Baggrund
Læsetid: 5 min.

Der er milliarder nok at tage af

Mens politikerne river sig i håret over, hvor de skal finde penge til fremtidens velfærd, har Information indhentet fire forskellige bud på, hvor pengene kan hentes. Og der er milliarder nok at tage af - også uden at det forringer velfærden væsentligt
Budgettet i husholdningen Danmark skal lægges om, hvis der skal være råd til velfærd på det niveau, vi kender i dag, og hvis EU's konvergenskrav skal efterleves. Men man behøver ikke nødvendigvis afskaffe efterlønnen for at finde pengene - der er mange andre knapper at skrue på, viser de bud på fremtidens økonomi, Information har indhentet.

Budgettet i husholdningen Danmark skal lægges om, hvis der skal være råd til velfærd på det niveau, vi kender i dag, og hvis EU's konvergenskrav skal efterleves. Men man behøver ikke nødvendigvis afskaffe efterlønnen for at finde pengene - der er mange andre knapper at skrue på, viser de bud på fremtidens økonomi, Information har indhentet.

Martin Rasmussen

Indland
3. februar 2010

Hvis forretningen Danmark skal løbe rundt, skal der kradses penge ind. Og fremover skal der kradses endnu flere ind, end der bliver i dag. Inden længe vil EU sandsynligvis kræve, at Danmark inden for de næste tre år finder omkring 25 milliarder kroner. Og på den lange bane mangler der også omkring 15 milliarder kroner årligt, blandt andet fordi der bliver flere gamle og færre unge.

»Man kan lave besparelser, man kan sætte skatten op, eller man kan få nogle flere til at arbejde,« siger Torben M. Andersen, der er professor i økonomi, tidligere overvismand og formand for Velfærdskommissionen, om løsningen på finansieringsproblemet.

Men store besparelser, kan få store velfærdskonsekvenser. Ingen gider betale væsentligt mere i skat, og politikerne tør ikke sløjfe efterlønnen. Så mens politikerne har svært ved at blive enige om, hvor pengene skal komme fra, eller hvordan danskerne skal komme til at arbejde mere, bliver de økonomiske problemer bare større. Information har derfor både spurgt Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Cepos, Enhedslisten og den grønne tænketank Concito til råds.

Hvor ville de finde 20 milliarder, hvis de kunne bestemme?

Alle fire parter svarer optimistisk, at det faktisk er en smal sag. Der er håndtag nok at skrue på, og 20 milliarder kan sagtens støves op, uden at velfærdsstaten lider overlast. Men her stopper enigheden så.

Vi har derfor bedt Torben M. Andersen vurdere, hvad der er op og ned i diskussionen om milliarderne.

Farvel efterløn

Cheføkonom i Cepos, Mads Lundby Hansen, skal ikke bruge mange minutter på at svare på, hvor pengene skal findes. Ordet efterløn flyver nærmest ud af munden på ham, før han er blevet spurgt. For efterlønsmodtagerne udgør ifølge Cepos »det grå guld«, og er 18 milliarder kroner værd, hvis de kan presses ud på arbejdsmarkedet.

Af de omkring 130.000 mennesker, der i dag er på efterløn, »ville omkring 80 procent komme i beskæftigelse, hvis vi afviklede efterlønnen. Og der er ingen grund til at betale raske mennesker for ikke at arbejde,« siger Mads Lundby Hansen og efterlyser politisk vilje til at slagte ordningen hurtigst muligt. Også dagpengeperioden bør skæres ned fra fire til ét år, mener han.

»For hvorfor skal Danmark have meget længere dagpengeperioder end de andre nordiske lande?«

Dermed har Cepos fundet mere end 20 milliarder kroner med to simple forslag.

Blot er der den hage ved de to forslag, at det, som Torben M. Andersen siger, bliver svært at få igennem, fordi der simpelthen ikke er politisk opbakning til at røre ved efterlønnen. Så selv om Cepos' afskaffelse af efterlønnen nyder opbakning i brede økonomkredse, er det ikke realistisk, at det bliver realiseret foreløbigt.

