Læsetid: 5 min.

Det moderne samfunds tyende kommer fra Filippinerne

Stadigt flere au pair fungerer som det, der i gamle dage hed 'tyende': Dårligt betalt hushjælp, hvor arbejdstid og løn afhænger af arbejdsgiverens humør. Op mod hver tiende europæiske husholdning ansætter f.eks. filippinere til at ordne hjemmet og passe børnene - en 'offentlig hemmelighed' med store konsekvenser, lød det i sidste uge, da Københavns Universitet holdt seminar om migration og privat omsorgsarbejde
Stadigt flere au pair fungerer som det, der i gamle dage hed 'tyende': Dårligt betalt hushjælp, hvor arbejdstid og løn afhænger af arbejdsgiverens humør
17. februar 2010

»Udtrykket au pair betyder 'på lige fod', forstået på den måde at en au pair skal have samme status i husstanden som familiens medlemmer og altså ikke behandles som tyende,« skriver LO Ligestilling på deres hjemmeside.

Selv om sammenligningen mellem tyende - tjenestefolk fæstet i op til flere år ad gangen - og au pair måske virker en anelse anakronistisk, er der noget om snakken, fremgik det af et forskningsseminar om migration og privat omsorgsarbejde på Københavns Universitet i sidste uge.

Men i modsætning til det 19. århundredes Danmark, hvor tyendet især kom fra den lokale landlige arbejderklasse og i et vist omfang fra Polen og Skåne, så ansætter stadigt flere husholdninger i Danmark og resten af Vesteuropa kvinder fra Østeuropa, Latinamerika og Asien - især Filippinerne.

Således var der ifølge tal fra Udlændingeservice knap 2.000 au pair i Danmark i 2004, mens der i dag er over 4.000 - og siden 1996 er antallet af opholdstilladelser til au pair mere end syvdoblet. Mindst to ud af tre au pair i Danmark kommer i dag fra Filippinerne.

»Disse migranter tager sig af de tre C'er: cooking, cleaning and caring,« siger Helma Lutz, der er professor i Women and Gender Studies in the Social Sciences ved Goethe Universitet i Frankfurt.

Lutz kalder denne udvikling en »offentlig hemmelighed«: Alle ved, det foregår, men dels er det ikke god tone at tale højt om, og dels foregår en stor del af det private rengørings- og omsorgsarbejde 'illegalt' eller 'semi-legalt'. Dermed er der heller ingen sikre data - men et kvalificeret skøn er ifølge Lutz, at 10 procent af de europæiske husholdninger i dag har 'pige i huset', heraf mange migranter.

Ikke kun regulært arbejde

Ifølge Lutz adskiller privat husarbejde sig fra andre sektorer på flere måder: Den intime karakter af arbejdet, at det er ekstremt feminiseret - og dermed lavstatus - at relationen mellem arbejder og arbejdsgiver er følelsesladet, hvilket ofte betyder, at der ikke er nogen kontrakt eller klare regler for f.eks. overarbejde, samt at der er en stærk gensidig personlig afhængighed. På den ene side er husarbejderes forhandlingsposition meget svag, på den anden side er arbejdsgiveren ekstremt afhængig af arbejderen.

»Det er ikke bare de samme logikker, der gør sig gældende inden for husarbejde som i andre sektorer, og migranterne 'erstatter' heller ikke bare national arbejdskraft som i f.eks. byggesektoren: Migrant-husarbejdere udfører betalt arbejde, der tidligere blev udført 'gratis' af europæiske kvinder - eller var statsligt,« siger Lutz.

