Læsetid: 3 min.

Regeringen vil ikke betale for stjålne bankoplysninger

Skat bruger stjålne bankoplysninger om mulige skattesvindlere. Oplysninger, som Tyskland har betalt for og givet videre gratis. Alligevel mener regeringen, at det er et skråplan selv at betale for nye, stjålne bankdata. Et flertal uden om regeringen vil dog gerne købe oplysningerne
Skat bruger stjålne bankoplysninger om mulige skattesvindlere. Oplysninger, som Tyskland har betalt for og givet videre gratis. Alligevel mener regeringen, at det er et skråplan selv at betale for nye, stjålne bankdata.  Et flertal uden om regeringen vil dog gerne købe oplysningerne
11. februar 2010

På den ene side vil skatteminister Kristian Jensen (V) gerne have oplysninger fra andre landes skattemyndigheder, der kan afsløre skattesvindlere med formuer gemt på udenlandske bankkonti. Også selv om der er tale om stjålne oplysninger, som de andre lande har betalt for at få fingre i. På den anden side afviser han selv at betale for stjålne data.

Ifølge Jyllands-Posten har staten efter to års ventetid fået udleveret oplysninger om danskere, der har gemt penge væk i skattely, fra de tyske myndigheder. Tyskerne købte oplysningerne for et stort millionbeløb af en tidligere ansat i LGT Bank i Liechtenstein, og fordi Tyskland er forpligtet til at dele oplysninger om skattesvindel med den danske stat, modtog Skat således oplysninger om ca. 50 danskere i november.

Mens Skat nu bruger stjålne oplysninger, har Kristian Jensen hidtil afvist, at Danmark skal købe stjålne bankdata. Ifølge Jyllands-Posten er han fortsat meget skeptisk.

»Jeg synes, det er et besværligt område, for hvor går grænsen så? Skal vi også belønne folk, der anmelder naboen for socialbedrageri? Jeg synes, der er behov for at overveje hele den situation meget nøje,« siger han til avisen.

Ikke ulovligt

Spørgsmålet er blevet gjort yderligt aktuelt af, at den tyske stat for et par uger siden igen har besluttet at betale en anonym kilde et million- beløb for oplysninger. Denne gang er der tale om penge skjult i schweiziske banker, der vurderes til at have en skatteværdi på omkring 750 millioner kroner. Selv om der er mange penge at hente hjem til statskassen ved at afsløre skattesvindlerne bakker både Venstres og De Konservatives skatteordførere ministeren op.

»Rent principielt er jeg meget skeptisk over for, at staten skal blåstemple forbrydelser,« understreger Venstres Torsten Schack Pedersen.

De Konservatives skatteordfører Mike Legarth mener, at det både vil være juridisk og etisk forkert at købe oplysningerne.

»Vi vil ikke medvirke til hæleri. Man skal selvfølgelig bruge alle de redskaber, der findes inden for lovens rammer, men det er et skråplan, hvis vi går med til at købe hælervarer for skatteydernes penge.«

Men ifølge professor i strafferet ved Aalborg Universitet Lars Bo Langsted er der ingen juridiske problemer i at bruge de stjålne data.

»Der er ikke hæleri, for der er tale om oplysninger og ikke udbytte fra kriminalitet. Det er en krænkelse af tavshedspligten, og dansk ret siger, at det er i orden, hvis oplysningerne er af vigtig almen interesse. Juridisk set har det ingen betydning, om man betaler eller ej. Det er udelukkende en politisk diskussion om principper.«

Tyske juraeksperter vurderer ligeledes, at købet er fuldt lovligt.

'Hykleri'

Lars Bo Langsted mener, at der er tale om »rent hykleri«, når regeringen ikke selv vil være med til at betale. Den holdning deler et flertal i Folketinget, hvor en enig opposition og Dansk Folkeparti presser på for, at staten skal melde ud, at man for fremtiden er villig til at betale for at modtage stjålne oplysninger.

»Det er mere uetisk at snyde i skat for at berige sig selv. Der er tale om nogle meget store beløb og oplysninger, som er næsten umulige at få fat i,« forklarer Socialdemokraternes skatteordfører Nick Hækkerup.

Selvom Mike Legarth har et flertal i Folketinget imod sig, får det ham ikke til at skifte mening.

»Jeg synes ikke, at jeg har fået fuld sikkerhed for, at det er lovligt,« siger han.

- Men hvad er så forskellen på at købe oplysningerne selv og bruge dem, som andre har købt?

