Nyhed
Læsetid: 4 min.

Løkkes vej til lykke og rigdom

Vi skal være rige, trygge, dygtige, flittige, tillidsfulde og bedre til at skabe integration og lige muligheder. I går fremlagde statsministeren et arbejdsprogram, som får en blandet modtagelse. De sociale organisationer har både ris og ros, mens oppositionen taler om vælgerbedrag
Vi skal være rige, trygge, dygtige, flittige, tillidsfulde og bedre til at skabe integration og lige muligheder. I går fremlagde statsministeren et arbejdsprogram, som får en blandet modtagelse. De sociale organisationer har både ris og ros, mens oppositionen taler om vælgerbedrag
Indland
25. februar 2010

Så oprandt dagen, hvor statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) lagde sit eget arbejdsprogram for dagen. Programmet omfatter de 10 mål for Danmark, som statsministeren lancerede i sin nytårstale.

»Vi har valget mellem afvikling og udvikling, ansvarlighed og uansvarlighed - mellem afgrunden og stjernerne,« lød det fra statsministeren, som var flankeret af den konservative leder, Lene Espersen.

Det nye program, der skal supplere det eksisterende regeringsgrundlag fra 2007, kommer hele vejen rundt. Således er der tale om at mindske kriminaliteten, øge arbejdsudbuddet, forbedre forskning og uddannelse samt bekæmpe parallelsamfund og sikre, at alle danskere føler sig værdsat og bidrager mest muligt.

»Vi skal leve længere og lykkeligere,« bedyrede Lars Løkke Rasmussen, som omgående ramlede ind i sit første nederlag: DF afviser et af de mere konkrete forslag, nemlig at øge afgift på alkohol og tobak.

Overordnet var der dog ros fra Pia Kjærsgaard, som betegner programmet som »meget løst«, hvilket giver plads til forhandlinger - dog ikke om hverken dagpenge eller efterløn, fastslog DF's leder.

Læseløfter og kopi

Statsministeren gentog sit løfte om, at alle børn skal kunne læse efter 2. klasse og lancerede i den forbindelse en fond på 150 mio. kr. -penge der skal tages fra bankpakken. En journalist påpegede, at det ligner en kopi af den igangværende socialdemokratiske kampagne med overskriften 'Fra banker til børn', men Løkke afviste at kende til kampagnen: »Jeg har haft for travlt til at følge med i den socialdemokratiske propagandamaskine.«

Fra oppositionen fyger det med anklager om vælgerbedrag i verdensklasse. Den radikale leder efterlyser reformer af både dagpenge og efterløn:

»Det er et blankt stykke papir,« siger Margrethe Vestager, mens Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen kalder det »den værste omgang genbrug« hun længe har set.

Helle Thorning og Villy Søvndal holdt et fælles pressemøde med bunkevis af kritik af Løkkes arbejdsprogram. Thorning glæder sig dog over, at Løkke har valgt at »føre S-politik« både, når det gælder afgifter på tobak og alkohol samt at tage fra bankerne og give til børnene.

Og der er blide toner i forhold til ønsket om at bruge globaliseringspenge til at forbedre forskningen. Eksempelvis med en matchfond på 100 mio. årligt fra 2011 til at belønne universiteter, der kan tiltrække midler udefra. Både S og R er villige til at se på den fremtidige fordeling af milliarderne, men påpeger, at det ikke ændrer ved det grundlæggende problem, at universiteterne mangler basismidler og derfor i de seneste måneder har måttet fyre medarbejdere.

»Det lyder som gammel vin på gamle flasker,« siger forskningsordfører Kirsten Brosbøl (S) med henvisning til, at Globaliseringspuljen allerede har finansieret en lignende ordning. Også regeringens forslag om at øge midlerne til Grundforskningsfonden er en gentagelse, da fonden har fået tre milliarder ekstra sidste år, påpeger Brosbøl.

Uddannelsesordfører Marianne Jelved (R) er åben over for regeringens tiltag, men fastholder, at andelen af basismidler til universiteterne skal op. Forslaget om at reducere SU'en er oppositionen mere forbeholden over for.

Fattigdomsindsats

Regeringen har rykket sig i forhold til viljen til at lave en definition af fattigdom, men:

»For os er de fattige ikke altid dem, der har færrest penge,« sagde Lene Espersen og henviste til de studerende - der som hun og Løkke »godt kendte til at måtte leve af hvide bønner i tomatsovs 10 dage om måneden«.

I stedet skal forhold som uddannelse, jobchancer og boligforhold inddrages i definitionen. Jann Sjursen, der er formand for Rådet for Socialt Udsatte, er spændt på, om der kan udvikles fattigdomsindikatorer, som er brugbare og ikke for uoverskuelige. Og han glæder sig over, at regeringen langt om længe taler om fattigdomsbekæmpelse.