Karina Märchen Dalgas, der har skrevet speciale om ukrainske husarbejdere i Italien, føjer til problematikken:

»Husarbejdere er meget sårbare, fordi de udfører 'usynligt' arbejde, som er forbundet med moral, med omsorg osv., som man ikke på samme måde kan 'tillade' sig at kræve penge for. De bor ofte hos deres arbejdsgiver, og deres livsgrundlag er derfor meget konkret bundet op på arbejdsgiveren, ligesom de udvikler tætte relationer til familierne, som gør det svært for dem at stille krav.«

Ninna Nyberg Sørensen, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale studier, pointerer dog, at man skal være varsom med at overbetone 'særligheden' ved husarbejde:

»Man kan let komme til at fastholde husarbejde som noget, der har mere at gøre med følelser og moral end med økonomi - og dermed understøtte den ideologiske legitimering af, at såkaldt reproduktivt arbejde ikke er lige så meget værd som 'produktivt' arbejde.«

Den indvending får Lutz til at præcisere:

»Det 'særlige' ved husarbejde er ikke en væsensforskel, men et spørgsmål om, at det netop bliver opfattet og reguleret anderledes end andre former for arbejde. Disse skel mellem faglært og ufaglært, produktivt og reproduktivt arbejde, er det vigtigt at stille spørgsmålstegn ved.«

Arbejdsgivers definition

Problematikken med privat 'omsorgsarbejde' i hjemmet illustrerer Dalgas med et eksempel fra sin research, hvor en husarbejder havde arbejdet i døgndrift med pasning af familiens lille barn på en ferie: »Da hun forsøgte at diskutere overarbejdsbetaling med arbejdsgiveren, afviste de blankt, og informerede samtidig om, at de skulle være bortrejst hele august, og at hun ikke skulle med. Det betød, at hun ingen indtægt ville få i en hel måned,« fortæller Dalgas, og fortsætter:

»For denne kvinde indebar det på den ene side en økonomisk katastrofe og en ekstrem udbytningssituation, og på den anden side en følelsesmæssig afvisning. Hun opfattede sig som en del af familien, omtalte altid husstanden som 'vi', og pludselig skulle de væk en måned uden hende.«

Ifølge Dalgas bliver grænserne let slørede mellem, hvad man gør for penge, og hvad man gør af omsorg for den familie, som over halvdelen af de ukrainske husarbejdere, Dalgas interviewede i Italien, beskrev sig selv som en del af.

»Men pointen er,« siger Dalgas, »at definitionen af, om husarbejderen er en del af familien eller blot en ansat kan skifte fra situation til situation - og ikke mindst at definitionsmagten ligger hos arbejdsgiveren.«

Hjernespild

Et andet karakteristisk træk ved husarbejdermigration er, at det for mange indebærer en såkaldt de-kvalificeringsproces:

»Husarbejdere har ofte højere uddannelse end det job, de udfører, så care drain bliver til brain waste. Desuden migrerer mange af kvinderne ikke, fordi de ønsker at slå sig ned et andet sted, men fordi de vil sikre den økonomiske basis for deres familie hjemme, som de forventer at vende tilbage til inden for en overskuelig fremtid,« siger Lutz.

Men både hun og de andre forskere på seminaret konstaterer fra deres empiri, at kvinderne ofte ender med at blive mere permanente migranter, end det oprindelig var meningen.

»Problemet er ofte også, det gælder f.eks. Filippinerne, at der ikke er job at vende hjem til. Så sker der typisk det, at en kvinde migrerer for at skaffe penge til hendes datters universitetsuddannelse, og når datteren så er færdiguddannet og ikke kan få job, overtager hun sin mors husarbejde i udlandet,« siger Lutz.

Rac, køn, klasse

Helle Stenum, phd.-stipendiat ved Aalborg Universitet, påpeger, at au pair-problematikken også viser, at gamle koloniale strukturer langt fra er fortid:

»Au pair bliver nævnt i aviser og magasiner som forudsætning for frigørelse af hvide middelklassekvinder - altid som sidebemærkning, som tilbehør til en fortælling, hvor den hvide middelklassekvinde er det interessante. Samtidig bliver au pair - uafhængig af alder - ofte refereret til som 'piger' f.eks. i me-dierne,« siger Stenum og uddyber:

