Nyhed
Læsetid: 3 min.

Ministerium anklages for at skønmale arbejdsmarkedet

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd anklager Beskæftigelsesministeriet for at tegne et alt for rosenrødt billede af arbejdsløsheden. Dansk Folkeparti kalder debatten 'irriterende', fordi det ikke længere er til at hitte rede i, hvordan arbejdsløshedssituationen reelt er
Beskæftigelsesminister Inger Støjberg vil blive bedt om at undersøge, hvorvidt hendes ministerium tegner et alt for rosenrødt billede af arbejdsløshedssituationen 
 i Danmark for øjeblikket

Beskæftigelsesminister Inger Støjberg vil blive bedt om at undersøge, hvorvidt hendes ministerium tegner et alt for rosenrødt billede af arbejdsløshedssituationen
i Danmark for øjeblikket

Kristine Kiilerich

Indland
22. februar 2010

»Mister man sit job, tager det en lille måned længere, inden man er ude af ledighedskøen igen, end da ledigheden var rekordlav,« skriver Beskæftigelsesministeriet på deres hjemmeside. Men skal man tro Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, er det løgn. De har gået ministeriets tal efter i sømmene og tegner en langt mere dyster udvikling. Ministeriet skriver, at »det tager tre til fire uger ekstra at komme ud af ledighedskøen«, og beskæftigelsesminister Inger Støjberg tilføjer, at »der fortsat er en del mennesker, der kommer hurtigt i job igen. Men det kræver altså en lille måned mere med jobsøgning.«

Men Arbejderbevægelsens Erhvervsråds tal, der er baseret på ministeriets egne statistikker, afslører, at det faktisk tager 17 uger længere at komme i arbejde, end det gjorde tidligere; »I april 2008 kunne en ledig forvente at få et job efter 13,4 uger, mens de i oktober 2009 måtte regne med at vente 30,7 uger,« vurderer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Dermed er den forventede ledighedsperiode mere end fordoblet og ikke, som ministeriet foregiver, blot steget lidt.

Direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Lars Andersen, kalder derfor Beskæftigelsesministeriets tal »rosenrøde« og anklager ministeriet for at vende det blinde øje til realiteterne:

»Beskæftigelsesministeren laver et skønmaleri af de lediges jobmuligheder, der slet ikke afspejler den aktuelle udvikling på arbejdsmarkedet, og det er jo afgørende i forhold til, hvordan man løser udfordringen,« siger han.

I forgårs skrev Dagbladet Børsen, at også ministeriets tal for ledighed er markant lavere, end den reelle ledighed er. Ifølge avisen, som baserer sin historie på nye tal fra Danmarks Statistik, var arbejdsløsheden i Danmark ikke 4,3 procent, som ministeriets officielle tal peger på, men derimod 7,4 procent. Der er nemlig en række ledige, som ministeriet ikke tæller med i deres opgørelse.

Diskussionen om, hvor høj ledigheden reelt er, handler om, hvordan ledighed opgøres. Ministeriet har valgt ikke at tælle aktiverede med, ligesom personer, der hverken har ret til kontanthjælp eller dagpenge heller ikke figurerer i tallene.

»Man undervurderer ledigheden ganske meget, og det er sådan set helt ude i hampen, fordi den officielle statistik så giver et misvisende billede af ledigheden,« siger samfundsforsker ved Aarhus Universitet Jørgen Goul Andersen.

Og på den ene side, er det ufint, at ministeriet vælger de pæneste tal, de kan finde, men på den anden side, er det forventeligt, mener professor og leder af Center for Arbejdsmarkedsanalyser på Aalborg Universitet, Per Kongshøj Madsen:

»Hvis man ser det fra den almindelige borgers synspunkt, må man sige, at det bør være på den måde, at et ministerium fremlægger retvisende tal. Det er idealet. Ser man på det ud fra en mere politologisk vinkel, så er det ikke overraskende, at der er et element af spin, og at ministeriet søger at få situationen til at fremstå bedst mulig.«

Tal kan alt

Carsten Nielsen, der arbejder med området i Danmarks Statistik peger på, at regnestykkerne omkring, hvor lang tid de ledige kan forvente at være uden arbejde, afhænger fuldstændig af, hvordan man opgør tallene. Uenigheden siger i virkeligheden noget om, at statistik kan opgøres på flere måder.

Men i sidste ende, er det uhensigtsmæssigt, at der overhovedet kan sås tvivl om ministeriets udmeldinger, mener Dansk Folkepartis arbejdsmarkedsordfører, Bent Bøgsted:

»Man kan jo ikke føre rigtig politik på forkerte tal.«

Han påpeger, at både den nuværende regering og den forudgående havde det med at pynte på virkeligheden. Som politiker, der hverken er i regering eller tilhører den samlede opposition, er det en træls debat, mener han:

»Ministeriet siger ét, og så siger fagbevægelsen og oppositionen noget andet, men i sidste ende kan man måske ikke tro på nogen af delene, og det er da urimeligt.«

Han vil snarest muligt bede beskæftigelsesminister Inger Støjberg undersøge, hvorvidt hendes ministerium rent faktisk skønmaler situationen. I sidste ende er der måske behov for »et helt andet system til at opgøre det,« påpeger han.

Beskæftigelsesministeriet har grundet vinterferie ikke haft mulighed for at gå ind i den konkrete sag om beregningen af den forventede ledighed. Kontorchef i Beskæftigelsesministeriet, Claus Damtoft Pedersen, fastholder dog ministeriets analyse, men medgiver, at der er forskellige måder at opgøre den forventede ledighedsperiode på:

»Jeg anerkender, at der er forskellige måder at gøre den forventede længde af ledighed op på. Jeg står dog fuldt ud ved den metode, vi har valgt i Beskæftigelsesministeriet og mener, at det giver et retvisende billede af situationen.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her