Baggrund
Læsetid: 3 min.

Professor forsvarer Danmarks Radio i lækagesag

Flere politikere kræver, at DR offentliggør lydfilen, der skulle være afgørende bevis i sagen om forsvarslækagen. Det har ledelsen i DR hidtil afvist, og det skal de fortsætte med, mener professor i medievidenskab, der understeger, at kildebeskyttelse er 'journalistikkens grundlov'
Indland
15. februar 2010
Det var angiveligt DR's medarbejder Nils Giversen (bagerst), som optog og videregav en omdiskuteret lydoptagelse i lækagesagen. Optagelsen er ifølge DR identisk med den lydoptagelse, som Nils Giversens ven, journalisten og filminstruktøren Christoffer Guldbrandsen (forrest) hævder beviser, at forsvarsminister Søren Gades (V) spindoktor, Jacob Winther, i 2007 lækkede til TV 2, at jægerkorpset skulle sendes til Irak på hemmelig mission. Indtil videre nægter både Guldbrandsen og DR dog at offentliggøre lydfilen. Guldbrandsen og Giversen stod også bag den omtalte DR-dokumentar 'Den hemmelige krig'.

Det var angiveligt DR's medarbejder Nils Giversen (bagerst), som optog og videregav en omdiskuteret lydoptagelse i lækagesagen. Optagelsen er ifølge DR identisk med den lydoptagelse, som Nils Giversens ven, journalisten og filminstruktøren Christoffer Guldbrandsen (forrest) hævder beviser, at forsvarsminister Søren Gades (V) spindoktor, Jacob Winther, i 2007 lækkede til TV 2, at jægerkorpset skulle sendes til Irak på hemmelig mission. Indtil videre nægter både Guldbrandsen og DR dog at offentliggøre lydfilen. Guldbrandsen og Giversen stod også bag den omtalte DR-dokumentar 'Den hemmelige krig'.

Brian Berg

Både DR og TV 2 ligger nu inde med svaret på, om forsvarsministerens pressechef har røbet militære hemmeligheder. Men begge medieinstitutioner nægter at røbe deres viden, selv om en bred vifte af politikere fra Christiansborg i weekenden lagde pres på tv-stationerne for, at de skulle offentliggøre deres viden i sagen.

Det var TV 2's journalist Rasmus Tantholdt, der tilbage i 2007 modtog oplysningen om, at Jægerkorpset skulle sendes til Irak. Da TV 2's politiske journalist Kaare R. Skou i januar meldte ud at oplysningen kom fra Forsvarsministeriet, blev han sendt på tvungen afspadsering for at bryde kildebeskyttelsen.

I sidste uge kom det så frem, at det var journalisten Niels Giversen fra DR, der stod bag den optagelse, som skulle rumme svaret på, hvem der stod bag lækket tilbage i 2007. I fredags fik DR's generaldirektør Kenneth Plummer optagelsen udleveret, men han nægter at offentliggøre indholdet, fordi optagelsen »har en karakter, der gør, at principper om kildebeskyttelse i den grad er gældende«.

Fatalt

Selvom lækagen er en alvorlig lovovertrædelse, fordi offentliggørelsen af planerne for Jægerkorpset kunne sætte danske soldaters liv i fare, så skal de to medieinstitutioner forsat ikke stå frem med deres viden. Hensynet til kilderne vejer nemlig tungere. Det mener Frands Mortensen, professor i medievidenskab ved Aarhus Universitet.

»Hvis kildebeskyttelsen skal fungere, skal den være ubetinget. Derfor vil det være helt fatalt, hvis DR offentliggør en optagelse, der har en sådan karakter, at kilden vil blive afsløret,« understreger han.

- Men vejer hensynet til offentligheden ikke tunger, når der er tale om en så alvorlig lovovertrædelse?