»Spørgsmålet er, om det bliver en gratis omgang, eller om det bliver en massiv indsats, hvor der også følger nødvendige ressourcer med i en situation, hvor riget fattes penge,« siger han.

Knud Vilby, der formand for Socialpolitisk Forening, har også argumenteret for, at Danmark får en fattigdomsgrænse. Og han er tilfreds med, at regeringens nye arbejdspapir rummer en tilkendegivelse af, at man aktivt vil bekæmpe fattigdom:

»Selvom det er nogle luftige og meget lidt konkrete tilkendegivelser, så virker det som om, at kritikken har virket. Regeringen har i hvert fald på det retoriske plan erkendt problemerne med fattigdom. Men regeringens holdning om, at vi kan få mere for færre penge, kan man godt være skeptisk over for på det her område,« siger Knud Vilby.

Landbruget smiler

Ifølge regeringens program skal der afsættes 100 mio. kr. fra satspuljen i 2011 til at styrke inddragelsen af de frivillige organisationer i det sociale arbejde. Regeringen lægger desuden op til et opgør med hjemløshed og lover Danmarks 5.000 hjemløse en bolig inden 2014.

Jann Sjursen har dog svært ved at se, hvor de penge skal komme fra:

»Satspuljen alene hjælper ikke de socialt udsatte, der er brug for permanent hjælp. Kæden hopper af, når det gælder de hjemløse. Boliger til de hjemløse giver kun mening, hvis man samtidig sikrer en forstærket socialpædagogisk indsats, fordi hjemløse oftest også har misbrugsproblemer eller er psykisk syge. Hvis ikke man afhjælper de problemstillinger, så er man lige vidt,« siger han.

Også det grønne område bliver behørigt omtalt i programmet. Elbiler skal være fritaget for afgifter til og med 2015, og så skal både natur og vandløb plejes. Det mødes med tilfredshed fra Det Økologiske Råd, hvor formand Christian Ege dog efterlyser en øjeblikkelig forhøjelse af den eksisterende pesticidafgift:

»Det skal dæmme op imod, at landbruget stik imod regeringens løfter har sat deres pesticidforbrug kraftigt i vejret de senere år,« som han formulerer det.

Landbruget er til gengæld godt tilfreds med løftet om at blive kompenseret med en milliard over de næste to år for nye grønne afgifter.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

peter fonnesbech

En ting er,at formulere en ambition om at nå op på en absolut global top 10 placering på et utal af områder, en anden ting er rent faktisk at skulle levere varen.

Det vil kræve ikke mindre end en af verdens allerdygtigste regeringer og en statsadministration i samme liga.

Er det tilfældet lige nu !

Jeg tvivler stærkt, for rækken af undladelsessynder i den siddende regerings embedsperiode er simpelthen for stor og så kan man "spinne" nok så meget i nye tonearter, lige meget hjælper det.

Steen Erik Blumensaat

Lene Espersen: hvad med indvikling modsætningen til udvikling, indviklekt i løgne, kreativ bogføring mangel på viden, for ikke at tale om storheds vanvid, verden, verden 10 gange verden, global dumhed er den kliniske betegnelse.
Bastet og bundet i sin egen forestilling.
Ud over: Vi har taget af kassen, Kristian Jensen,
plyndret samfundet, har disse 00er, intet udrettet. Fiaskoer hele den politiske bande. Politikerne gik falit for 21år siden, ligesålænge har de udstedt penge der ingen dækning havde, frembragt varer ingen vil købe.
Deres løsning: Arbejdet gør fri. 9 år med den samme tale, kun overgået af Pia Kærsgård der har gentaget sig selv i 16 år.

Ja, lykke og rigdom er IKKE synonymer. Men i et samfund, hvor utilitarismen hersker sættes lykke kynisk lig med rigdom. Konkurrence er blevet mantraet for det meste af hvad der rører sig i vores samfund som om det var en naturlig ting vi ikke kan gøre noget ved. En sådan ideologi, skaber netop tabere. Det er prisen for hele tiden, at ville have vækst og konkurrence. Når Løkke så i sine ti punkter næsten hele tiden taler om "top ti" eller "være de bedste" ja så SKABER han samtidig en fattigdom både her blandt "sine egne" og andre steder i den verden, som omgiver os.

Jytte Hestbech

Det skærper min mistillid til regeringen, at Løkke slet ikke kommenterer det faktum, at flere af hans mål i arbejdsplanen er blevet fjernere gennem de sidste 8 år. Hvorfor ignorerer han det? Hvad vil han ændre i planlægningen, så udviklingen går den modsatte vej og nærmer sig regeringens mål?
Jeg er bange for, at han fortsætter som hidtil og det betyder, at hver gang tingene går dårligt, så er svaret, at der er brugt flere og flere milliardet på området! Jeg husker ingen regering, som har været så uduelig og opgivende overfor at få en positiv udvikling til at lykkes. Og ingen, som bare har brugt penge uden at få noget ud af det!

