260 personer står i øjeblikket på venteliste til at afsone deres dom. Ventelisten har været endnu længere, men for et halvt år siden åbnede en midlertidig anstalt i Kangerlussuaq med 30 pladser.
Den midlertidige anstalt er dog kun planlagt til at fungere i halvandet år og lukker i 2011.
»Vi havde håbet, at den midlertidige anstalt ville bringe ventelisterne ned, men det har den ikke gjort I væsentligt omfang,« siger vicedirektør i Direktoratet for Kriminalforsorgen, Anette Esdorf.
»De lange ventelister er et problem, vi har arbejdet med i fem-seks år. I den periode er kapaciteten vokset med 65 procent. Selvom vi har udbygget kapaciteten, er tilgangen af dømte på ventelisterne vokset,« fortæller hun.
Retschef i Grønlands Selvstyre, Peter Sindal Lundsberg kan også nikke genkendende til problematikken. Han mener, der bør gøres endnu mere for at få ventelisterne ned.
»Det er meget problematisk overfor dem, der skal ind og afsone dom. Det påpeger vi løbende overfor de danske myndigheder,« siger han.
»Det er primært et pladsproblem, at der er så lange ventelister. Vi har en god søgning til stillingerne indenfor fængselsvæsnet,« siger direktør for kriminalforsorgen i Grønland, Thomas Nicolaisen.
Samtidig med, at der er problemer med ventelisterne, bliver der for første gang nogensinde oprettet en lukket anstalt i Grønland. Det sker som led i en retsreform, der er trådt i kraft ved årsskiftet 2010.
De 20 grønlandske fanger, der i dag sidder fængslet i Herstedvester for personfarlig kriminalitet, skal overflyttes til et fængsel i Nuuk, der endnu kun er på tegnebrættet. Ifølge den nuværende tidsplan åbner fængslet ved årsskiftet 2014-2015.
Den nye anstalt vil både bestå af en åben og en lukket afdeling. Der vil i alt komme 76 pladser, hvoraf 40 vil høre til den lukkede afdeling.
Samtidig med at den lukkede anstalt åbner, lukker den nuværende åbne anstalt i Nuuk, der i dag har 64 pladser. Det betyder, at der reelt vil være otte færre plads til almindelige dømte i Nuuk.
Flere og længere domme
Den midlertidige anstalt i Kangerlussuaq bliver ikke umiddelbart erstattet. Til gengæld vil kriminalforsorgen sørge for 35 ekstra permanente pladser i perioden 2011 til 2015.
Til næste år oprettes en åben anstalt i Tasiilaq i Østgrønland med 15 pladser, så dømte fra Østgrønland kan undgå at blive transporteret til Nuuk. De øvrige 20 pladser bliver fordelt på de eksisterende anstalter rundt om i Grønland.
Alt i alt vil der dog være færre pladser, end der er i øjeblikket, hvis de midlertidige pladser regnes med, og noget tyder på, at de nye permanente pladser ikke vil kunne løse problemet med ventelisterne.
Anette Esdorf fortæller, at Grønland i sammenligning med andre lande har stort antal frihedsberøvede:
»I Danmark har vi i øjeblikket 61 frihedsberøvede per 100.000 indbyggere. I Grønland er tallet snart 300 per 100.000 indbyggere . Det er et meget voldsomt antal.«
Muligheden for at blive dømt til at afsone ved samfundstjeneste er nu indført. Forhåbentligt kan det betyde, at der løbende er 30 til 50 personer, som kan undgå anstaltsanbringelse, og det vil helt sikkert kunne mærkes.
Ikke-straf princip
Grønlands retssystem er ikke bygget op om, at de, der har gjort noget ulovligt, skal straffes. I stedet for straf idømmes de kriminelle foranstaltninger. Det sker ud fra et gerningsmandsprincip, der skal hjælpe den dømte tilbage i samfundet på bedst mulige vis.
Ifølge kriminolog ved Grønlands Universitet Evy Frandsen betyder det dog ikke, at praksis er anderledes i Grønland, end den er i de lande, der dømmer med udgangspunkt i et strafferetsligt princip.
»Anstaltsanbringelse svarer jo til en fængselsstraf, og der foregår ingen rehabilitering i Grønland,« siger han.
Ifølge Evy Frandsen har optrapningen af hårde straffe primært at gøre med, at der bliver slået lige så hårdt ned på hash i Grønland, som der bliver slået ned på hårde stoffer i Danmark:
»Grønlandske medborgere får rask væk syv-otte år for besiddelse af en lille mængde hash. Så det er et hårdt straffesystem,« siger hun.
Tilbagefald
Kriminalforsorgen oplever ind imellem, at de dømte, der venter på at afsone deres dom, begår kriminalitet igen, inden de får plads i anstalten. I disse tilfælde bliver afsoningen dog fremskyndet.
Fanger, der bliver dømt til en lukket anstaltsanbringelse, vil dog ikke komme til at vente på afsoningen, fortæller Thomas Nicolaisen.
Ikke hårde
Landsstyreformand Kuupik Kleist, der i øvrigt er stor tilhænger af den lukkede anstalt, tror, at den ny anstalt i Nuuk kan påvirke befolkningens retsfølelse:
»Retsfølelsen bliver jo åbenlys påvirket, når ofrene kan møde deres voldsmand på gaden efter endt afsoning,« siger han.
Evy Frandsen mener dog ikke, at de fanger, der bliver overflyttet fra Herstedvester, er så hårde, som deres gerninger tyder på.
»Jeg vil ikke kalde herstedvesterfangerne hårde kriminelle. De er som regel dømt for drab- og seksualforbrydelser. De handler som regel i affekt og har det frygteligt med det, der er sket, bagefter. De fleste fanger vil så gerne sige undskyld. Mange fanger har en forfærdelig baggrund. De er selv ofre, der senere har udsat andre for overgreb,« siger hun og fortsætter:
»Jeg mener, at man i hele Norden burde arbejde mere med forsoning mellem ofrenes og gerningsmændenes familier,« siger hun.