»Skal man have en chance for at få nogen til at fortælle om myndighedernes eventuelle overgreb, så må man værne om retten til at beskytte kilden. Det er selvfølgelig meget paradoksalt, at kildebeskyttelsen i denne sag måske kan ende med at beskytte myndighederne selv, men det ændrer ikke ved grundprincippet. Begynder man at forhandle om, hvornår man har lov til at bryde grundprincippet, så holder det reelt op med at eksistere.«

Politisk pres

Niels Giversen, der optog samtalen, forlod i fredags DR, fordi optagelsen er blevet givet videre til filminstruktøren - og Giversens ven - Christoffer Guldbrandsen, der tilbage i januar fremsatte beskyldningen om, at forsvarsminister Søren Gades pressechef Jacob Winther lækkede oplysningerne om jægerkorpset.

Mens Kenneth Plummer ikke vil offentliggøre lydfilen, kræver flere politikerne svar på, om Guldbrandsens påstand er rigtig. Blandt andet foreslår Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen, at Kenneth Plummer kan nøjes med at afspille lydfilen for en lukket kreds af politikere af hensyn til kilden.

Det forslag afviser Frands Mortensen:

»Søren Espersens forslag holder slet ikke. Så vil man afsløre kilden i en lukket kreds, og allerede dér er kildebeskyttelsen brudt.«

- Men burde DR ikke forholde sig til det politiske pres?

»Jeg kan godt forstå, at alle de politiske aktører er interesseret i at få klarhed over, hvad der foregår. Søren Gade meldte selv ud, at det sagtens kunne være et medlem af udenrigspolitisk nævn, der står bag lækagen, og de vil derfor gerne have dokumentation for, at de er uskyldige. Men kildebeskyttelsen kommer altså først.«

- Kommer sagen til at påvirke forholdet mellem politikerne og medierne fremover - for eksempel i forbindelse med det kommende medieforlig?

»Nej, det tror jeg bestemt ikke. Det her handler om journalistikkens grundlov: Man offentliggør ikke kilder. Så er den historie for så vidt ikke længere, og det bliver Danmarks Radio og TV 2 nødt til at stå fast på.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Chr. Viktor Rasmussen

Hvem siger, at det ikke NETOP er på grund af politisk pres, at Kenneth Plummer ikke vil offentliggøre kilden?

Jens Christensen

Sig mig engang - kommer lydoptagelserne ikke automatisk frem i lyset når spindoktoren anlægger injurie sag imod Guldbrandsen?
Det er ret forvirrende - når jeg spørger rundt omkring så er der ikke rigtig nogen der ved, om han har anlagt injuriesag eller ej?
Hvis han ikke har - er det vel bevis nok i sig selv - så må indicerne jo være ret så tungtvejende og mistanken imod ham så overvældende at det næsten burde være bevis nok til at det er ham.
Så burde Søren Gade jo træde i karakter

Heinrich R. Jørgensen

Hvis der blev foretaget en politimæssig undersøgelse af hvor lækken stammede fra - et forhold der har en strafferamme på 12 år - kan politiet vel blot henvende sig til Rasmus Tantholdt, Kenneth Plummer, Nils Giversen, der offentligt har tilkendegivet at vide hvem kilden formodentligt er.

Journalistisk kildebeskyttelse kan ikke hævdes, når strafferammen for forseelsen (lækken) er mere end 4 år. Nok er kildebeskyttelse en hellig ko, men selv det princip står ikke over loven. Loven siger klart, at kildebeskyttelse må fraviges, når der er tale om sagen, hvor der kan tænkes idømt en straf over 4 år på vand og brød.

Alle fedtspiller. Hvorfor Frands Mortensen tilsyneladende også gør det, må undre. Måske fordi har beskæftiger sig med medievidenskab, og ikke jura, er måske svaret?

Spørgsmålet er, om der er nogle top-jurister der bakker Frands Mortensen op i hans vurdering?

Jens Christensen

Har Søren Gades spindoktor anlagt injurisag imod
Guldbrandsen eller ej?
Det ma da være ret afgørende

Tom W. Petersen

ER det dog ikke MÆRKELIGT, at forsvarsministeren er så enormt imod, at der laves en regulær undersøgelse?

Kildebeskyttelsen er meget vigtig.

Men hvis kildebeskyttelsen i en konkret sag kan føre til en forbrydelse,eller til at nogen påføres skade , eller at nogen bliver uskyldigt dømt o l , så bør kildebeslyttelsen vige i fornødent omfang i f eks et lukket retsmøde.