»Ordet 'piger' i stedet for f.eks. 'kvinder' nedtoner kønsaspektet - holder dem ude af ligestillings- og kvindefrigørelsesligningen. At kalde dem 'piger' er også en måde at infantilisere migranten over for arbejdsgiveren, der så bliver 'forælderen'. Det trækker på koloniale diskurser, og slører det faktum, at au pair'en reelt ofte er en voksen arbejder.«

Og forbindelsen mellem klasse, køn og race bliver sommetider talt overraskende tydeligt frem, siger Stenum:

»Jeg har hørt folk diskutere, om russere, filippinere eller polakker er bedre au pair, jeg har hørt regeringsrepræsentanter sige, at filippinere har et 'omsorgsgen' - og jeg har hørt folk slet og ret bruge ordet 'filippinere' synonymt med 'tjenestefolk'.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Læs også mere på:

http://www.kvinderaadet.dk/filippinske-au-pairs-virkelighed

Der står bl.a. flg:

"Historierne om filippinske au pairs, der er blevet udnyttet og misbrugt som billig arbejdskraft og 'tjenestepige', har skabt røre i Filippinerne, og den filippinske regering har forbudt udrejse som au pair. Da det fortsat er nemt at få visum til Danmark som au pair, benytter mange sig heraf. Det udnytter embedsmænd, der mod bestikkelse ser bort fra reglen og tillader filippinske au pairs udrejse. Vel ankommet til Europa opstår et andet problem. Mange lande, herunder Danmark, har ingen bilaterale aftaler med Filippinerne. Det betyder, at au pairs kan risikere at stå i situationer, hvor de ingen rettigheder og beskyttelse har fra myndighederne."
Venlig hilsen,
Anne

Dorte Sørensen

Tak til Information for artiklen og ikke mindst til Anne Albinus for linket om den filippinske bekymring over forholdene i Danmark.

Hørte en debat i P1, hvor en venstremand (mener at det var Carsten Lauritzen) der sagde at S og SF ville hindre de danske kvinder i at deltage i erhvervslivet på lige fod med mændene, hvis der kom restriktioner for familiernes brug af au pairs. Er det virkeligt Venstres syn på ligestillingen i Danmark.

aupair ordningerne er simpelthen moderne slavehandel.
Og der er mere af den slags smuthuller til billig arbejdskraft uden rettigheder.
Uddannelses ordninger, skoleophold ordninger bruges flittigt feks i landbrug, minkfarme etc til at skaffe meget billig feks østeuropæisk arbejdskraft.

Marianne Krogh Jensen

En interessant artikel, der klart viser, at der er et behov for at revidere lovgivningen omkring au pair-ordningen i DK.

Vil dog lige pointere, at de filippinske myndigheder IKKE er bekymrede over forholdene i Danmark. De er bekymrede over, at de ikke kan kræve skat fra de kvinder, der tager arbejde i Europa og USA, hvilket de godt kan, når de får ansættelse hos familier i andre asiatiske lande samt i Mellemøsten. Derfor forbydes filippinske borgere at blive au pairs i eksempelvis Europa, mens de 'meget gerne' må tage samme arbejde i Saudiarabien. Dog, med lidt 'smørelse' på ca. 3-4000 kr ved gaten i Manilas lufthavn, vil de gerne se stort på denne lovgivning.
De filippinske au pairs i København f.eks. vil alle kunne bekræfte denne vinkel på de filippinske myndigheders 'bekymring'.

Problemet ligger vel primært i, at au-pair pigerne/kvinderne altid arbejder mere end hvad tilladt er. Hvis de blev behandlet ordentligt, får mad, logi, går i skole og kun arbejder 5 timer om dagen, er det vel en god deal for hende også. I min venindekreds var det normalt at blive au-pair da vi var yngre, og de fleste havde nogle rigtig gode oplevelser.

I mit job møder jeg dog mange der arbejder som au-pair. En ung kvinde på 22 år fortalte mig forleden at hun arbejder ca. 12 timer om dagen og går derefter i skole om aftenen to gange pr uge. Hun får 2500 kr pr md for hendes arbejde. Det gør mig rasende at tænke på.

