Læsetid: 3 min.

Løkkes mange kvinder

For første gang består regeringen af lige mange mænd og kvinder. Ligestillingseksperter kalder det en »milepæl«, mens valgforsker peger på, at Løkke dermed også lukker af for, at oppositionen kan slå på ligestilling i form af en kvindelig statsminister ved næste valg
For første gang består regeringen af lige mange mænd og kvinder. Ligestillingseksperter kalder det en »milepæl«, mens valgforsker peger på, at Løkke dermed også lukker af for, at oppositionen kan slå på ligestilling i form af en kvindelig statsminister ved næste valg
24. februar 2010

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) skrev med gårsdagens ministerrokade historie. Med rokaden får Danmark for første gang en kvindelig udenrigsminister og ditto forsvarsminister, og ligeledes er det historisk, at der nu sidder ni kvinder og ni mænd i regeringen ud over statsministeren.

»Det er de facto en helt ny regering, der står her. Udenrigsministeren og jeg har lagt vægt på at sætte det stærkeste hold. Der er perfekt balance og harmoni - både i alder og køn,« sagde statsministeren selv, da han i går formiddag præsenterede sit nye ministerhold foran Amalienborg.

»Det er en stor milepæl,« mener ligestillingsforsker Karen Sjørup, lektor i sociologi ved Roskilde Universitet. »Rokaden markerer, at vi er gået ind i en ny tid, hvor offentligheden forventer ligestilling i en regering, og hvor det vil være utænkeligt, hvis man skar ned på antallet af kvinder i regeringen,« tilføjer hun.

Inden rokaden var syv ud af de i alt 19 ministre kvinder. Karen Sjørup understreger, at der igennem mange år har været en høj repræsentation af kvinder i regeringen, og at kvindernes gennembrud i politik på landsplan har været en langsom, men stabil proces. Da Poul Nyrup Rasmussen(S) forlod statsministerposten i 2001, var otte ud af 21 ministre således kvinder, og da Anders Fogh Rasmussen(V) for første gang samlede sin regering efter Nyrup, var det med syv kvindelige ministre ud af 22.

Men samtidig med, at halvdelen af ministerposterne nu besiddes af kvinder, har kvinderne også fået tungere ministerposter. Lene Espersen(K) og Gitte Lillelund-Bech (V) sætter sig således som de første kvinder nogensinde på posterne som henholdsvis udenrigsminister og forsvarsminister.

Blandt de helt nye ministre er erhvervskvinden Charlotte Sahl-Madsen(K), der overtager Videnskabsministeriet, og Regionrådsmedlem Benedikte Kiær(K), der er ny socialminister.

Signal fra Løkke

Karen Sjørup ser rokaden som et kraftigt signal fra Løkke om, at han tager ligestilling seriøst. Den vurdering er Elisabeth Møller Jensen, direktør for Kvinfo, enig i. Ud over lige fordeling og tunge poster til kvinderne gavner det ifølge hende ligestillingen, at Ministeriet for Ligestilling bliver flyttet fra Beskæftigelsesminister Inger Støjberg(V) over til partifællen Lykke Friis, der også er klima- og energiminister.

»Der er ikke andet argument for at flytte ligestilling fra beskæftigelsesministeriet til klimaministeriet, end at man vil flytte det fra en minister, der offentligt har erklæret, at hun ikke tager området alvorligt, og at ligestillingens fortalere er navlepillende middelklassefeminister,« siger hun.

Karen Sjørup mener også, at det er positivt, at Lykke Friis har overtaget ministeriet, fordi hun tidligere har vist et stort engagement for ligestillingen. Samtidig peger hun på, at det også kan gøre en forskel, at Forsvarsministeriet nu har fået en kvinde i spidsen.

»Det er meget usædvanligt, at vi har fået en kvindelig forsvarsminister. Det sender et kraftigt signal til Forsvaret om, at det er slut med deres drengeklub,« siger hun og tilføjer:

»Selvom det først og fremmest er afgørende for politikken, hvilket parti man tilhører, har køn også en betydning. Kvinder lægger for eksempel traditionelt mere vægt på medfølelse og den civile side af krigen end mænd.«

Styrker valgkamp

Både Karen Sjørup og Elisabeth Møller Jensen understreger, at Løkkes mange kvinder først og fremmest har stor signalværdi. Derimod er det svært at spå om, hvad det reelt vil komme til at betyde for regeringen. Det er valgforsker Rune Stubager, lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet, enig i. Han peger alligevel på, at den høje andel af kvinder kan gavne regeringen ved et kommende valg.

»Ved sidste valg blev det allerede diskuteret, hvad det vil betyde, hvis Danmark får en kvindelig statsminister. Med de mange kvindelige ministre kan oppositionen nu ikke længere bruge et ligestillingsargument og kritisere den nuværende regering for mangel på samme.«

Han understreger dog, at det næppe kommer til at gøre en markant forskel eller vil trække adskillige kvindelige vælgere til den borgerlige lejr.

»Det er ikke nogen stor ting, men på den anden side skal der heller ikke meget til at flytte flertallet. Med rokaden lukker Løkke for en dagsorden, hvor regeringen har været sårbar, og som kunne have fået større betydning.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jon Plenge Høier

Nu bliver det bare spændende at se, om ønsket om ligestilling kommer til at ske på bekostning af kvaliteten på ministerholdet. Reelt er der vel først tale om ligestilling når ministerposterne uddelegeres udelukkende på baggrund af politikernes faglige kompetencer og politiske kundskaber og dermed ikke på grund af kandidatens køn. Det virker imidlertid lidt for tilfældigt, at ministerposterne (eksklusiv statsministerposten) er fordelt 50/50 på køn. Så nu må tiden vise om bl.a. Gitte Lillelund Bech formår at fungere som et konstruktivt forbillede for de over 95% mandlige ansatte i Det danske Forsvar, eller om ligestillingsaspektet i ministerrokaden bliver årsag til dens eget fald.

lise nordenhof

I denne artikel bliver kvinderne i Løkkes nye regering omtalt under overskriften "Løkkes mange kvinder". En journalistisk omtale af det faktum, at ministerposterne i Løkkes nye regering er ligeligt fordelt imellem kvinder og mænd, er relevant, men hvad er det for en måde at desavouere en række kvindelige ministre på, som om de tilhørte et harem? Kunne man forestille sig, at Information havde skrevet "Løkkes mange mænd" i en overskrift?
Mvh. Lise Nordenhof