet er meget simpelt: har familien overholdt færdselsloven, her paragrafferne om at komme nødstedte til hjælp ('bilen-kørte-ind-i-et-træ'): ja, eller nej? Endvidere er BM en slags vidne i sagen, og hans adfærd (bliver ikke på 'gerningsstedet') er under alle omstændigheder til besvær for opklaringen. Der gælder selvfølgelig ikke særregler for justitsministeren.

Ekstra bladets fremlægning af sagen fumbler da fuldstændigt aspektet om den ændrede forklaring.
Det afspejler sig også i kommentarerne som i endnu højere grad en her, lader sig afspore til at handle om hvorvidt det var menneskeligt af Brian Mikkelsen at flygte.

Hvis jeg var ansat af Brian til at lave lidt kognitiv infiltration, som det så smukt hedder nu til dags, så ville jeg også spille på at forplumre diskussionen, ved at blive ved med at ævle om sympati-spørgsmålet, og for enhver pris undgå at tale om løgnen.

Bemærk at Informationen IKKE beskæftiger sig med spørgsmålet om skyldspørgsmålet ved ulykken, men fokuserer på skyldspørgsmålet ifm. den efterfølgende overlagte løgn.

Prøv dog at stramme lidt op!

Søren Kristensen

Jeg er helt på linje med Heinrich R. Jørgensen og Peter Jensen og nu må det snart være tid til bedømmelsen af artiklen på en skala fra et til ti:

For underholdningværdien: 10 "sensationelle" point.
For lødighed: 2 point.

Heinrich R. Jørgensen:

»Man kan vel sige, at folk der vælger flugten, både fra farer og fra virkeligheden, er temmeligt ynkelige?«

Man kan sige så meget, ikke mindst hvis man hedder Heinrich R. Jørgensen.

Sagens kerne er at Brian Mikkelse har overtrådt færselesloven, og det må han naturligvis ikke.

I den forbindelse er det en skærpende omstændighed at Brian Mikkelsen er justitsminister og oven i købet repræsentere et lov-og-orden parti, der normalt kun har foragt til overs for formildende omstændigheder og pladderhumanisme.

Derfor er det det både rigtigt og rimeligt at Dagbladet Information forfølger sagen. Stor ros og anerkendelse til Ulrik Dahlin for godt arbejde.

Heinrich R. Jørgensen

Per Thomsen:
"Sagens kerne er at Brian Mikkelse har overtrådt færselesloven"

Det er ét aspekt. Noget andet er, at han - hvordan skal jeg sige det - ikke forholder sig til realiterne...

Politiet må tage sig af det første (hvis der er en sag, og denne kan bære). Vi andre kan til gengæld overveje implikationerne af, hvad de fleste af os sikkert har vist længe - at Brian Mikkelsens realitetssans er stærkt udfordret.

Information driver på ingen måde personhetz, idet avisen jo ikke går efter familiemennesket Brian Mikkelsen, der lige har oplevet noget ganske forfærdeligt, men karriereplejeren Brian Mikkelsen, som interessant nok ser ud til at give de personer ret, som mener, at det er stærkt kritisabelt, hvis han er flygtet fra et ulykkessted.
For kun anskuet på den måde, giver det mening, at justitsministeren åbenbart vurderer, at det til syvende og sidst er det værd at ændre forklaring, i forhold til at risikere at blive mistænkt for at være stukket af fra et ulykkessted.

Dorte Sørensen

En lille bemærkning til minister fra lov og ret partiet. Bendt Bendtsen talte meget om, at forældrene måtte tage ansvar, hvis deres børn begik kriminalitet. Ja så vidt jeg husker skulle de også straffes eller i det mindste til en alvorlig samtale. Dette forstummede pludseligt efter at BBs søn blev anholdt for at formidle narkotika.

Aksel Gasbjerg

Ulrik Dahlin afdækker på fremragende journalistisk vis, at landets justitsminister:

1) Har ændret forklaring og
2) Har forladt et ulykkessted

På den baggrund er det helt i skoven, at anklage journalisten for "ulødighed" og tale om "Avisernes selvbestaltede domstol" mv.

Ulrik Dahlin udfører netop her et godt eksempel på den dybdeborende og afslørende journalistik, som desværre bliver mere og mere en mangelvare.

