Læsetid: 1 min.

Løkke præsenterer sit nye hold

Den nye regering skal få Danmark ud af krisen og også vinde næste valg. Det mener en glad og sejrsikker Lars Løkke Rasmussen, da han præsenterer sin regering
Den nye regering skal få Danmark ud af krisen og også vinde næste valg. Det mener en glad og sejrsikker Lars Løkke Rasmussen, da han præsenterer sin regering
23. februar 2010

Der var smil hele vejen rundt, da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) præsenterede offentligheden for sin nye regering på Christiansborg Slotsplads tirsdag formiddag. For første gang med en kvindelig forsvarsminister - Gitte Lillelund Bech (V) - og en kvindelig udenrigsminister - Lene Espersen (K).

- Det er en kold tid. Det tager tid at tø op og skabe vækst og økonomisk fremdrift igen. Derfor har vi sat et nyt hold, der matcher de nye tider, siger Lars Løkke Rasmussen (V).

Det er en stor rokade, der afspejler, at Lars Løkke nu er trådt ud af tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussens skygge og trådt i karakter som statsminister.

Syv ministre er nye, kun tre ud af de 19 ministre er gengangere. Det er statsministeren selv, finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) og integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V).

- Vi har sat det stærkeste hold med erfarne og kvalificerede ministre. Der er en perfekt balance mellem køn og med en stor aldersspredning. Den regering vil få Danmark sikkert gennem krisen og vil være en regering, der også kan fortsætte efter næste valg, siger Lars Løkke.

Der er 10 mandlige ministre og ni kvindelige ministre i den nye regering, der onsdag formiddag mødes for at få forelagt det nye regeringsgrundlag af Lars Løkke Rasmussen og vicestatsminister Lene Espersen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Fantastisk hvor ond Bertel Haarder og i højere grad Lykke Friis ser ud på det billede. Som to dæmoner midt i den glade gruppe politikere.

Christian Olesen

Vennetjenester eller pamperi ?

Forfremmelsen af de to gamle nisser (Haarder og HC Schmidt) er sgu da lige til at grine over. Ingen af dem har de fornødne kompetencer til de nye jobs.

Haarder er, hvis man fjerner natinalhysteriet, trods alt et ordenligt menneske, men HC Schmidt, er både som politiker og menneske fuldstændig uegnet.

Han må have gjort Lars Løkke en meget stor tjeneste en gang.....

Bettina Buchholtz

Hvem har dog i deres vildeste fantasi kunnet forestile sig Lene Espersen som udenrigsminister???
VRÆL!
Og HC Schmidt - ham troede jeg de havde fattet var en inkompetent nar uden noget andet end småhumoristiske håbløse kommentarer til ting han ikke ved noget om!

MEN: Hurra - farvel til Helge Sander. Som Niels Hausgaard sagde:
"Danmark er mulighedernes land - Helge Sander er videnskabsminister - Brian Mikkelsen er i det hele taget minister".

Og så blev lille Brian fra Ballerup Økonomiminister - skal vi nu have en gentagelse af "Vi kan købe hele verden" - æraen under Thor Pedersen? Hvordan kan nogen mene at Brian i det hele taget har ministerpotentiale?

Mads Kjærgård

Hmmm minder om den der gamle vittighed:
Lejrkommandanten i fangelejren har kaldt alle fangerne sammen og siger: Jeg har 2 nyheder til jer! En god og en dårlig! Hvilken vil I have først? Den gode råber fangerne! Okay i dag skal i have nyt tøj alle sammen! Hvad er den dårlige så, spørger de. Jo du bytter tøj med ham det og.....

Hvis man vil vurdere blå bloks nye ministerhold, så er det blandt andet også nødvendigt at sammenligne dette ministerhold med, hvad rød blok kan præstere af ministeremner.

Når man så har sammenlignet, så bliver man overrasket - kvaliteten og kompetencerne er stort set på samme niveau.(SF trækker dog en smule ned i forhold til blå blok - det er kun Villy, der er i topform.))

Jeg forestiller mig at Lenes viden, hvad angår udlandet og internationalpolitik er stærkt, stærkt begrænset.

Ærgeligt at Per Stig Møller, som vel er den mest kompetente, ikke får lov tl at forsætte sit arbejde. Selvfølgelig kan han løfte kultur-posten, men det er bare splid af evner.

Per Stig Møller har et kendskab og erfaring, som bare ikke kan erstattes og Lene Espersen er næppe manden som kan gøre det.

Mona Blenstrup

At vælge en stor svineproducent ti fødevare minister er ikek at udvise kompetent situationsfornemmelse.

Henrik Halm i Hovedet har kun et formål med sin folketingsplads: at skaffe landbruget flere penge og flere fordele.

Han har ikke forstand på fødevarer blot fordi han producerer grise, korn og roer.

Men forstand på at rage til sig og sine, det har han.

Han er dybt inhabil i de fleste af de sager, han skal arbejde med.

Mona Blenstrup

At vælge en stor svineproducent ti fødevare minister er ikek at udvise kompetent situationsfornemmelse.

Henrik Halm i Hovedet har kun et formål med sin folketingsplads: at skaffe landbruget flere penge og flere fordele.

Han har ikke forstand på fødevarer blot fordi han producerer grise, korn og roer.

Men forstand på at rage til sig og sine, det har han.

Han er dybt inhabil i de fleste af de sager, han skal arbejde med.

Hele øvelsen er et pr-stunt, der har til formål at sætte lidt nye varer på hylderne, inden vælgerne skal træffe deres beslutning næste gang. Igangsat af lækage-sag, der højst sandsynlig kunne koste regeringen livet, hvis ellers demokratiet havde handlet om mere end 90 mandater. Men Folkepartiet havde ikke kunnet holde hånden under "regeringens mest populære minister" - i sig selv et udsagn, der med al tydelighed demonstrerer, hvordan medierne har svigtet konstant. Man skulle tro, at for at have en populær forsvarsminister i krigstid, at så skulle krigen gå strygende. Gør den det?
- Og lad nu være med at referere til feltmarskal Fogh, der siden forfremmelsen ikke har kunnet tæske hårdere på krigstrommen end tilfældet er.
Afghanistan er det, man på engelsk kalder en quagmire; en sump, vi sidder fast i, bl.a. pga. samme Foghs tåbelige beslutning om dansk deltagelse.

...He He He "Henik Halm I HOVEDET",
der kan man bare se, jeg så et billede af ham i Politiken......jeg troede sgu´at det var et overskæg!!

Peter H. Hansen

Som den ægte neoliberale stenalder man
Søren Pind er, nedlægger han nok sit ministerium, og så nedlægger han nok sig selv...

Tør man håbe....

Søren Pind er en tåbe, men egentlig også ret sej på samme tid.
Tåbe fordi at han ofte opfører sig som et politisk pattebarn, der har tendens til at tabe hovedet.

Sej fordi, at han i det mindste tør at stå ved at han er liberal og dermed fjerner sig fra levebrødspolitiker-segmentet.

Jørgen Christensen

Tjah - man kan jo sige meget om den nye regering! Statsministeren siger selv, at den er i perfekt balance mellem mænd og kvinder! 10 af hvert køn - rimeligt godt klaret i betragtning af, at der kun er 19 (tæl selv efter). Hvem er den hemmelige kvindelige minister?

Claus Damsgaard

Sparetider kræver lavere løninger og mindre på overførselsindkomsterne. Det kan komme til at gøre ondt, også på Løkke.