Læsetid: 2 min.

Et lille skridt væk fra den danske model

Det bliver dyrere for arbejdsgiverne i industrien at fyre medarbejdere med den nye overenskomstaftale. Dermed er aftalen et lille skridt ned ad en ny vej - og den vej går væk fra den danske flexicuritymodel
Direktør i Dansk Industri, Hans Skov Christensen (t.v.), og formanden for CO-Industri, Thorkild E. Jensen, kunne i går præsentere en ny overenskomstaftale.

Direktør i Dansk Industri, Hans Skov Christensen (t.v.), og formanden for CO-Industri, Thorkild E. Jensen, kunne i går præsentere en ny overenskomstaftale.

Jens Astrup/Ritzau Scanpix

23. februar 2010

Det bliver dyrere at fyre ansatte i industrien. Det er et af resultaternes af gårsdagens overenskomstaftale mellem DI og CO-industri, der dækker mere end 240.000 lønmodtagere.

Et af hovedpunkterne i aftalen er nemlig, at der indføres en såkaldt fratrædelsesgodtgørelse. Det er en ny ordning på området, som betyder, at timelønnede, der har været ansat i mindst tre år, får ret til en godtgørelse, når de bliver fyret. Godtgørelsen skal udligne spændet mellem lønnen og de dagpenge, som fyrede medarbejdere kan se frem til, og beløbet svarer til forskellen mellem dagpengesatsen og 85 procent af lønnen. Alt afhængig af, hvor høj anciennitet medarbejderen har, udløses der en, to eller tre måneder med godtgørelsen, hedder det i aftalen.

Ordningen er en »løftet pegefinger til dagpengesystemet, og så er det et lille skridt ned ad en ny vej. Hvis man går meget længere ned af den vej, vil det formentlig begrænse fleksibiliteten,« siger Asbjørn Sonne Nør- gaard, der er professor ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet.

Den danske model bygger på flexicurity-systemet, der betegner, hvordan det er let at hyre og fyre folk, som så får dagpengenes tryghed til gengæld for fleksibiliteten.

Svagt dagpengesystem

Men fratrædelsesordningen skal ses som et udtryk for, at dagpengene ikke er, hvad de har været, forklarer også professor og leder af Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet, Per Kongshøj Madsen:

»Man øger dagpenge- niveauet og lader arbejds- giverne betale. Før har det været skatteyderne, der betalte gildet, og i den forstand er det et lille skridt væk fra 'dansk flexicurity classic'.«

I sidste ende er fratrædelsesgodtgørelsen dog ikke så meget et spørgsmål om, hvorvidt den danske model undergraves, eller om flexicurity-dynamikken falder helt fra hinanden, som det er et udtryk for, at »det danske dagpengesystem, som blev designet i 60'erne, godt kunne trænge til et eftersyn.«

Den nye overenskomst er ét eksempel, et andet er den stigende andel af danskere, der vælger at tegne en privat tillægsforsikring, påpeger Asbjørn Sonne Nørgaard.

Spørgsmålet er, om fleksibiliteten kan bestå, hvis ikke også der følger en sikkerhed med. Og her er den nye overenskomst altså et eksempel på, at der som modsvar på dalende dagpengedækning vil komme et krav om større sikkerhed i ansættelsen:

»Fra et fagforeningssynspunkt er det et helt forståeligt krav, om end det er et lille skridt i en ny retning,« siger Kongshøj.

Desuden er ordningen, præcis som resten af overenskomsten, relativt beskeden. Den vil derfor ikke ændre væsentligt på virksomhedernes adfærd, vurderer Kongshøj:

»Det er så lidt, og arbejdsgiverne vil ikke være betænkelige med at hyre, blot fordi de måske vil fyre om tre år og så skal udbetale en godtgørelse.«

Overenskomsten og fratrædelsesgodtgørelsen er under alle omstændigheder en aftale, der er indgået mellem både arbejdsgivere og lønmodtagere. Dermed er løsningen måske alligevel ret traditionel:

»At man laver en aftale, som giver en øget økonomisk sikkerhed, kan jo også netop ses som et udtryk for den danske model. Altså at man aftaler sig frem til nogle løsninger. Så det kommer lidt an på, hvordan det vendes og drejes,« påpeger Søren Kaj Andersen, centerleder ved Københavns Universitets Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Forliget sætter OVKs hånlige bemærkninger til Thornings forslag om at ændre dagpengesystemet i relief. Thorning foreslog, at dagpengemedlemmet selv skulle vælge om denne vil have en højere dagpengesats udbetaling ved ledighed over en periode på fx et år eller om dagpengemedlemmet vælger at bevarer den ordning der gælder i dag.
Her gjaldt frit valg ikke for OVK og understreger her tydeligt at OVKs megen tale om frit valg mere er ”varm luft”