Problemet ligger vel primært i, at au-pair pigerne/kvinderne altid arbejder mere end hvad tilladt er. Hvis de blev behandlet ordentligt, får mad, logi, går i skole og kun arbejder 5 timer om dagen, er det vel en god deal for hende også. I min venindekreds var det normalt at blive au-pair da vi var yngre, og de fleste havde nogle rigtig gode oplevelser.

I mit job møder jeg dog mange der arbejder som au-pair. En ung kvinde på 22 år fortalte mig forleden at hun arbejder ca. 12 timer om dagen og går derefter i skole om aftenen to gange pr uge. Hun får 2500 kr pr md for hendes arbejde. Det gør mig rasende at tænke på.

Au pair systemet har jeg altid anset for suspekt - hvem ved sine fulde 5 vil abejde uden nævneværdig løn med at gøre rent og vaske tøj og gå til hånde for en fremmed familie i et andet land ?

Ok - der er da sikkert en masse eksempler med gode au pair familier , men når det er au pair piger fra filippinere, så er der al mulig god grund til mistanke om , at au pair begrebet bliver omgået/misbrugt.

Skulle vi ikke være enige om, at au pair systemet ligesom tilhører en svunden tid, der forhåbentlig ikke kommer tilbage?

Claes Pedersen

Jeg var i begrundelsen af 2009 i en voldsom konflikt med faglige reprasentanter fra dansk sygeplejerod, der ikke var interesseret i bruge philippineske uddannede sygeplejesker eller arbejdskraft inde for vores offentlige sundhedssystem. Men de kan godt arbejde i Danmark som hushjalp og dermed miste deres faglige kompetance.

So modstanden ser jeg mere som at sundsheds personnallet er mere interesseret i at de presse lonnigerne op end det er et hensyn til patienterne.

Men vi skal i skamme os over at bruge philippiner i vores hjem, det skal bare forego inde for ordentlige rammer med hensyn til rettigheder.

Nu er jeg pt. po Philippinerne og have inventeret journalisten fra Information Nina trige Andersen til besoge mig i mit hjem, so hun kunne fo et bedre indblik i den Philippinske kultur og moral.

Men det er mere bekvemt at go ind po Kobenhavns universitet langt vak fra virkeligheden end at mode den.

For so havde hun jo ogso kunne hore om de forhold philippinerne mo arbejde under i mellemosten som hushjalp uden rettigheder og langt vak fra sin familie ingen ret til at forlade hjemmet uden ledsagelses arbejde 7 dage i ugen osv.

Ellers er det ikke universitet undannelse de fleste Philippinske kvinder tager, men en uddannelse som sygeplejeske eller skole lare er molet for de fleste.

Det ganske enkelt ikke muligt for en fattig familie her po Philippinerne er fo rod til en universitets udddannelses, men de uddanner sig molrettet dom sygeplejeske fo at kunne komme til USA eller Canada England, men da langt fra alle kan fo et arbejdsvisa i de lande soger de andre muligheder og det er at arbejde som bla hushjalp.

Claes Pedersen Caloocan Metro Manila
www.123hjemmeside.dk/claes

ps. er det vigtigt at vare bevist om Philippinernes storste indtagt kommer fra migrant arbejder i andre lande

Kan fuldt ud bekræfte, hvad Marianne Krogh Jensen skriver. Den filippinske regerings "ban" på au-pair ordningen er ganske vist blevet solgt på, at man ville beskytte de stakkels kvinder mod at blive misbrugt i det fæle Europa. Men reelt handler det om, at den i øvrigt dybt korrupte filippinske regering henter en stor del af sine skatteindtægter ved at beskatte OFW´s (Oversee Foreign Workers) indkomster.

Når en filippinsk migrantarbejder under OFW-ordningen får udbetalt sin løn er det således obligatorisk for vedkommende at sende vistnok 2/3 af denne løn til en bankkonto i hjemlandet, hvorefter regeringen så tilbageholder 30% af beløbet i skat.

