Nyhed
Læsetid: 3 min.

Sammenhængende behandling giver færre kriminelle unge

Ungdomssanktionen er bedre, end rygtet siger, viser ny undersøgelse. Den alternative straf til unge under 18 forhindrer halvdelen i at falde tilbage til kriminalitet. Det nye resultat overrasker i forhold til tidligere undersøgelser fra Justitsministeriet
Indland
18. februar 2010

Ungdomssanktionen rehabiliterer bedre end tidligere antaget. Det virker rent faktisk at bruge alternativer til ubetinget fængselsstraf, viser ny undersøgelse foretaget af Region Midtjylland og den sikrede døgninstitution Grenen. Undersøgelsen fastslår, at den kontinuitet, man som ung oplever ved at blive behandlet samme sted under sin ungdomssikring forbedrer ens chancer for at vende tilbage til samfundet som lovlydig borger.

Lars Emil Andersen er forstander på den sikrede døgninstitution Grenen, som foretager alle faser i behandlingsforløbet i en ungdomssanktion.

»Vi har koordineret et helt behandlingsforløb til den unge. Sådan, at vi kan forestå hele behandlingen med både sikrede og åbne pladser. Dermed får den unge en naturlig overgang i sin tid i ungdomssanktion,« siger han.

Undersøgelsens påstand er, at kontinuiteten, som den unge får ved at undgå skift i pædagogiske strategier og udskiftning af personale, stiller den unge bedre fremover. Så meget bedre, at halvdelen af de unge kan undgå forlængelser af straffeattesten.

»Den unge skal ikke omstille sig til nye forhold i de tre faser, men oplever derimod at få samme pædagogiske behandling af de samme mennesker« siger Lars Emil Andersen.

Han håber, at undersøgelsen ville være med til at åbne magthavernes øjne for de sikrede institutioners potentiale, og mener, at man med små skridt vil kunne forbedre statistikkerne over tilbagefald til kriminalitet betydeligt.

»Man kunne starte med, at unge, der bliver idømt en ungdomssanktion, sikres, at deres dom skal fuldbyrdes på samme institution,« siger han.

»Det er vigtigt, at mor og far sender de samme signaler til barnet. På samme måde er det afgørende, at de unge på en døgninstitution oplever en ensartet indsats, hvor der ikke er modstrid mellem de pædagogiske metoder,« siger Lars Emil Andersen

Der er håb endnu

De unge, der bliver dømt til ungdomssanktionering, har typisk vold og røverier på samvittigheden. Men det er ofte de unge, der er håb for, som lederen af den sikrede institution Grenen understreger:

»Det er typisk en ung kriminel, der har lavet personfarlig kriminalitet - vold og røverier og berigelseskriminalitet. Men får de en ungdomssanktionering er det fordi, det drejer sig om unge, hvor man vurderer, at der endnu er håb for rehabilitering,« siger Lars Emil Andersen.

Netop derfor pointerer Lars Emil Andersen vigtigheden af, at samfundet bistår med den rigtige behandling til denne gruppe unge, som kan ende med at være en ressource.

Inge Bryderup er forsker hos Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, og hendes forskning tilsiger også, at der er positive erfaringer med unge, som har oplevet en kontinuitet i deres ophold i ungdomssanktionen. Men hun pointerer dog, at kontinuitet ikke nødvendigvis betyder, at de sanktionerede skal være på samme institution under hele forløbet.

»Kontinuitet kan også dreje sig om, at man sørger for en kontaktperson til den unge, som kan fungere under hele forløbet,« siger hun, men fremhæver dog, at kontinuitet under alle omstændigheder er essentielt for den unge indsatte.

»Det er helt sikkert, at kontinuitet er godt for de unge, som ofte har været igennem mange brud i deres liv. Det er utrolig vigtigt, at de unge oplever, at der er mening i forløbet,« siger Inge Bryderup.

Netop kontinuiteten i forløbet er fremhævet som kimen til at rehabilitere de unge i den nye undersøgelse, som Grenen og Region Midtjylland har foretaget.

Tidligere har debatten omkring effekten af ungdomssanktionen ellers lydt, at alternativet til behandling ikke forøgede de unges chancer for at vende tilbage til et liv uden kriminalitet. En landsdækkende undersøgelse foretaget af Justitsministeriet fra 2001-2004 viste, at kun 18 procent af 147 anbragte unge i ungdomssanktion havde holdt sig uden for kriminalitet to år efter deres dom.

Britta Kyvsgaard, der er chef for Justitsministeriets forskningsenhed, fortæller, at forskningsenheden er blevet pålagt at udarbejde en ny undersøgelse om ungdomssanktionens effekt.

»Der er da god, sund fornuft i at tro, at det kontinuiteten har en positiv indvirkning på de unge,« siger hun.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her