@Jytte Hestbech

enig, at Søvndal og Thorning ikke fangede den gode pointe med det samme er oss bekymrende.

Slettet Bruger

At dømme efter de senere års talrige opråb til folket, så har vi for længst overgået USA i opstilling af lokale medaljeskamler. Ingen kan længere slå en prut eller inhalere andres uden, at den også skal udnævnes som værende legendarisk, verdens bedste, længste eller højeste.

Bliver lugten efterfølgende for stærk pga bobler i økonomi, maver eller overforbrug og er skolelokummer mm bombet tilbage til stenalderen, så se vent bare for om ti år, hvor ’vi’ håber at kunne slå en, der er meget større. Men hvad bunder poeten og lille Lars’ trang til verdens rekorder i og hvorfor egentligt opgøre sin løkke efter hvor meget kål kineserne spiser?

Læg mærke til at målene først skal være nået 2020, altså et tidspunkt hvor Løkke og Co. for længst er blevet smidt af pinden.

Nu har jeg ikke noget imod at politikere tænker langsigtet, men i nuværende tilfælde hvor Danmark er hårdt ramt af finanskrisen, sandsynligvis langt hårdere end de fleste andre lande pga dårlig finanspolitik under Fogh og Løkke, drejer det sig nok om yderst kortsigtet tænkning at opstille luftige mål om rigdom i næste årti, nemlig kun så langt frem som til næste folketingsvalg.

Jytte Hestbech

De store skattelettelser til de rigeste, som selvfølgelig kritiseres, er ifølge regeringen fuldt finanserede, ja faktisk er de overfinanserede, idet de giver statskassen en fortjeneste på 5,5 milliarder.
Hvorfor giver de så ikke mange flere skattelettelser, så vi kan få underskuddet udlignet?

Bernhard Dragsbjerg

Landet var det 6 rigeste i verden indtil for få år siden. Vi er i dag nummer 13 og for nedadgående. I 2020 vil vi formodentlig være helt uden for skalaen. Pinligt.

Niels Møller Jensen

Jytte Hestbech - det var et godt spørgsmål, men problemet er, som du jo godt ved, at det ikke er fuldt finanseret.De betregter bare befolkningen som idioter.

Jytte Hestbech

Den fulde finansiering og overskuddet kan vist først dokumenteres i 2019. For man satser jo på, at skattelettelserne giver øget forbrug.
Men jeg forstår ikke, hvordan de rige skal kunne øge deres forbrug? De har jo ikke brug for nye køkkener, bad eller vinterhaver. Og de kan vel ikke bruge flere penge end de allerede gør på mad og lommepenge?
Men hvis vi almindelige fik en skattelettelse på bare 5.000 pr md, så ville forbruget stige mærkbart.
Venstre har prøvet det før, da Hartling var statsminister omkring 1970. Han sendte også fler penge ud blandt folk, men den ønskede effekt udeblev.

Meget af det skrevne tyder i retning af, at regeringens hovedfejltagelse beror i forestillingen, at de rige skaber vækst og arbejdspladser - sandheden er uheldigvis. at de formøbler velstand og velfærd på golfbanen, i Toscana og Provence. Vi fik alle nyt samtalekøkken, og det kan man ikke blive med at få i en uendelighed.

Martin Pedersen

Lykke og rigdom stemmer ikke overens med regeringens økonomiske politik.

Efter depressionen i 30'erne kom moderen af alle stimuluspakker, nemlig 2. verdenskrig. Den satte økonomien i gang samtidigt med at USA satsede på uddannelse ved at give alle dets hjemvendte soldater en gratis uddannelse. De to forhold ledte til den største vækst i middelklassen og levestandarden menneskeheden nogensinde har set. USA havde et underskud på statens finanser som var mange gange det vi har i dag. Det blev betalt af det enorme skattegrundlag der var blevet skabt ved at få folk i arbejde.

Vores nuværende regering gør det direkte modsatte. De prøver at spare sig ud af krisen i stedet for at gøre noget ved arbejdsløsheden.

Jeg føler mig i min fattigdom uendelig rig i forhold til regeringen.

Hvis de dog bare ville indse at bryder man en cirkel, så dør de selv til sidst.

Ad 6. Danmark skal være et grønt bæredygtigt samfund og blandt verdens tre mest energieffektive lande

'the decisions [we] make about sustainable development are not technical decisions about peripheral matters, and they are not simply decisions about the environment. They are decisions about who we are, what we value, what kind of world we want to live in, and how we want to be remembered'.

Citat fra side 412 i Friedman: Hot, flat and crowded.

Åh ja, hvor er det visionært, alle de rangstiger. Jeg er pisse ligeglad om vi er nummer 8, 10 eller 14. Hvilken forskel gør det overhovedet?

Visionært, er hvis de havde nye mål, som de ville bringe samfundet frem imod. Kravle op af en rangliste er sgu da bare mere af det samme, bare i en forbedret form.