Ban´et på au-pair ordningen er således i bund og grund et forsøg fra de korrupte filippinske politikeres side på at øge den beskatning, som de foretager af den produktive mellemklasse i landet for at fylde deres egne lommer.

Og inden man farer ud og afskaffer au-pair ordningen for at "beskytte" de "stakkels" kvinder, som vælger at lade sig ansætte som au-pairs, skal man nok også lige overveje, om man dermed gør dem en tjeneste eller en bjørnetjeneste.

En au-pair får 3.000 kroner om måneden i skattefri løn + betalt kost og logi. Og ikke alene er dette langt mere end, hvad vedkommende kunne tjene på Filippinerne, hvor f.eks. en sygeplejerske tjener cirka 1.000-1.200 kroner om måneden, som vel at mærke skal dække alle udgifter. Det er faktisk også mere, end mange danskere har til overs, når husleje, el, vand, varme, forsikringer og mad er betalt.

Så som andre allerede har kommenteret, er det største reelle problem ved au-pair ordningen, at for mange familier ikke overholder reglerne. Så hvis man virkelig ønsker at hjælpe disse kvinder, så er det det, man skal fokusere på, og ikke at afskaffe ordningen, fordi man er forarget over, at nogle mennesker er så meget rigere end andre, at de har råd til at ansætte dem som tjenestefolk.

Hvis man ønsker global indkomstudligning - hvilket da er et absolut ædelt mål - så er det nogle helt andre redskaber, der skal til. At forhindre migranter fra fattige lande i at arbejde i rige lande vil kun øge de globale indkomstforskelle, det vil aldrig nogen sinde kunne mindske dem.

Og i øvrigt: Hvis det er så forargeligt, at nogle ansætter en "tjenestepige" fra et fattigt land til en løn, som for hende er meget høj, men som en dansker ikke ville være villig til at arbejde til, hvorfor er det så ok at andre køber legetøj til deres børn, som er produceret på en fabrik i Kina eller Indien, hvor arbejderne får en løn på 1.000 kroner om måneden?

Claes Pedersen

Datteren til Elizabeth jeg bor til leje hos er uddannet po Universitet og er for anden gang i mellemosten for arbejde.

Forste gang blev hun gravid og kom hjem med 17000 pisos 1800 danske kr. og uden min okonomisk stotte var denne familie goet i hundene.
Havde hun haft arbejde i eksempltvis Danmark havde hun jo kunne foet en abort.

Nu arbejder hun so Dubia bestyre en restuation til 400 $ om moned og det er i et af verdens rigeste lande, so vi skal ikke i Danmark skamme os over bruge Philippinsk arbejdskraft i vores hjem eller inde for erhevrs livet, da de tros alt i Danmark kan lare om faglige rettigheder og det kan de hverken her po Philippinerne eller i mellemosten.

Her po Philippinerne arbejder en hushjalp for mellem 1500 til 3000 pisos om moned, hvor dem jeg talt med har foet mellem 2000 til 2500 pisos om moned det er mellem ca. 220 og 270 danske kroner med kosten.

Naboen har en hushjalp der arbejder disse 7 dage om ugen ikke hordt arbejde men hvordan opnor man lige en frihed. Jeg spurte min veninde om hun ikke kunne inventere hende po et julemarked og jeg ville give 500 pisos so de kunne fo sig et moltid mad og kobe en lille ting.

Hun kunne ikke fo lov og begrundelsen var det var for beskytte hende, dette lidt henfort til vores hjemlige debat om muslimske kvinder.

Men ellers er Philippinerne et meget rigt samfund men nor denne udnyttelse af philippinerne er so udbredt skyldes det overbefolkningen her po Philippinerne og som har sin direkte orsag i religion kristendommen og Islam har alt for stor indflydelse po den menneskelige moral.

Claes Pedersen Caloocan Metro Manila

Claes Pedersen

Til Lars Hansen
Og det vil vare bedre om vi kunne bruge en Philippinsk Sygepljeske inde for vores sundheds system, frem for som hushjalp.

