Læsetid: 1 min.

Landbruget flytter ind i sit ministerium

Med Henrik Høegh som minister for fødevarer overtager landbrugs-lobbyen 'sit ministerium'
24. februar 2010

Med udnævnelsen af folketingsmedlem og gårdejer Henrik Høegh (V) til minister for fødevarer, landbrug og fiskeri forærer statsminister Lars Løkke den danske landbrugslobby det ministerium, der skal regulerere landbrugets forhold.

Henrik Høegh, der i morgen fylder 58 år, har siden 1980'erne været blandt de førende organisationsfolk på Axelborg, landbrugets lobbyhøjborg i København. 1991-99 var han formand for Landsudvalget for Planteavl.

Fra 1989 var han medlem af bestyrelsen for De Samvirkende Landboforeninger, der siden tog navneforandring til 'Dansk Land- brug'. Fra 1998 var han vicepræsident i Landbrugsraadet.

Mente ikke 'Venstre'

Først da Høegh opnåede valg til Folketinget i 2007 frasagde han sig sine tillidshverv i landbrugslobbyen. Hans distance til den tidligere loyalitet er dog ikke større, end at man på Christiansborg har bemærket, at når Høegh som Venstres ordfører i landbrugsforhandlinger siger 'vi', så mener han ikke Venstre, men derimod landbrugets organisationer.

Ved at sætte en mand, der så utilsløret varetager det regulerede erhvervs interesser, ind på posten som øverste regulator, løber Venstre en risiko for sager, der skubber partiets byvælgere bort. Statsministeren må have vejet det nære forhold til landbrugets top tungere.

Ikke siden landbrugsminister Henrik Hauch, der sad i sit ministerium under statsminister Erik Eriksen i perioden 1951-53 og havde været Landbrugsraadets præsident i 1933-50, har Venstre haft en landbrugsminister med tilsvarende tætte bånd til Axelborg.

Senere Venstre-landbrugsministre som Niels Anker Kofoed, Britta Schall Holberg og Mariann Fischer Boel har været landmænd eller som Hans Chr. Schmidt (2004-7) udtrykt stærk sympati med erhvervet, men ingen andre har haft tilsvarende top-organisatorisk baggrund.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik Høegh er venstremand af den gamle skole og den monopoliserede lolland-falsterske venstrepresses foretukne profil i de for landbruget evigt tilbagevendende katastrofale konjunkturtider. Ligesom sin lokale borgmester storbonde for et konventionelt drevet landbrug og i hvert fald tidligere i opposition til økologien.
Han og Karen Ellemann skal nok supplere hinanden, mens vi bemærke Hans Chr.Schmidts tilbagekomst, der kan minde os her ude på landet om de spor, som han satte sig allerede i naturklagenævnet.

Mona Blenstrup

Ja så er tiden oprundet, hvor Axelborgs lobbyister ikek behøver at rende så stærkt længere.

Nu sker det hele på Christiansborg.

Hvad ved en landmand om fødevarer? Hvad ved Henrik Halm i HOvedet om det?

Ingenting. Og de regler på området, som han skal forvalte er sikekrt også bare konkurrrenceforvridende og i strid med proportionalprincipperne

Stakkels os alle

Henrik Børge Høegh har lejlighedsvis diskuteret fødevarer, jeg husker et offentligt møde med den økologiske kok Boserup, men altid med den moderne hightech-landmands gamle bondesyn.