I den konkrete sag, kan kildebeskyttelse måske blot føre til, at en skyldig måske går fri - og hvis der ikke er andre "skader" , så lad os respektere kildebeskyttelsen.

I øvrigt er kildebeskyttelse også en god måde at fuske med sine nyheder - man kan jo altid skrive med henvisning til unavngivne kilder - ingen kan jo kontrollere, om der refereres korrekt, om kilderne er der ,eller om det er fri fantasi ?

@heinrich anbefaling

Heinrich R. Jørgensen

Robert Kroll:
"I øvrigt er kildebeskyttelse også en god måde at fuske med sine nyheder"

Som journalist er man vel nødt til at lægge kortene på bordet, for ens (ansvarshavende) redaktør, som skal tage en beslutning om vedkommende tør publicere historien eller ej?

Jens Christensen

Jeg tror de fleste danskere har opgivet at følge med i gate-gade sagen - der er gået for meget jungle jura i sagen - så meget at et så essentielt spørgsmål som om Søren Gades spindotor har anlagt injuriesag eller ej - er et spørgsmål - der enten:
1. er for dumt - for det ved jo alle jo, elementærviden
2. folk ved det måske alligevel ikke - med sikkerhed

Jeg forestiller mig hvis han har anlagt injuriesag, at så kommer optagelserne frem som bevismateriale.
Og staigvæk hvis han har - så burde sagen jo fremskyndes så meget som overhovedet mulig - i sagens natur.
Hvis han ikke har - så er det jo næsten bevist at så er spindoktoren skyldig.

Marianne Mogensen

Lad nu domstolene afgøre sagen!! Det er det, vi har dem til!

Politiet har fået en anmeldelse, de kan bede om at få båndet udleveret - og det kan så afspilles for en dommer. Så kan vedkommende afgøre om det er en 'smoking gun' eller en fis i en hornlygte.

Jens Christensen

Marianne Mogensen
Politiet har fået en anmeldelse fra SF - og politiet ar selv udtalt, at sagen har tilsyneladende lav prioritet -og der intet kommer frem i en politisag, - der er så mange potentielt mistænkte.
Men hvis politiet med loven i hånden kan forlange båndoptagelserne aflyttet som vigtigt materiale i sagen - hvorfor har de så ikke gjort det for længe siden?
På hvis side er politiet?
Har Søren Gades spindoktor anlagt injuriesag imod Guldbrandsen?

Nu har vi jo efterhånden lært at tjekke dem, der udtaler sig, så hvilken politisk observans har denne juraprofessor??
Tænk at en regering i DK kan komme afsted med at slippe godt fra et lovbrud, der kan give op til 12 år! Verden er af lave!!

Marianne Mogensen

Jens Christensen
Ja det kan kun undre, at en lækagesag, som kan give livstid, ikke bliver taget mere alvorligt. I den sammenhæng er injuriesagen mindre vigtig.

Steen Rasmussen

Medierne leder og finder juridiske argumenter for at opføre sig som de regeringsbærendes beskyttere.

Heinrich ret i, at sagen - hvis den udøvende magt kunne tage sig sammen og tage anmeldelsen alvorligt, hvad den har erklæret at den simpelt hen ikke vil, af årsager som gemmer sig internt i politiets bureaukrati - i følge forsvaret selv, kan give straf på op til 12 år. Sådan lød det den gang forsvarsministeriet lækkede de famøse oplysninger for så at beskylde oppositionen for miseren. I tilfælde af reel politimæssig forfølgelse af sagen har alle, der ligger inde med beviser, også medierne uanset hvordan de vrider juraen, pligt til at fremlægge dem.

Men nu står alle medierne og fedtspiller, snakker lidt om jura og etik, alt imens enhver, som er bare lidt orienteret kan se, at de er regeringens forlængelse. Det gælder den kære lille modstandsavis, det gælder alle andre og det gælder især TV2 og DR, der bruger sin bureaukratisk topstyrede institutionelle magt til at banke evt. selvstændigt tænkende journalister på plads.