Journalistikken har de senere år udviklet sig i retning af det rene mikrofonholderi og/eller bringe korte citater fra de store pressebureauer, som dermed styrer mediernes fokus og vinkling.

Ikke mindst derfor er det befriende og særdeles velkomment med en sådan solohistorie, oven i købet med landets justitsminister i den lidet flatterende hovedrolle.

Tak til Ulrik Dahlin for en god research.

Stig Kristensen

Jeg synes også artiklen er bare en smule underlødig. Man burde have forventet sig mere af Information. For de nysgerrig kan i se en lille tegneserie jeg lavede i denne artikels kontekst :) http://trustnewsdk.wordpress.com/

"http://trustnewsdk.wordpress.com/"

Damage-control for fuld skrue.

Det er lige præcis den forplumring vi ikke har brug for.

Sagen er at Brian Mikkelsen med gustent overlæg har løjet sig ud af en situation - IKKE at vi sætter ham i moralsk gabestok.

Og det var, som efterhånden sagt flere gange, åbenbart Brians egen vurdering at han befandt sig i en situation, der var så belastende at han hellere ville satse på løgnen.

der er ihvertfald nogen som ikke forholder sig til virkeligheden.
Få fat i den der modtog BM's 112 opkald, denne kan sikkert huske dengang ministeren ringede ind.

@ Per Thomsen: "Sagens kerne er at Brian Mikkelse har overtrådt færselesloven, og det må han naturligvis ikke."
Hvis der ikke havde været andre til stede, og Mikkelsen var kørt fra stedet, SÅ ville han have overtrådt færdselsloven. Men efter det oplyste så han, at der var kommet andre mennesker hen til ulykkesstedet. Kunne Mikkelsen så have gjort noget fra eller til?

Preben Per Vissing

Christen Thomsen har fat i sagens kerne !:
"Som én ovenfor fremfører: spørgsmålet er ikke om man skal leve sig ind i Mikkelsen og hans families ‘dilemma’ eller hvad, de tror, de har troet. Spørgsmålet er meget simpelt: har familien overholdt færdselsloven, her paragrafferne om at komme nødstedte til hjælp (‘bilen-kørte-ind-i-et-træ’): ja, eller nej? Endvidere er BM en slags vidne i sagen, og hans adfærd (bliver ikke på ‘gerningsstedet’) er under alle omstændigheder til besvær for opklaringen. Der gælder selvfølgelig ikke særregler for justitsministeren."
Endvidere hævder BM at politiet referer forkert, og at det "har jeg aldrig sagt", Men en afvisning af tidligere givet forklaring fordrer vel en fornyet afhøring af alle implicerede og af hvem, og i hvilket regi skal en eventuel afgørelse så falde vedrørende en retssag eller ej?

Forresten, jeg har ikke rigtigt forstået hvorfor det er i orden at skride, hvis spritbilisten havde ramt et træ? Man har vel stadig pligt til at hjælpe selvom det er en spritbilist, og at ramme et træ i høj fart er vel også slemt?

Så selv hvis vi antager at hans løgn var sandhed, ville han stadig være en moralsk forkastelig kujon.

Der er desuden en helt anden sag her. For det lader til at politiet har accepteret hans ændrede forklaring uden at stille det mindste spørgsmål.

Har politiet holdt hånden over justitsministeren? Hvis det er tilfældet, så burde også politiet kunne imødese en undersøgelse og den ansvarlige mulig sanktion.

Selv om jeg mener at ministeren nok har handlet forkert, så er jeg ikke sikker på at han lyver.

Information opstiller ikke blot de objektive fakta, men prøver at argumentere vidtløftigt for at han lyver. Der begår avisen en alvorlig fejl. En avis skal ikke argumentere og konkludere, men fremlægge sagens fakta og parternes forklaringer.

På Google maps, nu med gadevisning, kan man se to autoværn i vejens østlige side.

Det ene sted er 120 m autoværn umiddelbart før vigepladsen hvor ministeren holdt ind. Vigepladsen ligger 1,0 km syd for broen ved Overdrevsvejen, direkte på kommunegrænsen mellem Hillerød og Fredensborg.

Det andet sted er 80 m autoværn 2,6 km syd for broen ved Overdrevsvejen.

Hvis der er tale om det nordlige autoværn, som ligger 1,0 km syd for broen ved Overdrevsvejen, virker ministerens forklaring ikke forkert..