Farvel skattestop

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vil finde pengene helt andre steder end Cepos. Rådets cheføkonom, Martin Madsen, mener, at efterløn og dagpenge er velfærdsgoder, der bør bestå. For »hvorfor skal efterlønsmodtagere og dagpengemodtagere finansiere de skattelettelser, regeringen gav i 2007«, spørger han og peger på, at skattestoppet er en væsentlig årsag til, at der nu mangler penge.

Skattelettelser og velfærd er uforenelige størrelser, mener Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og foreslår skattestoppet ophævet. Det er ellers fastlåst frem til 2019. Men droppes det nu, kommer der fem milliarder kroner i kassen, vurder Martin Madsen.

Derudover skal der investeres i uddannelse, og så skal de universitetsstuderende studere mere og holde mindre ferie. For kommer de studerende bare ét år hurtigere igennem uddannelsessystemet, bidrager det også med fem milliarder kroner. Det kunne gøres ved at skære i universiteternes sommerferie og målrette 10. klasserne bedre, siger Martin Madsen.

Overdommeren Torben M. Andersen er enig i, at skattestoppet skal afskaffes, fordi »det er meget svært at se nogen logik i den måde, det er skruet sammen på«.

Investering i uddannelse er af mange årsager også en god idé, mener han. Men når det er sagt, minder han om, at selv hvis flere fik en uddannelse, ville der stadig være en restgruppe. Altså en gruppe, som uanset hvad ikke kommer til at tjene det samme som gennemsnitsdanskeren. Derfor skal man være »varsom med at lave skønmalerier af de økonomiske effekter af det«, siger han.

Farvel pensionsfradrag

Enhedslistens finansordfører, Frank Aaen, spørger, om det kun er 20 milliarder kroner, vi leder efter. Han kunne sagtens finde flere, griner han og henviser til Enhedslistens eget finanslovforslag, der indeholder mange alternative finansieringsforslag.

Et af Aaens forslag er at »fjerne eller begrænse skattefradraget for private pensionsindbetalinger. Fjerner man det, giver det omkring 60 milliarder til de offentlige kasser«, siger han.

Og det vil være en social retfærdig måde at finde mange penge på, fordi »det er de rigeste, der har råd til at indbetale meget på deres pensionsordninger, som de så kan trække fra i skat i dag,« forklarer Frank Aaen om rigmandsfidusen.

Og det er ingen dårlig idé at genoverveje, hvorvidt pensionsindbetalinger skal begunstiges med skattelettelser, mener Torben M. Andersen. Dog er han skeptisk over for Aaens kalkule - for måske er der alligevel ikke så mange penge at hente i det:

»60 milliarder kroner er et bruttobeløb, som ligger meget langt fra nettobeløbet. For hvis man ikke skal trække fra, skal man ikke beskattes igen ved udbetaling. Tager man det med, bliver det et helt andet regnestykke, og beløbet ville slet ikke kunne løse finansieringsproblemet,« siger han.

Farvel motorveje

Det sidste bud, Information har indhentet, kommer fra klima-tænketanken Concito. Her er formand Martin Lidegaards pointe, at der er mange penge at hente og i tilgift et bedre klima på en omstilling til grøn økonomi. Derfor foreslår Concito indførelse af kilometerafgifter, færre motorveje og flere grønne afgifter til en værdi af i alt 21,5 milliarder kroner.

I 2011 skal alle biler have en plomberet kilometertæller, som aflæses ligesom el og varme, foreslår de. Skattestoppet nævner Concito ikke direkte, men alligevel vil indførelsen af deres forslag være det samme som at ophæve det. Concito mener nemlig, at de grønne afgifter skal følge udviklingen fra før skattestoppet:

»Man bør forhøje elafgiften, så man nogenlunde rammer det forholdsmæssige niveau, der var ved skattestoppets indførelse i 2001 og hæve afgifterne på erhvervslivets forbrug med fem milliarder kroner, så de betaler samme grønne afgifter som husholdningerne,« foreslår Concito.