TV2 som var hovedaktør i første omgang sammen med forsvarsministeriet hvorfra oplysningerne kom (det er det, som kan bevises, men som ikke må komme frem, fordi så afslører samarbejdet sig fuldstændigt mellem medier, politi, ministerium og regeringsbærende partier sig), har sammen med forsvarsministeriet, Gades spindoktor gjort sig skyldig i den forbrydelse, der i følge dem selv ville have kostet oppositionsmedlemmer op til 12 i spjældet. Formålet med at lække oplysningerne kan dårligt forklares som andet, end netop at klandre oppositionen for det.

Politiet kan tilsyneladende ikke tvinges til at tage en anmeldelse alvorligt. Hvilket tangerer de former for svigt man finder i bananrepublikker, hvor ordensmagten aldrig kunne finde på at forfølge de siddende magthavere.

Og da Jacob Winther ikke er dum nok til at indgive nogen injuriesag, som ville kunne tvinge politiet til at sætte sig i besiddelse af de beviser der ville fælde ham selv, ja så får politiet lov til at sylte oppositionens politianmeldelse, ud fra sin arbitrære omgang med årsagsforklaringer og undskyldninger for at agere som man gør.

Vi lever ikke i nogen retsstat. Regeringsmagten, den første, den udøvende, den anden og den dømmende magt hænger sammen i et og alt. Den fjerde magt, pressen, medierne med alle deres lamme og patetiske taler om ytringsfriheden er en skændsel for alt hvad de påstår at de går ind for. De lever på og af at italesætte deres egen patetiske orden, deres egen dagsorden.

Tro ikke at den italesatte realitet, mediernes dækning af noget som helst svarer til noget som helst. Tro ikke at vi har demokrati. Politikere og medier er sovset ind i hinanden, i en grad så det ikke er til at holde ud.

Er der grund til at tvivle på denne nyhed fra Ritzau om, at Winthers advokat nu har bedt politiet om at anlægge injuriesag mod Guldbrandsen?
http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article1297427.ece

Steen Rasmussen

@Eva Bertram

Jacob Winther "har bedt politiet om at anlægge injuriesag", i en situation, hvor det eneste, der med sikkerhed ville udløse en injuriesag, og dermed politiets pligt til at kræve bevismaterialet udleveret, var, at han med sin egen advokat selv anlagde sag mod Christoffer Guldbrandsens.

Med andre ord, Jacob Winther gør lige nøjagtigt ikke, hvad der står inden for hans egen magt for at få anlagt en injuriesag, men agerer på en måde, der skal udlægges ”som om” han ville en sag, ved at ”bede” politiet om at anlægge sag, i en situation hvor politiet ikke en gang forfølger sagen efter at oppositionen rent faktisk allerede har indgivet en anmeldelse til politiet.

Det er min aldeles uautoriserede betragtning, dvs. resultatet af nogle ganske enkle sonderinger, på baggrund af de kaskader af forvirringssignaler og misinformationer der vælter ud i medierne.

Udfaldet af det hele er endnu ikke til at sige noget om. Men kønt er det ikke, og heldigvis har sagen endnu så meget indre inerti, så ingen instans endnu har været i stand til at standse den. Hvor meget man end prøver på at standse sagen fra alle sider, så ruller den endnu.

Heinrich R. Jørgensen

Injurier er ulovlige iflg. straffeloven, men forfølges og påtales som regel ikke at myndighederne, men er underlagt privat påtale. Dvs. at den person, der mener sig krænkret (udsat for injurier), netop ikke kan indgive politianmeldelse, men (gennem sin advokat) selv skal rejse sagen, ved domstolene.

Når Jacob Winther, efter at have haft rigeligt med tid til at granske juraen med sine advokater, hævder at have bedt politiet om at rejse sagen (i stedet for at rejse den selv), er den spil for galleriet. Politiet vil med hjemmel i straffelovens § 267 (om injurier) afvise sagen.

Fedtspilleri, manipulation og tomgangsævl. Jacob Winther er tydeligvis ikke interesseret i reelt at forfølge sagen. Han håber sikkert på, at tiden går, og når politiet på et tidspunkt "overraskende" afviser at rejse en sag, håber han så sikkert på "beklageligvis at må opgive at forfølge sagen videre".