»Der er en vis sammenhæng, men det er ikke noget, jeg skal forholde mig til. Vi har brugt oplysningerne, og det er det. Det er fornuftigt, men rent principielt er det problematisk, og vi må nu vurdere, om vi skal gøre brug af den slags.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Per Erik Rønne

Det der sker i sådanne tilfælde er jo, at hvad der er ulovligt i et land er lovligt i et andet, og omvendt.

I Tyskland og Danmark er skattesnyd over for den tyske og danske stat ulovligt, men ikke i Schweiz. I Schweiz er det at videregive oplysninger til den tyske og danske stat om tyskeres og danskeres skattesnyd gennem det schweiziske bankvæsen ulovligt [uanset om der kræves betaling for det eller ej], i Tyskland og Danmark er det fuldt ud lovligt.

Så det er da kun glædeligt at et flertal i folketinget ikke deler VK-regeringens opfattelse ...

Travis Malmzon

Det kunne igen se ud som om principper må vige for spørgsmålet om hvilke vælgergrupper som udfører ulovlighederne.

Der er for mig at se ikke den store forskel på sort arbejde, socialbedrageri og så at gemme formuer i skattely.
Forskellen består kun i hvilke sociale(vælger) grupper som udfører de forskellige forbrydelser.

Det ville klæde politikerne fra alle partier at gøre rede for hvordan man vil anvende materiale fremskaffet på ulovlig vis i forhold til disse 3 typer af forbrydelser.

Men denne debat er jo ikke ulig debatten om opsætning af overvågningskameraer.

Venstrefløjen bekymrer sig om privatlivets fred når der skal kameraer op i butikscentre og på Strøget, mens VKO sjovt nok først har moralske anfægtelser når det er fartsyndere som skal fotograferes. Her har venstrefløjen så til gengæld pludselig ingen moralske skrubler.

Marianne Mandoe

Andenhånds-hæleri er lige så ulovlig og moralsk forkasteligt som almindeligt hæleri.

Alene tanken om at nogen beriger sig på at sælge fortrolige oplysninger til andre landes regeringer giver mig kuldegysninger.

Hvad forhindrer så folk i at sælge oplysninger fra CPR-registeret til lande der kunne have interesse i at vide alt og alle i Danmark?

Slettet Bruger

Hvordan går det så med at komme efter alle skattely landene?

”Vi vil ikke finde os i, at danskere gemmer penge af vejen på eksotiske øer og væk for det danske skattevæsen”

udtalte Kristian Jensen sidste år, men eet er åbenbart nogle jomfruelige øer og noget andet skatteluderen i Schweiz.

Nu er der igen og ligesom for 2 år siden behov for at overveje situationen nøje, så en mere passende formulering ville måske være behov for at fortrænge problemerne, for det kan vel ikke passe, at Kristian er en lige så tung en ’rytter’ som statsministeren og nu skal bruge yderligere 2 år på at komme over Valby bakke samt overveje og advisere med ringeklokken.

Nu er det muligvis ikke ulovligt efter dansk lov, som det beskrives her, men der er også beslægtede moralske problemstillinger, hvor man officielt hævder, at man ikke kan forhandle med terrorister m.fl., men så i sidste ende alligevel er mere end villig til at betale løsesummer og derved blåstemple erhvervet, som de kalder det.

Bortset fra det, så vejer flere penge til statskassen som følge af flere menneskers overholdelse af landets love næppe særlig tungt, når man i stedet for reel opgradering har opereret med besparelser i SKAT. Også på det område foretrækkes de spektakulære TV aktioner rettet imod pizzabagere og rockerbander, hvilket de ansvarlige efterfølgende kan bryster sig over, selvom de indsamlede (små)beløb hverken ændrer på de disses eller andre skattelømlers adfærd og det spillerum man giver dem året efter, endsige på de råd, som man som almindelig højtlønnet i selv store danske banker kan få om til hvilke lande, man skal flytte sine penge for at opnå ekstra fordele. Eller hvad angår sorte milliarder stammende fra danskernes almindelige brug af milde rusmidler, på rekrutteringen til de kriminelle miljøer og milliard fortjenesterne.

Regeringen vil ikke udveksle bankdata med kriminelle, men gerne modtage informationer som torturbødler har banket ud af ofret...

...moral i anden potens?

Naturligvis er der god mening i at købe oplysningerne om skattesnydere - om nødvendigt. Beskyldningerne om hælerri er på den anden side heller ikke forkert.

MEN - Er Sweitz ikke selv et hælerland???

Øhmmm, - hvis man kan betale for politiagenter, for lokale spioners efterretning i Afghanistan, osv., hvorfor skulle man så ikke kunne betale for andre oplysninger, som vedrører statsfjendtlige handlinger?

Mon ikke bare den bette Kristian er bange for, at legekammeraterne bliver sure på ham?