Bedre klima og mange milliarder lyder jo som en udmærket løsning. Men Torben M. Andersen mener, at »det, man vil gøre på det grønne område, skal man gøre, fordi man vil gøre noget grønt. Så kan der godt falde noget af på finansieringssiden, men muligheden for for alvor at slå to meget store fluer med et smæk er desværre lille,« siger han og efterlyser grundigere analyser på området.

Uanset hvad peger de fire forskellige bud dog på en væsentlig pointe. Nemlig den, at afgrunden ikke er så nær, som det sommetider fremstilles som. Der er mange gode bud, vurderer Torben M. Andersen:

»Det illustrerer samlet set, at der er forskellige ting, man kan gøre, som kan få velfærdssamfundets finansiering til at hænge sammen. Når det engang imellem bliver udlagt, som om vi kan se frem til systemets sammenbrud eller fallit, er det ikke korrekt. Der er mange ting, man kan gøre.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

OK - mange gode ideer.

Grundlæggende er Danmark rekordindehaver med hensyn til skatte- og afgiftstryk. (Vi behøver ikke at "forbedre" rekorden ?)

Vi har også en super lav gini-koefficient.

Og vi bliver gennemsnitligt ældre og ældre ,og vi bevarer i stigende grad vores gode helbred langt op i årene. ( Det kræver større pensionsindbetalinger på arbejdsmarkedspensioner m v)

Det er disse forhold, som skal ind i regnestykket - så flere skatter og afgifter er ikke sagen .

Løsningen er at øge skatte- og afgiftsgrundlaget ved at øge beskæftigelsen og produktionen ( - højere produktivitet pr dansker).

Per Erik Rønne

Cepos-forslaget om afskaffelse af efterlønnen, hvor man så formoder at 80% af modtagerne så vil få arbejde, lider lige af den svaghed at 40% af dem kommer direkte fra arbejdsløshed, og vel reelt er tvunget på efterløn.

Mon de så let ville kunne få et job?

Mona Blenstrup

Hvad skal vi forsat med den tvungne ATP opsparing?

Det lille beløb som koster så meget i administration, kunne vi nok selv håndtere bedre.

Michael Skaarup

Jeg synes det er interessant at EL,nævner beskatningen af non-nationale selskaber. (omtales i faktaboksen som multinationale), som en mulighed øget statsindtægter, og dette ikke diskuteres i artiklen.

Hullet i velfærdsstaten, er bl.a. pga.non-nationale selskaber, der dræner nationaløkonomien, og ikke bidrager til geninvestering i det nationaløkonomisk regnskab/kredsløb. Derfor kommer der en kraftig ubalance imellem nytte-effekten af udenlandske investeringer, når den akkumuleret kapital ikke geninvesteres i de virksomhed der skaber overskuddet, men forsvinder ud af de nationaløkonomiske regnskaber. - og derfor er privatisering af velfærdsydelser en speget sag, hvor ikke alle private tilbud er lige fordelagtige for en nationalstat at accepter. Det nationale eller non-national tilhørforhold bag tilbuddet er vigtig at holde sig for øje.

Frede Møller-Jensen

Ja – hvad skal vi med ATP?

Hvis ATP-beholdningen bliver tvangsudbetalt, ligesom SP-opsparingen, giver det statskassen en her og nu indtægt på ca. 240 milliarder!

Se, det er noget der varmer, men ganske vist desværre kun på kort sigt!

SP tvangsudbetalingen gav i 2009 en indtægt til staten på ca. 15 milliarder – hvad mon OVK- regeringen har brugt de penge er til?

Kan vi ikke bare sælge resten af verden, som vi vel købte, dengang vi kunne.......?