Men ellers giver jeg dig fuldt ud ret i denne dobbelt hyglerie og vi kunne ogso navne den toj vi kober fra fjern osten. Men po et universitet kan man ikke altid forvente de har indsigt i folksleve vilkor rundt om i verden, og af den orsag so mange Philippiner onsker at komme til et andet land og tjene penge til familien.

Po Philippinerne har man so et veludbygget uddannelses system og derfor er de mere eftertraktet ude i verden frem for fattige fra andre lande der ikke har foet en skolegang.

Claes Pedersen Caloocan Metro Manila

Dorte Sørensen:
Hørte en debat i P1, hvor en venstremand (mener at det var Carsten Lauritzen) der sagde at S og SF ville hindre de danske kvinder i at deltage i erhvervslivet på lige fod med mændene, hvis der kom restriktioner for familiernes brug af au pairs. Er det virkeligt Venstres syn på ligestillingen i Danmark.

@Dorte:

Åbenbart kan bemeldte Venstremand ikke forestille sig en virkelighed hvor det var f.eks. ham selv som greb til støvsugeren.

Ja denne udnyttelse af billig arbejdskraft skal holde op. Betal hvad det koster, eller gør rent selv. Hvor svært kan det være.

Claes Pedersen

Til Marie. Clausen
Denne debat handler om Philippinske kvinder der gor rent og passer born danske hjem, ikke om danske kvinders selvoptaget problemer om toilet brattet skal vare op eller nede, eller hvem der tager stovsugeren.

Virkelighden er Marie hvis du kan se ud over egen lille verden at mange philippinske migrant arbejder bruder sammen psykisk, po grund af de arbejdsforhold, de bliver budt rundt om i verden. Psykiatrene her over vil so lave personligheds test po mennesker inden de kan fo lov at rejse ud for arbejde, so psykiatrien her over er ikke mere menneskelig end i Danmark.

Specielt i mellem osten kan forholde vare ekstrem horde, og i denne sammenhang er det kun bedre nogle af dem kan komme til Danmark.

Men det skal selvfolgelig forego under ordentlige forhold, so vil det jo kun vare sobbert om du kunne se ud over egen lille verden og anskue problemet derfra.

Altid i Danmark har vi brugt hushjalp og min mor har et 2 binds husmoderleksikon hvor kvinder po husholdnings skoler blev oplart og opdraget i varetage disse opgaver i hjemmet.

I dag har danske kvinder jo foet meget bedre forhold og derfor deltager de so aktivt po arbejdsmarked.

Samt undlader du ogso at fortalle at det faktisk er kvinderne selv der intereset i at have en hushjalp i huset til passe born vasketoj, lave mad osv. So kvinderne medvirker jo selv til denne udnyttelse af fattige mennesker og derfor er det langt ude i skoven, nor du gor det til et sporgsmol om en venstre mand vil stovsuge.

Claes Pedersen Caloocan Metro Manila

Majbritt Nielsen

@Lars Hansen
"Og i øvrigt: Hvis det er så forargeligt, at nogle ansætter en “tjenestepige” fra et fattigt land til en løn, som for hende er meget høj, men som en dansker ikke ville være villig til at arbejde til, hvorfor er det så ok at andre køber legetøj til deres børn, som er produceret på en fabrik i Kina eller Indien, hvor arbejderne får en løn på 1.000 kroner om måneden? "
Ja det har du ganske ret i. Også det "rigtige mærketøj" produceres i forskellige fabrikker der ligger i zoner der sørger for at anstændige løn og arbejdsvilkår ophøre. For at tiltrække firmaerne til og tjene på det. Så det nemt at pege fingere af Au Pair ordningen, når man (vi alle) køber vare der er produceret under langt dårligere forhold end man byder sine dyr.
Skønt.

