Læsetid: 4 min.

Milliardminister uden pondus

Helge Sander har i sin ministerperiode gennemført enorme ændringer på universiteterne - og han har tilført sektoren adskillige milliarder. Alligevel er han aldrig slået igennem som markant leder. Derfor må han nu takke af
Videnskabsminister Helge Sander overdrog i går eftermiddags sit ministerium til den konservative Charlotte Sahl-Madsen. 'Et nemt job' fordi der i regeringen har været enighed om, hvilken vej Danmark skulle på området, mente Sander.

Videnskabsminister Helge Sander overdrog i går eftermiddags sit ministerium til den konservative Charlotte Sahl-Madsen. 'Et nemt job' fordi der i regeringen har været enighed om, hvilken vej Danmark skulle på området, mente Sander.

Jens Nørgaard Larsen

24. februar 2010

Da Danmarks forsknings- elite i 2007 var samlet til årsmøde i Videnskabernes Selskab, skete der noget hidtil uset. Videnskabsminister Helge Sander (V) trådte i karakter. Uden manuskript gav han igen på en harsk kritik fremsat af præsidenten for Videnskabernes Selskab, Tom Fenchel.

Ministeren havde ellers meldt ud, at han ikke havde mulighed for at blive til 'debatten'. Ifølge Informations kilder var det ikke altid fordi, ministerkalenderen var fuldt booket. Helge Sander ville gerne være på den sikre side og turde ganske enkelt ikke at kaste sig ud i en debat med professorer og andre kloge hoveder.

Men Tom Fenchel valgte at indlede mødet med en direkte tilsvining af Sanders politik, og det blev for meget for ministeren. Han var med egne ord 'blevet harm'. Og han leverede en improviseret brandtale, hvor han punkt for punkt svarede på kritikken. Efterfølgende bedyrede rektor ved Aarhus Universitet, Lauritz B. Holm-Nielsen:

»Det er den bedste tale, jeg nogensinde har hørt Helge Sander holde.«

Typisk Sander

Episoden fra Videnskabernes Selskab viser flere ting, som er typiske for de seneste otte år i den danske universitetsverden. Der har især fra de universitetsansatte været en massiv kritik af ministeren og den politik, han har ført. Tom Fenchels tale i Videnskabernes Selskab kom rundt om det hele.

Universitetsloven fra 2003 har medført en hierarkisk ledelsesstruktur, som truer den enkelte forskers frihed. En stigende del af forskningsmidlerne er bundet til konkrete projekter og sat i konkurrence. Mængden af bureaukrati, unødvendig administration og antallet af mellemledere er eksploderet. Og universitetsfusionerne, som blev en realitet i 2007, er ugennemtænkte og forhastede.

Sander har ikke været bange for at gøre op med traditionerne og har indført markante forandringer på universiteterne. Den slags er sjældent populært.

Men episoden fra Videnskabernes Selskab var også et af de få eksempler på, at Helge Sander trådte i karakter som politiker.

»Måske har han af og til været lidt for pæn og høflig,« som formand for Danske Universiteter, Jens Oddershede, formulerer det.

Og det er synd, mener forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv, Jannik Schack Linnemann, som arbejdede som ministersekretær for Helge Sander fra 2003 til 2005.

»Stik imod sit image, så var Sander faktisk ret god på slap line. De gange, han har optrådt uden manuskript, er han faktisk kommet sejrrigt ud af debatten,« siger Jannik Schack Linnemann og tilføjer:

»Han bliver bestemt ikke bedre af at blive pakket ind. Hvis jeg skulle tænke tilbage, så burde han være gået mere solo og lyttet mindre til embedsværket,« lyder vurderingen.

Foghs ven

Flere mener, at Helge Sander fik tildelt posten som videnskabsminister i kraft af sit venskab med daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen. Og flere har gennem årene beskyldt Sander for at være uden visioner og for at udføre en politik, som er bestilt oppefra.

Jannik Schack Linnemann mener, at Sander skylder Anders Fogh Rasmussen en del:

»Han har udrettet utroligt meget i løbet af sin ministertid. Det bedste, han har formået, er at skabe økonomisk vækst på området. Han har tiltrukket bevillinger i hidtil uset grad. Man kan selvfølgelig diskutere, om det er ham alene eller statsministeren, der har trukket det læs,« siger Jannik Schack Linnemann og fortsætter:

»Styrken ved Sanders periode har til dels været, at der var et stærkt regeringsgrundlag med klare mål for, hvad der skulle gøres og en ret præcis beskrivelse af, hvordan man skulle nå målene. Men han har løst opgaven og opfyldt målene.«

Da Helge Sander tirsdag eftermiddag overdrog ministerposten til Charlotte Sahl-Madsen (K), sagde han oven i købet selv, at »jobbet havde været nemt«, fordi der i regeringen var enighed om, hvilken vej Danmark skulle på området.

Dansk Folkepartis Jesper Langballe har som forskningsordfører med egne ord »generet ministeren rigtig meget«. DF'eren har flere gange været på oppositionens hold blandt andet i forhold til fordelingen af basismidler:

»Men der er altid en kammeratlig tone imellem os. Han er en utrolig flink fyr. Ærligt og redeligt: jeg vil ikke kalde ham visionær. Men han er en god mødeleder, som gør god brug af sine dygtige embedsmænd, og som formår at lave brede forlig,« siger Langballe.

Folkets ven

Helge Sander beskrives af mange som en folkelig person. Lidt for jovial optrådte ministeren tilsyneladende, da han i forbindelse med forhandlingerne om globaliseringspuljen i 2008 blev beskyldt for at tage Socialdemokraternes ordfører, Christine Antorini, på bagdelen. Helge Sander har i det hele taget ry for at være glad for damer. Hans interesse for sporten, navnlig fodbolden, som han beskæftigede sig med før sin tid i Folketinget, har han også holdt fast i. Jesper Langballe husker en sammenkomst, hvor Sander og Søren Krarup indleder en konkurrence om, hvis fodboldviden, der er størst:

»Det var som to børn, der sad og råbte til hinanden,« fortæller Langballe.

Og Jens Oddershede mener, at Sander er usnobbet og nede på jorden:

»Helge Sander er folkelig i ordets oprindelige forstand. Han elsker at gå rundt og snakke og fortælle historier. Han er virkelig en ven af befolkningen.«

Alligevel har han ikke helt formået at gøre de store investeringer i forskningen til et folkeligt projekt, mener Jannik Schack Linnemann:

»Sander er uhyre sympatisk. Han er god til at møde folk der, hvor de er, så han har faktisk haft forudsætningen for at folkeliggøre forskningen. Men det er ikke lykkedes specielt godt,« siger Jannik Schack Linnemann og uddyber:

»Han har jo haft en målsætning om at få forskningen ud i forsamlingshusene. Men trods hans gode personlige egenskaber, er det ikke helt lykkedes. Måske er det bare en umulig opgave. Men det er noget af det, han nu får kritik for - han har ikke været synlig nok i forhold til de mange penge, der er investeret på universitetsområdet.«

Den lidt anonyme tilværelse - og den manglende gennemslagskraft i befolkningen, er formentlig hovedårsdagen til, at Helge Sander i går måtte overlade ministerposten til Charlotte Sahl-Madsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu