Nyhed
Læsetid: 2 min.

Økonomer: Euroen ville have hjulpet Danmark gennem krisen

Landene i euro-zonen har ført en mere ekspansiv finanspolitik under krisen end landene udenfor. Det får økonomer til at konkludere, at Danmark kunne være kommet bedre gennem krisen, hvis vi havde haft euroen
Indland
8. februar 2010

Havde Danmark været med i euro-samarbejdet, kunne der være blevet ført en mere hensigtsmæssig økonomisk politik under dem økonomiske krise. Det vurderer Claus Vastrup, der er professor fra Aarhus Universitet og ekspert i pengepolitik.

Den danske regerings økonomiske politik er på det seneste blevet kritiseret af både økonomiske eksperter og oppositionspolitikere for ikke at have været ekspansiv nok, og manglen på en stor vækstpakke har resulteret i, at arbejdsløsheden i Danmark har nået et højere niveau end nødvendigt, lyder kritikken.

Men ifølge Claus Vastrup skyldes regeringens tilbageholdenhed til dels, at det er farligt at føre en meget ekspansiv finanspolitik i lande som Danmark, der står uden for euro-samarbejdet. Og det er en af årsagerne til, at krisen er dybere i lande med egen valuta.

»Finanskrisen har i almindelighed ramt lande uden for euro-zonen hårdere end lande inden for,« siger Claus Vastrup og forklarer, at fordi lande inden for euro-zonen har været en del af et stærkere valutafællesskab, har de kunnet holde til større offentlige underskud. De, der står udenfor, har modsat været tvunget til at være mere varsomme:

»Ekspansiv finanspolitik kræver, at den valutariske stabilitet ikke bringes i fare herved. Hvis et land ikke er medlem af en monetær union, men som Danmark selv har ansvar for sin valutakurs, er det ensbetydende med, at den nødvendige stabilitet i betalingsbalance og valutastilling kan lægge begrænsninger på den finanspolitiske handlefrihed.«

Større råderum

Vastrup bakkes os af økonomen Cinzia Alcidi fra den europæiske tænketank Centre for European Policy Studies:

»Fordelen ved at være i euro-zonen er netop at have euroen. Det en stærk valuta, som beskytter dig. Landene inden for euro-zonen har været forholdsvis immune og har kunnet køre med større underskud end landene udenfor,« konstaterer hun.

Et af euro-modstandernes vigtigste argumenter for at stå uden for euro-samarbejdet har ellers været, at Danmark så netop ville have mulighed for at føre en selvstændig finanspolitik upåagtet EU-krav. Ifølge EU's økonomiske minimumkrav til euro-landene må der nemlig ikke være ret store underskud på de offentlige finanser, og derfor kan en midlertidig ekspansiv finanspolitik kollidere med EU-kravene. Derfor skulle man stå uden for, således at danske politikere ville bevare muligheden for at føre en ekspansiv politik, som den Nyrup-regeringen førte i 1990'erne.

Løs snor

Men under krisen har EU slet ikke håndhævet kravene, fordi også EU har set nødvendigheden af en lempeligere politik, forklarer Cinzia Alcidi:

»Lige nu er konvergenskravene der bare, men ingen opfylder dem. Der har været brug for løs snor under krisen, og det har været bredt accepteret,« siger hun og minder om, at euro-landene dog ikke er gået fri af krisen, selv om de har kunnet pumpe penge ud i systemet for at sikre vækst og beskæftigelse.

Uden euroen havde situationen i euro-landene bare været langt værre, påpeger Claus Vastrup. Derfor bør en af krisens lektier være, at Danmark ville nyde gavn af at implementere euroen - og at store tab i den nuværende krise kunne været undgået. Derfor bør politikerne genoptage euro-debatten, som netop nu ligger stille, for »det bliver i hvert fald ikke nemmere at stå uden for euroen i fremtidige kriser, og tvivlen om det økonomisk hensigtsmæssige ved en fælles mønt er gjort til skamme,« siger Claus Vastrup.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kunne skattelettelsen ikke i stedet være årsagen?

Heinrich R. Jørgensen

Fordelen ved ikke at være en del af Euroland, er at nationen har muligheden for en selvstændig valutapolitik, og ikke hæfter solidarisk med Eurolandene, som bekendt ikke altid er så økonomisk ansvarlige, som de burde være.

At den danske regering så vælger, at være mere uansvarlige end det er lovligt i Eurolandene, ved at tillade et underskud på hele 5,5% af BNP (hvor grænsen i Euroland er 3%), er så en anden historie.

Med så talentløs og uansvarlig en dansk regering, kan man jo komme til samme ynkelige konklusion, som andre lande har truffet. Et håb om, at Euroland-medlemskab vil tvinge ens regering til at opføre sig lidt mere ansvarligt, da de pludselig skal stå til ansvar for nogen.