Måske har journalisten kun lagt mærke til det sydlige autoværn?

Jeg har lavet et Google-kort med strækningen. Vigepladsen er markeret med grøn, det nordlige autoværn med rød, det sydlige autoværn med lilla.

http://maps.google.com/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&msid=1078709604229940...

Er vi enige om hvilke vigepladser og autoværn der er tale om? Det er ikke korrekt, som der står i artiklen, at der kun er ét autoværn.

Uanset om journalisten har misforstået noget, så står dog tilbage at ministeren har gjort følgende fejl, selv om han ikke lyver eller har ændret forklaring:

1. Krævede særbehandling ved at præsentere sig som justitsminister da han ringede til alarmcentralen.
2. Bedømte at der var tale om en spritbilist, hvilket han ikke kunne vide noget om.
3. Gad/turde ikke gå de ca. 400 meter i mørket hen til ulykkesstedet.
4. Antydede i sin forklaring at han ikke syntes det var nødvendigt at hjælpe fordi der var tale om en spritbilist i soloulykke. Han mener altså ikke man skal hjælpe en selvforskyldt tilskadekommen?

Det svarer til hvad man kan forvente af en gennemsnitlig småborger, men er ikke særlig heroisk af en minister i en regering der altid snakker om rollemodeller. Eller et parti (de Konservative) der taler om civilsamfund og medborgerligt ansvar.

Stig Lunn Andersen

Endnu et eksempel på hvordan man kommer med søforklaringer for at hytte sig selv og sine. Har vi ikke snart set nok af det fra den siddende regering?

@Per Thomsen

"Brian Mikkelsen er fuld af løgn"

Kan du dokumentere dette? Eller er det bare fordi du ikke kan lide manden? Hvis ja, så minder dette meget om den måde, de argumenterer på i den lokale folkeskole. Så det kan vel ikke være tilfældet, hvorfor jeg imødeser din dokumentation.

Henning Ristinge

Heinrick
"at nogen bliver flugtbilist, er jo ikke altid et bevidst valg, eller noget folk selv har fuld kontrol over. Det er en helt naturlig reaktion at flygte, at fortrænge osv. "

Vi straffer altså flugtbillister Heinrick og det har justitsministeren og hans ministerie altrså ikke undsagt. Vi kan alle og bør alle evne at føle empati for forbrydere (altså prøve at forstå - hvad ikke er det samme som at acceptere - deres bevæggrunde), men det ændrer ikke ved at deres handling bør straffes ikke mindst når den indebærer andre mennesker død - og det kan jo være tilfældet

Kåre Fog

'Efter det oplyste' kan justitsministeren ikke finde ud af om der var tale om påkørsel af et træ eller aen anden bil. Det synes at stå knasteklart - "efter det oplyste".

Kan du så forklarer mig hvordan fanden manden kan vide at der er tilstrækkeligt hjælp tilstede på ulykkesscenen til at han ikke bør sikre sig at der ikke er behov for hans nærvær????

Det hænger for mig meget dårligt sammen

JEg vil ikke acceptere, og folk bør ikke acceptere, en justisminister som ikke opfylder den forpligtigelse der påhviler os alle - nemlig at komme andre mennesker til undsætning - eller ved selvsyn sikre at der ikke er behov for vores personlige indgruben.

Mikkelsens egne usammenhængne forklaringer viser tydeligt og klart at han ikke levede op til dette krav - og det er aldeles uapceptabelt for en person i hans position. Og igen - jeg er ikke Thomsen - for mig er det ligegyldigt om jeg i øvrigt er politiske enig med manden eller ej - den her optræden er ikke embedet værdig!

Henning Ristinge

Det her handler for mig ikke om hcvorvidt manden lyver eller ej - det er rimeligt at antage at manden bare var forvirret.

Hvad der derimod ikke er acceptebelt er det forhold at det er aldeles knasteklart - fra hans egen forklaring - at han end ikke vidste hvad for en type ulykke der var fundet sted - ikke des do mindre påstår han så at han vidste at der ikke var behov for hans personlige indsats??

Det sidste kan han naturligt ikke vide når han end ikke ved hvad der er fundet sted!

