Læsetid: 3 min.

Kommuners sparekrav går ud over de allersvageste

Kommunerne sparer og placerer samfundets allersvageste spædbørn i plejefamilier. Men familierne mangler den psykologiske indsigt og erfaring, som børnenes behandling kræver. Det kan få alvorlige konsekvenser for børnenes tilværelse og tilmed blive dyrere for samfundet, lyder kritikken fra eksperter og fagfolk
Tidligt skadede babyer har ofte helt andre behov. Derfor er plejefamilier ofte ikke klar til at tage sig af børn af misbrugere og alkoholikere med det samme.

Tidligt skadede babyer har ofte helt andre behov. Derfor er plejefamilier ofte ikke klar til at tage sig af børn af misbrugere og alkoholikere med det samme.

David Trood

4. februar 2010

Spædbørn af misbrugere og alkoholikere bliver ifølge fagfolk i stigende grad placeret i plejefamilier i stedet for på døgninstitutioner og observationshjem.

Det får nu Landsforeningen af Opholdssteder (LOS) og mange af landets døgninstitutioner til at råbe vagt i gevær. De forudser, at tendensen i sidste ende kan gå hårdt ud over de svageste spædbørn. Plejefamilierne er ikke i stand til at vurdere børnenes behov for behandling, mener døgninstitutionerne. Munkerup Observations- og behandlingshjem er gået fra en overbelægning på 140 procent på spædbørnshjemmet og står nu - et halvt år senere - med fem ledige pladser og nul henvendelser inden for de sidste tre måneder. Munkerup Observations- og behandlingshjem er ikke et enkeltstående tilfælde. Både formand for LOS, Geert Jørgensen, og Børns Vilkår bekræfter tendensen.

Charlotte Guldberg, der er forstander af Skodborgs Observations- og behandlingshjem, understreger vigtigheden af en retmæssig behandling for de tidligt skadede børn.

»De børn, vi har med at gøre her, er stærkt omsorgssvigtede børn, der kræver en professionel behandling,« siger hun.

Lektor fra Danmarks Pædagogiske Universitet, Inge Bryderup, påpeger, at det er ikke er optimalt at have børnene hos utrænede plejefamilier, da de tidligt skadede børn har symptomer og reaktioner, der er svære at diagnosticere for ikke-uddannede.

»Når det handler om alkohol- og misbrugsskadede børn, er der en lang række følelsesmæssige reaktioner, man skal kunne forstå og fortolke. De kan for eksempel have angst for nærhed og man skal i nogle tilfælde tolke barnets gråd, som gråd der betyder, at barnet ikke har brug for nærhed. Det kræver altså en meget stor viden om, hvilke symptomer og reaktioner børnene kan have for at behandle barnet, « siger Inge Bryderup fra DPU.

Mangler kompetencer

Alle de døgninstitutioner og observationshjem, Information har talt med, understreger, at de ikke underkender plejefamiliernes kompetencer og arbejde.

Men de lægger vægt på vigtigheden i, at de tidligt skadede børn får en professionel vurdering, inden de på et senere tidspunkt ville kunne blive placeret i en plejefamilie.

»I alvorlige sager er det vigtigt, at det er professionelle, der er involveret. En stor psykologisk viden og pædagogisk erfaring er essentiel. Det er de færreste plejefamilier, der er i stand til det, « siger Inge Bryderup og fortsætter:

»Døgninstitutionerne og observationshjemmene er bedst i stand til at varetage de vurderinger og dette arbejde. Kommunerne skal simpelthen betjene sig af deres store viden på området. Og jeg mener, det er yderst forsvarligt at placere børn på spædbørnshjem eller på døgninstitutioner.«

Konsulent for Børne og Unge-udvalget i Kommunernes Landsforening, Susse Kolster erkender udviklingen:

»Når forskerne peger på de negative konsekvenser, giver det selvfølgeligt stof til eftertanke. Gør vi så det rigtige, eller skal vi gøre noget andet?«

Susse Kolster vil ikke forholde sig specifikt til faldet i henvendelser hos døgninstitutionerne.

»Jeg sidder med en overordnet kasket på, og kan ikke svare på, hvad der præcist sker i kommunerne. Men det er en mulighed, at der bliver anbragt færre børn i døgninstitutionerne,« siger hun.

Ironiske besparelser

Både forstandere for døgninstitutioner, Ivar Bruun og Charlotte Guldberg, Børns Vilkår og LOS peger på kommunernes trængte budgetter som en af hovedårsagerne bag de tomme pladser på døgninstitutionerne. En anbringelse på en døgninstitution er op imod tre gange så dyr som en familieplejeanbringelse - mens netværkspleje og slægtsanbringelse er endnu billigere.

Børns Vilkår lægger vægt på ironien i de besparelser, man som kommune opnår ved at placere et tidligt skadet barn i familiepleje frem for i en døgninstitution.

»Man kan helt banalt sige, at hvis man får placeret et spædbarn rigtigt fra starten, så er det billigere for samfundet,« siger Peter Albæk, formand for Børns Vilkår og fortsætter:

»De her tidligt skadede børn bliver dyrere med årene, hvis ikke de får den retmæssige behandling fra starten. Og den behandling får de nu engang på institutionerne.«

Forskud på reformen

Udover den trængte økonomi bliver der blandt fagfolk også peget på den kommende reform, som en begrundelse for de manglende henvendelser.

Barnets Reform, som endnu ikke er trådt i kraft, lægger op til, at kommunerne i højere grad skal placere børn i plejefamilier end i døgninstitutioner. Det er ud fra en tanke om, at barnet kan opnå en tættere forbindelse til en familie, end til skiftende ansatte med forskellige arbejdstider i en døgninstitution. Når reformen træder i kraft vil kommunerne styrke plejefamilierne, så de bliver bedre i stand til at tage vare på de tidligt skadede børn.

Men ifølge Peter Albæk fra Børns Vilkår er kommunerne ikke klar endnu.

»Barnets Reform sender et signal om man skal bruge flere plejefamilier - hvilket kommunerne måske allerede har taget til sig, her inden reformen træder i kraft. Men plejefamilierne er ikke gearet til det endnu,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Chris David Bonde Henriksen

Hvoran kan besparelser gå ud over andre end "de svageste"?? Det er vel - i sagens natur - altid dem, som nyder godt af de ydelser, som kommunerne stiller til rådighed for borgerne. Med mindre man ville indføre differentierede ydelser, hvor man skulle betale ved kasse 1 og det kan man jo ikke.

Nu er det at overleve på de præmisser, ikke at sammenligne med "nyde godt af," men hvis det modsatte synspunkt er repræsentativt ved den sigelse, så forstår man de problemer der er.

"Angående værdi, må man så hertil tilføje at de "produktive" åbenbart føler sig så groft udnyttet af spædbørn, at de burde lægge sag an om fradragsberettigelse mod den slags snyltere"