Og vi ved godt hvor de milliarder er:
http://modkraft.dk/spip.php?article12514

Forretningen holder udsalg.

Nogle dyrker den økonomiske perversion, wellness - lindrer de økonomiske muskler, mens tænderne falder ud på Hr, og Fru letforgængelig.

Olav Bo Hessellund

Ja, der er milliarder nok at tage af. Fx vil der kunne hentes adskillige milliarder kr. ved at give de mange erhvervsstøtteordninger et kritisk eftersyn. Tilsammen drejer det sig om nogenlunde samme beløb som udbetales i efterløn, dvs. nogle og tyve milliarder kr. årligt. Mange af disse ordninger er givetvis unødvendige i dag, de kører videre år efter år pr. inerti, så at sige. Andre ordninger vedrører ”dinosaurerne” i dansk erhvervsliv, dvs. brancher som ikke ville være konkurrencedygtige uden statsstøtte.

Det mest oplagte sted at skære er da MILLITÆRET.

Millitæret bidrager med absolut minus til vores fællesskab - med undtagelse af de få gange hvert 5 år hvor deres køretøjer kan bruges i en snestorm. Køretøjerne kan vi beholde og give dem til Politi, Brandvæsen eller Hjemmeværn.

Med NATO-krav om at udgifterne til millitær skal være på 2% af BNP er der rigeligt med penge at tage af.

Lad os lukke hele molevitten.

Søren Kristensen

Det er jo udmærkede forslag, hver for sig og sikkert endnu bedre til sammen, så hvorfor ikke bare gøre alle fire ting? Synergi, hedder det vist og festen kan begynde forfra!!!

Fest? Hvor ? Hvornår? Det var en løgn. Et medieskabt indslag, kommanderet for at skabe skamfølelse hvis du ikke var med.
De tavse bærer skylden, og skammen, for andres selvtilfredsstillelse.
Havde festen være sand, havde ingen ofrer blevet rapporteret, så havde vi alle været der, og ryddet op efter os.

The saying go :
They socialize the risk, and privatize the profits.

"Jeg undskylder"

Man kunne selvfølgelig påstå at jo flere der falder fra, jo bedre er festen.

Isåfald har det været et party med gang i den.

Hvorfor kan så få mennesker fatte sammenhænge. Altså læse 10 artikler, hvor fem holder fest, og fem bliver sendt hjem. Fatte at ingen af dem er den fulde oplysning, men alle ti giver et 20% sandfærdigt billede. De sidte 80 % kender vi alle, men der er kæften lukket.

Søren Kristensen

Rolig nu. Festen er bare en analogi for den økonomiske boble, som sprak, fordi trykket blev for stort. Men det betyder jo ikke at vi er løbet tør for sæbevand.

På det konkrete plan er Enhedslistens forslag om at begrænse fradraget på private pensionsopsparinger et af de mere interessante, selv om udbyttet i kroner og ører er diskutabelt. Under alle omstændigheder en indikator for den sociale goodwill. At kassedamen skal være med til at finansiere bankdirektørens private pensionsopsparing er da kun naturligt i et solidarisk samfund.

Tag penege fra værnemagerne. Krigene er alligevel ulovlige.
Demokratiser bankerne.

Jens Carstensen

Større samfundsandel i nordsøolien og beskatning af de multinationale selskaber, mindre militær,mere uddannelse og mindre ferie til stud, forkortelse af dagpengeperioden med garanti om kompetenscegivende uddannelse m. understøttelse/dagpenge såfremt nyt arbejde ikke opnås indenfor ledighedsperioden, gøre efterlønsperioden 1 år kortere, holde igen på importen af dyre luxusvarer eller ligge afgifter på dem,gøre fradragene for private pensionsordninger mindre.
Sørge for, at sættte gang i ofentlige anlægsbyggerier af almentnyttige boligere og samtidig sænke selskabsskatten på små og mellemstore selskaber/firmaer primært indenfor byggebranchen.