@ Claes
Så agrasiv du er. Og nedladende for danske kvinder, der pludselig over en kam er forkælet kvindfolk. Jeg ved ikke hvor mange Au Pair der i DK. Men jeg har i ikke mødt nogen. Men det så nok også fordi jeg lever sammen med mennesker der ikke kan undvære de 2500 - 3000 om måneden en Au Pair skal have. Plus jeg ikke føler mig forkælet. Jeg knokler for mine penge de flyver ikke på magisk vis ind på min konto. Jeg betaler skat af dem i rigelig grad. Og jeg ved at min omgangskreds er der ret få "Forkælet" kvinder som du så foragteligt omtaler kvidner i DK.
Stakels dig.

Claes Pedersen

Kare Majbritt Nielsen.

Nor mennesker rejser 12000 km for at arbejde i Danmark til smo penge, so gor de det ikke morskaben, men fordi pengene er meget mindre her og i vise oproder af philippinerne er ganske enkelt ikke muligt at for et arbejde.

jeg kender heler ikke personligt Philippineske kvinder der arbejder i Danmark, kun igennem en jeg spiller bordtennis hjemme i Danmark vis son har sygeplejeske i huset til 4000 kr. i moned, Som ikke mo arbejde po vores sygehuse for Dansk Sygeplejerod , hvor jeg var i voldsom konflikt med dem i den danske presse og deres modstand i mod ansatte dem inde for vores sundhedssystem.

Hvilken dobbelt moral at have nor de so gor og gor rent i danske hjem og mister deres faglige kvalitationer de har foet igennem deres uddannelse. Samt kare Majbritt er det lidt sundt danske kvinder lare lidt at leve sig ind i andre mennesker livsforhold og ikke ser sig som undertrykt nor man har alt og vil have mere til kob af toj fremstillet af mennesker under usele forhold.

Ellers til kob af diamanter og guld smukker tros den vold og krig og kriminalitet der er forbundet ved handlen med disse vare, og i den forbindelse er kun sundt danske forkallet kvinder der lare se ud over ens egen lille verden, og man selv kan gore en indsats for at forbedre verden, og skabe obne aktive sociale grupper, hvor man bruger hinanden positivt.

Samt nor i taler om misbrug so er det jeres egne medsoster i skal rette kritikken imod, det dem der onsker en hushjalp i huset po fuld tid, frem for gore brug af en herboende dansker med penge under bordret.

Samt jeg efterlyser bare lidt solidaritet og menneskelig forstorelse for hvorfor de tager til Danmark og man kore hetz imod dem der ansatter dem, uden at tanke over de ender i et andet land, og mange tilfalde til meget vare forhold end i Danmark.

Verden er stor og smuk Mabritt Nielsen, men den ikke lige rar at vare i for alle mennesker og specielt ikke hvis du ingen penge har til mad eller dine borns skolegang.

Ejerne af det hus jeg bor i Arbejder ved sin familie for 500 pisos om dagen 55 kr. det er en god lon her po Philippinerne, blandt nogle af mine transeksuelle venner bekendte er der enkelte der tjener mellem 30000 til 40000 pisos po call centre hvad er en meget god lon her, hvad svar til lidt over 3000 og 4000 store danske rigs daler.

Men hverken du eller jeg kan andre de bestoende forhold her po Philippinerne, men vi kan mode dem der kommer til vores dor, men en lidt store social forstoelse og ikke patu komme med alle vores forudentaget fordomme.

Samt var det helt andre forhold tyende arbejde og levede under efter som de var totalt retslose, men kore Mabritt du kan tage ud og overnatte i ko stald en enkelt nat, og so kan du forstille dig hvordan det mo have varet hvis ogso dit toj var vordt.

Claes Pedersen Caloocan Metro Manila

Majbritt Nielsen

Kære Claes
Du har ikke meget indsigt i (danske?) kvinder, når du sådan trækker alle over en kam. Self er der forkælet mennekser. Ligesom der er mænd (nu vi har emnet misbrug oppe)der knepper thaikvinder i thailand eller andre steder og samtidig mener det er deres version af nødhjælp. LOL
Og du har ganske ret i at jeg ikke kan sætte mig ind i hvordan det at være rigtig fatig.

