Læsetid: 3 min.

Nødhjælp skal give god mavefornemmelse

Ny undersøgelse viser, at uigennemsigtigheden i store organisationer, som Røde Kors, afskrækker danskerne fra at yde nødhjælp. Danskerne vil vide præcis hvad pengene går til, og det er udtryk for en stigende forbrugerlogik, mener eksperter
Ny undersøgelse viser, at uigennemsigtigheden i store organisationer, som Røde Kors, afskrækker danskerne fra at yde nødhjælp.  Danskerne vil vide præcis hvad pengene går til, og det er udtryk for en stigende forbrugerlogik, mener eksperter
16. februar 2010

Allerede nu har danskerne i 2010 doneret rekordstore beløb til godgørende formål. Det har endnu engang fået medier og bloggere til at gætte på, hvad der får danskerne til at smide penge efter gode formål. Der er blevet råbt selvfedme og hykleri, og ifølge en ny fokusgruppeundersøgelse foretaget af Gad's Research & Reflexions bekræfter undersøgelsen, at det at yde nødhjælp blandt andet handler om at have en god mavefornemmelse. Så kan man have ryggen fri til at forbruge, nu hvor de sultende i Afrika også får en skilling med på vejen.

På trods af de rekordstore summer til nødhjælp peger en ny undersøgelse på, at danskerne forholder sig skeptisk til de store nødhjælpsorganisationers bureaukratiske systemer.

Ifølge den kvalitative undersøgelse rejser både skeptiske ydere og glade givere en kritik af gennemsigtigheden hos de store organisationer. De mangler viden om den bureaukratiske vej fra pbs-overførsel til reelle tiltag for de nødlidende.

Nødhjælpsyderne vil have klar besked om, hvad pengene går til.

Forbrugerlogik

Mange af udtalelserne fra undersøgelsen bekræfter, at danskerne vil se, hvad deres penge helt konkret bidrager til.

En kvinde fra fokusgruppeundersøgelsen siger blandt andet: »Det er godt at se de små ting og følge hele processen.«

Anne Fernando er seniorkvalitativ konsulent hos Gad's Research & Reflexions. Hendes generelle indtryk af resultatet af undersøgelsen er, at de deltagende savner at se konkrete eksempler på, hvad de donerer penge til.

»Mange af deltagerne ville hellere købe Hus Forbi (de hjemløsess blad, red. ) for en tyver. Det er konkret for yderen. Man giver tyve kroner - og så ved man, at de otte kroner går til den hjemløse,« siger Anne Fernando.

Professor for Institut for Marketing og Management på Syddansk Universitet Dannie Kjeldgaard nikker genkendende til en stigende forbrugermentalitet hos donatorerne: »Folk donerer rigtig meget, men jeg tror, forbrugerelementet sniger sig ind - alle organisationerne bejler om vores opmærksomhed - derfor stiller forbrugerne tiltagende krav til at vide, præcis hvad pengene går til,« siger Dannie Kjeldgaard.

Også Heidi Boye, forbrugeradfærdsforsker fra Copenhagen Business School peger på, at organisationerne i højere grad end før, skal brande sig til pengene.

»Hvis man ser på, hvem der fik flest penge til landsindsamlingen for tre uger siden, så er det de organisationer, der formår at brande sig på en god måde og henvender sig til forbrugeren,« siger Heidi Boye.

Udfordring for de store

Ifølge undersøgelsen og forbrugereksperterne stiller det voksende udbydermarked af nødhjælp højere krav til organisationerne, som skal tilpasse sig forbrugerne. Kenneth Øhrberg er fundraisingchef i Dansk Røde Kors. Han erkender den udfordring, der ligger for de store organisationer i at få resultaterne formidlet til bidragsyderne. Og derigennem at give forbrugerne en fornemmelse af, hvad de køber.

»De store etablerede organisationer lider under, at de har svært ved at være så direkte, som man kan være med projekter som Hus Forbi - når du giver mig 20 kroner til Haiti, så ved du, at det går direkte. Men om det går til køb af presenninger eller til et vandingsanlæg, det kan vi ikke præcisere på samme måde,« siger Kenneth Øhrberg.

Hvor bidragene ender, er noget af det, de deltagende i undersøgelsen efterlyser. Blandt andet siger en ung mand i tyverne:

»Jeg går ind for at give, hvad man kan, men jeg føler, der er mangel på resultater. Jeg vil hellere bruge 200 kr. ud af min SU på mig selv, når jeg ikke ved, hvad pengene går til. Kunne man derimod se, at man gav en dreng 200 kr. direkte i hånden, ville det være noget andet.«

En kvinde fra fokusgruppen siger: »Nødhjælp dækker over så meget. Jeg kan ikke overskue det. Så vil jeg hellere være lokal og give hjælpen i nærmiljøet.«

Men forbrugerekspert Dannie Kjeldgaard påpeger, at organisationerne skal passe på med ikke at lade forbrugerlogikken få overtaget.

»Organisationerne skal passe på, at de ikke indretter deres hjælp efter, hvad der er mest sexet, eller hvilken nødhjælp der giver mest feel-good.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Thomas Petersen

Det er da helt fint at danskerne vil vide præcis hvad pengene går til... at det er udtryk for en stigende forbrugerlogik ser jeg bare som et sundhedstegn.

Hvorfor Dannie Kjeldgaard ønsker at organisationerne skal passe på med ikke at lade forbrugerlogikken få overtaget, har jeg svært ved at se... men det skaber selvfølgelig nye udfordringer for de velgørende organisationer.

Forhåbentlig kan det betyde bedre og mere målrettet nødhjælp i fremtiden.

Chris David Bonde Henriksen

Med det korruptionsniveau, der findes i de fleste modtagerlande, for ikke at sige FN's egne organisationer, kan man da godt forstå at mange ikke gider smide deres penge ud til godgørenhed.

Noget andet, netop, hvis man kan støtte den enkelte person eller familie - også i et fremmed land. Gå udenom regeringer og organisationer, som malker pengene.