Konklusion: justitsministeren (af alle) har klart og tydeligt forbrudt sig mod det moralske ansvar vi alle har når vores medmennesker er i nød - hasn forlod stedet uden at sikre sig om der måtte være behov for hans personlige tilstedeværelse. Han vidste end ikke hvad der var sket inden han kørte fra stedet

Det er uacceptebelt efter enhver standard

I forlængelse af min kommentar ovenfor:

Fotografiet er tvetydigt, da afstribningen klart tyder på at der er tale om det sydlige autoværn, mens kantpælen tyder på det nordlige autoværn.

Journalisten bag artiklen må forklare os præcis hvor ulykken fandt sted!

Se mit kort og gennemkør selv strækningen med Google vej-visning (træk den lille mand ind på kortet): http://maps.google.com/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&msid=1078709604229940...

Heinrich R. Jørgensen

Henning Ristinge:
"Vi straffer altså flugtbillister"

Det er jeg klar over, og jeg forstår også udmærket rationalet både i hvorfor man generelt straffer, og hvorfor man straffer flugtbilister. Og hvad vigtigere er, tror jeg også at Brian Mikkelsen har forstået det, og ganske bevidst forsøger at opfinde en alternativ virkelighed, hvor han ikke er en kujon og en slyngel.

Henning Ristinge:

."Og igen - jeg er ikke Thomsen"

Det skal du ikke være ked af. Jeg er sikker på, at der også må findes noget, du er god til...

Korrektion: der findes også et tredje autoværn, afmærket som "autoværn midt" på kortet. Dette sted stemmer overens med fotografiet og med afstandsangivelserne.

Men artiklen er altså vildledende når den hævder at der kun findes ét autoværn.

Jeg tvivler på at man kan have set noget i bakspejlet fra vigepladsen de 400 m tilbage til kollisionspladsen ved autoværnet, da vejen er kurvet. I det hele taget kan man ikke se detaljer i et bakspejl 400 m tilbage på en mørk vej.

På den anden side er det måske mest sandsynligt at forklaringer rodes sammen og Brian Mikkelsen er forvirret.

Henning Ristinge

Jamen det er jeg bestemt ikke ked af Thomsen - jeg synes det er temmelig trættende med menensker der er så 'partiske' i deres hoveder at de ikke evner at se en sag fra mindst to sider.

Henning Ristinge sagde:
"Det her handler for mig ikke om hvorvidt manden lyver eller ej - det er rimeligt at antage at manden bare var forvirret."

I sekunderne efter ulykken er Brian så 'uforvirret' at han magter at afgive en forklaring til politiet, som vi må antage er den der bedst korrelerer med virkeligheden, idet den stemmer med de andre vidneudsagn, og idet hans senere forklaring ikke kan lade sig gøre.
Tre kvarter senere afgiver han en kraftigt revideret forklaring, som frikender ham fra at være flugtbillist.

Mener du Henning, at vi kan forklare denne diskrepans med forvirring?

Altså at han først er i stand til at referere begivenhederne korrekt, og senere bliver så forvirret, at han må kontakte politiet igen, for at afgive sin nu forvirrede beretning, som politiet så efterfølgende godtager??

Og hvad er det lige Brian aftaler med Politiet i sin senere samtale? Noget der to dage senere får en vagtchef til at referere den reviderede historie, i stedet for den der står i politiets anmeldelsesrapport?

Denne historie handler primært om magtmisbrug, og sekundært om en trafikal forseelse.
Og det håber jeg at de politikere, der nu vil forfølge sagen kan indse - og at det er politisk operationelt at forfølge - selvom, det jo burde være en politisag, der handlede om mened.

Men pudsigt nok er politiet friske på at bøje referatet efter Brians behov, og ikke særlig villige til at holde ham an på de afvigende og usande forklaringer.

Derfor handler sagen heller ikke kun om Brian, men i højere grad om det systemiske problem, der ligger til grund for at Brian overhovedet kan beslutte at det vil være mest opportunt at lyve.
Nemlig:
- at ledende og menige politifolk er parate til - mod bedre vidende - at ændre referat, så det passer Brian.
- at et politisk flertal også er parat til at beskytte ham, både i trafikforseelsen, og i løgnen.
- at det sandsynligvis kun er rand-medier, såsom nærværende, der er parate til at give sagen seriøs eksponering - jvf. den aktuelle forplumring, der ses i eksempelvis Ekstra Bladet.
Kort sagt at løgnen er blevet så integreret en del af vores samfund, at den er blevet et solidt kort at spille.

Sider