Jeg ved godt verden er stor og smuk. Men ejg ved tilgengæld det helelr ikke er så sjov at blivet hevet ud af sin seng midt om mnatten. Fordi far banker mor.
Så jeg har ikke prøåvet at sulte. Men jeg har set og oplevet skyggesiden i familielivet med vold og alkohol igennem en hel barndom. Så jeg vil gerne have mig frabedt at blive kaldt forkælet af en mand der ikke kender mig.

Når Au Pair kvinder kommer til Danmark kommer de undedr fuldstændigt defineret krav. En max antal arbejdstimer og krav om at de skal være en del af familielivet. Ikke udnyttes af familien til lange dage. Isoleres og ellers lånes til rengøring ved en anden familie.
En politiker(kvinde i øvrigt) fortalte i et interwiew for nogle år siden. At hende og en veninde "delte" en Au Pair for de havde hver i sær ikke råd, eller ville betale det og løste det sådan. Det er en forkastelig version.

Ps du virker meget opsat på at det kun er danske kvidner der udnytter billig arbejdskraft. Vil det sige at ingen dansk mand fordel af at udnytte at en Au Pair slider mere end ordningen er ment til. Det er så åbentbart kun kvinder der udnytter kvinder.

Ang diamanterne. Jeg tvivler på at hoveddelen af de diamanter ejes af kvidner. Det er næsten 100 procent mænd der ejer og sælger de ædelsten. Og jeg finder det lige så foragtelig som at udnytte kvinder via Au pair.
Om de så har en uddannelse der er højere end den det job de udføre i DK. Ja det ville være rart at de kunne komme ind på hospitaler på en måde der var til at have med at gøre. Men på den anden side kan man jo se at USA støvsuger vise lande for eksmepelvis for sygeplajesker. For de kan få en højere løn i US end hjemme. Det er i system. Med det i mente er der ikke nok sygeplejesker hjemmei det lokale sundhedssystem.
Så ikke nok med landet uddanner sygeplejskerne for egen regning, de for ikke nytte af dem. De flytter. Jeg ville da gøre netop det samme hvis jeg var i den situation som dem. At jeg kunne få en højere løn i et andet land end DK. Hvis jeg levede i den situation at jeg ikke kunne tjene penge hjemme. Det samme gør sømænd. De sejler i år uden at se deres familie. Tager de hjem er der ingen penge. Så de er væk for at tjene til familien.
At de så skuybber dansk arbejdskraft væk fra skibene er jeg heller ikke blind for. Og DKsygeplejsker vil også blive skubbet væk fra sygehusene, lige så snart at sygehusene kan gøre det. Lige som DKhåndværkere bliver skubbet væk af udenlandsk billig håndværkere. Selv danske mester er begyndt at se det tager deres indkomst at billig arbejdskraft bliver valgt fremfor deres håndværkere der går til DK lønninger.
Og nu er de danske officere og så på vej væk fra danske skibe. Da der indtil nu kun skal være to med dansk medborgerskab på et skib. Skibsføren og maskinchefen.

Men det er jo nemt nok for dig at overse. Da du bor i et billigt land( i forhold til DK) og ikke har en familie at forsørge på danske forhold. Som de danske søfolk, både menige som officerene og andre fag der stille og roligt forsvinder fra arbejdsmarked. Og danske håndværkere og snart sygeplejesker.

Så Claes jeg er ikke blind for det.
Forkælet? det synes jeg ikke. Hvis jeg vil have mad på bordet et sted at bo, skal jeg arbejde for det. Der er ikke noen "sugar-daddy" der betaler for mig. Som du vist tror. ;)

So what? Vi skal da ikke fratage dem ansvaret for egne handlinger. Det er virkelig deres eget problem. Hvor der er arbejde, er der altid nogen, som vil arbejde, somme tider til underpris. Artiklen kunne tydes derhen, at der er nogen i det danske behandlersystem, som er ude efter nye klienter for at kunne beholde deres egne jobs.