Steen Rasmussen

Tak til dig, Heinrich. Du underbygger meget godt, hvad jeg formodede.

Heinrich R. Jørgensen

Velbekomme, Steen Ole.

Underligt, at en ikke-jurist skal finde frem til, hvad alle landets jurister forlængst kunne have gjort opmærksom på, da det burde være paratviden for dem.

Ikke for at lægge ved til paranoiaen, men underligt er det sgu'.

Heinrich

Njaaa, du skal læse slutkapitlet i strfl. kap. om freds- og æreskrænkelser..
§ 275, stk. 2 - andet led - når nogen, der virker eller på den tid, hvorom talen er, virkede i offentlig tjeneste eller hverv...

Offentlig påtale!

Heinrich

Sorry!

Heinrich R. Jørgensen

Niels Mosbak,

tak for korrektionen.

Det er vel et valg, Jacob Winther har foretaget, ved at vælge offentlige tiltale fremfor privat tiltale? § 275 stk. 2 taler om mulighed for offentlig tiltale, ikke at det er en pligt eller eneste farbare vej?

Hvad politiet vælger at foretage sig, kan man kun gætte på. At dømme efter omfanget af ressourcer der kunne afsættes til Jonas Dahls politianmeldelse af Jacob Winther, lover det ikke godt. Politiet har end ikke pligt til at fremme en sådan sag...

Jeg undrer mig derfor fortsat over, at Jacob Winther har valgt at foretage en politianmeldelse, fremfor privat tiltale. Der er muligvis en fornuftig forklaring...

Steen Rasmussen

Paranoia er en sygdomsbetegnelse. Den bruges bl.a. i bananrepublikker som Danmark, hvor evt. kritikere af den herskende orden let og elefant neutraliseres som syge med denne kategorisering.

Jeg føler mig imidlertid ikke forfulgt. Det, der omgiver mig, forekommer mig nemlig så gennemført stærkt integreret i sin egen store selvbekræftende orden, at det ikke behøver føle sig anfægtet af noget som helst. Mine små pip her ude i de absolut billigste fora truer ingen, gør ingen forskel.

Evnen til indskrive sig i det man ser omkring sig, falder i almindelig fagpsykologisk jargon ind under det, der kaldes social kompetence. Individuel funktionalitet afhænger i høj grad af evnen til at indskrive sig i den sociale orden. Således falder jeg og andre her på de billige pladser i den store mediestrøm som dem der indskriver sig i ordenen med beskrivelsen af sig selv som dem der står i opposition til det hele. På den måde er der fuld tilfredshed og indifferens på alle hylder.

Velkommen da, kom ind, tag skindet af, lad mig drikke dit blod, og du kan danse frit rundt i dine knogler. Her er plads til alle. Du gør ingen verdens forskel. Ingen kan falde uden for, for det at være yt er nemlig også ind!

Heinrich R. Jørgensen

Steen Ole,

jeg beklager meget, hvis du opfattede min kommentar, som en insinuering af paranoia.

Steen Rasmussen

Heinrich, netop ikke! Jeg gør jo opmærksom på, hvor ufarlig både du og jeg er for det vi er oppe imod. Der er ingen grund til at føle sig forfulgt, uanset det, at vi ser bomber under hele lortet, dvs. viden om sammenhænge, som den herskende orden ikke kan leve med som alment kendt.

Dk er ved at være noget af en bananrepublik med alt det fordækte som foregår hos myndigheder og samfunds institutioner.
Man kan ikke engang udelukke de mest langt ude konspirations teorier, i jæger sagen viste det sig jo at netop den mest langt ude konspirationsteori var den der beskrev virkelighden (virkeligheden som vi kender den vel at mærke.....)

Kan det ikke være bedøvende lige meget? Træk nu bare de soldater hjem. Vi har ikke brug for at være terrormål fordi nogle hjernedøde og uduelige politikere har våde drømme om NATOs totale verdensherredømme. Det er så uendeligt spild af tid, konsekvenserne af lækagen kan alligevel ikke tilbagerulles. Det har i øvrigt altid undret mig hvorfor det borgerlige samfund er så strafliderligt, hvis virkningerne af en sådan straf vil være fuldstændig formålsløse.