'Imamen bestemmer i Vollsmose'

Der hersker et parallelt straffesystem i odense-ghettoen Vollsmose, hvor ældre mænd med magt har meget mere at skulle have sagt, end politiet har.

Det mener 44-årige Pia Kjær, der selv har tilbragt 10 år i bydelen. Da hun for lidt over et års tid siden læste Informations historie om, at en gruppe mænd og imamer havde blandet sig i en sag om en pædofilimistænkt mand i området, henvendte hun sig straks til avisen.

Sagen er nu blusset op igen, fordi den pædofilimistænkte er blevet varetægtsfængslet i en ny pædofilisag, og blandt andre Asmaa Abdol-Hamid har været ude og kritisere nogle af Vollsmoses mænd og imamer for at blandet sig unødigt i en politisag.

»Jeg kunne bare genkende historien, for Vollsmose er et meget lukket samfund, der har sit helt eget lovsystem,« siger Pia Kjær og vil derfor gerne forklare, hvad hun oplevede i de år, hvor hun var praktiserende muslim bosat med sin daværende muslimske mand i Vollsmose.

Særligt imamernes rolle i byen, synes hun er problematisk, og det har hun set mange eksempler på, forklarer hun.

»Imamen har mange regler, og spiller en meget stor rolle i forhold til konfliktløsning derude.«

Men konfliktløsning handler ikke altid kun om at skabe enighed om almindelige uoverensstemmelser, men også om sager, som ellers normalt ville blive håndteret af retsvæsenet eller det sociale system, forklarer hun.

En pige blev afstraffet med tæsk og fik håret klippet af, en psykisk syg blev slået og derefter anbefalede imamen åndeuddrivelse, og hvis kvinder vil skilles, tvinges de til at betale deres mand eller imamen som straf, fortæller hunHun har selv været vidne til adskillige konflikter, hvor en af de odenseanske imamer var involveret.

»Det kan gå meget højlydt for sig, og så er det en meget ekstrem form for islam, imamen derude praktiserer,« siger Pia Kjær og fortæller om fredagsbønnerne, hvor USA, Vesten og Danmark ofte blev debatteret heftigt.

Blev beordret væk

Pia Kjær minder om, at det ikke er alle beboere, der er lige religiøse i Vollsmose. Men alligevel er der et parallelt system, fordi stort set alle kender hinanden, og »der hersker en ekstrem social kontrol. Hvis Hr. og Fru Jensen skændes, bliver det inde for hjemmets fire vægge. Hvis et par skændes i Vollsmose ved alle det, og imamerne bliver hurtigt involverede,« siger hun og har selv været udsat for imamernes sanktioner, da hun ville skilles fra sin mand.

»Da jeg skulle skilles, havde jeg ikke gjort noget forkert, men imamen opstillede alligevel en række krav, som jeg skulle gå med til, så ægteskabet kunne fortsætte. Jeg skulle begynde at gå til undervisning i moskéen igen, jeg skulle stoppe min uddannelse, og så havde jeg ring i næsen, som jeg skulle tage ud. De krav ville jeg ikke acceptere, og så blev jeg bedt om at rejse væk fra Vollsmose,« fortæller Pia Kjær.

Hun var godt tilfreds med at skulle forlade byen, fordi hun aldrig mente at kunne få et normalt liv derude igen efter skilsmissen. Men imamen sagde det ikke for hendes egen skyld, mener hun; »det var en ordre, at jeg skulle rejse.«

Når mange foretrækker at ringe til imamen i stedet for til politiet, skyldes det manglende tillid til det danske retsvæsen, mener Pia Kjær:

»De har den holdning, at politiet ikke forstår dem, og de har et negativt syn på politiet og samfundet, fordi de forventer på forhånd at blive dårligt behandlet.«

Derfor foretrækker mange i byen at bruge imamen i stedet for, mener hun. Imamen er der meget mere respekt omkring:

»Det står i koranen, at man skal have respekt for den ældre og imamen, og de bliver betragtet som mere vidende. Imamerne tillader sig til gengæld at bestemme, hvad folk må gøre og tænke. Imamerne går heller ikke selv til politiet, for de ligger altid en dæmper på sagerne, så det ikke skal ende i medierne.«

Pia Kjær forlod Vollsmose i 2004, og det skal understreges, at de mange sager, hun fortæller om, er fra før 2004.